"lyd" poems
Kina poetry på gjesthuset en kveld i regn (Norwegian)
Korean poetry about a guesthouse one evening of rain.
Høstregn senker seg over gjestehuset
kaldt utafor, rolig natt med lampe
trist inni meg, sorgfull i rom
i hjertet en munk som mediterer.
Autumn rain sinks over the guesthouse
it's cold outside, night is calm with a lamp
of sadness inside me, a room of mourning
in my heart a monk who meditates.
Ch 'oe Ch'iwon. Korea
also by him with my attempts at translation:
Høstvind bare sang bittert
knapt en venn kjenner min lyd
regnet siler ute i mørket
fra lampen min går hugen langt.
Autumn's wind sings bitterly
hardly a friend knows my voice
rain pours down out in the dark
from my lamp memory travels far
Dec 23, 2015
Dec 23, 2015 at 2:27 AM UTC
Jeg gemmer mig bag alt.
Her for tiden,
er det somom der intet forhæng er,
foran mig.
Jeg kan kun gemme mig
bag mennesker jeg elsker,
mange ting er ved at gå op for mig nu.
Tingene bliver seriøse.
Jeg bliver ældre,
uden min egen vilje.
Og så dog ja.
Jeg vil gerne blive ældre,
opleve verden,
møde nye artsfæller
og musik skal spille forbi mig i en ****
Jeg vil være lært.
Bekræftet.
Elsket, ikke af alle, men af nogen.
Men lige nu
er jeg ikke den jeg vil være, endu.
Lige nu skal jeg gemmes væk
fra det skæmmende og tænke frem.
Ikke være i nuet som alle andre.
Ikke kigge tilbage på de gamle billeder.
Kun frem. Kune frem. Kun frem.
Jeg er der snart.
Jeg består ikke det der ******
Men når lige at hoppe med
inden det kører fra mig,
mod det hvide, uklare lys.
Hent mig.
Fra dette skræmmende sted.
Læg dig ved siden af mig
og sig ingen lyd.
Kun dig og dit åndedræt,
har jeg brug for.
Kun dit nærvær.
Kun nærvær.
Nærvær.
Og gem mig væk.
Jan 31, 2015
Jan 31, 2015 at 7:06 AM UTC
Jeg må da være den værste datter af alle døtre
Jeg lod ham sidde der
mutters alene
Et ovalt bord og en lun lasagne foran sig
En rank ryg iført en perfekt strøget blå skjorte
Og han var så skuffet
ked af det
grædefærdig
Fordi jeg var egoistisk - sagde han
og han var hensynsløs - sagde jeg
Og nu er alt bare så trist
Trist af alt, var synet af ham alene ved bordet
Det ovale bord
Hvor han stirrede ind i væggen istedet for på mig
Egoistiske jeg, mig men aldrig dig
Ikke en lyd spillede for at opmundre ham
Ikke andet end gaflen som tilsidst ramte den tomme tallerken
som nok forundre og dundre frem for at opmundre
Egoisme er min alkoholisme af individualisme
men denne samvittighed smager af likør midt på dagen
Han er måske den værste far af alle fædre
men jeg må da være den værste datter af alle døtre
Nov 24, 2014
Nov 24, 2014 at 2:22 PM UTC
Stemmer udefra
Overdøver larmen indefra
Tomme tankestrømme flyder med kraft
Gennem mine hjerneceller.
Slår mod kanten af mit hoved
Indre afbrudt af ydre
Bølgerne af lyd skærer i mine øre
Døv for toner og stemmeføring
Men ikke for valg af ord.
Tunge larmende fraser -
Spyttes vildt ud gennem fedtede læber
I et desperat forsøg på at
Slette sporene i sandet.
Jul 16, 2015
Jul 16, 2015 at 6:27 AM UTC
Her er intet blod
Men jeg bløder
Her er ingen tårer
Men jeg græder
Her er ingen lyd
Men jeg skriger
Her er intet liv
Men jeg lever
Lidt endnu
Dec 15, 2015
Dec 15, 2015 at 1:18 PM UTC
Hvad skete der
Hvad fik jeg sagt
Hvilke tankestrømme spyttede jeg ud i dit lyttende ansigt
Tårernes aftryk, mærker jeg på min kind
Din lyd runger stadig i min øregang
Det du sagde
Satte sig på hjertet
Afgørelsen blev aldrig gjort
Gør den nu?
