"ene" poems
“There are two basic motivating forces: Fear and Love.”
~ John Lennon
Frygt findes kun det ene sted du ikke kan flygte fra. Dit eget sind. Men til enhver frygt, findes der et håb. Et lys, til at blænde dig, så du ikke længere ser frygten. Men den er ikke væk, og en dag må du se den i øjnene. Du må lade frygten blive en del af dig, lade den løbe gennem dine årer, og så stå rank, og forkast den. Nogen frygter mørke, mens andre frygter døden, Men det alle egentlig frygter, er det ukendte. Kærlighed er også ukendt. Og dog er kærlighed det lys der får os til at glemme frygten. Måske er Frygt bare en illusion, det mørke, der skal opveje lyset, og opretholde balancen. Jeg har set min frygt i øjnene, og jeg er klar over at det jeg engang løb fra, i virkeligheden var mig selv. Jeg løb fra mit hjem, min familie, og mit liv, bare for at opdage at jeg aldrig kunne løbe fra mig selv.
Oct 26, 2014
Oct 26, 2014 at 12:00 PM UTC
Ze kijkt op
Alleen haar ogen verraden
Dat niets is wat het lijkt
Dat van alle woorden die ze spreken
Alleen die ene haar bereikt
En ze huilt
Zonder snikken, zonder tranen
Maar met wanhoop in haar blik
Omdat tussen al die mensen
Eenzaamheid haar verstikt
En ze zwijgt
En met gebalde vuisten
Verbijt ze al de pijn
En vraagt zich af *** het
Zonder haar zou zijn
Jun 17, 2012
Jun 17, 2012 at 11:16 AM UTC
Nog net een trekkie
dan nip ek hom nou.
Ek belowe voor skemer
sal ek ook ophou.
Ophou wat?
Ophou bid?
Ophou smeek?
Ophou om die maan te krater
-te breek?
Nee man net nog ene
voor sy kom.
Die maan en haar blinkers
en haar pikgiet swart blom.
Die rokie streel my kolle
en strepe ,- my seer.
Dan kan ek lekker slaap.
Nog een tretjie voor
die nag my kom haal.
Nog net een tretjie
voor ek moet besin
oor die moeilike tye
en vir my sondes betaal.
Die nag wat ons almal op
die highway van die lewe kaap.
Nog 'n ou entjie
voor ek ook gaan slaap.
Jun 6, 2014
Jun 6, 2014 at 1:09 PM UTC
Du giver mig røde øjne, et manifest
Jeg ved ikke hvad jeg vil have.
Den ene og den anden side.
Forsvinder hele tiden, men dukker op
Dykker ned, en dukkert af følelser.
Græder, men vil grine. - gør i skam.
Jeg bliver ynkelig og desperat.
Klamrer mig fast til masten.
Telefonmasten, med mine beskeder til dig
på. På hovedet, vender min verden.
Du mishandler mig, misforstår kærlighed.
Væsker af salt løber ud af øjnene
Tårer med smag af løgn og latin.
Te amo.
