"liv" poems
O'er the midnight moorlands crying,
Thro' the cypress forests sighing,
In the night-wind madly flying,
Hellish forms with streaming hair;
In the barren branches creaking,
By the stagnant swamp-pools speaking,
Past the shore-cliffs ever shrieking,
Damn'd demons of despair.
Once, I think I half remember,
Ere the grey skies of November
Quench'd my youth's aspiring ember,
Liv'd there such a thing as bliss;
Skies that now are dark were beaming,
Bold and azure, splendid seeming
Till I learn'd it all was dreaming —
Deadly drowsiness of Dis.
But the stream of Time, swift flowing,
Brings the torment of half-knowing —
Dimly rushing, blindly going
Past the never-trodden lea;
And the voyager, repining,
Sees the wicked death-fires shining,
Hears the wicked petrel's whining
As he helpless drifts to sea.
Evil wings in ether beating;
Vultures at the spirit eating;
Things unseen forever fleeting
Black against the leering sky.
Ghastly shades of bygone gladness,
Clawing fiends of future sadness,
Mingle in a cloud of madness
Ever on the soul to lie.
Thus the living, lone and sobbing,
In the throes of anguish throbbing,
With the loathsome Furies robbing
Night and noon of peace and rest.
But beyond the groans and grating
Of abhorrent Life, is waiting
Sweet Oblivion, culminating
All the years of fruitless quest.
26k
The nature of infinity is this: That everything has its
Own Vortex, and when once a traveller thro' Eternity
Has pass'd that Vortex, he perceives it roll back behind
His path, into a globe itself infolding like a sun,
Or like a moon, or like a universe of starry majesty,
While he keeps onwards in his wondrous journey on the earth,
Or like a human form, a friend with whom he liv'd benevolent.
As the eye of man views both the east & west encompassing
Its vortex, and the north & south with all their starry host,
Also the rising sun & setting moon he views surrounding
His corn-fields and his valleys of five hundred acres square,
Thus is the earth one infinite plane, and not as apparent
To the weak traveller confin'd beneath the moony shade.
Thus is the heaven a vortex pass'd already, and the earth
A vortex not yet pass'd by the traveller thro' Eternity.
from The Illuminated Prophetic Books Milton
Oct 11, 2014
Oct 11, 2014 at 4:28 PM UTC
My life I would give up for you.
Sweet baby.
I would stand in front of a dashing car for you.
My life not as precious as yours.
Why I hear the reader say?
And to you I shall respond.
I need not ponder my decision.
As you are less than one.
And you are innocent and beautiful.
Your life will seem like it's eternal.
As children never realise that all are doomed to die.
Childhood is thrilling.
You have the fizz of sparkling wine.
Within the mind of curiosity.
Your limbs so young and flexible.
You'll maybe enjoy playing football or cricket.
Dancing like the child you are, you do that now with mummy's support.
Or whatever you should fancy, as your persona develops.
Breathe in the scent of evening flowers.
Maybe night scented Jasmine.
You will remember that.
Almost, cos I said you would.
I know I always do.
I also love the smell of the tiger lilies'. As the colours of their tango vibrancy, tickles my nose.
And flatter my eyes with the itching and tears, as my hay fever bites.
(c) Liv
Oct 24, 2014
Oct 24, 2014 at 3:47 PM UTC
Andromeda, by Perseus sav’d and wed,
Hanker’d each day to see the Gorgon’s head:
Till o’er a fount he held it, bade her lean,
And mirror’d in the wave was safely seen
That death she liv’d by.
Let not thine eyes know
Any forbidden thing itself, although
It once should save as well as **** but be
Its shadow upon life enough for thee.
2.8k
When biting Boreas, fell and doure,
Sharp shivers thro’ the leafless bow’r;
When Phœbus gies a short-liv’d glow’r,
Far south the lift,
Dim-dark’ning thro’ the flaky show’r,
Or whirling drift:
Ae night the storm the steeples rocked,
Poor Labour sweet in sleep was locked,
While burns, wi’ snawy wreeths upchoked,
Wild-eddying swirl,
Or thro’ the mining outlet bocked,
Down headlong hurl.
