"stod" poems
SPORT'N SPICY stod der i SMS'en, SPORT'N SPICY blev hendes mål.
*** smurte rød læbestift på sine sprukne læber,
og strøg mascara-børsten på korte lyse vipper.
Strøg de lange spaltede spidser tilbage med kammen,
og skjulte strækmærkernes historier med Bio Oil.
*** Opstrammede bækkenbunden med knibeøvelser.
Trak i åleslanke dybblå netstrømpebukser,
Så kurverne blev fremhævet og alderen blev glemt
Alt sammen for én aften på madklubben.
Med en latterlig fyr, fra midten af Centrum.
Som kun ville lege.
med følelser og sexlegetøj.
Ikke far-mor-og-børn
Feb 12, 2015
Feb 12, 2015 at 5:30 PM UTC
jeg husker ikke meget fra den nat
jeg husker blot
at s-toget
tog mig til et sted
mellem himmel og jord
hvor stjernerne vendte sig
og tiden stod stille
din station
der hvor alting gjorde
ondt men hvor solen
altid skinnede på februar morgner
selvom det regnede mod ruden
og håbet stod højt
med solen
det der gemmer sig
jeg sad på din sengekant
og kiggede på dine øjenlåg
jeg ved godt
hvor meget der foregår inde bag
de øjenlåg
en helt ny verden
som ingen ser
fordi du aldrig
holder dine øjne
åbne længe nok
følelsesløsheden
og jeg stryger din
kind og dine
skægstubbe
kradser mine fingre
du vågner og spørger
om jeg ikke
ligger mig ned til dig
hvor har du været
jeg smiler bare og svarer at
jeg har været der hvor stjernerne
vender
hvorfor er du kommet
spurgte du
fordi jeg fryser
du vidste altid
hvad jeg tænkte
og holdte mig tæt
i et milisekund
du er så smuk,
ved du godt det
dine øjne
de lyste altid en
lille smule op
og jeg kunne mærke
varmen sprede sig
til mine fingerspidser
og duften af dit
nyvaskede hår
mindede mig om
tusinde somre
jeg beundrede
dig længe
du var verdens partikler
samlet i en
hvorfor havde jeg aldrig set det før
hvorfor lukker du øjnene
hviskede jeg
det er stadig koldt
fordi det er meningsløst at tænde
for varmen
du bliver her jo alligevel kun til i morgen
svarede du
der var en verden imellem os
og dog alligevel var der ikke
mere end en centimeter og
et forgyldent spinkelt håb
... da du vendte dig om
og lukkede dine øjne igen
glastårer ramte din
pude
den pude du havde lånt
mig i et kærligt
øjeblik
der var koldt i værelset
igen
og i natten kyssede jeg dig farvel
og strøg din kind og
undrede mig for sidste gang
over hvad der sker bag dine lukkede
øjenlåg
da jeg gik ud
i februar natten var der varmt
og der vidste jeg
at det var bag dine øjenlåg det frøs
for varmen kom indefra
men altid kun når
du mistede kontrol
og når jeg tager s-toget
nu, idag
mellem himmel og jord
der hvor stjernerne vender
og tiden står stille
så undrer jeg mig
men det af dig
der svæver om mig
det får mig stadig til at fryse
fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der
skete bag dine øjenlåg
... fordi du altid lod
mig fryse
men det varmer stadig lidt
helt inde bagerst
når toget stopper
på din station
måske fordi jeg aldrig
fik lov at mærke rigtigt efter
Feb 15, 2015
Feb 15, 2015 at 6:00 PM UTC
og han lovede mig
at hvis jeg rørte ham
ville jeg blive såret
men jeg var ligeglad
fordi selvom
han var knust glas
omfavnede jeg ham
og lod hans
uperfekte skår
stikke hul
i min snehvide
uskyldige
hud
og da han forlod mig
tog han sine
sylespidse kanter med
og jeg stod tilbage
gennemhullet
blødende
og helt
helt
alene
Oct 1, 2014
Oct 1, 2014 at 12:50 PM UTC
Højt højt oppe.
