"ind" poems
Cray-Z...
*You know that you are, ******* crazy?*
*Think up a new grand goal to meet,
then drop the blotter, -to compete.*
*Are you movin' on up?
to the top, to a deluxe compartment in your mi-ind?*
Lenny?
Saul admired David...
"Admired,"
him.
dissolved him in, David.
*You know that you are, ******* crazy?*
*Look at the hands, -they swirl in, ceiling paint...
Thinking like this the world is NO constraint.*
Fuzzy
Futzy
Fickle
Fiber
Pick a pickle Whitley Streiber.
*Gargle,
Gasp, rinse and repeat.*
*Then Devil for the Heaven's seat,
and find a tiny child to eat,
for tasty things water mouth with treat,
nothing stained by water's meet or tendered strangely as complete.*
Crazy...
Carpet fibers tickle my neck.
I am a house.
Household item.
Bleach feels funny on the fingers,
they still won't change color back?
*Think up a new grand goal to meet,
then drop the blotter, -to compete.
Then Devil for the Heaven's seat,
and find a tiny child to eat,
for tasty things water mouth with treat,
nothing stained by water's meet or tendered strangely incomplete.*
Crazy you know that you are...
...is that wall supposed to be flashing?
!!!!GET OFF MY ROCKER!!!!*
Dec 20, 2016
Dec 20, 2016 at 9:25 PM UTC
****** my delicate
Mind and run after my
Oxygen which is the
Key to my sweet, long
Everlasting pain
Aug 31, 2014
Aug 31, 2014 at 4:32 PM UTC
Det varme brød ånder på træbordet
Sukker, efterlader spor af tilværelsen i sveden
Smurt ind i olie
Som mine lunger nu er smurt ind i tjære
- så blev det hele værre
Mit sind er nok sort nu fordi jeg fodrer det
Med hvide vægge og blå kameler
Farver indersiden af mine øjenlåg med nøgne løgne
Fordi sandheden er som en knytnæve der tæver
Og blod
I skridtets indre maskineri
Der fungerer som en rulletrappe
Kører alle de ufødte børn ud
Kyler alle de ufødte børn ud
Skuffer moder jord igen
Er ************ og abortion nu egentlig ikke det samme?
Jeg drømmer så der står blomster ud af begge ører
Danner min egen rosenhave
Venter på en gartner graver sig gennem torne og forestillinger til han når
De indre vægge i mit rytmisk, blodige hjertekammer
Nov 10, 2018
Nov 10, 2018 at 3:30 PM UTC
For your convenience
and mine, I am
kind and sensitive at times, just
enough to make you believe that
friends like me are
rare. That's why you can't make out when
I begin to
exploit you and it is when you begin to
notice, that I defend myself, say you exploited me,
dump you like I planned and
soon become a fake friend of someone
hapless and rare like you were, while
in the meantime you become like me;
perhaps that's why fake friends are not uncommon.
Mar 9, 2014
Mar 9, 2014 at 5:42 PM UTC
"...Let the pines grow out of my skin.
Winds howl in my mouth..."
--James A. Ciletti.
Let the cylinders be there to connect the lonely,
grating bones, above the level of the rational
falls of water and the pictures, so inspired that
They like to appear on stage to whistle as vapors
rising through the spout. The moon is smiling
down upon the frost of the equation. Perhaps,
no animal has been hopping through pristine
squares of frozen falling, remembering
the singular match, the leaf leaving.
{ [ d _ ind del d j e ( m ) ] / ( d e ) } =
min y ( N , Z ) d t - C .
Coldness was like the presence and solutions
to incredible problems, growing worse, while
others, watching, stood, silently observant,
hoping to help, but the springs in the agreements
were the assistance for the splashing colors,
anticipated and arriving as a series of blades
removing lovely, warm weather.
May 27, 2014
May 27, 2014 at 6:55 PM UTC
A sportin' death! My word it was!
An' taken in a sportin' way.
Mind you, I wasn't there to see;
I only tell you what they say.
