Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
melanie Dec 2017
a chilling light seeps in
as my restful night
turns gnarled teeth on me.
and in my questioning state,
I dare not leave stones unturned.

I pick, I poke, I tear
under the surface of the sun,
until I not only know the answers,
but hate myself for them.

selling my soul to the devil
may be my only chance of survival.
Poetic T Sep 2017
Her eyes dug deep within,
    buying me within a coffin heart..

All I could think about
                             was that kiss..
Sam Jul 2017
Dig
I was in a trench with all my sorrows

When all I needed was a rope
When all I needed was a ladder

You threw me a shovel
Colm Mar 2017
Sometimes I wonder what my life would be like
And who I would be
If I dug out a grave six foot deep
And buried my bad habits there underneath
Once the freedom of topsoil was beneath my feet
Above that habitual grave who then would I be?
I wonder... I wonder... (:
The Napkin Poet Jan 2017
I still look for her in you.
You told me you could dig blue,
I said, "I dig you."
We shouted "Boo!" and "Happy Holidays" too.

But somehow I felt she was still in my queue.
What a picture for myself I drew,
Always focusing on the morning dew.
Labeling my fantasies as true,

Still figuring out how to shake her glue.
You were new, so I thought I’d be able to see you through.
JR Rhine Oct 2016
We're bored like monks
in the margins
of ancient scripture.

We want to leave behind lazy hieroglyphs
and accidental red herrings
feigning illumination

rendered by the deviousness of time
in its enclave,
running a brush of flaky gold paint
over delicate decadence
and sprinkling dust like a fairy--

we are to believe it is all
some ancient treasure.

We prance in the ether of the material world
in junkyards where we sift through the wreckage
coddling memories like drying uteruses,
realizing our generation will not leave behind artifacts
worthy of nostalgia's ensconcing embrace.

With that realization we weep and

We continue to dig.
From A Heart May 2016
Please.
Please.

Get me out of this hole,
That I so willing dug for myself
And make deeper everyday.
Amen.
Echoes Of A Mind Mar 2016
Jeg elsker dig
Selv efter alt hvad der er sket
Så vil følelsen ikke forsvinde
Og det er lige meget hvad jeg gør...

Jeg har forsøgt at hade dig,
Men dette får mig kun til at græde.
Jeg har svinet dig til,
Men det sårer mig kun i sidste ende
Jeg har forsøgt at glemme dig,
Men alt omkring mig,
Minder mig om dig.
Kaffe kan jeg ikke drikke,
For selv det sætter minder i gang.
Jeg har mistet lysten
Til at gå i skole
Fordi jeg kan risikerer
At se dig...

Gad vide om hypnose vil kunne hjælpe,
Så jeg kan glemme,
Alle de minder,
Der involvere dig.
For lige meget hvad jeg prøver,
Så elsker jeg stadigvæk dig...
Skrev dette digt for 3 uger siden...
Er begyndt at drikke kaffe igen i dag...

Et skridt ad gangen bevæger jeg mig væk fra dig, og for hvert skridt finder jeg mig selv igen...
Echoes Of A Mind Mar 2016
Fortryder jeg,
At jeg lod dig ind
Nej,
Jeg fortryder ikke,
At det var dig,
Som jeg lod ind.
Men jeg fortryder alt det,
Som vi nu er blevet til...

Jeg fortryder ikke handlingen gjort
Under påvirkning af følelser
Følelser, som jeg ikke kendte til
Før jeg mødte dig
Men jeg fortryder handlinger,
Som jeg har gjort
Fordi du sårede mig...

For lige så meget,
Som jeg holder af dig,
Lige så meget smerter det mig nu
at se dig.
Allerhelst så vil jeg ikke
Være i nærheden af dig.
For dette gør ondt
På mig...

Jeg fortyder ord sagt i vrede,
Hvor jeg mig befandt
I en såret tilstand
Hvor jeg kun kendte til en måde
at afreagerer på...

Jeg fortryder så mange ting,
At skrive om dem
Ville tage en evighed
Men den ene ting,
Som jeg ikke fortryder,
er,
At jeg lod dig ind....
Next page