List’ning, the doors an’ winnocks rattle,
I thought me on the ourie cattle,
Or silly sheep, wha bide this brattle
O’ winter war,
And thro’ the drift, deep-lairing, sprattle,
Beneath a scar.
Ilk happing bird, wee, helpless thing!
That, in the merry months o’ spring,
Delighted me to hear thee sing,
What comes o’ thee?
Whare wilt thou cow’r thy chittering wing
An’ close thy e’e?
Ev’n you on murd’ring errands toil’d,
Lone from your savage homes exil’d,
The blood-stain’d roost, and sheep-cote spoil’d
My heart forgets,
While pityless the tempest wild
Sore on you beats.
2.6k
Vi lovede hinanden hele den store verden dengang
Tiderne var anderledes, klokken var 22 når den var 17.
Vi havde stjerneregn af kæmpemæssige følelser
Som vi åd af hinanden, slikkede og fik kuldegysninger.
Lange aftener, som fik det hele til at vare dobbelt kort.
Jeg er ikke engang sikker på at jeg savner det
Eller dig. Eller noget af det vi gjorde sammen
Men en del har bidt sig fast. Jeg er blevet ramt
Af en virus. En fejl i mit liv, som du har plantet
I mig og min indre globe og færden, når jeg søger
Efter ting, som jeg umuligt kan få, finde eller fjerne
Jeg er syg, og mit immunforsvar svækkes, men
Jeg går i skole. Jeg lever mit liv videre, med
Tanken om at jeg ikke ved hvornår det stopper
Jeg vil lukke følelsen af dig/det/os ud af mig selv
Du styrer alt det du ikke må og du får alt så let
Så jeg lever livet videre, jeg lærer at ignorere det mave
Sår du har plantet i mig. Jeg sover det væk.
Drømmer mig væk fra realiternes smerter. For jeg kan
Ikke klare det hele. Jeg ser ikke klart. Jeg mærker ikke
Det lys som alle siger kommer, og når de andre fortæller
Mig at det hele er hurtigt glemt. Tvivler jeg på mig selv og
På mine følelser. For jeg har ingen følelser, ingen tanker
Ingenting. Jeg har ikke noget og jeg er fortabt. For alt hvad
Jeg vil have og eje er fysisk kontakt med dig. Jeg vil se på
Dig se på mig. Jeg vil have at du fortæller mig at jeg er smuk
Og så er det det, efter vi har kysset. Så er det det. For man skal
Ikke sådan noget. For det spil vi spiller er farligt. Med et hug
Bliver man slået hjem. Hvis ikke man lander på stjernen eller
På verdenstegnet. Så er det hjem, uden noget som helst.
Vi er en tikkende bombe. For hvor mange sekunder går der
IKKE før du egentlig finder ud af hvem jeg er, vi er, du er.
Til du finder ud af at du er bedre. Jeg kan ikke. Jeg tænker
Jeg kan. Men det hele er forkert. Jeg er kommet til at bruge alt
For mange kræfter på ting man kan få kræft af. Jeg er styret af den
Kraft du har. Jeg bliver ved med at bryde mig selv ned, selvom de
Andre nogle gange prøver at få mig op og stå igen. Det (s)eneste
Som jeg ikke har, er alt det jeg ikke kan få. Og jeg ved ikke
Engang hvad det er, eller om jeg er sikker på at jeg ved det på
Et tidspunkt. Jeg løber en tur væk fra mig selv. Jeg prøver
At eskapere fra verden. Jeg er flygtning fra mig selv.
Så kom her. Læg dig sammen med mig. Lad os lytte til din stemme
Bare et par mange gange, så jeg kan høre på alle de kloge ting
Du gør og siger. Ligesom den gang jeg gjorde det før.
Dengang det hele var godt.
Da vi to ejede verden, og hinanden. Men det gjorde vi ikke.
For du er helt ny, opstået så pludseligt, men sådan er det bare.
