"selv" poems - Hello Poetry

Jeg skal have dig ud af mit system Men du har sat dig Som en virus mit immunforsvar ikke kan fjerne Mine tanker vender tilbage til dig Hele tiden Du er virussen Der ikke vil forsvinde Og alligevel Har du ingen intentioner om at blive Du ved det ikke selv Men du er virussen der aldrig forsvinder For jeg fodrer den med opmærksomhed Hvordan Kan mine tanker altid være hos dig Når hele mit system ved At intet nogensinde har været mere spild af tid End at dedikerer min tid til dig Jeg skal have dig ud af mit system Men du har sat dig Som hovedpulsåren jeg ville forbløde uden Som virussen mit immunforsvar ikke kan bekæmpe Som en opmærksomhedskrævende tanke Jeg bliver ved med at vende tilbage til For du er kærligheden jeg aldrig vil glemme -men det har du allerede

0

Jan 13, 2015

Jan 13, 2015 at 5:11 PM UTC

anonymvg

Virus

Jeg skal have dig ud af mit system Men du har sat dig Som en virus mit immunforsvar ikke kan fjerne Mine tanker vender tilbage til dig Hele tiden Du er virussen Der ikke vil forsvinde Og alligevel Har du ingen intentioner om at blive Du ved det ikke selv Men du er virussen der aldrig forsvinder For jeg fodrer den med opmærksomhed Hvordan Kan mine tanker altid være hos dig Når hele mit system ved At intet nogensinde har været mere spild af tid End at dedikerer min tid til dig Jeg skal have dig ud af mit system Men du har sat dig Som hovedpulsåren jeg ville forbløde uden Som virussen mit immunforsvar ikke kan bekæmpe Som en opmærksomhedskrævende tanke Jeg bliver ved med at vende tilbage til For du er kærligheden jeg aldrig vil glemme -men det har du allerede

25

Med stigende uvidenhed skaber jeg mig gennem de sene timer som en teaterdronning Taber min dyre cocktail i en rist, men køber bare lige en ny for alle de penge jeg ikke ved jeg ikke har. Danser som en kluntet prinsesse eller en elegant søko. Skaber balance mellem komplet umulighed og overdreven lykke. Hælene vokser med flydende magi og jeg nærmer mig jorden. Med de aller vildeste hiphop skills som jeg aldrig fik lært, bevæger jeg mig over dansegulvet. Strutter med munden kniber øjnene sammen prøver at se sejere ud end muligt kaster ikkeeksisterende håndtegn. Snart må alle kongerne da kaste sig på rockknæ og bejle som svinedrenge til det vidunderligt dansende ego. Med svindende tilstedeværelse kaster jeg mig i ærmerne på en ukronet fremmed, mine døve ører dræber musikken. Bliver ved med at vaccinere mig selv mod alt det jeg gerne vil glemme.

0

Jan 9, 2015

Jan 9, 2015 at 10:28 AM UTC

ordomkasteren

Royal nat

Med stigende uvidenhed skaber jeg mig gennem de sene timer som en teaterdronning Taber min dyre cocktail i en rist, men køber bare lige en ny for alle de penge jeg ikke ved jeg ikke har. Danser som en kluntet prinsesse eller en elegant søko. Skaber balance mellem komplet umulighed og overdreven lykke. Hælene vokser med flydende magi og jeg nærmer mig jorden. Med de aller vildeste hiphop skills som jeg aldrig fik lært, bevæger jeg mig over dansegulvet. Strutter med munden kniber øjnene sammen prøver at se sejere ud end muligt kaster ikkeeksisterende håndtegn. Snart må alle kongerne da kaste sig på rockknæ og bejle som svinedrenge til det vidunderligt dansende ego. Med svindende tilstedeværelse kaster jeg mig i ærmerne på en ukronet fremmed, mine døve ører dræber musikken. Bliver ved med at vaccinere mig selv mod alt det jeg gerne vil glemme.