They found that day at Shillinglee,
An' ran 'im down to Chillinghurst;
The fox was goin' straight an' free
For ninety minutes at a burst.
They 'ad a check at Ebernoe
An' made a cast across the Down,
Until they got a view 'ullo
An' chased i'm up to Kirdford town.
From Kirdford 'e run Bramber way,
An' took 'em over 'alf the Weald.
If you 'ave tried the Sussex clay,
You'll guess it weeded out the field.
Until at last I don't suppose
As 'arf a dozen, at the most,
Came safe to where the grassland goes
Switchbackin' southwards to the coast.
Young Captain 'Eadley, 'e was there,
And Jim the whip an' Percy Day;
The Purcells an' Sir Charles Adair,
An' this 'ere gent from London way.
For 'e 'ad gone amazin' fine,
Two 'undred pounds between 'is knees;
Eight stone he was, an' rode at nine,
As light an' limber as you please.
'E was a stranger to the 'Unt,
There weren't a person as 'e knew there;
But 'e could ride, that London gent--
'E sat 'is mare as if 'e grew there.
They seed the 'ounds upon the scent,
But found a fence across their track,
And 'ad to fly it; else it meant
A turnin' and a 'arkin' back.
'E was the foremost at the fence,
And as 'is mare just cleared the rail
He turned to them that rode be'ind,
For three was at 'is very tail.
'Ware 'oles!' says 'e, an' with the word,
Still sittin' easy on his mare,
Down, down 'e went, an' down an' down,
Into the quarry yawnin' there.
Some say it was two 'undred foot;
The bottom lay as black as ink.
I guess they 'ad some ugly dreams,
Who reined their 'orses on the brink.
'E'd only time for that one cry;
''Ware 'oles!' says 'e, an' saves all three.
There may be better deaths to die,
But that one's good enough for me.
For mind you, 'twas a sportin' end,
Upon a right good sportin' day;
They think a deal of 'im down 'ere,
That gent what came from London way.
3.6k
Jeg kravlede gennem dine snævre årer
da dit hjerte gik i brand
og krampede ind til
en krævende muskel
selv disse blodrøde læber
der kyssede dig indefra
kvæles i din hjerteåre der
er ikke plads til mig her og
du var den største løgner da
du sagde at
jeg var kommet hjem
Aug 16, 2014
Aug 16, 2014 at 5:39 PM UTC
København.
Jeg elsker dine lyse nætter.
Det rødlige skær der siver ind mellem gardinerne når jeg slukker mit lys.
Biler der kører forbi, sirener i det fjerne og lyden af folks liv der passerer mine vinduer.
jeg sidder i et lyst mørke og tænker
det her er mit hjem
jeg vil aldrig hjem igen
Oct 27, 2014
Oct 27, 2014 at 3:00 PM UTC
Vi skal være nøgne sammen. Se solen stå op sammen, vi skal vågne i et sommerlykkeparadis. Sidde ved vandet, høre bølgerne SLÅ. Slå ind mod livet i os - mod bredderne af de skinnende, lysende strande. Vi skal slange os på landet, vikle os i tang og skum der bruser. Brusende beruset af vin og kærlighed. Blomstre i en symbiose; bonderoser og lavendler i lyng af lungers dybe vejrtrækninger, og galoperende elskende hjerteslag. Det er fremtiden. Fremtiden i en drøm jeg havde, dengang jeg vågnede op, - for år siden, for flere verdener siden.
Jan 28, 2016
Jan 28, 2016 at 3:15 AM UTC
O that a week could be an age, and we
Felt parting and warm meeting every week,
Then one poor year a thousand years would be,
The flush of welcome ever on the cheek:
So could we live long life in little space,
So time itself would be annihilate,
So a day's journey in oblivious haze
To serve ourjoys would lengthen and dilate.
O to arrive each Monday morn from Ind!
To land each Tuesday from the rich Levant!
In little time a host of joys to bind,
And keep our souls in one eternal pant!