Aug 26, 2015
Aug 26, 2015 at 3:41 PM UTC
DU LEVER I DIN EGEN BOBLE
DIT EGET UNIVERS OG ALT KØRER FOR DIG
DU BRUGER NATTEN OG DAGEN PÅ DIN TING
PÅ LIGE DET DU ELSKER OG KAN
DIT LIV HANDLER OM DEN ENE TING DU KAN
DU GLEMMER ALT OMKRING DIG
DU SMILER OG ER GLAD
HELT IND I DIT HJERTE
DU VÅGNER OP I ET KOLDT ***
INTET LYS
DU VÅGENDE OP FRA VIRKELIGHEDEN
TIL KRIG OG ØDELÆGGELSE
LIVET VISER SIG FRA SIN MØRKE SIDE
DEN TING DU ELSKER
DEN TING DU KAN
ER BRAT
STEMMEN SIGER TIL DIG;
UNDSKYLD MEN DU KOMMER ALDRIG TIL AT DANSE IGEN
DU FORSTÅR DET IKKE
DU DANSER VIDERE SELVOM ALT GØR ONDT
ALT ER I MOD DIG
DU ER ALENE
DIN BEDSTEVEN BLEV DIT VÆRSTE MARERIDT
NU SKAL DU FINDE DIG SELV IGEN
FINDE EN PLADS I LIVET UDEN DIT KÆRESTE EJE
DU KOMMER DESVÆRRE ALDRIG TIL AT DANSE IGEN
MIN PIGE
May 2, 2016
May 2, 2016 at 5:28 PM UTC
Hvor er jeg alene med mine øjeblikke
Som jeg sidder her fyldt op med dem
Det kradser af dig i min hals
Men jeg kan ikke hoste nu
Hvor er jeg ene om at kende de ord
Hoste dem op og gengive dem
I mit øre er der stille som dødt vand
Men halsen er forlængst stoppet til
Jeg kan ikke tale, ikke fortælle
Og til hvem skulle jeg det
Som om øjeblikkene stoppede da du forsvandt
Jeg smager på dine mørke øjne
Og holder om dine ord til de sidder fast på min hånd
Klistrer som din stemme på mine læber
Min mund er tør
For du har taget det hele
Dec 13, 2014
Dec 13, 2014 at 6:55 PM UTC
Hypnotize them
like Ginsberg
with his sync'd breaths
beating out a generation
of some self-entited
royalty mentality
generation
me
me
me
Status Update
to your favorite enemy
yourself
and the lack thereof
action taken
It's what do you stand for
and how do you want
to express it?
How do you want to feel?
And who do you want it to impact?
Because honestly
you're only in your head
anymore
when you think about obstacles
it's your reality
take a breath
and let out your own howl
to take it back
from the ********
trying to monopolize
on your own madness
Jan 12, 2014
Jan 12, 2014 at 8:19 PM UTC
hvis jeg engang glemmer, hvordan luften dufter om efteråret, hvordan sand føles mellem mine tæer eller hvordan en hånd på min kind skaber ro i mit sind, så fortæl mig det hele. fortæl mig hvordan jeg plejede at tale om alt, hvad jeg synes er så fantastisk og hvad jeg tænker, når hele min krop er træt og jeg kun kan hviske mine ord. fortæl mig hvordan vi lå i timevis med mine ben over dine og mine læber på din nakke, hvordan ordene "jeg elsker dig" aldrig blev slidte på vores tunger, hvordan jeg altid talte om eventyr udenfor og du altid ville grine af mig og ryste på hovedet fordi du vidste at jeg i virkeligheden hellere ville ligge i vores utallige dyner i utallige timer, som var hver dag en søndag. fortæl mig hvordan jeg altid druknede i dine øjne og blev stum i hele minutter, og hvordan jeg ville tale i søvne om alle de ting jeg aldrig siger, selvom jeg slet ikke behøver fordi du allerede ved det. fortæl mig hvordan min hånd passede så perfekt i din, at alle klichéer om den eneste ene blev til virkelighed hver gang din hånd fandt vej til min. fortæl mig hvordan vi kunne grine til vores øjne løb i vand og vores maver var ømme, og hvordan vi kunne falde i søvn i hinandens omfavnelser fordi trygheden gjorde os søvnige. fortæl mig om alle de syndige øjeblikke vi har delt, og hvordan vores kroppe smelter sammen, når lyset er slukket. fortæl mig hvordan jeg aldrig kunne undvære dig og hvordan det aldrig var smertefrit at forlade dig, når du stod i mine natbukser og med uglede krøller. fortæl mig især hvordan vores læber var bløde og om alle vores lange kys, der aldrig skulle være endt. fortæl mig hvordan resten af verden altid var så ligegyldig, når bare vi havde hinanden. fortæl mig at du elsker mig, og at du aldrig vil gå. så kan jeg huske igen
