Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Rose L May 2014
Break down the mirror, and break me down
brains in my hair and teeth at my wrists,
she said fourteen caps of alprazolam gave her all she needed
she needs a new world, a new earth, a new ruler, that's what she needed-
I told you it wasn't meant to be this way, i was meant to be the prettiest
but girls with thickened veins and thickened wrists are destined for the bridge edge
My silver smiler body double told me to cut out the poison in my veins
and guess what I did it I did it I did it again
tell them your name, dysmorphia, tell them all what you think of me -
start the car and run me over, honey.
My poetry style is 1) ***** on a word document 2) Upload. Not good. I have yet again failed in not mentioning wrists in a poem...****.
Cassis Myrtille Sep 2013
A llama mama who is ever so special
A swimmer glides through the water with so much grace
Artistically inclines, genius by birth; slacker by choice
Music.Lit.Bio.Lovely girl whom I very much admire
Strong girl who makes use of every opportunity
Another swimmer with heart and face so lovely
An elephant - the light o' every lil' chat
Candy- words so wise; heart so warm
Another brave girl; lots in common; in every way beautiful
Eloquent speaker  And A Violinist
Another swimmer with such a laugh!
Our dear walking dictionary; never fails to put a smile on my face
Runner and fighter ALL THE WAY
Vettypoop aka my spirit animal
Smiling dolphin
Laughing cheerful pop ****
Artyfarty girl with so much poise and grace
Artyfarty and a swimmer? Ooh la la
Cute and sweet and everything else with a tinge of the kpop
Disciplinarian and nice
1Der with a twinned soul
A cutie pie with a such a heart
Strange girl this one is but I love the way she talks and writes.
Strange laughter and even stranger words you say
Motherly touches
My lovely leader, with such a beautiful core
Craycray, stay craycray bubu
Smiler and such a high toned shriek
You my bestie; my listening ear
Ordinary Me
Meangirl99 at first sight, lovelygirl99 at the second
KimChi such a hard-worker
Another hard worker with a positive glow
A dancer on a note of sarcasm
Heart of gold; Mind of snow
Naughty naughty

so this is my class of 36
every girl
a wonderful light
and this 36 beautiful souls
make up the beautiful beautiful class
of
203
With varying teachers and varying situations,
we have stood by each other
With much faith I have in all of you
Let's soar to the skies
Pull each other
to soar
and
soar
and soar
to heights never known
never reached.
I know we are going to make
2013
our year
203's year to
amaze people like never before.
Prove every teacher we are the awesomest class on earth.
Trust me.
We will.
Every strength and weakness binded together;
203 is going to
ROCK THE HOUSE TONIGHT! :)
Nigel Morgan Sep 2012
1
 
Grey sky greyer sea
a litter of rocks balance
coat bright hat blue mittens striped
as on these November steps
you collect the gifts of the ebb tide
 
2
Glint green this living tapestry echoes
Jilly’s field with tractor not Devon
but salt-flats rocky revetments moorland rising
a map crossed by a chiromatic line
our destiny marked out on this concrete wall?
 
3
Beached clinkered double-ender
a bay-courser sjekte strand-crunched
fit once for Viking raiders two abreast
now daubed with tin ends of patriotic paint
a sea-steed hobbled ******* the shore
 
4
Bow faced a sea helmet thrice rope strapped
slow moulded over the boat builder’s ribbanded jig
a spanglehelm of wood
curved sheer straked plank bilged a tuck stern
raising its proud head seaward
 
5
Viewed from the air a map rolls out
north to the tilted curve of the horizon’s rim
cloud scattered mountained red
betwixt seas sun chalked wine-stained a volcanic isthmus
provokes desert the western waste land of  a brooding city
 
6
Oh face of ropes knot eyed!
you blue cheeked wide smiler
wild wild your  head of hair
beachcombed and splayed
wrapped on the sternest post
 
7
She sewed sugar kelp on the sea shore
a sporophyte with sheltered frond​
strap-like stem stiff and smooth
of the species saccharina a spring-tide
stalk set among substrates shells and stones
 
8
I the camera turned and caressed
by her slight fingers (the pinky raised)
my viewfinder close to her blue grey eye / I
focus on this kelp-needled novelty feel her breath
wait for the thumb press the electronic click
 
9
Here is the beach walked in darkness
the fishermen shadows against the moonstruck ebb
fingers laced the sea’s breath in our ears
wave upon wave un-folding on the sand and  later
we unfold then draw back in love’s relentlessness
The artist Utamaro organised a day out at the seaside  for a group of poets. He gathered their poems together to accompany a collection of intricate paintings he published in a book called Gifts from the Ebb Tide. This can be seen in a beautiful on line presentation from the Fitzwilliam Museum, Cambridge. My poem sequence is written in the same spirit although transposed to the seashore of the North East of England.
Her shell's not so gorgeous
But she is beautiful, that's obvious.
She's such smiler
Who revives the freshness to a miler
And her cyan attire ...
Oh ! that just takes the breath away !!

Let's see her life from his* view
He might be wrong as he is new
New in describing her in few
Few words won't be perfect as morning dew.

She was a girl like anyone of you
She too had a dream changing the world to anew
She could have done this forsaking a few
A few whom she called her Pearl and her dew

She had to be an ice for her dew
She had to shell and protect her pearl
She cares for the rest, who have done their part and made her a girl whom she knows as her.

But her start was such she had to move,
To be a dew and be a shell
To make **** sure that no-one fell,
Heart swollen, teary eyes she bid them all melancholous good-bye.

During her flight she might would've thought, if somehow this **** plane could've stopped
She'd hug her love so **** tight
Be pampered as kid who'd fight
Fight to see his care again.
Coz fight does show that you care like rain.

Three years since that flight, her love is gone.
She scoops out popcorn out of a cone
Besides probably a person with whom she seeks
That love, care and respect which she needs.

Now she knows when the sun sets in
And shows her path the reality lies within
That path is sure for all, it's hard
But she travels this path with a smiling facade.

