I am daydreaming about making a difference in this corrupt, broken world but all I can do is to solve tasks that have already been answered. Second after second, year after year, I sit behind bricks in a ramshackle school where everyone are as prisoners in an alternative prison, where the years disappear in meaninglessness. Let me knock down walls and build them again, help the world instead of sitting as a product on a conveyor belt in the middle of a mass production of individuals that have solved the same tasks with the same answers, behind the same wall, at the same table, just to be able to put a way too expensive student cap on ones head and to call oneself a student. But what does it actually mean to be a student? Are you not just another number in the row, yet a grade point average, another helpless individual who can only solve problems where the answer already exists in a rule book. Let me knock down the world and build a new one, where mass production of students does not take place, but where anyone can build a future of new ideas and not only find errors on the old. But before I'm done daydreaming, tens of thousands of old assignments end op on the table, and I must sit on the chair a little longer as the conveyor belt keeps on going.
Written 30. October - 2016
Dansk version:
Jeg sidder og dagdrømmer om at gøre en forskel i denne korrupte, ødelagte verden men alt jeg kan gøre at løse opgaver som allerede er besvaret. Sekund efter sekund, år efter år sidder jeg bag mursten i en faldefærdig skole hvor alle er som fanger i et alternativt fængsel, hvor årene forsvinder i meningsløsheden. Lad mig vælte væggene og bygge dem om, hjælpe verden i stedet for at sidde som et produkt på et rullebånd midt i en masseproduktion af individer som har løst de samme opgaver med de samme svar bag den samme væg ved det samme bord på den samme stol, blot for at kunne sætte en alt for dyr hue på hovedet og kalde sig student. Men hvad betyder det egentligt at være student? Er man ikke bare endnu et tal rækken, endnu et karaktergennemsnit, endnu et hjælpeløst individ som kun kan løse opgaver hvor svaret allerede findes i en facitliste. Lad mig vælte verden og bygge en ny, hvor masseproduktion af stundenter ikke finder sted, men hvor alle kan bygge en fremtid af nye ideer, og ikke blot finde fejl på de gamle. Men inden jeg er færdig med at dagdrømme ender der titusinde gamle opgaver på bordet, og jeg må blive siddende i stolen lidt længere mens rullebåndet kører videre.