Sep 21, 2015
Sep 21, 2015 at 8:50 PM UTC
aldrig før har den euforiske følelse
af kærlighed føltes så dejlig
som den nu gør med dig
hele min krop er fyldt til randen
med bobler i tusind farver
og jeg kan ikke holde dem inde
de bruser ud af mig og farver
himlen og skyerne i regnbuens farver
i stedet for mit melankolske blik
render jeg nu rundt med det
dummeste smil og ligner en
der rent faktisk for en stund
er lykkelig
aldrig før har den euforiske følelse
af kærlighed føltes så ægte
som den nu gør med dig
jeg var engang så naiv at jeg troede
jeg havde mødt den eneste ene
men nu er det som om han blot
var et langt mareridt
for du gør mig slet ikke bange som han
for du svarer altid og skriver søde ord
jeg ved at du ikke forlader mig
så nu ligger jeg her for en stund og
er tryg
aldrig før har den euforiske følelse
af kærlighed føltes så rigtig
som den nu gør med dig
for mit sind har altid været et puslespil
men det var som om at da du kiggede på mig
faldt alle brikkerne bare på plads
og du så mig klarer for den jeg er
end nogen anden nogensinde har gjort
så for første gang nogensinde skriver
jeg digte om at være glad og jeg ved ikke helt
men for en kort stund når du kigger på mig
er jeg forelsket?
Nov 9, 2015
Nov 9, 2015 at 1:34 PM UTC
*Fortryder jeg,
At jeg lod dig ind
Nej,
Jeg fortryder ikke,
At det var dig,
Som jeg lod ind.
Men jeg fortryder alt det,
Som vi nu er blevet til...
Jeg fortryder ikke handlingen gjort
Under påvirkning af følelser
Følelser, som jeg ikke kendte til
Før jeg mødte dig
Men jeg fortryder handlinger,
Som jeg har gjort
Fordi du sårede mig...
For lige så meget,
Som jeg holder af dig,
Lige så meget smerter det mig nu
at se dig.
Allerhelst så vil jeg ikke
Være i nærheden af dig.
For dette gør ondt
På mig...
Jeg fortyder ord sagt i vrede,
Hvor jeg mig befandt
I en såret tilstand
Hvor jeg kun kendte til en måde
at afreagerer på...
Jeg fortryder så mange ting,
At skrive om dem
Ville tage en evighed
Men den ene ting,
Som jeg ikke fortryder,
er,
At jeg lod dig ind....*
Mar 18, 2016
Mar 18, 2016 at 8:34 AM UTC
vælg at passe ind
vælg at slukke gløden
og tænde for fjernsynet
vælg et trygt miljø
med pænt friserede veje
med anlagte børn
der både kan bukke og neje
vælg labrador til konen
og fjerdreaflukkede omgivelser
fadøl med drengene
og en kattelem til at snige igennem
når det hele blev FOR trykt
vælg at fylde stilheden og stemme hende videre
som et metaforisk "tak"
for at gøre fredagen mere
meningsfuld, og for at have
noget at længes efter
vælg at græde til begravelser
vælg at mumle sympatisk med
stå og stirre på kisten
og undre dig over
"hvor blød den mon er?"
vælg fredagshygge, fælleskonto, dansetimer, rugbrødsmadder på jobbet, smurt af skilsmissehungrende kløer, vælg nabokonen og hendes ynge (og mere livlige) køkkenhave
vælg bagdøren, vælg fordøren, vælg køkkenbordet, sofaen, kontoret, chaiseloungen, solsengen, trampolinen, barnesengen - både af hendes og af dit
vælg at skændes til fodboldturningen
vælg "pastasalat",
"nej frikadeller",
"nej pastasalat"
til fællesspisningen på skolen
vælg det perfekte liv, og vælg de diskursnæssige resultat af dine GRUSOMME handlinger.