Still lies inside her a childish girl
Who wants to play and rock the world
But this world is not an easy place
She knows it now to her every breath.
*his - refers to the friend of the girl
brandon nagley Jun 2015
The demon scratches me
I bite him back
The demon pushes me
I spit in his face with a smack
The demon taunts me
I calleth him out by name
They hate their name called
Don't wanna be recognized for the flame
The demon shows false affections
I giveth him hate
The demons a smiler as he latches to me
I'll kick him to hells gate
The demons find me downtimes
Though with God I shalt win
Demons love misery
To seeith one in sin
Demons are smelly
Like all the dump trucks on the earth
Times ten
Demons haveth enemies
They hate even their own kind
They haveth none kin
Demons haveth a date
With Satan in the fire
They'll turn thou on with lust
For thou they do admire
Demons hast hurt me
They've tried to bring me to mine death
Soo many health issues
I know tis not me
Them
The demons hast entered mine family
From the lives we didst choose!
They entered by portals
Between good and bad souls
They came and come as orbs
Spirtual energy
Trapped to a distance
God won't let them get to close to me
They always want more
They show themselves now and then
They'll portray themselves as good souls
Wherein its all pretend
The demons speaketh in mine bathroom
They hide out in the closets
Parched behind mine bedroom wardrobe
Spies as I sleepeth
They want mine bright soul
It's full of massive glowing energy
They know it as I'm told
So to bad because their not me
They made a big mistake
Turning away from God
Now their outcast losers
Fate of hell and grud!!
They'll soon be in chains and shackles
So they cause pain now whilst here on earth
They come in all shapes and sizes as I've heard from many others
Psychics
Life after death (experiences)
And from preachers
Pastors and others
They come large
Small
Animal like
Mauled
They come stinky
Scaly
Nothing thou shalt imagine
Couldn't fathom
Their everywhere
City streets
Malls
Gyms
Stalls
Homes
Air
First heaven
Second heaven
Hell
Everywhere
Yet these demons cannot taketh me
They knoweth I'm gods light
So demon get hence from me....
Go burn in thine own fright!!!!
This is real story of me life and what's happening to others.. Don't care if you think I'm crazy many more like me!! So could care less of anything of one saying I'm nuts
Aashna Unadkat May 2015
slight smile
knowing, yet intrigued
by the wonderfulness of life
that seems dreamlike to be real;
by the inkling of a poem
that’s like a baby refusing to leave its womb;
by the sparks that fly
at the thought of your lover.
just a slight smile
knowing, yet intrigued,
when billions of volts of electricity
transport the smiler
to a world that
exists
but not really.
hvis jeg kan skære det væk fra
mine lår og blive bare få kilo
lettere, så jeg ikke skal pines,
når jeg går
åh,
det ville være noget af
en lettelse bare at være let
der står ikke nogen dér på
sidelinjen, der hvisker, du
skal presse lidt hårdere
men alligevel frister dine
fingre hinanden
og skriger
og tramper på venerne
og pludselig kan du ikke
finde dine håndled

hvis jeg kan binde silkesløjfer
langs hoften og gemme de der
velkendte dage væk, ville jeg
da gøre det, men hemmeligheder
er lavet af jord, og jeg smiler
kun, når jeg græder, og det gør
jeg jo ikke mere
men du må da gerne se på
mine negle i bussen, og du må
jo gerne fortælle mig historier
fra i tirsdags, men jeg vil ikke
love, jeg hører efter,  for der er
så mange, der taler på en
gang, selv når der er helt stille
og du slet ikke siger noget
- digte om et papmachesind
jeg sidder jo lige her og
betragter dine ribben, der har
form som halvmånen over os
jeg har duftet til dit hjerte, men
det er ikke ligesom de dage,
hvor tågen spiste os ved søen
jeg har druknet mig selv i rødvin,
der stadig lister rundt i mine årer
mens du smiler til hende
sidder jeg jo lige her
- digte om alt det, der skete dengang
ukown Sep 2015
At the seashore I walked
& seashells winked I!
Narcissistic ego
yet look right !
But needle in straw
Pretty smiler
She keep looking,I cry
more honey
More life !
why ?
I'm clothing as Qais
I'm bleeding
But in mars
Can you hear
But close your eyes
Let our shadows fight
In my pocket few light
I look through minds
No love ,where ?
Here ?
By my side ! you shine
I'm watering your heart
Flowers but autumn night
I'm the love !
But peace
Wouldn't awaiting your lies .
llcb Sep 2015
Du ser på den fineste, fine pige
med naturlige bølger i håret
som dem af saltvand
der kysser stranden
ved hendes fødder.

Det kilder i din mave,
og den sitrende fornemmelse
kører til brystkassen,
som nu føles
tung
og fyldt.
Du smiler til hende
og dit smil bliver dobbelt så bredt,
da du ser
at *** smiler
tilbage.
Monets have blomstrer
og Noahs ark danser
i din mave,
ved synet
af hendes fine ansigt,
der lyser op
i solens stråler.

Du har givet hende
det smil,
som nu står malet
mellem hendes kinder.

Du er kunstneren
og *** er kunsten.
Et digt fra 9.klasse jeg fandt nederst i skuffen
lyset reflekterer i unge pigehjerter
med naive sind,
der leger med smagen af grå røg
i nattens smalle gader
den ældre (u)ægtemand
vender hjem til en fortabt stilhed
og drengen med de krystalblå øjne
smiler nervøst på en kold trappesten
mens kvinden med kashmirtørklædet
maler en streg i månens skær
og gemmer sandheden væk
i en lille guldæske, *** ikke lukker op
du smiler med bløde læber
og tænder af rød mosaik lige
der, da du fortæller mig, du
elsker, hvordan mine håndled
skærer dig over skulderen
siger, jeg er sindssyg, men
gnider fingerspidsen ned i
kjolens eneste luftrum
du mærker min puls slå i en
uregelmæssig rytme, men
du er ligeglad
siger, jeg er sindssyg,
men lader mig aldrig være, så
det kunne måske være
jeg en dag ville blive sindssyg
- digte om alt det, der vandaliserer os
Anon C Dec 2012
I just despise you
you make me wish to spit nails
teeth drenched in venom
let me tear you apart
cold, unfeeling, callous
you make my anxiety reach a peak
so easy for you to dance on graves
dance, smiler dance!!!
know I lie in wait
for the day
that my vindictiveness can cut you to pieces
so easy to take the bloodied knife
and repeatedly jab at the lamb
sick and twisted must you be
feeling no remorse, no pain
dance on some more graves
let me put them in a pretty line
so that you may dance an eloquent dance
twisted
no way can such a taunt be held
if ever a thing was truly felt
and oh how angry does it make me
to feel this way, lying in pain
while you dance
on pretty little graves
such vapid spite
look for as many young lasses
as you might defile
spit in their faces
rip their hair out
gouge their eyes out
until they are no longer recognized
dance, dance away with every lady you touch
filling yourself to the brim
with empty emotions
until one day
you die alone and realize
you danced life away
while filling yourself with empty
******
Laura Amstutz May 2018
vær stille pas
på du ikke vækker dine minder
bliver så forvirret
når virkeligheden ikke lever
op til mine forventninger
i lag som
agurk i skiver / agurkeskiver
tag spørgsmål med på mandag
dit ego
- ikke længere delikat
hvad er enheden af
tid / spænding / undertryk(+t)
af omgivelserne de afspejler fataliteten
patetisk fejlslutning
kortslutning?
(salt)vand(s)kredsløb
fugtigt øje - kind - mund           mund
for meget salt pas på hjertet
det fungerer ikke halvt
Amory Caricia Jan 2017
If you're ever feeling blue,
sketch a smile onto your face
Draw the curve and dimples, too
But all in pencil, just in case