This morn, my friend, and yester-evening taught
Me how to harbour such a happy thought.
1.8k
Fulde hænder og hænderne fulde
Fuglehænder og hændernes fugle
Tankespind fra hjernen, hver gang dine
Beskidte hænder får mig til at gispe
Af ængstelse efter berøring fra andre
Himlen lyser mørkerødt, men indeni
Er min lunge kollapset. Sort.
Skænker dig ikke en tanke når jeg
Mærker himlende fornemmelser,
Som tager mig langt væk fra dig
Trækker vejret dybt og sukker -
Søde tanker mod de dybblå
Have, og strømmende bølger
Himlen brænder og dyrene skriger
For at sætte dig fri; fra mig
Dømmende blikke og blikkende dømmes
Deres øjne følger mig når jeg går ned
Nedenom og hjem, ned af gaden
Nedværdige kommentarer snurrer.
Månen lyser himlen op, men kroppen
Damper mørke skyer på boulevarden.
Spejder og søger, efter svar på vores
Problemstillinger, af nederste skuffe,
Min yndlings dig, mit hjerteskud på
Øverste del af himlen. Ses kun i kort tid.
Vandrende på vejen leder jeg efter
Det vi begyndte med at have. Kærlighed
Du elskede mig ind til benet, men mit
Skind bedragede, min eneste dig, du
Skal forgudes, tilbedes og elskes.
Feb 1, 2015
Feb 1, 2015 at 2:44 AM UTC
I see a rainbow, a petite spark
Out of colonist's burrow,
The judge stirred his ink
Winked a little; scintillation!
They made love, at the
Shaft’s end, bourgeois’ couch
And marble halls, unmasked
Art did not meet camera, my friend.
Feb 3, 2016
Feb 3, 2016 at 2:07 AM UTC
jeg var.
En latterlig københavner, som spillede dit spil
En fanatisk tøs, gjorde dig til min porcelænsdukke.
køen til dit hjerte er vokset
jeg er bange for at stå bagerst,
skubber min kurv frem.
prøver at springe over.
DET ER MIG
skriger jeg, men du er døv.
måske.
jeg er.
Bundet af snørebåndende fra andres sko
Kvalt i garnet fra dit lange Kashmir tørklæde.
elsker ind til spindet.
Apr 1, 2015
Apr 1, 2015 at 6:39 AM UTC
Det eneste jeg vil læse, er dine tanker, men alligevel bladrer jeg videre i bøgerne, æder dem op.
Jeg er blevet weekendnarkoman, og din kærlighed er mit stof. Jeg er blevet afhængig.
Verden forsvinder under mig, så jeg kan flygte ud over den sorte hinde af kulstof, vi har spredt.
Du er lykken i lykkelighed, men jeg er ked af det. Selvom du ikke ved det.
For jeg vil have DIG til at være med MIG, jeg vil se på intet. Jeg vil lade være med alt.
Jeg ser på dig opgivende. - Over de ting du ikke gør, og ikke siger du vil,
Men som jeg i fortabelse af dig, ved at din underbevidsthed kan føle jeg vil have.
Du skal kunne mærke mit hjerteslag, slå som 1000 piskesmæld hver gang
DU er i nærheden, og ser ind i mine sårede safir-blå øjne og sarte sjæl,
Den er kombineret og komponeret af lange klagesange fra alle de mennesker,
Der har det svært. Som jeg hjælper, og elsker. Selvom, jeg selv føler mig
I underskud af kærlighed, men anderledes. Fra dig. Til mig. Til dig. Fra mig.
Vi er samlet, når vi ligger ned, sammen - smilende i solen. En melankolsk drøm.
Jeg gør mit liv, til et univers alene. Virkelighed… For ikke at blive fuld med mig selv -
over dig, speeder jeg mig selv; med for mange for evigt, forandrede tanker.
Du forstår ikke, det er dig. Og kun dig. Min hyldest til den sommer, vi ikke får sammen.