Jeg vil ikke glemme
Men lad os pakke det væk
Jan 30, 2017
Jan 30, 2017 at 3:36 AM UTC
den hurtighed, der har omringet os er en, som vi alle forsøger at løbe i hælene på, omfavne og vise at vi elsker
men vores Nike Free 4.0 bliver pludselig fyldt med bly
mørkegrå, tonstunge, bindende blyklodser, der hiver og trækker kroppen ned i gruset, der smuldrer mellem fingrespidserne, alt imens hurtigheden får et kilometer langt forspring
pludselig ligger vi der, pulsen falder ned til et punkt, hvor den dunker i takter, der bemærkes og føles
noget lyd er omkring dig, præcis hvad det er, ved du ikke helt: det lyder dog bekendt, hvilket giver en blussende, varm fornemmelse i kinderne, og da hører du det - fuglekvidre
en sammensætning af glade toner, der tilsammen udgør en melodi, som letter dig fra jorden
de olivengrønne træer bliver tværet til siden, som om du kørte hånden over et vådt maleri, for du bevæger dig i bløde piruetter på tåspidsen, og mærker solens nuancer indeni
langsomheden står ved din side og snurrer i cirkler sammen med dig, inderst inde, helt nede i maven, der ved du godt at noget er forandret, men det siger du ikke noget til.
Apr 26, 2015
Apr 26, 2015 at 3:37 PM UTC
Hvilken side af mit ansigt vil du nu ramme?
Hvilken farve vil dine øjne være?
Hvilken lyd vil dine ord udforme, når de rammer mig i mit dybeste indre? Klokken 07:42 går jeg ned ad trappen.
Synet af dine pupiller som svulmer op ved tanken om dine næste ord.
Smerten når de rammer, som en kold håndflade på mine sprukne kinder, borer sig igennem mit kød og giver genlyd i mine knogler.
Skyggen fra mine arme som dækker mit ansigt.
Vil du nogensinde kunne se igennem smerten og strømmen af ord, eller fylder min eksistens for lidt i forhold til dit ego?
Når min krop visner og falder sammen på stengulvet, afviger lyden af dine skridt og mine øjenlåg lukker sig og omfagner min krop.
Feb 24, 2015
Feb 24, 2015 at 2:11 PM UTC
Lydia's
at the door
my mum said
I was in
the front room
eating up
my breakfast
she's early
I go show
her in then
my mum said
Lydia
comes shyly
behind Mum
want a drink
Lydia?
Mum asked her
no thank you
Lydia
uttered softy
she sat down
beside me
as I ate
you're early
couldn't you
stay asleep?
they're rowing
Mum and Dad
and my slush
sister and
her boyfriend
were snoring
in my room
Lydia
said to me
want to share
my breakfast?
it's Cornflakes
I asked her
no thank you
where are we
going to?
see some trains?
where about?
Paddington
train station
is it far?
no only
a tube ride
away Lyd
we can see
the big trains
the steam trains
she uttered
I ate up
my breakfast
and watched her
take a slice
of buttered
toast and eat
she had on
a green dress
(slightly stained)
ankle socks
and sandals
on her feet.
Sep 29, 2015
Sep 29, 2015 at 2:20 AM UTC
duften havde brændt sig fast
som det brændmærke jeg havde på håndleddet
og jeg så dig stadig
på tågede torsdage
jeg tænkte
om duften nogensinde ville gå væk
for selvom den summende lyd
stadig er der
er jeg i tvivl
om jeg er
summende
.....
og jeg talte regndråberne
i flere dage
*** fortalte mig at det var fint
fint
og jeg vidste, at alt jeg skrev
var rene indtryk fra virkeligheden
som ingen sammenhæng havde
med hvad der i virkeligheden foregik
for selvom den summende lyd
stadig er der
er jeg i tvivl
om jeg er
Oct 5, 2015
Oct 5, 2015 at 3:50 PM UTC
jeg smider mig
voldsomt
på gulvet
sætter mine høretelefoner
i ørene
her igangsætter jeg en gennemtrængende tinitus lyd,
der måske
kan overdøve skridtene
på gangen
Oct 15, 2014
Oct 15, 2014 at 11:20 AM UTC
det underligt
jeg er ret underlig
i forgårs kunne jeg skrige
i dag kan jeg ikke få en lyd ud
jeg er så glad jeg er ved at sprænges
og jeg aner ikke engang hvorfor
måske fordi det forbi med mit hoveds endeløse tankestrøm om ting der ikke eksistere længere
det er en lettelse, men jeg har det som om jeg er højere end nogensinde før
og jeg er endda fuld clean
Sep 24, 2016
Sep 24, 2016 at 6:59 AM UTC