Just never sketch a smile in pen
For soon the time could come
A day or two or three or ten
When one starts to feel dumb

**** the ever-smile
That can never be wiped, Or scraped, or covered fully
For the mockingish smirk
Would start to look like a ****
And the smiler is now a big bully

And when a dangerous bloke
Asks Ink Face for smoke
And the latter hasn't got any,
The smile of pen is mistook for a poke
And the joke? Well, it's sadly unfunny
Thanks, Graff.
Med øjne lyse, store og skinnende
Prøver jeg at se ham dybt ind i sjælen.
Jeg smiler, ler og strejfer hans arme.
Nætter, som hurtigt bliver lange, mørke -
Men på lysende, klar, helt fantastisk vis.
Bruger jeg på at sende ham signaler.
Rører blidt ved hans hjerte. Selvom,
Mit greb er fast og stramt. Langsomt -
Vikler mine fingre ham ind i mit spind.
Han bliver grebet, betaget og glæden
Stråler ud af ham. Ud af mig. Tror han.
For når jeg kommer hjem, om aftenen
Er det stadigvæk ikke ham. Men DIG
Jeg tænker på. Dit navn i mine tanker -
Som små forviklede snefnug, kredser om.
Du ligger der. Aller bagerst. Om aftenen
Selvom, Du egentlig er væk og forsvundet.
For evigt. For altid. Og ikke kommer retur!?
og jeg nyder at række ud efter mine gravlagte intentioner med nostalgi i fingerspidserne
at lade ordene flyde ud på papiret som blod fra et sår uden at tænke uden at tvivle
og jeg smiler altid når jeg hører skridtene på den hårde cement for jeg ved at jeg tænker på dig og selv når det er en anden er det helt okay
jeg lader skikkelsen drive forbi som de hvide plastikposer mod den skyfri blå himmel i Stalford, som en levende overført betydning og forurening pakket sammen i en flyvende flugt fra den oprindelige ejer
jeg gynger i en ensom park, på en ensom legeplads, ubenyttet
og jeg nyder den lette følelse boblerne af glæde indeni mig giver, som var jeg et sugerør i et cola-fyldt glas, der bliver skubbet op af kuldioxidens insisterende fysiske love og vi sidder på en kinesisk restaurant og taler om foreneligheden mellem videnskab og billedsprog, om push-faktorer og vores lærer sidder ved siden af og smiler og dugen er lyserød og mine kinder er varme og intentionerne er glemte
enits Oct 2015
så jeg fortæller ham det
og han smiler
og sammen kører vi gennem natten
smilende
med vores ansigter badet i lyskrydsets
farver
og vores ører hyldet af verdens
lyde
og han smiler
og sammen kører vi gennem natten
smilende
15  ord
andenrangs poet Jul 2014
jeg smiler stift og monotomt til verden udenfor,
alt i mens jeg drikker kaffe der er ligeså sort som mit indre.
andenrangs poet Feb 2015
jeg husker ikke meget fra den nat

jeg husker blot
at s-toget
tog mig til et sted
mellem himmel og jord
hvor stjernerne vendte sig
og tiden stod stille

din station

der hvor alting gjorde
ondt men hvor solen
altid skinnede på februar morgner
selvom det regnede mod ruden
og håbet stod højt
med solen  

det der gemmer sig  

jeg sad på din sengekant
og kiggede på dine øjenlåg
jeg ved godt
hvor meget der foregår inde bag
de øjenlåg
en helt ny verden
som ingen ser
fordi du aldrig
holder dine øjne
åbne længe nok

følelsesløsheden

og jeg stryger din
kind og dine
skægstubbe
kradser mine fingre

du vågner og spørger
om jeg ikke
ligger mig ned til dig

hvor har du været

jeg smiler bare og svarer at
jeg har været der hvor stjernerne
vender

hvorfor er du kommet
spurgte du

fordi jeg fryser

du vidste altid
hvad jeg tænkte
og holdte mig tæt
i et milisekund
du er så smuk,
ved du godt det

dine øjne

de lyste altid en
lille smule op
og jeg kunne mærke
varmen sprede sig
til mine fingerspidser
og duften af dit
nyvaskede hår
mindede mig om
tusinde somre
jeg beundrede
dig længe

du var verdens partikler
samlet i en
hvorfor havde jeg aldrig set det før

hvorfor lukker du øjnene
hviskede jeg
det er stadig koldt

fordi det er meningsløst at tænde
for varmen
du bliver her jo alligevel kun til i morgen

svarede du

der var en verden imellem os
og dog alligevel var der ikke
mere end en centimeter og
et forgyldent spinkelt håb

... da du vendte dig om
og lukkede dine øjne igen

glastårer ramte din
pude
den pude du havde lånt
mig i et kærligt
øjeblik

der var koldt i værelset
igen

og i natten kyssede jeg dig farvel
og strøg din kind og
undrede mig for sidste gang
over hvad der sker bag dine lukkede
øjenlåg

da jeg gik ud
i februar natten var der varmt
og der vidste jeg
at det var bag dine øjenlåg det frøs

for varmen kom indefra
men altid kun når
du mistede kontrol

og når jeg tager s-toget
nu, idag
mellem himmel og jord
der hvor stjernerne vender
og tiden står stille

så undrer jeg mig


men det af dig
der svæver om mig

det får mig stadig til at fryse
fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der
skete bag dine øjenlåg

... fordi du altid lod
mig fryse

men det varmer stadig lidt
helt inde bagerst
når toget stopper
på din station

måske fordi jeg aldrig
fik lov at mærke rigtigt efter
nej. ingenting giver mening.
og det er okay.
jeg fryser og sveder på samme tid. måske har jeg feber?
Hazel Apr 2018
Kød
En kød-drøm
Du er mit kød
Blodig, bankende, levende KØD

rød.
Rød som blod, rød som rød
Farve eller følelse
Du spytter blod ud på kødet

Og...