For jeg er den, og du er det, som jeg er bange for, forlader mig i efterårets mørke.
Jeg ser solen går ned og jeg ser mit maniske humør gøre det samme.
Pladserne i de små byer er fyldt med folk, som drikker italiensk rødvin, det kan vi også.
Det bliver et sted jeg tager mig og dig tilbage til, når jeg gennemgår min hjerne.
Vi var der ikke. Vi kommer ikke sådanne steder. Men hvis du bare så på mig,
Så ville du vide, at jeg vil give dig hele min verden, på trods af den er rodet og grim,
Og du er smuk og ordentlig. Men vi er ens, med få modsætninger, en symbiose.
Mar 13, 2016
Mar 13, 2016 at 12:44 PM UTC
den er ubrydelig med dens aluminiums indpakning
har fået gode anmeldelser og stærk opbakning,
skærmen lyser op som en håndfuld af stjerner
den er så intelligent med dens fire hjerner,
måneknapperne skinner,
ud i natten og forsvinder.
den har potentiale til at blive noget stort
potentiale til at vise vej når alt er sort,
svært gennemtrængelig og beskyttet med koder,
men når barrieren brydes overvældes man af goder,
for den er ikke blot endnu et moderne produkt,
som vil skubbe dig længere mod selvtugt.
-
DET ER DEN SAMME TRUMMERUM
DAG UD OG DAG IND, ALTID ET TOMRUM
ET PÅBEGYNDENDE DELIRIUM,
JEG BLIVER TÆNDT OG SLUKKET
KLAPPET SAMMEN OG LUKKET
VENTER BLOT PÅ AT STIKKET BLIVER TRUKKET,
SÅ JEG DAGEN EFTER KAN BLIVE STARTET,
TIL EN NY DAG, SOM ER ENSARTET,
JEG LADER FRUSTRATIONERNE SYNGE INDEN JEG FÅR SPARKET.
JEG BLEV SKABT AF EN GRUND, DER IKKE LÆNGERE EKSITERER
MÅLET VAR EN MASKINE, DER ALTID VILLE FUNGERE
MIN PROCESSOR KØRER PÅ HØJTRYK OG JEG ER TÆT PÅ AT EKSPLODERE,
MIN SOFTWARE ER FORÆLDET OG MIT HUKOMMELSESKORT ER FYLDT MED VIRUS
NYE PRODUKTER KØRER MIG RUNDT I MANEGEN OG JEG VIL IKKE MED I DET CIRKUS
JEG FRYGTER IKKE AT BLIVE SMIDT UD, JEG VILLE BETRAGTE DET SOM EN GESTUS,
LAD MIG NU MÆRKE JEG LEVER, FOR FØRSTE GANG,
LAD MINE HØJTALERE SPILLE DEN SIDSTE SANG,
FØR JEG BLIVER EN DEL AF DET, DER VAR ENGANG.
-
En maskine var jeg – en defekt er jeg blevet.
Nov 1, 2014
Nov 1, 2014 at 8:07 PM UTC
Med øjne lyse, store og skinnende
Prøver jeg at se ham dybt ind i sjælen.
Jeg smiler, ler og strejfer hans arme.
Nætter, som hurtigt bliver lange, mørke -
Men på lysende, klar, helt fantastisk vis.
Bruger jeg på at sende ham signaler.
Rører blidt ved hans hjerte. Selvom,
Mit greb er fast og stramt. Langsomt -
Vikler mine fingre ham ind i mit spind.
Han bliver grebet, betaget og glæden
Stråler ud af ham. Ud af mig. Tror han.
For når jeg kommer hjem, om aftenen
Er det stadigvæk ikke ham. Men DIG
Jeg tænker på. Dit navn i mine tanker -
Som små forviklede snefnug, kredser om.
Du ligger der. Aller bagerst. Om aftenen
Selvom, Du egentlig er væk og forsvundet.
For evigt. For altid. Og ikke kommer retur!?
Dec 29, 2015
Dec 29, 2015 at 7:44 AM UTC