Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"rigtige" poems
Jeg lever bag lukkede mure Riv mine mure ned Inden jeg forsvinder helt Dybet trækker i mig Jeg er bange for at blive væk i mit indre Her er intet fred Hvis bare jeg kunne skrige det væk Lade verden vide at den er forkert Jeg er en huleboer af natur Benægter min afhængighed af hverdagens luksus Jeg vil hellere end gerne lade mig skylle væk Skylle væk i drømme utopi I illusioner og falske fortællinger Om en verden af rigtige mennesker Riv mine mure ned De bliver tykkere hver eneste dag Jeg lever alene Her er ingen andre end mig og lydløse skrig Den konstante angst De sorte penselstrøg Jeg har mishandlet solen Lugten af morgenangst breder sig Natten har narret mig Søvnen er ovre Riv mine mure ned
0
Jun 7, 2015
Jun 7, 2015 at 2:47 PM UTC
Sorte penselstrøg
Tankerne kører rundt i hovedet på mig, som en karrusel snurrer de mig rundt Jeg kigger ned, rør ved mit hår, har lyst til en smøg Jeg betragter flammen da jeg tænder: jeg ryger i stilhed Jeg er halv beruset, jeg tænker på dig Jeg suger røgen ind og trækker vejret dybt, lader det fylde tomrummet i mit hjerte Det føltes som at danse på knust glas Jeg kan mærke smerten, jeg kan se at mine fødder bløder Men jeg bliver ved og ved med at danse, til de smukke toner som fylder mit hoved og dæmper smerten Jeg danser, som om at intet var galt Jeg er ligeglad Jeg ville danse i 1000 år, bare for at få hans opmærksomhed SE mig Den rigtige mig Den pige der danser sensuelt rundt på gulvet, rør ved sit hår og ryger cigaretter – er det mig? Kan du se det?
0
Oct 5, 2014
Oct 5, 2014 at 7:11 PM UTC
At danse på knust glas
Blide men hastige toner Fra hendes lysebrune guitar Minder mig om egetræet i min gamle have, som falmer langsomt Ligesom sangen man har hørt For mange gange Noderne slynger sig ind i øregangen Har lyst til at blive Men triller hurtigt ud igen Afvist Alt for mange gentagelser af toner Som første gang var det eneste rigtige De eneste man kunne holde ud Men eftersom tiden løber ud Falmer tonerne
0
Feb 20, 2015
Feb 20, 2015 at 8:22 AM UTC
Øregangsmusik
Hvorfor skal jeg altid Sige alle de forkerte ting Og aldrig ramme den rigtige Tangent Det er så tæt på Jeg smed det hele på gulvet Den smukke vase For mine fødder I tusinde stykker Det fineste følelsmosaik Dækker mit gulv Og mangker i Min bankende hjerne
0
Nov 21, 2014
Nov 21, 2014 at 5:07 PM UTC
Hjernebanken
Nogen dage vil det stadig overvælde Det vil komme i bølger Og de dage, vil det at leve være forkert Gardinerne vil forblive for, lyset vil forblive slukket De dage vil opkald og andre håndsrækninger fra den omkringliggende verden forblive ubesvaret Det er på disse dag, at sengen er det eneste rigtige sted at befinde sig Og selv den mindste bevægelse er utænkelig Man er krøbet tilbage i den, ih så velkendte hule Og der bor man for en stund Lammet Og der indser man, at man i dette sekund ikke lever.
0
Mar 13, 2015
Mar 13, 2015 at 9:30 AM UTC
HULEN.
jeg vil stå et sted og vente på dig. der vil jeg stå til alle tider. jeg fortæller dig ikke hvor, du finder mig nok når (hvis) du en dag får brug for det. jeg ved hvad der er det rigtige at gøre, men hvordan skal man kunne gøre det rigtige når det føles så forkert. jeg ved jeg burde gå. men det er meget nemmere bare at blive stående her. fordi et lille håb brænder om at du en dag vil komme tilbage og finde mig. indtil da vil jeg stå lige der og vente på dig. og der vil jeg stå til alle tider.