vælg at bortforklare det hele
og fortæl hende
hvordan alkohol flyder igennem
familien, som gondolen fra bryllupsrejsen til venedig
vælg at tage hjem tidligt
vælg at betvivle din funktion og eksistens igennem
den stille
9 timers lange køretur
"hjem"
vælg de svedige håndflader ved alteret
at betvivle vægtskålenes indhold
føl det blide og lette pres
fra de stirrende øjne
det overdøvende orgel
mens lugten af trygge rammer og boliglån
får dig til at gylpe et surt "ja"
vælg halvdelen af sofaen, det ene barn,
singelfyrslivet i en 33m2 kælderlejlighed
vælg at drukne tårene i endeløs ************
og nyd alle kampene på fjernsynet
vælg at bombadere telefonsvaren
vælg at smadre spejlet
vælg at kæmpe for det søde forstadsliv
Jul 30, 2014
Jul 30, 2014 at 7:39 PM UTC
forpustet eksistens, forkrampet hygge, udmattende omtanke, tung luft
akavet venskabelighed, fortumlet interaktion
ligger og skrumler rundt i mig selv lige pt, du ved
skriver digte der dernæst glemmes
'ved ærligt talt ikke, hvad der fremkaldte eller inspirerede dette'
føler mig som én den ene dag og en helt anden den næste
hvem er jeg overfor dig? tilbageblikkets endegyldige tvivl og
hjernens omdrejninger
smilende øjeblik,
derefter melankolsk
du fremvækker en mærkelig, blandet følelse
hvordan kan man mærke, hvorvidt øjeblikket er essentielt? kan hjernen
filtrere al støjen væk ?
tanken om, at alle disse mennesker en skønne dag
vil glemme mig.
glædelig fødselsdag!
farvel!
hvem er jeg uden dig
velkommen tilbage, fremmed følelse
velkendt person
farvel
Oct 24, 2015
Oct 24, 2015 at 6:22 PM UTC
Strøg ned ad strøget forleden nat.
En fredag aften fyldt med fordrukne gamle som unge tumlende rundt på brostenene.
Engang var de blanke, nu ikke så meget, men jeg nyder lyden af mine træsåler mod de sorte sten.
Alt idyl og selv stjernerne kan man se .
En mand med en sjov hat spiller en sang, han giver et smil som jeg går forbi.
Jeg synes jeg har hørt den før men ved ikke hvor.
Kigger til højre, hvad fanden sker der??
En måned til jul med hvad ser jeg?
Overflod af vulgært julepynt i vinduet.
Vinduet bliver smadret i skærmen for alt er dækket af røde og gyldne kugler, julekugler!
Med glimmer og balloner og en nisse til 495,-
Jeg strøg ned ad strøget.
Gamle fordrukne mennesker som tror de stadig er 20.
Den ene øl efter den anden og så en flaske af det røde.
Unge fordrukne BØRN som ikke har lært en skid.
Stramme hvide bukser og en breezer i hver hånd.
"Undskyld men hvor gammel er du, din refleks er ved at falde af".
Men selvom brostenene protestere i foragt, mens de drukner i absinth og bliver kvælt i bræk, vil de smuldre af overlast og stadig lade som om de er nylagt.
Jeg strøg ned ad strøget og vidste ikke hvor jeg skulle hen.
Dec 3, 2015
Dec 3, 2015 at 3:37 PM UTC
måske det er det vi er,
weekendalkoholikere
måske vi elsker det,
bassen, der overdøver vores eget hjerteslag,
bassen, der dunker mere end vores tanker,
smagen af sprit, og røgen der hænger i tøjet
tænder den ene cigaret med den sidste,
ryger, drikker, danser,
danser det hele væk,
håber på at svingende hofter og klamme blikke,
kan slette det hele,
drikker måske for at glemme,
eller måske for at huske
men kan man kurere en sygdom med en anden,
for hvad hjælper det at vi drikker os fra vores sanser,
og gemmer os bag billeder så slørede som livet,
når vi i virkeligheden har bræk på skoene,
og tomme pakker i vores tomme lommer
måske det er det vi er,
weekendalkoholikere
måske vi elsker det,
måske ikke
måske det bare er hvem vi er,
syge mennesker,
der lader som om vi har det sjovt,
Dec 27, 2014
Dec 27, 2014 at 2:16 PM UTC
Pai n voi ces b od ys c o r p s e s gu ilt hat re d ang er sad ness blo od gu ts ste nch de a th he ll peo ple ene mys all ies fam ily lov ed o n e s fri ends se arin g pa i n b r ok en b o nes to rtu re N O mer cy
men tal sani ty L O S T m in d br o k e n HIM I am HIM n o i c a nt b e ple as e just
ki ll M E?