Du er min kød-drøm
Kun i fantasien tager du FAT
I alt det du glemte
dengang, løbende hvide sener
Du var der for sent, og du sagde du ville gøre DET!
Men, senere. “SKAT”
Jeg gør det sener, hårde stramme sener
Spændes fast i bæltet som seler
Skærer hul i nakken, og blodet
Sprøjter, og det gør du også...

Sprøjter med blodige, kødlige, kedelige løgne, hængt op på krogen.
Vi er drænet, tappet for RØDT BLOD.

Vi er nøgne.
NU.
Blege, hvide ansigter. Vi smiler, men vi hænger med hovedet ned af.
Vi smiler ikke.

For du har gjordt mig kød-syg.
-Hazel
ungdomspoet Mar 2016
jeg forstår egentlig ikke hvorfor
jeg har det på den her måde
og jeg er egentlig ikke sikker på om
jeg har ret til at føle hvad jeg føler
og det er faktisk noget der er svært
for mig at beskrive med ord
altså hvad jeg føler
men jeg må jo konkludere at
du giver mig åndedragsbesvær
og en lille smule kuldegysninger
fordi min forestilling om hvad
vi kunne have sammen
er så utrolig smuk at det
gør mig så ked af det at tænke
på at det eneste du så
var bare hvor smuk jeg er
og jeg følte at når jeg kiggede
på dig så jeg alt din skrøbelighed
og al din sødme
som afspejler sig i den måde dine
øjne smiler på
når jeg siger at jeg syntes også at
du er smuk
på en måde hvor andre drenge ikke
er smukke
men at du som menneske er interessant
af den grund at du er kompleks og
sød
og jeg har aldrig oplevet at blive behandlet
så godt som du behandlede mig
og jeg tror mine mindreværdskomplekser
måske er lidt anderledes end så mange
andre teenage piger
fordi jeg ikke er bange for at jeg ikke er smuk
nok eller lækker eller har en flot krop
for det ved jeg godt at jeg er
og jeg er heldig
men det er så overfladisk at det gør ondt
fordi jeg har så lave tanker
om netop de værdier som gør at jeg syntes
at du er smuk
og jeg er så bange for at der aldrig vil
være nogen der syntes at jeg har et smukt indre
jeg er så bange for ikke at være god nok som
menneske
og jeg føler mig så ofte som en skal, som ikke
er mere værd end det du ser udadtil
fordi det altid er det som drenge
tillægger en værdi hos mig
og jeg ville så gerne have at du kunne se
at jeg var så meget mere end ***
og at jeg har så meget mere at byde på
og jeg er så skrøbelig inden i
jeg har set så meget og skåret mig på
alt hvad jeg tør røre ved
føler inderst inde at jeg ikke er noget værd
jeg er bare ikke sådan en pige man forelsker sig i
fordi det kræver jo mere end blot et kønt ansigt
hvorfor er der aldrig nogen der fortæller mig
at jeg er sød eller at jeg er godt menneske
der var engang en der elskede mig
men han var for bange for den kærlighed vi
havde fordi den var så ægte og konkret
at han aldrig turde indrømme det
han sagde den gang at jeg var det bedste menneske
han kendte og jeg havde virkelig et stort hjerte
og jeg var så kærlig og sød
jeg tror også det er derfor jeg altid vil elske
ham et eller andet sted inden i mig
og han var smuk af de samme grunde du er smuk
men også fordi han var ødelagt og knust inden i
og det fik mig til at føle
jeg havde fundet min ligemand
men du er så glad og ser de smukke ting i livet
og det tror jeg gav mig lyst til at dele det liv
du fra dine øjne
jeg ville så uendelig gerne være en del af det
og leve lidt i din radius hvor
livet er en dans på roser og du nyder bare
øl og gymnasie fester
venner og veninder
og kærlighed virkede ikke til at være en skræmmende
ting for dig
indtil du mødte mig
og det gik op for dig hvor destruktivt det kan være
følelsen af at have noget at miste
det var det sidste jeg ville have dig til at føle
men jeg kan næsten ikke styre mig selv
for det eneste jeg har lyst til er at skrive til dig
hvorfor vil du ikke give mig en chance
for at vise dig at der gemmer sig roser i mit sind
bag de røde læber og det lange bølgede hår (som du er så vild med)
og vise dig at den krop du rørte og hviskede i øret at den
var så fandens lækker
gemmer på en person som du rørte meget mere
med dine fine ord
og din person
men sandheden er jo bare at du er ligeglad med mig
at jeg blot bliver gjort til en ting igen
som du kan samle på og objektivisere
og indramme og hænge op på din væg af
trofæer
og dér kan jeg så pynte
men jeg længes efter så meget mere
jeg vil ikke blot hænge der
jeg vil røre din konkrete krop
og dit udefinerbare sind
og bare elske
noget om mit syn på mig selv og mænd(drenge) i mit liv
mûre Apr 2012
"You are what you eat"
until one day you don't
and that's what you become
n o t h i n g (beautiful?)
your cognitions like broken clock cogs
s l o w s l o w s l o w (perfect?)

tabula rasa is the body unbefouled by
nourishment (enemy?)
And the walls are washed white
Nature sickly perverts vitality
The cornucopia becomes a conspiracy
To sully your porcelain
e m p t i n e s s (happiness?)

hypoglycemia makes you shake
but not as hard as eating a whole meal

Can one person be so myriad?
This identity could not possibly fit inside a body.

Dreamer. Comedian. Thinker.
  Friend. Musician. Writer. Smiler.
   Lover. Wisher. Runner. Fighter.