Feb 6, 2016
Feb 6, 2016 at 11:55 AM UTC
I took my name off of the *****
donor registry. I don't wish to wish
myself on any-body. I'm a hard man
to live with, you see. You've seen
the way I treat(ed) my liv-er; any way.
Anyway...if you really want a piece
of me take my heart. Cigarettes and
women haven't yet ruined the best part.
Feb 19, 2016
Feb 19, 2016 at 2:42 PM UTC
Old Meg she was a Gipsy,
And liv'd upon the Moors:
Her bed it was the brown heath turf,
And her house was out of doors.
Her apples were swart blackberries,
Her currants pods o' broom;
Her wine was dew of the wild white rose,
Her book a churchyard tomb.
Her Brothers were the craggy hills,
Her Sisters larchen trees--
Alone with her great family
She liv'd as she did please.
No breakfast had she many a morn,
No dinner many a noon,
And 'stead of supper she would stare
Full hard against the Moon.
But every morn of woodbine fresh
She made her garlanding,
And every night the dark glen Yew
She wove, and she would sing.
And with her fingers old and brown
She plaited Mats o' Rushes,
And gave them to the Cottagers
She met among the Bushes.
Old Meg was brave as Margaret Queen
And tall as Amazon:
An old red blanket cloak she wore;
A chip hat had she on.
God rest her aged bones somewhere--
She died full long agone!
2.3k
København.
Jeg elsker dine lyse nætter.
Det rødlige skær der siver ind mellem gardinerne når jeg slukker mit lys.
Biler der kører forbi, sirener i det fjerne og lyden af folks liv der passerer mine vinduer.
jeg sidder i et lyst mørke og tænker
det her er mit hjem
jeg vil aldrig hjem igen
Oct 27, 2014
Oct 27, 2014 at 3:00 PM UTC
Oh, Friend! for ever lov’d, for ever dear!
What fruitless tears have bathed thy honour’d bier!
What sighs re-echo’d to thy parting breath,
Whilst thou wast struggling in the pangs of death!
Could tears ****** the tyrant in his course;
Could sighs avert his dart’s relentless force;
Could youth and virtue claim a short delay,
Or beauty charm the spectre from his prey;
Thou still hadst liv’d to bless my aching sight,
Thy comrade’s honour and thy friend’s delight.
If yet thy gentle spirit hover nigh
The spot where now thy mouldering ashes lie,
Here wilt thou read, recorded on my heart,
A grief too deep to trust the sculptor’s art.
No marble marks thy couch of lowly sleep,
But living statues there are seen to weep;
Affliction’s semblance bends not o’er thy tomb,
Affliction’s self deplores thy youthful doom.
What though thy sire lament his failing line,
A father’s sorrows cannot equal mine!
Though none, like thee, his dying hour will cheer,
Yet other offspring soothe his anguish here:
But, who with me shall hold thy former place?
Thine image, what new friendship can efface?
Ah, none!—a father’s tears will cease to flow,
Time will assuage an infant brother’s woe;
To all, save one, is consolation known,
While solitary Friendship sighs alone.
2.1k
"Du skal huske, at det er let at tage to dage ud af kalenderen. Det svære er at få dem tilbage igen. Nyd dit liv og gør det til dit eget."
(Aksel Bartholomæussen)
Aug 31, 2014
Aug 31, 2014 at 1:49 PM UTC
“There are two basic motivating forces: Fear and Love.”
~ John Lennon
Frygt findes kun det ene sted du ikke kan flygte fra. Dit eget sind. Men til enhver frygt, findes der et håb. Et lys, til at blænde dig, så du ikke længere ser frygten. Men den er ikke væk, og en dag må du se den i øjnene. Du må lade frygten blive en del af dig, lade den løbe gennem dine årer, og så stå rank, og forkast den. Nogen frygter mørke, mens andre frygter døden, Men det alle egentlig frygter, er det ukendte. Kærlighed er også ukendt. Og dog er kærlighed det lys der får os til at glemme frygten. Måske er Frygt bare en illusion, det mørke, der skal opveje lyset, og opretholde balancen. Jeg har set min frygt i øjnene, og jeg er klar over at det jeg engang løb fra, i virkeligheden var mig selv. Jeg løb fra mit hjem, min familie, og mit liv, bare for at opdage at jeg aldrig kunne løbe fra mig selv.