20

Vi lovede hinanden hele den store verden dengang Tiderne var anderledes, klokken var 22 når den var 17. Vi havde stjerneregn af kæmpemæssige følelser Som vi åd af hinanden, slikkede og fik kuldegysninger. Lange aftener, som fik det hele til at vare dobbelt kort. Jeg er ikke engang sikker på at jeg savner det Eller dig. Eller noget af det vi gjorde sammen Men en del har bidt sig fast. Jeg er blevet ramt Af en virus. En fejl i mit liv, som du har plantet I mig og min indre globe og færden, når jeg søger Efter ting, som jeg umuligt kan få, finde eller fjerne Jeg er syg, og mit immunforsvar svækkes, men Jeg går i skole. Jeg lever mit liv videre, med Tanken om at jeg ikke ved hvornår det stopper Jeg vil lukke følelsen af dig/det/os ud af mig selv Du styrer alt det du ikke må og du får alt så let Så jeg lever livet videre, jeg lærer at ignorere det mave Sår du har plantet i mig. Jeg sover det væk. Drømmer mig væk fra realiternes smerter. For jeg kan Ikke klare det hele. Jeg ser ikke klart. Jeg mærker ikke Det lys som alle siger kommer, og når de andre fortæller Mig at det hele er hurtigt glemt. Tvivler jeg på mig selv og På mine følelser. For jeg har ingen følelser, ingen tanker Ingenting. Jeg har ikke noget og jeg er fortabt. For alt hvad Jeg vil have og eje er fysisk kontakt med dig. Jeg vil se på Dig se på mig. Jeg vil have at du fortæller mig at jeg er smuk Og så er det det, efter vi har kysset. Så er det det. For man skal Ikke sådan noget. For det spil vi spiller er farligt. Med et hug Bliver man slået hjem. Hvis ikke man lander på stjernen eller På verdenstegnet. Så er det hjem, uden noget som helst. Vi er en tikkende bombe. For hvor mange sekunder går der IKKE før du egentlig finder ud af hvem jeg er, vi er, du er. Til du finder ud af at du er bedre. Jeg kan ikke. Jeg tænker Jeg kan. Men det hele er forkert. Jeg er kommet til at bruge alt For mange kræfter på ting man kan få kræft af. Jeg er styret af den Kraft du har. Jeg bliver ved med at bryde mig selv ned, selvom de Andre nogle gange prøver at få mig op og stå igen. Det (s)eneste Som jeg ikke har, er alt det jeg ikke kan få. Og jeg ved ikke Engang hvad det er, eller om jeg er sikker på at jeg ved det på Et tidspunkt. Jeg løber en tur væk fra mig selv. Jeg prøver At eskapere fra verden. Jeg er flygtning fra mig selv. Så kom her. Læg dig sammen med mig. Lad os lytte til din stemme Bare et par mange gange, så jeg kan høre på alle de kloge ting Du gør og siger. Ligesom den gang jeg gjorde det før. Dengang det hele var godt. Da vi to ejede verden, og hinanden. Men det gjorde vi ikke. For du er helt ny, opstået så pludseligt, men sådan er det bare.

0

Feb 6, 2016

Feb 6, 2016 at 11:55 AM UTC

holkenfeldt

Dengang vi ejede hele verden

Vi lovede hinanden hele den store verden dengang Tiderne var anderledes, klokken var 22 når den var 17. Vi havde stjerneregn af kæmpemæssige følelser Som vi åd af hinanden, slikkede og fik kuldegysninger. Lange aftener, som fik det hele til at vare dobbelt kort. Jeg er ikke engang sikker på at jeg savner det Eller dig. Eller noget af det vi gjorde sammen Men en del har bidt sig fast. Jeg er blevet ramt Af en virus. En fejl i mit liv, som du har plantet I mig og min indre globe og færden, når jeg søger Efter ting, som jeg umuligt kan få, finde eller fjerne Jeg er syg, og mit immunforsvar svækkes, men Jeg går i skole. Jeg lever mit liv videre, med Tanken om at jeg ikke ved hvornår det stopper Jeg vil lukke følelsen af dig/det/os ud af mig selv Du styrer alt det du ikke må og du får alt så let Så jeg lever livet videre, jeg lærer at ignorere det mave Sår du har plantet i mig. Jeg sover det væk. Drømmer mig væk fra realiternes smerter. For jeg kan Ikke klare det hele. Jeg ser ikke klart. Jeg mærker ikke Det lys som alle siger kommer, og når de andre fortæller Mig at det hele er hurtigt glemt. Tvivler jeg på mig selv og På mine følelser. For jeg har ingen følelser, ingen tanker Ingenting. Jeg har ikke noget og jeg er fortabt. For alt hvad Jeg vil have og eje er fysisk kontakt med dig. Jeg vil se på Dig se på mig. Jeg vil have at du fortæller mig at jeg er smuk Og så er det det, efter vi har kysset. Så er det det. For man skal Ikke sådan noget. For det spil vi spiller er farligt. Med et hug Bliver man slået hjem. Hvis ikke man lander på stjernen eller På verdenstegnet. Så er det hjem, uden noget som helst. Vi er en tikkende bombe. For hvor mange sekunder går der IKKE før du egentlig finder ud af hvem jeg er, vi er, du er. Til du finder ud af at du er bedre. Jeg kan ikke. Jeg tænker Jeg kan. Men det hele er forkert. Jeg er kommet til at bruge alt For mange kræfter på ting man kan få kræft af. Jeg er styret af den Kraft du har. Jeg bliver ved med at bryde mig selv ned, selvom de Andre nogle gange prøver at få mig op og stå igen. Det (s)eneste Som jeg ikke har, er alt det jeg ikke kan få. Og jeg ved ikke Engang hvad det er, eller om jeg er sikker på at jeg ved det på Et tidspunkt. Jeg løber en tur væk fra mig selv. Jeg prøver At eskapere fra verden. Jeg er flygtning fra mig selv. Så kom her. Læg dig sammen med mig. Lad os lytte til din stemme Bare et par mange gange, så jeg kan høre på alle de kloge ting Du gør og siger. Ligesom den gang jeg gjorde det før. Dengang det hele var godt. Da vi to ejede verden, og hinanden. Men det gjorde vi ikke. For du er helt ny, opstået så pludseligt, men sådan er det bare.