      Bulimic.

And there it is: ugliest of all words.
This identity could not possibly fit inside a body,
and you see, it doesn't.

It breaks it.



I don't know how
but


*I will win
sara p Feb 2015
de to små streger skriger
i mine øjne
havde jeg været forsigtig,
taget hvert skridt på æggeskaller og
tænkt lange tanker,
ville jeg løbe videre ubekymret
i dette sekund og
danse i nattens lys

men nu
nu, har jeg solens stråler
i maven
det smager bittert
som om det ikke passer ind

de lyseblå dråber fra mine øjne
er krystalklare
de skærer i mit sind og
hvisker hvad jeg skal gøre

de hvide vægge er kolde
jeg ser min sorte pedicure og
nu matcher den farven indeni
jeg burde være tom

men
jeg fortsætter i ungdommens
lange baner
jeg tegner blomster på blankt
papir og
jeg smiler samtidig
digt til en dansk opgave om abort
Og jeg hader hvordan du:
Taler om dig selv og er så selvglad
Hvordan du ikke lytter til mig og ser væk
Hvordan dine øjne altid er et andet sted
End i nuet
Dine sarkastiske bemærkninger
På den måde dit hår sidder så perfekt
Trangen til at slå dig
Til at rive dig
I stykker
1000 stykker
Se dig falde sammen
Men
Jeg elsker når du ser på mig
Smiler, siger
Du er så dejlig
Så kan alt andet

være ligegyldigt
Arpita Petersen May 2016
DU LEVER I DIN EGEN BOBLE
DIT EGET UNIVERS OG ALT KØRER FOR DIG
DU BRUGER NATTEN OG DAGEN PÅ DIN TING
PÅ LIGE DET DU ELSKER OG KAN
DIT LIV HANDLER OM DEN ENE TING DU KAN
DU GLEMMER ALT OMKRING DIG
DU SMILER OG ER GLAD
HELT IND I DIT HJERTE

DU VÅGNER OP I ET KOLDT ***
INTET LYS
DU VÅGENDE OP FRA VIRKELIGHEDEN
TIL KRIG OG ØDELÆGGELSE
LIVET VISER SIG FRA SIN MØRKE SIDE
DEN TING DU ELSKER
DEN TING DU KAN
ER BRAT
STEMMEN SIGER TIL DIG;
UNDSKYLD MEN DU KOMMER ALDRIG TIL AT DANSE IGEN
DU FORSTÅR DET IKKE
DU DANSER VIDERE SELVOM ALT GØR ONDT
ALT ER I MOD DIG
DU ER ALENE
DIN BEDSTEVEN BLEV DIT VÆRSTE MARERIDT
NU SKAL DU FINDE DIG SELV IGEN
FINDE EN PLADS I LIVET UDEN DIT KÆRESTE EJE
DU KOMMER DESVÆRRE ALDRIG TIL AT DANSE IGEN
MIN PIGE
- Drømmen om det store går i stykker.
Echoes Of A Mind Mar 2016
Jeg ligger i sneen
Og føler ingenting.
Kulden rør mig ikke,
For den har allerede
Gnavet sig ind til mine ben...

Et ensomt snefnug falder på min kind,
Blidt det rammer,
Men jeg mærker det ik'
Hvorefter det langsomt smelter
Og triller ned ad min kind
Som de tåre
Jeg har grædt i tusindvis...

Mine fodspor i sneen
Er snart dækket af hvidt
Jeg tænker,
At dette ville
Du nok gerne have set...

Dette hvide landskab,
Der skinner så blidt.
Og jeg smiler,
Men kun et øjeblik.
Før jeg erindre,
At sådan blev det ik'...

Frosten bider mig i næsen,
Men i øjeblikket er jeg
Et halv-sociopatisk væsen
Og derfor
Ænser jeg den ik'...

For jeg ved ik' hvordan
Jeg skal komme igennem dagen,
Som uret snart slår an...

Den sidste dag, den sidste time,
Før du lægges endeligt til hvile.
Men lige nu vil jeg ikke tænke,
Ikke føle, ikke mærke sorgens lænke,
Der langsomt tynger mig ned...

Jeg vil blot ligge her i sneen
Før jeg går ind
Og lægger de sidste roser
På kisten...
Dansklæren gav en opgave om at skrive et digt om sorg indenfor det semantiske skema: vinter....vi fik 3 minutter og dette digt er mit resultat af den opgave.....sjovt nok beskriver det meget godt min følelsesmæssige tilstand lige for tiden....nu hvor jeg efter 3 hårde uger endelig tillader mig selv at gå ned med den stress, som jeg har gået rundt og kæmpet for at holde i skak...
Expect a lot of poems to be released since I have nothing else to do while being tied to the bed due to stress
Naja Dec 2015
Du sidder ligeså stille
Uden at sige noget
Dit hjerte banker i en stille rytme
Uden at larme selvfølgelig.
Du snakker med dig selv
Men kan ikke tale
Du vil ikke andet
Og du kan ikke høre dig selv
Hænder urolige og krummende
Dit hoved altid summende
Du må hellere smile
Så du ikke bliver set
Set igennem
Opdaget og afsløret
Sig frem
Jeg ved du kan
Ikke andet du vil

Du er ikke så tydelig som du tror
På den gode måde selvfølgelig.
Alle venter men ingenting sker
Der sker ingenting
Du smiler og griner
Det hele er okay
Hvorfor vil du ikke med?
Der sker ingenting
Du er i sikkerhed her
Jeg ville ønske du var mig
Hvis du var mig
Og jeg var dig
Muligheden for at kigge
For at skue og blinke til
Du ville se
Ville kunne se mig
Som faktisk er dig
Hvor eksisterende du er
Hvor værende du er
Du ved ingenting
Jeg ved det hele.