Oct 26, 2014
Oct 26, 2014 at 12:00 PM UTC
Med morgenånde kysser jeg min smøg
og ønsker min dyne et fortsat godt liv.
Jan 9, 2015
Jan 9, 2015 at 10:53 AM UTC
Det eneste jeg vil læse, er dine tanker, men alligevel bladrer jeg videre i bøgerne, æder dem op.
Jeg er blevet weekendnarkoman, og din kærlighed er mit stof. Jeg er blevet afhængig.
Verden forsvinder under mig, så jeg kan flygte ud over den sorte hinde af kulstof, vi har spredt.
Du er lykken i lykkelighed, men jeg er ked af det. Selvom du ikke ved det.
For jeg vil have DIG til at være med MIG, jeg vil se på intet. Jeg vil lade være med alt.
Jeg ser på dig opgivende. - Over de ting du ikke gør, og ikke siger du vil,
Men som jeg i fortabelse af dig, ved at din underbevidsthed kan føle jeg vil have.
Du skal kunne mærke mit hjerteslag, slå som 1000 piskesmæld hver gang
DU er i nærheden, og ser ind i mine sårede safir-blå øjne og sarte sjæl,
Den er kombineret og komponeret af lange klagesange fra alle de mennesker,
Der har det svært. Som jeg hjælper, og elsker. Selvom, jeg selv føler mig
I underskud af kærlighed, men anderledes. Fra dig. Til mig. Til dig. Fra mig.
Vi er samlet, når vi ligger ned, sammen - smilende i solen. En melankolsk drøm.
Jeg gør mit liv, til et univers alene. Virkelighed… For ikke at blive fuld med mig selv -
over dig, speeder jeg mig selv; med for mange for evigt, forandrede tanker.
Du forstår ikke, det er dig. Og kun dig. Min hyldest til den sommer, vi ikke får sammen.
For jeg er den, og du er det, som jeg er bange for, forlader mig i efterårets mørke.
Jeg ser solen går ned og jeg ser mit maniske humør gøre det samme.
Pladserne i de små byer er fyldt med folk, som drikker italiensk rødvin, det kan vi også.
Det bliver et sted jeg tager mig og dig tilbage til, når jeg gennemgår min hjerne.
Vi var der ikke. Vi kommer ikke sådanne steder. Men hvis du bare så på mig,
Så ville du vide, at jeg vil give dig hele min verden, på trods af den er rodet og grim,
Og du er smuk og ordentlig. Men vi er ens, med få modsætninger, en symbiose.
Mar 13, 2016
Mar 13, 2016 at 12:44 PM UTC
man glemmer aldrig den som knuser ens hjerte.
slet ikke når det var dig der knuste hendes,
for at hele dit eget.
*** sniger sig ind og sætter sig på din hjerne,
på hele dit nervesystem,
så hver gang du hører de sange,
*** sendte til dig klokken 2 om natten og skrev at *** savnede dig,
så meget det gjorde ondt,
kramper du sammen af smerte,
mens varme tårer,
der slet ikke burde eksistere for piger som hende,
løber ned af dine kinder.
du prøver på at stoppe den knytnæve,
af hårde ord og levende eksistenser,
der banker ind i dit hjerte mens den skriger af dig,
at det at leve dit eget liv og tænke selvstændigt,
uden hende,
er fuldstændigt utænkeligt,
også selvom piger som hende,
er kolde som sten,
og har metalhjerter,
med skarpe kanter.
men tænk tilbage på den tid.
vi var ægte,
vi skete.
Jul 19, 2014
Jul 19, 2014 at 6:52 PM UTC
Det var et paradigmeskift dengang,
den tirsdag
for så længe siden, at kun jeg selv husker det alt for godt.
Jeg ved nu, at livet ville have været rosenlet uden dig - uden mig.
Det ville være lettere, hvis ikke mine øjne var så blå og mine følelser så punkterede af verdens forventninger.