47

Jeg kravlede gennem dine snævre årer da dit hjerte gik i brand og krampede ind til en krævende muskel selv disse blodrøde læber der kyssede dig indefra kvæles i din hjerteåre der er ikke plads til mig her og du var den største løgner da du sagde at jeg var kommet hjem

0

Aug 16, 2014

Aug 16, 2014 at 5:39 PM UTC

Denblpige

Untitled

Jeg kravlede gennem dine snævre årer da dit hjerte gik i brand og krampede ind til en krævende muskel selv disse blodrøde læber der kyssede dig indefra kvæles i din hjerteåre der er ikke plads til mig her og du var den største løgner da du sagde at jeg var kommet hjem

11

*Jeg elsker dig Selv efter alt hvad der er sket Så vil følelsen ikke forsvinde Og det er lige meget hvad jeg gør... Jeg har forsøgt at hade dig, Men dette får mig kun til at græde. Jeg har svinet dig til, Men det sårer mig kun i sidste ende Jeg har forsøgt at glemme dig, Men alt omkring mig, Minder mig om dig. Kaffe kan jeg ikke drikke, For selv det sætter minder i gang. Jeg har mistet lysten Til at gå i skole Fordi jeg kan risikerer At se dig... Gad vide om hypnose vil kunne hjælpe, Så jeg kan glemme, Alle de minder, Der involvere dig. For lige meget hvad jeg prøver, Så elsker jeg stadigvæk dig...*

0

Mar 24, 2016

Mar 24, 2016 at 6:18 AM UTC

HeidiHenriksen

Jeg elsker dig...

*Jeg elsker dig Selv efter alt hvad der er sket Så vil følelsen ikke forsvinde Og det er lige meget hvad jeg gør... Jeg har forsøgt at hade dig, Men dette får mig kun til at græde. Jeg har svinet dig til, Men det sårer mig kun i sidste ende Jeg har forsøgt at glemme dig, Men alt omkring mig, Minder mig om dig. Kaffe kan jeg ikke drikke, For selv det sætter minder i gang. Jeg har mistet lysten Til at gå i skole Fordi jeg kan risikerer At se dig... Gad vide om hypnose vil kunne hjælpe, Så jeg kan glemme, Alle de minder, Der involvere dig. For lige meget hvad jeg prøver, Så elsker jeg stadigvæk dig...*

23

“There are two basic motivating forces: Fear and Love.” ~ John Lennon Frygt findes kun det ene sted du ikke kan flygte fra. Dit eget sind. Men til enhver frygt, findes der et håb. Et lys, til at blænde dig, så du ikke længere ser frygten. Men den er ikke væk, og en dag må du se den i øjnene. Du må lade frygten blive en del af dig, lade den løbe gennem dine årer, og så stå rank, og forkast den. Nogen frygter mørke, mens andre frygter døden, Men det alle egentlig frygter, er det ukendte. Kærlighed er også ukendt. Og dog er kærlighed det lys der får os til at glemme frygten. Måske er Frygt bare en illusion, det mørke, der skal opveje lyset, og opretholde balancen. Jeg har set min frygt i øjnene, og jeg er klar over at det jeg engang løb fra, i virkeligheden var mig selv. Jeg løb fra mit hjem, min familie, og mit liv, bare for at opdage at jeg aldrig kunne løbe fra mig selv.

0

Oct 26, 2014

Oct 26, 2014 at 12:00 PM UTC

jane-deer

Frygt

“There are two basic motivating forces: Fear and Love.” ~ John Lennon Frygt findes kun det ene sted du ikke kan flygte fra. Dit eget sind. Men til enhver frygt, findes der et håb. Et lys, til at blænde dig, så du ikke længere ser frygten. Men den er ikke væk, og en dag må du se den i øjnene. Du må lade frygten blive en del af dig, lade den løbe gennem dine årer, og så stå rank, og forkast den. Nogen frygter mørke, mens andre frygter døden, Men det alle egentlig frygter, er det ukendte. Kærlighed er også ukendt. Og dog er kærlighed det lys der får os til at glemme frygten. Måske er Frygt bare en illusion, det mørke, der skal opveje lyset, og opretholde balancen. Jeg har set min frygt i øjnene, og jeg er klar over at det jeg engang løb fra, i virkeligheden var mig selv. Jeg løb fra mit hjem, min familie, og mit liv, bare for at opdage at jeg aldrig kunne løbe fra mig selv.

3