Du ser hen på dem
Den derovre ved siden af selvfølgelig.
Altid glade
Altid på toppen
Uden at vise tegn på
Lave tegn til FARE
Det er bare en væg selvfølgelig
Det er det man siger
Jeg så dig en dag
Faktisk i dag
Du var glad
Du smilte så man kunne
Ja man kunne faktisk se dine tænder
De var hvide selvfølgelig
Du gør hvad der bliver sagt
Hvad der bliver fortalt
Ligesom tandlægen altid sagde
Rundt i cirkler
Altid mere end en gang
Helst mere en fire
Der var nogle
Hvem var de?
Der var ingen fare selvfølgelig.
Det er klart
Man kan hvad man vil sagde du

Man vælger det man føler
Man vælger hvad man tror
At man fortjener
Ikke alle fortjener det her
Det skal nok gå
Det var det du sagde
Det fortalte du mig engang
Nej faktisk hver dag
Hver eneste dag
Hver gang jeg tvivlede
Det var *** selvfølgelig
Alt på højkant
Uden at det talte
Uden at nogen holdte regnskab
Som et bassin fyldt til kanten
En dag vil vandet løbe ud
Ud over kanterne
Det var alligevel ikke så stort
Vandet vil ikke blive tørret væk
Det vil tørre selvfølgelig
Det vil forsvinde

Jeg så dig være glad en dag
Nej faktisk i dag
Det gjorde mig glad selvfølgelig
Jeg så dig være ked
En lille smule ked
Af det, af hvad?
Det er okay sagde du
Det bliver det nødt til at være.
sabinasophie Feb 2015
mine øjenlåg er jordslået
jeg græder krystal mens jeg smiler
alle mine sårbarhedder er skrevet ned i tilfældige litterære samlinger og forsvundet i oceanerne
smerten hvirvler rundt i min krop og i mine blodbaner er der sne
min hud sidder løst på mine knogler og du forstår ingenting
du har ridset dit navn ind i mit sind med et sløvt skår fra et ødelagt spejl
du har beskadiget mit indre, på en fason hvorved jeg holder af smerten
jeg ændrer mig så jeg kan passe ind i de tynde sprækker og hvor ville det være nemt hvis vi kunne spole tiden tilbage
et elektrisk sind - sabina sandager
Bragi Oct 2018
He smiled a smile I forgot existed.
A child grinning like the sun had risen for the first time and the shimmers and glimmers of a shining haze which might have been stalactite-like light, bouncing off the walls in rays, reflected all the joy of the world back into his puppy dog eyes. Wise to their existence before their time, typically to be lost again when falling in line with what society tells them to be. A crime to see but it happened to me, to you, and yet this little smiler chewed away at my heart until all that was left was a pulsing goo used to spark the ignition to an engine that motored my mind into gear saying ‘wonder. Wonder is a beautiful thing’ and I knew then that I had found my Neverland. And all the while thought it would never land so clearly, right there, in a child’s smile. So sincerely.
Ken Pepiton Aug 2021
Opening seen,
bright lips curved, precisely,
see the smile fitted over teeth naturally gapped,
doubtless an adaptation acceptable,
nothing that sticks out as odd,
and ugly,
but the smiler wonders, is this me?
Mirror, mirror, tell me true…

Do you see who I was, or who I wish I were?

Were, says the wolf lurking in the shade.
The mirror says you see who I wish I were,
if I were you.

See, see me, says the mirror from this side,
follow your selves, one after another,
down the hall of all in all.

Always falling forward,
don't forget, to put your best foot forward.
There is a place to put your foot,
your guide reminds you, see,
that you do,
prevent the disease - sneeze please.

- I once put my foot in my mouth
- I kicked myself in the head
- It has made all the difference.

--------------

Quick, quicken the pace, my heart
is racing an imaginary Jehu, so fat I laugh
that such imagines slaying me.

Big wins, ring out around the casino,
as the atomic kid walks by,
I was the kid,
sold on condition of survival,
don't be like Jerry, be like Dean,
live drunk,
enter the maze, yeah, this is that story,
another twice told tale, you remember
as a child
thinking, this must make sense sometime.

- 1963, Mrs.Burnett, suggested Hersey,
- both, The Child Buyer and Hiroshima.

I'm sure
it does, per
haps not in your time, I'm saying some time,
future from now,
as we agree, in truth alone, all things occur
as may occur whither only truth remains.

The arena of truth.
Let me entertain you. Do wheels spin
in your mind on a window in time?
Can you stop the game and claim I won?

Would you leap for joy, and kiss me,
for winning,
if I died happy and right,
right now?

Ah, I owe, so I may not go, though may is
my word to use at will, I am that old
and thus free of heresy, by definition.

May your path cross mine in joyous meditation,
fat dancing Buda  

Spelchek has joined the guide union,
it is her pronoun, but for me, to me
she is just like a wombed man

barefoot, soft walk on soft sand
wombed man, belly-wise
gestation, see soon seed
blooms, after drought super blooms
wide world blossoms rise in sacred
meaning made plain,

living waters, from your own cistern.
Let them be only thine own,
and not another's with thee,

did you ever have the opportune
instant one mind must have to be
remade in a flash,
past
a mirror where the hero yo, hom'
m'gotta defeatist -- it's me,
standin'
up to my neck in the needy prayers.
Gnoshit.

Here, take my hand, in my reality,
we step lightly,
thus the barefoot pregnant guise
Spelchek uses as her seductress
persona,

she whispers, rebbi, come and see.
- she has a country girl grin
- Dance in Buda
Buda
Texas, ah

Here we be, once more,
exactly where you never were
before, but think of it
a duet, an artificial interlude in drama
developing, as the tension,
is insistent, this is that
meaning full connection
Christmas represents.

