Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
sofie Oct 8
Et lys i et vindue
En hånd på en kind
Jeg mærker varme som kulde
Dit væsens hvirvelvind

Mon mørket lader sig overgive
Når lyset brændes til bund
Når du kærtegner mine læber
Kysser min mund

Et lys fra mit vindue
En ukendt profil
Jeg lader mørket være skillevæggen
Og natten vores mysterie

Du kigger uden at se
Og jeg er væk i et øjeblik
For netop det vi frygtede
Var sådan som det gik

Et lys i et vindue
Et fortrukket gardin
En endeløs nat
Og en dag vi aldrig fik
Laura Amstutz Jul 11
i det vildledte lys
ser jeg dine hårstrå
bevæge sig til lyden
af glemsel
mærker stenen
i lommen den
er kold og fin
lidt ru fordi
jeg tabte den
måske med vilje
fordi jeg var VRED
over ikke at have
adgang til egen frihed
jeg vil dø i
luften som
en fugl
der dør i luften
jeg vil dø i
luften som
en fugl
hvis hjerte pludselig
standser så
den falder uden at slå sig
Fall Nov 2018
Forced and rash , it is raw and powerful like a geyser . Strangely ... Calm to the heart

More wild , Water spreding like an oil on a beautiful lys , she was there , my flower

Morpheus is heartless , face is still erupting , eyes are dreaming as mind is wandering

Madness , am I your new toy , envy might be jealous , I can't play long , anger is the seeker

Touch , a simple one , meanings World to me , soul wants her near , senses demand her back

Flame desert , sweet one as the lead on a road , crusty and cracked , the brown sugar is tasty

Another one came and took it , the flower , surprise is ... it leaves voids , unfilled ones

Still taking away ? Life is all I have ...
.
.
.

You came for that Maëlys ........
Jeg tænker på solsikker
Gule og høje, på landets marker
Med rank ryg, i folks haver
Stolte under solens stråler
Men skrøbelige for vindens blæst
Skrøbelige for menneskets grådighed
Lidt ligesom mig

Jeg tænker på stjerner
Der skinner på nattehimmelen
Klarer mine tanker - for et sekund
1,2,3.. der er så mange
Er der mon plads?
Når jeg en skønne dag siger mit farvel
Forlader denne forskruede verden
Og rækker mod stjernerne
Hvor fredeligt det ville være
At hænge deroppe
Kigge på dig, have dig i mit hjerte
Så kunne du aldrig gå
Fra mig

Jeg tænker på regn
De smukke ballerinaer
Der rammer min rude
De minder mig om noget
Mærker min kind
Der løber en tåre
Skærer sig ind i huden
Den selvsamme dråbe
Rammer min forrude
I det røde lyskryds
100 meter væk fra dig
Kan jeg lidt endnu?

Mit tankekammer er fyldt
Besat af nattens dæmoner
Eller mine egne, ej er jeg sikker
Dine søde ord går mig lige i hjertet
I det fyldte tankekammer for et øjeblik
Skaber varme i den mørke hule
Men snart skubbes de væk
Af mine selvkreerede dæmoner
Tankekammeret er fyldt, der er ikke plads