Jeg ville dog stadig ønske, at jeg ikke kunne finde min krop
forvildet i et virvar af liv, jeg ikke er en del af.
Ville ønske at kunne skære stykke for stykke af min krop
sammen med byrde for byrde, til der ikke var mere tilbage end
ben, lukkede døre og sterile lejer, hvor biedermeier kulturen ville herske uden at ærgre mig,
at du ikke ville stå ved siden af og flå mig indefra, presse mig:
For jeg kan jo ikke - vi kan jo ikke, du og jeg.
Der blev stille, for du sagde ikke noget.
Alligevel er fristelsen for stor, og du trykkede ekstra hårdt på venerne, der svulmede op og lyste, som var der netop gennemskuet inkurabel cancer.
Hvis bare jeg kunne pakkes ind i velour
og glemme dagene
og græde lidt mere
og binde sløjfer langs min rygsøjle med mine blå vinternegle i maj.
Feb 13, 2015
Feb 13, 2015 at 1:09 PM UTC
jeg ønsker et liv fyldt med roser
lyserødt papir i skrivemaskiner, samlet i en bog
kærlighed kærlighed kærlighed
magoritter, tusindfryd, susanne med det sorte øje
fuglesang, solen - gennem blafrende blade
en rislen fra åen
kys og varm hud, afslappet og blidt
hængekøjer i solen
karbade
bål og stjerneklare nætter
sejlture og forlystelser
latterkramper og søvnig glæde
hvide, rene flader og saftige grønne planter
sæbeduft, overskud
tidlige morgener, sort the, appelsiner
fotografier og broderi og maleri
ansvar og tillid og fællesskab
viden og nysgerrighed og åbenhed
måneskin og gåture
vinyler og vin
genbrugstøj i alverdens lettere afblegede farver
dristige outfits, personlighed
blommefarvet øjenskygge, kongeblå jakker
friske lagner
støvfrit, skinnende
glæde og tilpashed
uden arbejdsmarkedets brusende angstprovokation
uden ensomheden
uden dem
Feb 2, 2016
Feb 2, 2016 at 4:01 PM UTC
completely drunk, drunk completely
com drunk pletely
ob liv ious
the buzz the numbness,
occasionally REALITY (I love you honey!)
bursting IN (Come here Sweetie Pie)
as I float
com Pletey Ob livious to
the Ruth, Truth, Tooth
did I say that Already?
My life, HELLO? My sweety pie is grown?
Swallowing this truth,
I reach instead for another sip
This freedom I think I feel, I float, enjoy
Completely, pletely? Unaware,
of The dungeon I am in.
Nov 26, 2014
Nov 26, 2014 at 6:31 AM UTC
Du er diamanter, jeg kan mærke mit hjerteslag.
Og du føler at du er i live igen.
Oplevelser igennem hinder af koldsvedende løfter.
Vinden på stranden flyvende gennem mit hår.
Hvis vi kun har det her liv, med idéfyldte tanker
Lad os nyde det sammen, for husk;
Det er mørkest lige inden - du står op.
Så jeg føler at jeg er i live igen.
Jeg er din diamant, jeg kan mærke dit hjerteslag.
