Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"fjern" poems
Et enkelt hvæs Råb og skrig i mit indre Som at kalde på en livløs solsort i det fjerne Fjern fra min egen benløse krop Jeg stod ved siden af og så på mig selv En såret solsort med en brækket vinge Fløj og fløj uden at bevæge mig Den konstante angst Tænk hvis de nogensinde vidste De sorte penselstrøg Jeg har mishandlet solen Og jeg kan kun se på mens det sker Med en brækket vinge ser jeg til Mens en livløs solsort ødelægger min krop
0
Apr 30, 2015
Apr 30, 2015 at 11:20 AM UTC
Kalder på mig selv
Mit forsvindingspunkt er langt væk Jeg er så nær og så fjern Kigger bare rundt og betragter alle, andre end dig. For din plads Som engang var i mit hjerte er nu gemt, lysår væk.
0
Nov 17, 2014
Nov 17, 2014 at 7:57 AM UTC
Din plads
uhåndgribeligt, fragmenteret forvirret mudret tunnelsyn, papirsfly, sammenkrøllet note opmærksomhedskrævende intethed larmende stilhed sukkende sindstilstand jeg føler mig separeret fra min egen krop, fra mine egne handlinger, fra denne verden og himmelrummet og tankerne og sidste år tåge, sumpet, nysgerrigt; hemmeligt struktureret tilintetgørelse frakoblet virkelighed rutine-kunst, ikke fra hjertet eller hovedet men fra hånden udslukt, for nu vi vender tilbage efter vi har fikset de tekniske problemer nu: afsted til IKEA, discountmøbler i dårlig kvalitet som alle alligevel køber verden smelter sammen omkring os og vi vil ikke indse det; ikke SE DET menneskelig fejhed, menneskelig fejl terrorangst og global opvarmning og fattigdom og ****** up EN UGES PAUSE som mininum hvis det endelig skal være, så skær mig dog helt væk; fjern det hele ikke endnu er træt af at lave noget - er træt af ikke at lave noget det hele står stille og kører med 300 km i timen på én gang sælsomt livet er som en sky flyvende, himmelen er ikke blå virkelighedschok jeg er! jeg er! du er! vi er! min verden er aldrig blevet set fra andet end mine menneskelige øjne vestlig, menneskelig kropslighed skyer, man som barn troede, var håndgribelige totter vat; men som i virkeligheden bare er kolde, våde og gennemtrængelige vand-konstellationer virkeligheden er både det allermest vidunderlige og det mest skuffende en bizar periode, nogen kalder den '2.g' mine digtes fokus er blevet bredere, mere abstrakt og mindre detaljeret jeg kan hverken passe tankerne i en kasse eller sætte en rød tråd (sorry) at separere handlingen fra den, der handler mennesket, uspejlet i sine handlinger handlingen, uafhængigt at menneskelig magt at prøve at være over det hele går simpelthen ikke nogen må stoppe mig stop mig! stop samfundet! stop jordkloden! stop Tiden! det stolte og det sårbare
0
Nov 18, 2015
Nov 18, 2015 at 1:17 PM UTC
skyer
uhåndgribeligt, fragmenteret forvirret mudret tunnelsyn, papirsfly, sammenkrøllet note opmærksomhedskrævende intethed larmende stilhed sukkende sindstilstand jeg føler mig separeret fra min egen krop, fra mine egne handlinger, fra denne verden og himmelrummet og tankerne og sidste år tåge, sumpet, nysgerrigt; hemmeligt struktureret tilintetgørelse frakoblet virkelighed rutine-kunst, ikke fra hjertet eller hovedet men fra hånden udslukt, for nu vi vender tilbage efter vi har fikset de tekniske problemer nu: afsted til IKEA, discountmøbler i dårlig kvalitet som alle alligevel køber verden smelter sammen omkring os og vi vil ikke indse det; ikke SE DET menneskelig fejhed, menneskelig fejl terrorangst og global opvarmning og fattigdom og ****** up EN UGES PAUSE som mininum hvis det endelig skal være, så skær mig dog helt væk; fjern det hele ikke endnu er træt af at lave noget - er træt af ikke at lave noget det hele står stille og kører med 300 km i timen på én gang sælsomt livet er som en sky flyvende, himmelen er ikke blå virkelighedschok jeg er! jeg er! du er! vi er! min verden er aldrig blevet set fra andet end mine menneskelige øjne vestlig, menneskelig kropslighed skyer, man som barn troede, var håndgribelige totter vat; men som i virkeligheden bare er kolde, våde og gennemtrængelige vand-konstellationer virkeligheden er både det allermest vidunderlige og det mest skuffende en bizar periode, nogen kalder den '2.g' mine digtes fokus er blevet bredere, mere abstrakt og mindre detaljeret jeg kan hverken passe tankerne i en kasse eller sætte en rød tråd (sorry) at separere handlingen fra den, der handler mennesket, uspejlet i sine handlinger handlingen, uafhængigt at menneskelig magt at prøve at være over det hele går simpelthen ikke nogen må stoppe mig stop mig! stop samfundet! stop jordkloden! stop Tiden! det stolte og det sårbare
Continue reading...
47
Tab af kontrol og frigørelse af poesi Et fremmed filter gør mig fjern Det skal fjernes nu
0
Nov 23, 2014
Nov 23, 2014 at 9:47 AM UTC
Fjern
jeg savner følelsen af dig der savner dig skriger stadig inden i hver gang jeg ser dit navn lytter stadig lidt bedre hver gang nogen siger dit navn vender mig stadig om hver gang jeg ser en der ligner dig jeg ved du har givet mit kælenavn videre jeg ved du er sammen med en du kan lide jeg ved du har skåret mig ud alle steder, så jeg ikke længere dukker op men please, ikke glem mig fjern mig fra din forside, men lad mig blive i din fortid og dit hjerte
0
Jun 11, 2016
Jun 11, 2016 at 6:25 AM UTC
kom nu tilbage