Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
 
Laura Amstutz Jul 2019
i det vildledte lys
ser jeg dine hårstrå
bevæge sig til lyden
af glemsel
mærker stenen
i lommen den
er kold og fin
lidt ru fordi
jeg tabte den
måske med vilje
fordi jeg var VRED
over ikke at have
adgang til egen frihed
jeg vil dø i
luften som
en fugl
der dør i luften
jeg vil dø i
luften som
en fugl
hvis hjerte pludselig
standser så
den falder uden at slå sig
Laura Amstutz May 2019
kommoden i hjørnet er begyndt at fortælle mig
mine tankestrømme er for støjende
for stærkt groende op ad de kølige
vægge i symbiose med radiatorens
lunkne ånde det er som om
dit ansigt er begyndt at fortælle mig
det ikke vil huskes
som om det skrumper sammen
til syv forskellige malerier
alle af forskellige kunstnere
alle lige forvirrende men blidt nuanceret
til min smag det er som om
vandfarven er begyndt at fortælle mig
jeg er dens favorit
som et rindende slør lægger den sig henover lærredet
som dine øjne jeg godt så holdt øje
med mig da jeg sank
ned i eftertænksomhedens bæk
det er som om ordene er begyndt at fortælle mig
din tilstedeværelse smager af brombær
og orange kridt
Laura Amstutz May 2019
vi snakkede i kulden
til mine tanker frøs
jeg åbnede vinduet og bildte mig selv ind
at en sol ophedede mine knogler
nu er jeg kun mineraler
fodrer ensomme celler
du hang i mine øjnes inderlåg
så jeg blev træt
men aldrig af dig
huskede dig på at min krop ikke er dit hjem
men at du er en gæst
Laura Amstutz Apr 2019
En kant er blød når den vil det
Og huden kaotisk som et verdenskort
Se de tegnende børn i toget
De ser verden så meget mere
Gennem lange spørgende og eftertænksomme blikke
Farvelægger de venskaber
Med kyshånd synger de en venlig tone
For de tanker voksne glemmer at tænke
Se dog vandet hvorfor falder det fra himlen
Hvorfor kan man ikke få luft når man holder vejret
Se min navle den er en knap
Tryk på den så danser jeg til jeg falder om til du ikke længere kan besvare
Hvorfor vi ikke falder om når jordkloden drejer sig
Og falder i søvn
Og hvordan ved man at en hund ikke siger som en ko
Når de er lige gode om at være tavse
Laura Amstutz Apr 2019
På en lunken forårsdag
Kom jeg i tanke om alle dine tekster
Du fik mig til at lære dem udenad
Nu kan jeg aldrig mere læse samme genre
Og dine valmueviolinmelodier nynner jeg
Stadigvæk når jeg spadserer ad Nørrebrogade
Lader mine negle gro sig i vildrede
Så uanstændigt smuds begraver sig i lagene
Klipper jeg dem nu, glemmer jeg hvordan man cykler
Er i ubalance, i trance
Lad mig indse et liv levet på empati
Sjældent fremstår utiltalende
Laura Amstutz Mar 2019
Jeg har lyst til at ligge i dynens tunge favn og lytte til regnbyger på rudens kolde gennemsigtighed. Jeg vil ligge alene, høre sørgelige podcasts og nyde den ydmyghed og venlige tristhed de bringer. Jeg vil skrive tekster ned, som jeg gemmer til når jeg bliver voksen, for mit sind er ikke klar til den titel endnu. Jeg vil finde frem til alle de ting, jeg elsker at lave og sørge for at udføre dem, og så vil jeg være min egen bedste ven og være okay med, at man en gang imellem må nøjes med det.
Laura Amstutz Feb 2019
jeg er betaget af hænder
fødder ører
fordi de sjældent lægges mærke til
først
jeg ser hvordan de krummer sig
snørkler sig gemmer sig
når virkeligheden bliver for virkelig
for bragende for alarmerende
som når du bliver nervøs for at skulle
se mig
jeg er et publikum til din ballet
en plante der spirer en nød der falder
og triller
en blottet sodavandsflaske indkvarteret
uden låg
dine hænder griber om mig
tømmer mig stiller mig
tilbage “still, not sparkling”
dine nervers sitren er nu dulmet
du efterlader mig med en tør gane
og dårlig smag i munden
du må undskylde at mit indhold for dig
ikke var nok
Next page