Stadig under skyerne.
Hvis du kigger ned, Flyder der lysende plader rundt i vandet.
Intet kan sammenlignes, intet er smukkere
end disse lysende byer, lysende biler, lysende drømme.
Byen reflekteres i mine øjne, har jeg set noget lignende?
Mine tanker går i stå, forundret. Det er smukt. Jeg er tom, alt rundt om er sort, pånær lyskæder som binder byen sammen, lysdioder danser ballet på indersiden af mine øjne. Det burde hedde hornminder i stedet for hornhinder. Jeg glemmer nok aldrig byens liv, dengang blev jeg liv.
Mange kilometer oppe i luften, oppe i himlen, svævende omkring essensen af jorden. Her er jeg nu, hvor er du?
Kigger du op i uendeligheden, intetheden, tænker du på mig flyvende, dig flyvende?
Jeg er sikker på mine øjne for dig virkede anderledes, jeg havde ikke den lysende by i øjnene, mine ben var låst fast til land, selvom mine tanker fløj. Der stod du helt klart, uden en fejl på dit ydre, og fremsatte at intet længere var i dit indre. Du skulle have set din by oppe fra, du ville forstå hvor mine tanker stammede fra.
Alt er så smukt oppe fra, men nogle gange skal man opleve det grimme ude fra, for at tegne billedet der kommer inde fra.
Nu er jeg på land, og vi er igen kilometer fra hinanden, det er sådan det må være, så jeg vil nu huske dine blå øjne sorte, og dit “smil". Da vi nu igen i fortiden var til, for at imødekomme fremtiden
Apr 12, 2018
Apr 12, 2018 at 4:00 PM UTC
men ekkoer af stilhed raser når jeg kigger mod vindueskarmen.
lagnerne er krusede, men aftrykkene efter dig er her stadig. derfor har de sidste nætter været på de splintrede gulvbrædder, hvor du engang stod. dig. i fulde figur.
selv min morgenkaffe smager af dig, men jeg savner den bitre smag, så vil du ikke nok ?
f.b
Apr 28, 2014
Apr 28, 2014 at 1:03 AM UTC
Et enkelt hvæs
Råb og skrig i mit indre
Som at kalde på en livløs solsort i det fjerne
Fjern fra min egen benløse krop
Jeg stod ved siden af og så på mig selv
En såret solsort med en brækket vinge
Fløj og fløj uden at bevæge mig
Den konstante angst
Tænk hvis de nogensinde vidste
De sorte penselstrøg
Jeg har mishandlet solen
Og jeg kan kun se på mens det sker
Med en brækket vinge ser jeg til
Mens en livløs solsort ødelægger min krop
Apr 30, 2015
Apr 30, 2015 at 11:20 AM UTC
hvis jeg engang glemmer, hvordan luften dufter om efteråret, hvordan sand føles mellem mine tæer eller hvordan en hånd på min kind skaber ro i mit sind, så fortæl mig det hele. fortæl mig hvordan jeg plejede at tale om alt, hvad jeg synes er så fantastisk og hvad jeg tænker, når hele min krop er træt og jeg kun kan hviske mine ord. fortæl mig hvordan vi lå i timevis med mine ben over dine og mine læber på din nakke, hvordan ordene "jeg elsker dig" aldrig blev slidte på vores tunger, hvordan jeg altid talte om eventyr udenfor og du altid ville grine af mig og ryste på hovedet fordi du vidste at jeg i virkeligheden hellere ville ligge i vores utallige dyner i utallige timer, som var hver dag en søndag. fortæl mig hvordan jeg altid druknede i dine øjne og blev stum i hele minutter, og hvordan jeg ville tale i søvne om alle de ting jeg aldrig siger, selvom jeg slet ikke behøver fordi du allerede ved det. fortæl mig hvordan min hånd passede så perfekt i din, at alle klichéer om den