Føler ikke glæde Men heller ingen sorg
Føler mig ikke fortabt Men heller ikke fuldendt
Føler ingen smerte Men heller ingen glæde
Føler mig ikke hel Men heller ikke halv
Føler mig ikke vissen Men heller ikke blomstrene
Føler intet for dig Som du føler for mig
For tiden er gået i stå rundt om mig, og jeg føler  **Intet

Tik, tak
En lille skrøbelig, men målrettet pind
Fra tal til tal, fra tid til tid
Når den er væk
Kommer den aldrig tilbage
Aldrig kan den stoppes.
Aldrig kan den forhastes.
Mennesker som skynder sig fra en selvopfundet og ueksisterende startlinje, til en uperfekt slutning som man aldrig når.  
En uopfundet og nødvendig grund for vores eksistens, og uden at være fysisk have mere tilstedeværelse end det egentlige menneske.

En voksende længsel
Til at have alt det
Som ingen har
Endnu.
Til at fornemme
En følelse ingen
Kender til
Mere.
Til at se det som
Ingen har kigget på
Siden.

Jeg vil gerne bedøves
Så jeg ikke skal overdøve
smerte med smerte

Ligesom når jeg bider mig i kinden fordi det gør ondt i foden
Man kan vel sige at det udjævner smerten og gør den mere tålelig

Jeg har altid gerne ville forhekses
Så jeg ikke længere har magt over min egen krop og mine egne tanker
Så en anden må påtage sig mig

Nu tager jeg toppen og bunden
Tager det bedste og værste
Sluger det
og vælger en monoton mellemvej