0
Aug 9, 2014
Aug 9, 2014 at 5:34 PM UTC
23.30
lange, krøllede hår på benene - lange, krøllede tanker i hovedet omfavn en skygge jeg beskæftiger mig med det forbipasserede      jeg bukker under  og jeg gør det rigtige min radiator larmer, jeg beslutter mig for at gå i seng       aktiv kedsomhed ovenpå: - gulvbrædder - mennesker - væsker - keramik - skænderier - dørkarme - spindelvæv - tanker, støv - puder - elektronik - drømme       en samtale tomandshold, alle mod alle at danne alliance; at gå i opløsning       intern / ekstern motivation forkludrende en dagbog, et digt livet som en kunstform, uforstået, uforstående altopslugt    blege opmuntringer pulserende irritation, bankende hjerte       intuitiv beskyttelse nedenunder: - sygdom - maling - stof - teorier - legemsdele - bøger - lys - relationer her: - mig - søvnløshed - samtale og stilhed på én gang     generelt og meget specifikt godnat
0
Nov 12, 2015
Nov 12, 2015 at 5:10 PM UTC
aften
Hendes sved på hendes lår når *** lå i det rigtige lys, lignet det kokain. Jeg havde lyst til tage det. Jeg har lyst til at tage kokain, som jeg har lyst til dig.
0
Jun 14, 2016
Jun 14, 2016 at 5:16 PM UTC
Sved og Kokain
Det nytter alligevel ikke noget At vride den sidste væde ud. Lige meget hvor meget man gennembanker og forvrider Vil der altid forblive et fugtigt spor Tiden vil tørre Men nutiden er for vandet Til at kunne se den rigtige farve som blev forvrænget af tumulten. Tørt og godt i en stund Før man igen med jævne mellemrum Gentager den samme rituallignende proces Som vasketøj der ikke vil tørre.
0
May 25, 2015
May 25, 2015 at 11:22 AM UTC
Gråd
hvorfor kan jeg ikke få dig ud af hovedet du ramte de rigtige tangenter eller nærmere strenge med de fingre du sagde du ikke kunne mærke men jeg kan ikke helt læse noder endnu "hvad er rusmidler" "hvad er kærlighed" jeg tror jeg kender dig og gennemskuer din halvarrogante side som jeg slet ikke finder arrogant men blot kær som dit smil dit forbandede smil og dine øjne der i går var lidt røde nu husker jeg blot en nirvanasang og da du spurgte om du måtte få et kram
0
Nov 12, 2016
Nov 12, 2016 at 4:01 PM UTC
natten
Lever vi i løgne? Lever vi i lyst & begær? Lever vi i fangenskab? Lever vi i det fri? Lever vi i en kasse? Lever vi af energi? Gør vi det rigtige? og.. - "Er vi vigtige?" - “Nej”
0
Apr 25, 2017
Apr 25, 2017 at 7:54 AM UTC
"Nej"
du fik mig til at føle på baggrund af et par øl og et par (eller tredive) lamme jokes hvor du sammenlignede mig med skilte, stjerner, veje du fik mig til at grine og synes at du var sær på den helt rigtige måde ****
0
Nov 12, 2016
Nov 12, 2016 at 4:06 PM UTC
12/11/16
jeg ved nu at du ikke gjorde mig til den bedste version af mig selv for jeg har set at med de rigtige mennesker blomstrer jeg som en valmue smuk og rød mens den lever frit på marken men hvis du plukker den dør den jeg ved nu at jeg ikke skal leve for at passe ind i et andet menneskes liv men finde mennesker der passer ind i mit som vil leve side om side med mig på den frie mark jeg ved også at det er okay at jeg forelskede mig blindt i lyden af din stemme dit grin din hjerne i måden dine læber rørte mine den måde du så mig det er okay men først nu ved jeg at jeg ikke er en kærlighed fattigere men en kærlighed rigere for du vil altid side i mig have en plads i mit hjerte for tiden vi har tilbragt sammen kommer aldrig tilbage minderne vi har skabt sammen de forsvinder aldrig vi vil altid eksistere i datiden det kan ingen af os løbe fra og det er okay nu for nu ved jeg at det var meningen at vi skulle forelske os for at skilles igen og lære noget om kærlighed
0
Apr 16, 2018
Apr 16, 2018 at 5:00 PM UTC
nu ved jeg