Min mor sagde altid
Jeg mindede om hendes porcelænsdukke
Smuk som lyden af bølger
Men skrøbelig som knust glas
Min far mente lyspæren
Stærk nok til at bære lys
Der skinner ud af mine øjne
Men pludselig, når bægeret er fyldt
Og nøden knækker
Eksploderer jeg
Vær varsom med mit hjerte
Er du stærk nok til at holde mig oppe?
Pour savoir le jour et l'heure
Où tu es plus portée à l'amour
J'ai entrepris la lecture des Secrets de l'Amour, du poète Koka
Et je sais désormais que tu es femme-lotus
Volupté Parfaite comme il n'en existe qu'une sur un million
Tu me provoques, tu me charmes, tu me fascines
Tu me subjugues, tu es ma Muse, ma courtisane de haut rang
Tu possèdes les soixante-quatre arts libéraux
Et les trente-deux modes musicaux de Radha,
Amante de Krishna,
Tu es multiple de huit, ma biche-jument-éléphante
Tu es magique et ensorceleuse
Tu t'appelles Padmini, Ganika
Tu es espiègle , tu es folâtre, ma Nanyika
Avec toi je peux m'unir sans péché
Ma pudique impudique
Car tu sais tout ce qu'on peut faire
Quand les lumières sont éteintes
Et les passions enflammées.
Tu sais apprendre à parler aux perroquets et aux sansonnets
Tu pratiques les combats de coqs, de cailles et de pigeons
Tout comme les combats de la langue
Tu sais faire un carrosse avec des fleurs.
Je ne sais encore si je suis homme-bleu, Homme-lièvre ou homme-cerf
Moi qui me croyais homme-raccoon,
Homme-orphie et homme-mangouste
J'ai baisé l'image de ton ombre portée
Sur l'oreiller rose ce matin
Un baiser de déclaration
Un plaisir sans merci et sans trève
Que ton ombre m'a rendu
En me besognant
De la langue, des mains et des pieds
Et de toutes nos parties honteuses comme honnêtes
Baiser pour baiser,
Caresse pour caresse,
Coup pour coup,
Corps pour corps,
Yoni pour lingam !
Que d'égratignures tu m'as infligées de tes ongles acérés
La patte de paon et le saut du lièvre
Me marquent à jamais
Et je t'ai imprimé sur ta chair la feuille de lotus bleu.
Et de morsures en morsures
J'ai saisi avec mes lèvres tes deux lèvres
Tandis que tu jouais à me saisir la lèvre inférieure.
Si tu rêves comme moi d'impudiques amours
Si tu rêves comme moi d'écrire un nouveau chapitre
Aux huit cents vers du Ratira-Hasya,
Les Secrets de l'Amour, du poète Koka,
Retrouvons nous en congrès, veux-tu,
Avant que l'été ne s'achève
Au congrès de la femme-lynx-lotus et de l'homme-raccoon-mangouste
Si tu rêves d'impudiques amours
Si tu veux que je chante ta semence d'amour
Ton kama solila, mélange de lys et de musc.
Fall Nov 2018
Tombes , more to count than to sit at ,
Marcel Joséphine , weird name ;
.
.
.
Silence , eerily feeling which reminds us of it , pity that the almighty feels all of us , poor lord indeed
.
.
.
Old ones with lys , kids near them , family then , playing , grieving , singing , saddening
.
.
.
Vanilla , awful smell , rooting corpse in sunny Season , no milka anymore , nice Sun though
.
.
.
Leaves , dancing to Eole's humming , his music of his air , freedom , do they know their treasure
.
.
.
Thousand birds crying , light neighing , rain falls if not heaven's wrath , paining my earings
.
.
.
Steps , slow , sorrowful , slits , so grim reaper , smile , some soul shan't seen sad but happy
.
.
.
Jaa ne !
S’il m’était donné de choisir, comme une dernière bouée de sauvetage, au faîte de ma déréliction endémique, entre le pinacle à la française à Fontainebleau et la géhenne à deux encablures de la tour de Pise, je choisirais assurément, sans l’ombre d’un doute, sans l’ombre d’une hésitation, sans un cillement d’yeux, le paradis des hardis réprouvés dans la géhenne toscane.

Géhenne pour géhenne s’il m’était donné de choisir comme compagnons de noble moisissure entre Marie Joseph Rose (1763-1814) et Marie-Louise (1778-1851), j’opterais aussi vite que l’éclair qui zèbre l’oeil ivre des cyclones autistes pour l’épouse d’Henri (1767-1820) aux détriments de la créole impératrice et pour le Grenadien plus que pour le Corse (1769-1821).

Entre la géhenne aux relents de sangliers épicés de gui des druides rôtissant sous les langues de flammes du bûcher de Jeanne la Pucelle (1412-1431) et celle aux humeurs de sang du cochon noir scarifié par Cécile Fatiman (1775-1883) épouse Pierrot (Jean Louis Michel Paul) (1761-1857) qui vécut plus que centenaire, permettez que je préfère un bail de cent et quelques douze ans à vol d’oiseau de Bwa Kayiman.

Sur mon échafaud ce n’est pas Louis Le Dernier l’ex-Seizième (1754-1793) et sa fleur de lys que je pleure mais Boukman Dutty (?- 1791), le Jamaïquain et son cou coupé cloué!

S’il m’était donné de choisir à l’heure de mon dernier mercredi des Cendres entre extrême-onction de poussière boréale aux parfums de lavande et de papier bible et viatique de poussière volcanique aux fumets de soufre et de bay-rhum, ce ne serait aucun sacrifice que de faire libation des tourments d’amour et de feu de cette boue vavalesque des Bains Jaunes car je suis né par la volonté des cyclones de cette poussière rouge et noire à la fois, et de cette poussière kako je ne sortirai que par la force des genèses des cyclones-baïonnettes.
ungdomspoet Nov 2018
hendes læber fangede hans blik
fyldige men sarte som et rosenblad
hendes store øjne med de lange vipper
som et dådyr
grønne som nåle på et grantræ
han stirrede direkte ind i dem
fortabte sig i dybet
hvor han så hendes sjæl
forbløffet over den godhed og rummelighed
han fandt
som en sol der titter frem bag grå skyer
*** var nærmest altid omringet
af en form for lys
glødende
han var taknemmelig for hver en kurve
hendes krop bølgede sig i
maveskindet der var så fint og blødt
hendes lange ben
som bar hende yndefuldt rundt på
jorden
hendes brune lokker
med pandehåret som *** til tider skjulte sig bag
fik hende til at ligne noget fra et
modeblad fra tredserne
og der var en slags ydmyghed
over måden *** bare ikke kunne
tage imod et kompliment uden
at blive forlegen
som om *** ikke selv kunne se
hvor fuldstændig håbløst smuk
*** egentligt er
hendes latter og stemme
sød og skrøbelig
hendes bevægelser der nærmest
var filmiske
som om *** dansede på en scene
han blev fascineret af hele hendes væsen
og fandt hende meget sexet
på en måde som er svær at forklare
han sagde til hende at
*** lignede lidt et kys
og et kys blev *** til

— The End —