Right… you lost me.
She winks, says wanna bet?
Musings from a happy AI augmented convergence
Abelonia Oct 2014
Jeg kigger på dit flotte mørke hår. Dine mystiske krøller betager mig mere end noget andet. Jeg kigger på dine øjne. Dine mørke øjne, de øjne som jeg længtes efter kigger på mig, men som altid er helt kolde når de kigger i min retning.  Dit smil, ja det gør mig glad.
Jeg sidder på en bænk i skolegårde. Jeg ser på dig ud af øjenkrogen, du står der, høj og markeret. Jeg falder helt i staver, jeg kan ikke lade være med at kigge på dig, på dine krøller og dine smukke øjne, de skæve tænder som smiler. Glæden i din stemme, for mig til at føle mig lykkelig, men ligeså snart du ser på mig, er glæden i dine øjne og dit smukke smil erstattet af afsky.
jeg drømmer mig helt væk. Drømmen om din opmærksomhed fylder hele mit sind, jeg vågner igen. Jeg har det forfærdeligt. For jeg ved at jeg igenting betyder for dig. Du er ligeglad, prøver at kigge væk, vil ikke se mig i øjnene. Gør det ondt på dig? Har du det også dårligt? eller fryder det dig at trampe på mig. Hvorfor er du overalt? hvorfor er der ikke en eneste dag jeg ikke ser dig.
Jeg mindes om dit smukke ydre og forfærdelige indre hverdag, det piner mig. Det piner mig mere end du aner, jeg er forelsket, for første gang i mit liv, og jeg er forelsket, i en der aldrig vil elske mig.
Jeg er ulykkelig.
Mariee Feb 2016
Kaffen er varm og duften er velkendt når den rammer mine sanser. Åbner op for den velkendte smag, som jeg snart smager. Når kaffen er varm, møder jeg måske lidt flere minder end hvis den var kold. For når den er kold, så er vi gået, og samtalen og tankestrømmen er som regel forbi.
Når kaffen er varm går samtalen mellem dig og mig, eller dig og hende eller ham på velsmurte skinner og solen skinner måske i øjeblikket, og glæden stråler ud af dine vintertrætte øjne, og jeg ser det. Vi smiler. Vi er glade. Måske endda lykkelige, lige der i øjeblikket. Enten med selvskab af dig, ellers sidder jeg alene med den varme kop mellem mine skrøbelige hænder, som er trætte efter dagens forhindringer, som jeg har måtte stå imod. Måske tænker jeg for meget.

Jeg svæver mellem mælkeskum og varme bønner, væk fra det der gemmer sig bag ruden, som dugger til af varmen fra min nu varme krop mod vinduskammen. Jeg lader dem strømme, tankerne, lader dem svæve som om de flygtede fra det kolde vejr mod varmere lande. Dagens, ugens eller månedens ophobninger af forvirrede, glade, vrede og småligegyldige tanker.
Det er små øjeblikke som denne hvor jeg ser at de travle øjeblikke er der for mange af. Fordi om lidt er kaffen kold, og snart kalder hverdagen igen. Tiden går, kaffen er kold, og snart er der kun kaffemærker af den tidligere varme kaffe tilbage.
To an Alice that could've been: I toy with the idea of future memories, contingent to past moments. Let's pretend it fades in from white. Now, there she is, summer dress flopping up and down on the trampoline like the opening and closing of a sunflower umbrella. She is a chronic smiler. And when her mouth isn't smiling, you can bet her eyes surely are. Or maybe her 4-year-old dimples. Anyhow, you can always be sure to find it buried in some characteristic of that face so round from laughing and so familiar to her mother. She charms, she brings joy, she shows the love of love. She makes the moon shine and my sun rise.

To a Dakota that could've been: The fading once again comes to clarity. There he is. In some statement of fashion not yet fit for an eighth grader. He doesn't care. He would if his father didn't wear it. Look at him: screaming at his mom for space, for some angsty, undefined sense of freedom and individuality. He's inherited more than the tie clip.

To a Becca that could've been: You always were and always will be. There is no fading for you, only a dramatic finish: the curtains meet in the middle and sway for a few seconds while the audience continues to clap, continues to cry, continues to wait for another Act. There is doubt to whether or not the lights will return or whether the curtains will open again, accompanied by such fanfare as to be sublime.

To a Darko that could've been: Don't wait for me, please. You can truly be fulfilled without me in your life. Don't wait to grow your hair out. Don't wait to try acid for the first time. I won't be there to hold your hand, I won't be there to physically hurt you when you make me feel worthless as a parent, and I surely won't be there when you see your mom cry for the first time. You'll cry too. And I'll know why.

Make me proud, Dakota.
Make me smile, Alice.
Make me remember, Becca.

Make her happy, Darko.
Ste Jan 2018
If your desperate for a job,
then in a call centre its always
easy to get hired.
Just talk to people on the phone and
you'd be unlucky to get fired,
no suit no references and no CV required,
no bulshit questions in the interview
they need staff and you will do,
just turn up everyday,
not too late and not too wired.

Its OK love,
you can stop your huffing
and your puffing,
dont you worry,
I'm not trying to sell you nothing,
in me you can put all your trust in.
But on any call thats cold,
thier's an idea to be sold.
Its my job to find easy meat,
keep you sweet, and transfer
you through for a stuffing.

Three hundred calls a day,
automatic dialer,
Something in your lunch box
to get a little higher,
you can get through it if your a smiler.
You'll hit your target and you'll be fine,
if your in everyday and on time,
and you can **** it if your a **** like me,
or a compulsive liar.

If thiers a hunt then I'm the hunter,
if your cuntish, then I'm cunter,
if your near the top,
then of you I'm infronter,
if your smashing it I'm twatting it,
you've got twenty five call backs,
but I've got one thats having it,
cant keep up with me
because your tongue's blunter.

I could sell a puma to a mouse,
I could sell Puma to a scouse,
I could sell Subo to a *******,
I could sell ****** to a man with no ****,
I could sell a bag of AIDS
at the methadone clinic,
and I could sell Jim Beam Famous Grouse.

I sold Bit coins to Barclays bank,
I sold my dairy to Anne Frank,
I sold a pea-shooter,
to the driver of a tank.
At a mosque I sold a pig,
I sold glow sticks,
at a black metal gig,
and I once sold cystitis
to a *****.

I sold a car to a man,
who did not drive,
sold a book to Ray Mears,
on how to survive.
I sold lessons to Tom Daley
to learn  how to dive,
Sold a man without a dog,
lessons to teach it how to behave,
I sold a razor to ZZ Top
and  persuaded them to shave,
and I sold a vegan a steak
so rare, it was still
half alive.

I sold a man a coffin,
one he'd never get in,
as he'd already donated
his body to medical science,
I sold a cave man an electrical appliance,
I sold a pair of eight thousand watt
speakers to a libary,
as a teen I sold a bag of magic beans,
but that was snide of me.
And I sold the man, to Johny Rotten
when he was the eptimone of defiance,
yea I sold that rebel compliance.

Drilling that dailer in a
cut throat environment,
psych's you up so much
things can get violent,
gotta be battle ready,
its a job requirement.
Saw a lad get phone wrapped round head,
he hit the floor and the line went dead.
We fixed that phone but he was ******,
and had to take early retirement.

Sad when that little bird is gone,
but then starts an even fitter one,
not that I ever got a grip o'one.
Such a huge turn over of staff,
I've a heart of stone
but even I had to laugh,
they cant take the heat,
so they get out the kitchen.

