InvisbleMoon - Hello Poetry

Hello Poetry

Submit your work and get some sparkles! Create free account

InvisbleMoon

jeg mig mure men har lever intet ned sorte solsort ingen penselstrg det den riv mine min indre krop skrig mens lade skylle vinge brkket med konstante mishandlet livls flj solen selv mit hvis angst verden helt natten illusioner eneste benlse falske andre kalder bliver vide ved blod drmme lugten dag nogensinde afhngighed hellere stod kalde tykkere ovre fjerne bag alene ser kunne natur bare uden hver skrige delgger levende kun inden fred forsvinder bange morgenangst som vil gerne blive hvs endnu fra vidste sker rigtige enkelt lydlse svnen grder blder bengter egen dybet forkert mennesker trer tnk lukkede lyd fortllinger luksus narret liv sig hverdagens siden utopi trkker breder kan lidt sret skriger huleboer bevge fjern