Oct 21, 2018
Oct 21, 2018 at 4:02 AM UTC
mine øjne klistrer på himlen udenfor vinduet
der er ikke en afskygning af blå
eller gul
jo længere jeg kigger
går det op for mig at farven er grumset
som rester af kaffe i morgenens krus
det er nuancen 45 på farvepaletten
den matcher ikke de falske roser
i min vindueskarm
de er cremefarvet på den uægte måde
alt imens de andre attenårige
drikker lattes med mønstre i
køber bobler og brus og
danser i høje hæle,
mens de kommunikerer
hvert sekund
så
så, sidder jeg blandt lilla blomster
på mit sengebetræk og
skriver ord i rækkefølge,
ser på himlens ene farve
jeg er ikke iblandt andre
Feb 28, 2015
Feb 28, 2015 at 6:31 AM UTC
hylder mig selv for, at **** mit liv op
for at gøre ting jeg ikke burde, men gør det alligevel
for jeg er jo bare ung og dum
for at prøve at være ligeglad, og leve ud for "YOLO"
for at ikke at være falsk, men igen det er jeg jo alligevel
for at ødelægge ting
for at kunne skjule det ene og det andet
for at bruge mine penge på røg, alkohol og andre ting, jeg ikke har behov for.
Nov 3, 2015
Nov 3, 2015 at 3:49 AM UTC
jeg kunne mærke dig
du ikke led af den samme besættelse som før
din afhænghed af mig, var aftaget
din påtagenhed var indsunket og var nu mere uigenkendelig end hidtil før
dit kolde blod var steget dig til hovdet, og holdte dit hjerte så koldt som en lukket fryser
jeg kunne mærke, at det jeg før fandt irriterende og påtrængende
nu var gået hen og blevet et savn for mig
du var det jeg savnede
du var den som jeg altid ledte efter, som en travl kvinde der ledte efter sine nøgler
du var ham der holdte mig oppe, også når jeg ikke selv vidste det
og nu kan jeg mærke at du er ham der holder mig nede, og nu ved jeg det
og det føltes som om du var den eneste ene for mig
også selvom jeg ved du ikke er tæt på at være det
Nov 15, 2014
Nov 15, 2014 at 4:03 PM UTC
nyt år, ny ligegyldighed
store og små problemer; alle komplicerede, alle trivielle
et rod af pro et contra lister, mentalt og fysisk, om det ene og det andet
én fod i opgivelse, den anden i stædighed
stolthed og ære og sårbarhed
at stå ved sig selv men være åben for samtale; for kompromis på samme tid
ulykkelighedens øvre grænse
almen smerte
uldent forræderi
er der virkelig et glad liv et sted?
pengemani og nedarvet selviskhed
umulige vilkår
kamp eller flugt?
hastig velovervejet
et frit valg?
at starte i nul
pligt og lyst og splittelse
dunkel hovedpine i yderkanten af hovedet, i yderkanten af eksistensen
sammenstød, velmenende fornærmelse
optrevlende mønster-elev (mønstret elev)
starten på et år,
forandring?