Nov 7, 2015
Nov 7, 2015 at 5:12 PM UTC
kom med mig
bare bliv i nat
du siger alle de ord jeg engang ville høre, men det føltes ikke rigtigt
hvad forventer du at jeg skal sige
du ved jo godt at det er lidt for sent
du tager min hånd
og siger du har ændret dig
men søde, dine undskyldninger narrer mig ikke
fordi for dig er det hele bare et spil
så bare forfør mig nu
for tiden har gjort mig stærk
jeg er begyndt at komme videre
jeg siger det her nu
du har haft din chance
og du ved jo godt at det er lidt for sent
en lille smule for forket
og jeg kan ikke vente
men du ved lige hvad du skal sige
du ved jo godt at det er lidt for sent
du siger at du drømmer om mit ansigt
men det er ikke mig du savner
du kan bare godt lide det du ser nu
men for at være ærlig
er det helt ligemeget nu
for du ved jo godt at det er lidt for sent
jeg var ung og forelsket
jeg gav dig alt hvad jeg havde
men det var aldrig nok
og nu vil du pludselig have kontakt
du ved jo godt at det er lidt for sent
gå hjem til din kæreste
jeg slipper dig fri
jeg elsker mig selv
du har et problem
men kom nu ikke og spørg mig om hjælp
for du ved jo godt at det er lidt for sent
en lille smule for forket
og jeg kan ikke vente
men du ved lige hvad du skal sige
du ved jo godt at det er lidt for sent
du siger at du drømmer om mit ansigt
men det er ikke mig du savner
du kan bare godt lide det du ser nu
men for at være ærlig
er det helt ligemeget nu
for du ved jo godt at det er lidt for sent
jeg kan elske med hele mit hjerte
jeg ved jeg har så meget at give, jeg havde så meget at give
men med en player som dig
der har jeg mistet troen
det er ikke den måde jeg skal leve mit liv
det er bare lidt for sent
det er bare lidt for sent
en lille smule for forket
og jeg kan ikke vente
men du ved lige hvad du skal sige
du ved jo godt at det er lidt for sent
du siger at du drømmer om mit ansigt
men det er ikke mig du savner
du kan bare godt lide det du ser nu
men for at være ærlig
er det helt ligemeget nu
for du ved jo godt at det er lidt for sent
du ved jo godt at det er lidt for sent
Jan 3, 2016
Jan 3, 2016 at 5:11 PM UTC
A bachelor I will
Live as I have liv’d still,
And never take a wife
To crucify my life;
But this I’ll tell ye too,
What now I mean to do:
A sister (in the stead
Of wife) about I’ll lead;
Which I will keep embrac’d,
And kiss, but yet be chaste.
1.4k
gravlægger mine overskudsdage
nu kommer vakuumet
din efterklang i mine handlinger
tornadoer af ingenting indeni mine hulrum
nåleprik af skyld, af skam, af pinlighed
undskyld, undskyld, undskyld
når jeg fosser over med følelser som blod på det hvide lagen som
den første ************ på konfirmationskjolen: u v e l k o m m e n t
men jeg kan ikke binde mine knogler sammen og rejse mig op jeg
kan ikke findele min hud og klistre den over de
udsatte, røde muskler som et skjold jeg kan ikke
gravlægge situationen
din efterklang i mit liv i min identitet i min person
jeg vokser som ukrudt i livets grøft for jeg ved at
alle har ønsket om solen liggende under deres hud alle
sitrer af indebrændthed og
vi selvantænder
May 3, 2016
May 3, 2016 at 6:20 AM UTC
du fik den af din mor og far
den dag du blev født
den dag du kom til verden
uskyldig og ren og lille
og uvidende
det var den røde tråd
meningen med dit liv
og de gav den til dig
så du kunne forlænge den
og slå mindeværdige knuder på den
og det gjorde du
i mange år
indtil han kom forbi
og efter flere års forlængelse (forelskelse)
klippede han den over
med sine skarpe ord
og den var i stykker
og du var i stykker
og meningen med dit liv
var i stykker
og selvom du var spejder
dengang du gik i børnehave
kunne ikke engang
den stærkeste ***** knude
binde den sammen
binde dig sammen
selvom du forsøgte ihærdigt
dagligt
men på din uniform
sad intet **** mærke
kun et bål mærke
og det brændte indeni
og han lod dig brænde
indtil den røde tråd var forkullet
sort
sort som natten
sort som dit sind
og du fik den af din mor og far
den dag du blev født
og du døde den dag
han tog den fra dig
Nov 12, 2014
Nov 12, 2014 at 8:36 AM UTC
Farver af liv har ødelagt mig
Jeg sidder midt i natten
Søger kærlighed,
og betaler i naivitet
Intet er som før
Det eneste tilbage er evigheden
Den evige længsel
Cigaretterne,
syntetiske
Som din kærlighed,
uægte
Men du elsker mig og jeg elsker dig,
syntetisk
f.b
May 10, 2014
May 10, 2014 at 11:36 AM UTC