"dybet" poems - Hello Poetry

Jeg lever bag lukkede mure Riv mine mure ned Inden jeg forsvinder helt Dybet trækker i mig Jeg er bange for at blive væk i mit indre Her er intet fred Hvis bare jeg kunne skrige det væk Lade verden vide at den er forkert Jeg er en huleboer af natur Benægter min afhængighed af hverdagens luksus Jeg vil hellere end gerne lade mig skylle væk Skylle væk i drømme utopi I illusioner og falske fortællinger Om en verden af rigtige mennesker Riv mine mure ned De bliver tykkere hver eneste dag Jeg lever alene Her er ingen andre end mig og lydløse skrig Den konstante angst De sorte penselstrøg Jeg har mishandlet solen Lugten af morgenangst breder sig Natten har narret mig Søvnen er ovre Riv mine mure ned

0

Jun 7, 2015

Jun 7, 2015 at 2:47 PM UTC

InvisbleMoon

Sorte penselstrøg

Jeg lever bag lukkede mure Riv mine mure ned Inden jeg forsvinder helt Dybet trækker i mig Jeg er bange for at blive væk i mit indre Her er intet fred Hvis bare jeg kunne skrige det væk Lade verden vide at den er forkert Jeg er en huleboer af natur Benægter min afhængighed af hverdagens luksus Jeg vil hellere end gerne lade mig skylle væk Skylle væk i drømme utopi I illusioner og falske fortællinger Om en verden af rigtige mennesker Riv mine mure ned De bliver tykkere hver eneste dag Jeg lever alene Her er ingen andre end mig og lydløse skrig Den konstante angst De sorte penselstrøg Jeg har mishandlet solen Lugten af morgenangst breder sig Natten har narret mig Søvnen er ovre Riv mine mure ned

25

Du forstår ikke, jeg føles ikke levende. Svævende mellem ingenting, men håbefuld for alting. Indre kanaler af tårer og billeder. Strømmende, flydende, men fastsiddende. Jeg kan elske. Lykkelig, kvalt i en amourøs erotiskstorm. Føles helt alene, med mit hule indre, vejrtrækninger som gør ondt. Verden forsvinder i mit indre, og tunge sorte skyer fylder mig op. Trædende på mig, liggende nede i dybet af tanker Fæstner mig ved roden af dig. Klamrende efter dit sind. Et sommerlykkeland. Efterårsparadis. Vinter Wonderland. Forårshimmerig. Du redder mig, gør mig hel, men du gør mig halv, du glemmer mig.

0

Aug 17, 2015

Aug 17, 2015 at 4:08 PM UTC

holkenfeldt

K ærlighed

Du forstår ikke, jeg føles ikke levende. Svævende mellem ingenting, men håbefuld for alting. Indre kanaler af tårer og billeder. Strømmende, flydende, men fastsiddende. Jeg kan elske. Lykkelig, kvalt i en amourøs erotiskstorm. Føles helt alene, med mit hule indre, vejrtrækninger som gør ondt. Verden forsvinder i mit indre, og tunge sorte skyer fylder mig op. Trædende på mig, liggende nede i dybet af tanker Fæstner mig ved roden af dig. Klamrende efter dit sind. Et sommerlykkeland. Efterårsparadis. Vinter Wonderland. Forårshimmerig. Du redder mig, gør mig hel, men du gør mig halv, du glemmer mig.

11

hendes læber fangede hans blik fyldige men sarte som et rosenblad hendes store øjne med de lange vipper som et dådyr grønne som nåle på et grantræ han stirrede direkte ind i dem fortabte sig i dybet hvor han så hendes sjæl forbløffet over den godhed og rummelighed han fandt som en sol der titter frem bag grå skyer *** var nærmest altid omringet af en form for lys glødende han var taknemmelig for hver en kurve hendes krop bølgede sig i maveskindet der var så fint og blødt hendes lange ben som bar hende yndefuldt rundt på jorden hendes brune lokker med pandehåret som *** til tider skjulte sig bag fik hende til at ligne noget fra et modeblad fra tredserne og der var en slags ydmyghed over måden *** bare ikke kunne tage imod et kompliment uden at blive forlegen som om *** ikke selv kunne se hvor fuldstændig håbløst smuk *** egentligt er hendes latter og stemme sød og skrøbelig hendes bevægelser der nærmest var filmiske som om *** dansede på en scene han blev fascineret af hele hendes væsen og fandt hende meget sexet på en måde som er svær at forklare han sagde til hende at *** lignede lidt et kys og et kys blev *** til

0

Nov 4, 2018

Nov 4, 2018 at 1:13 PM UTC

ungdomspoet

du ligner et kys

hendes læber fangede hans blik fyldige men sarte som et rosenblad hendes store øjne med de lange vipper som et dådyr grønne som nåle på et grantræ han stirrede direkte ind i dem fortabte sig i dybet hvor han så hendes sjæl forbløffet over den godhed og rummelighed han fandt som en sol der titter frem bag grå skyer *** var nærmest altid omringet af en form for lys glødende han var taknemmelig for hver en kurve hendes krop bølgede sig i maveskindet der var så fint og blødt hendes lange ben som bar hende yndefuldt rundt på jorden hendes brune lokker med pandehåret som *** til tider skjulte sig bag fik hende til at ligne noget fra et modeblad fra tredserne og der var en slags ydmyghed over måden *** bare ikke kunne tage imod et kompliment uden at blive forlegen som om *** ikke selv kunne se hvor fuldstændig håbløst smuk *** egentligt er hendes latter og stemme sød og skrøbelig hendes bevægelser der nærmest var filmiske som om *** dansede på en scene han blev fascineret af hele hendes væsen og fandt hende meget sexet på en måde som er svær at forklare han sagde til hende at *** lignede lidt et kys og et kys blev *** til

42