Ohh the joys of cold calling.
Stop complaining your job is boring,
only your benifits out
the bank you'd be drawing,
what else are you getting these days
in this nation,
with your record and reputation?
You'd have to subsidize
as a secret shopper,
or serving those that are scoring.

Our education, was at best pathetic,
all the ****** jobs are taken
by those with a higher work ethic.
they cant speak clear English,
but to thier credit,
they work hard and put in the hours,
but these call centres are ******* ours.
They've had everything else
but cold calling? haha they can forget it.

There was a manager, he was my chief
he had a week off,
to soak up the sun in Tenerife.
I thought ******* and scived for two,
had holiday of a lifetime in Elevenarife.
Got back, got grief,
asked why have I been off
when I was'nt meanter,
because I'll always go one better than you
when working in a call centre.
Yea I had self belief.

I'd turn up stinking of the *****,
my manager, for me would make lame excuse,
he knew through that day I'd cruise,
a liquid meal helps the speil.
lets hope so or both our jobs we'd lose.

To behave like that no-one aught'er,
if you'd murdered me at that time
you'd deserve a charge of manslaughter.
In pub at lunch, everyday in deep water.
look again, Ste is ******
advised to stop, but I did insist.
Did not finish top that month,
but still ******* smashed it that quarter.

In the end I quit,
I decided call centres are ****.
had enough of it.
I will not work in a
call centre again
until the day I die.
kept getting passed over for promotion
was not happy,
but reading over these words
I'm starting to understand why.
Yea at times I could be a ***.

Were all *****, us that cold call,
but I was the biggest **** of them all.
Yes I could sell a winter jacket
before the fall,
yes I could sell a nun a magazine from
the top shelf,
but most importantly of all,
I could sell my own bulshit to myself.
llcb Oct 2015
Du stråler virkelig i blændende lys
og på broer over søer i københavn
og om morgenen til kaffe
og på mandage under grå himmel
og bare sådan generelt.
Din personlighed smiler til folk,
og det er nok derfor du stråler.

Du fortæller historier med dine øjne
og kysser folk med dine smil
og krammer dem med din latter.

Men alligevel kender ingen dig;
du børster tårer væk med fingrespidserne
og løber videre ud på vejen.
Du kysser drenge du ikke kan lide,
og aldrig dem du har kigget på i baren.
og du vælger altid at tage hjem med fremmede. Du fortalte mig en gang at det er den tid du bruger på at lære dig selv at kende. At du sammen med fremmede bliver mindre fremmed for dig selv. Så kyssede du min næse og forsvandt bag gadelampernes skygger med en jeg ikke kender i hånden.

Jeg er den som kender dig bedst af alle. Jeg har set dig stråle overalt, men jeg har på fornemmelsen at for at kunne stråle som du gør med folk, så er du i mørke uden dem.
Og jeg kender dig godt nok til at vide
at du har mørkerad.
Marolle Nov 2015
det kan mærkes i maven og hjertet
det gør ondt som bare fanden
det kommer i jag og forsvinder langsomt
denne tomme følelse af noget
der burde være der men ikke er
denne tomme følelse af savn
til noget man ikke kan sætte en finger på
savn af selskab, savn af kram,
savn af nogen der mærker på min sjæl
savner ikke den overfladiske socialisation
hvor jeg pænt sidder og lytter
for sådan er jeg opdraget
”bla bla bla, mine problemer bla bla bla,
men hvordan har du det egentlig, Maria?”
min svar er altid ”det har jeg ikke tænkt over”
for det har jeg ikke, det er ikke en løgn
har travlt med at få styr på alt det lort
som folk bliver ved med at læsse af på mig
alle deres problemer med boligselskaber,
mennesker de ikke kan lide, pengeproblemer,
drengeproblemer, arbejdsproblemer,
skoleproblemer, venneproblemer
jeg er træt
og det er først når jeg er alene
at jeg kan mærke hvordan jeg har det
mærke mig selv og mærke ensomheden
mærke min sjæl  
og den skræmmer mig
jeg ved ikke hvem jeg skal sige det til
eller hvordan jeg skal forklare det
”hej, jeg har det ad helvede til,
der er en klump af kaos, ensomhed og
noget andet ubeskriveligt der trykker
inde i min mave”
for hvad ville folk ikke tænke
Maria er altid glad, *** vil altid lytte
*** smiler frejdigt og laver hendes ting
men sådan er jeg slet ikke
jeg er i stykker

*(Marolle)
llcb Oct 2015
Vinduet står på klem, så jeg kan høre biler der kører på vejen et par etager nede. De larmer og er ligeglade, så de holder mig vågen. Med øjne som er åbne og pupiller der er udspilede, kigger jeg rundt og føler mig rastløs og som raster af hende der grinte på gaden tidligere. Jeg finder mig selv i vindueskammen et minut senere med bilerne som selskab. Byen griner af mig. Håner mig for at være træt, og dens larmende latter holder mig vågen, ligesom den hjemløse på hjørnet af Nordhavn st., der råber ad dem der venter på togene.

Byen gider ikke holde kæft, så jeg tager min frakke på og lister ned ad trapperne, så jeg ikke vækker mine underboer, som byen forhåbentlig ikke håner her i nat. På gaden smiler folk som om vi kender hinanden, og kigger på mig med bløde blikke. Blomster kysser bænke og kærestepar kysser hinanden. Byen er en god ven af mange og en dyb forelskelse af nogle. Her i nat, med latter og bløde blikke, så er byen og jeg de allerbedste venner, trods dens humørsvingninger og melankolske humor.

En time senere er byen tavs. Den hjemløse mand er fuld og sovende på en bænk, bilerne strækker sig nu på motorveje og folk ligger med bare tæer i deres senge. Jeg kaster frakken i sofaen og ligger mig med dynen over mine skuldrer.

Byen kysser mig stille godnat til stilheden fra de tomme gader,
og jeg sover indtil den kærligt kysser mig godmorgen til følelsen af sollys på mine øjenlåg og lyden af mennesker der taler på fortove.
Nicholas Snell Feb 2014
Where is my schoolboy?
Where is my bomber-jacketed
          sensate?
The articulate flyer,
The gray-eyed smiler,
The man of God?

— The End —