Jan 5, 2016
Jan 5, 2016 at 10:33 AM UTC
lyden af a-mennesker
lyden af hundeluftere, af eneboere, af kærestepar og babyer og frimærkesamlere og dagdrømmere, lyden af regn, af busser, af cykel-ringeklokker og armbåndsure der tikker
tusinde af by-lyde smelter sammen til én stor, stille larm
regndråberne løber om kap på mit vindue
blomsterne på mit natbord er derimod visne
jeg har tre sammenfoldede digte i min ene jakkes lomme
avocadoplanten vokser og skyder nye blade, grønne og spinkle som håbet
havet bruser et sted langt væk herfra
bilerne snoer sig afsted på krøllede hovedveje og trækker spor af lys efter sig
månen følger bilen, hvis du spørger børnene indeni
alting sker lige nu. i universet lyser
stjerner og solen brænder sin evige brand
fordømt og velsignet
Mar 2, 2016
Mar 2, 2016 at 8:17 AM UTC
hver nat
lægger solen sig til at dø
så månen kan pryde natten
og hver morgen
trækker stjernerne sig tilbage
så solen kan lyse jorden op
og på præcis samme måde
holder jeg mig væk
fra cafeen
hvor vi altid drak kaffe
fra gaden
hvor vi havde vores første (og sidste) kys
og fra kælderen
hvor vi gjorde vores bedste fund (hinanden)
ene og alene for at
du
kan fungere
Dec 22, 2014
Dec 22, 2014 at 2:16 PM UTC
can you really vanish in this day and age
ene where social media haunts and stalks you
purchases on credit cards are tracking your buying habits
cameras are located on virtually every street corner
your phone a geo locator of your every move
"make my day, try to vanish"
Andreas Simic©
Apr 27, 2022
Apr 27, 2022 at 5:10 AM UTC
du ser yndig ud
lænet op ad væggen med den ene fod vippet sidelæns
med tankerne ude på tøjet
men din kjole er sort
så de forsvinder
væk
og væk er du
væk på dansegulvet
hvor de træder på dine tæer
og kysser dine fingre
mens de desperat vil have mere
og du desperat vil have mindre
men du tør ikke sige det højt
så du får alt det du ikke vil have
og du siger pænt tak og smiler
og du vil gerne give igen
men du har intet at give
som de ikke selv kan tage
Jan 26, 2015
Jan 26, 2015 at 6:46 AM UTC
hele min krop skælver
myrepatter
min porcelænshud krakelerer
bider mine lange hekse negle
hvordan skal jeg kunne konsentrere mig om et essay
når jeg ved at du har kysset en anden
mit hjerte banker i ukoordinerede rytmer
og mine årer mister langsomt deres blå farve
når jeg ved at du søger efter en som ikke er mig
mine øre bløder
min hjerne græder og jeg får blodpropper lavet
af mistillid og frygt
teenage piger og kærlighed
nogle har den ene bejler efter den anden
og andre
laver ikke andet end at spænde ben for sig selv
men jeg er klodset, så jeg falder
og selvom du lovede som den eneste at du ville gribe mig
faldt jeg lige igennem dine usynlige fingre
jeg endte som den
******* smadrede vase*
Mar 19, 2015
Mar 19, 2015 at 3:18 PM UTC
They never know who I am
They never see us
It's not so wrong
But I just can't handle it
It is hurt to think and walk with it
I'm the person who beside you
But they never know
It is a song that they never heard
It is a taste that they never know
Why can't you hold my hand there
Why can't you beside me there
Why can't you hug me there
Why can't you look at me here
Why do we need a space?
You and me are we
It is love, but
Why can't we say that we're in Love
Why should we hide away
Why do you just stand and breathe softly like without me
Why do you just walk in front of me
Why don't you call my name
Why don't you tell them my name
Why can't you show me
When can you show them
Why do we got a love that is homeless
It might be like a secret love song
But what I feel is more than a song
You're not someone's baby
I'm not too
But why I just have to stay and watch you walk with so many heavy reasons
Tell them ene day
Unseen Yours
Nov 10, 2016
Nov 10, 2016 at 7:40 PM UTC