eneste ene blev til virkelighed hver gang din hånd fandt vej til min. fortæl mig hvordan vi kunne grine til vores øjne løb i vand og vores maver var ømme, og hvordan vi kunne falde i søvn i hinandens omfavnelser fordi trygheden gjorde os søvnige. fortæl mig om alle de syndige øjeblikke vi har delt, og hvordan vores kroppe smelter sammen, når lyset er slukket. fortæl mig hvordan jeg aldrig kunne undvære dig og hvordan det aldrig var smertefrit at forlade dig, når du stod i mine natbukser og med uglede krøller. fortæl mig især hvordan vores læber var bløde og om alle vores lange kys, der aldrig skulle være endt. fortæl mig hvordan resten af verden altid var så ligegyldig, når bare vi havde hinanden. fortæl mig at du elsker mig, og at du aldrig vil gå. så kan jeg huske igen
Sep 21, 2015
Sep 21, 2015 at 8:50 PM UTC
jeg ved ikke hvor denne pludselige
hjertebanken kom fra
det var som om at den lune august-vind
førte følelser med sig, som jeg aldrig
havde tænkt at jeg kunne føle for dig
og det skræmmer mig mere nu end
nogensinde før
for jeg har efterhånden prøvet alt
og endt med at sluge mine egne ord
jeg har skåret mig på glasskår af knuste
hjerter og brændt mig på en lidenskab
så vild at du sjælendt vil finde mage
men med dig er det som om jeg er genfødt
jeg føler mig som en lille uskyldig pige
som ikke kan lade være med at fnise
og angsten for at du ikke vil have mig
gror i mig, som en vild plante
snor den sig rundt om mit hjerte og
fanger mine følelser
så jeg ikke længere har mod på at åbne
min blødende mund, der dufter af kaffe
for du er mere end blot end dreng
du er min bedste ven og du kiggede på
mig som ingen anden dreng har gjort før
og du rørte ved min nøgne krop, så min
verden i et kort sekund stod stille
følelserne inden i mig er uforklarlige
og jeg nægter at sige det højt
jeg ville aldrig kunne indrømme det
men jeg tror jeg er ved at falde for dig
og det får mig til at føle mig mere i live
end jeg har været i utrolig lang tid
og selvom mit hjerte stadig bløder
tror jeg måske du ville være den rette
til at sy mig sammen igen
Sep 16, 2015
Sep 16, 2015 at 1:17 PM UTC
For evigt sagde uret.
Mens viseren stod uden lærling,
En kold sommerdag
Mellem linjerne
Jeg hviskede et smil
Som kun verden kunne se.
Uvidenhedens byrde
Ubøjelig og støvet
Som bogen på hylden
Gerninger udviskes
Man slog med terningen.
Profitpolitik til taberne.
Profeternes livstegn,
Dagenes endelidt
Ledte til visdom
Hos den brave indianer,
Solgt som bankekød
I gårsdagens tumult.
Farvel sagde timen,
Da klokken slog tre.
Døde hen i solen.
Et matematisk spørgsmål.
Hav blot barmhjertig
Tikkende tastes tak.
Apr 3, 2015
Apr 3, 2015 at 4:46 AM UTC
du var som den tåge der blødt omfavner mig
i den efterhånden kølige efterårs morgen
ligeså svær var du at se igennem og du slørrede
mit syn for omverden
og da det blev sommer og du forlod mig
kunne jeg pludselig se mere klart end nogensinde
men nu er tågen tilbage og dit nærværs fravær
puster mig koldt i nakken, så mine hår rejser sig
alle dine løgne var spundet åh så nøje i det
smukkeste spindelvæv og du havde fanget mig i det
i takt med at sollyset forsvinder og dagene bliver kortere
mister jeg også mine fjollede tanker om at
kærlighed er mere end bare en myte
så mine tanker flyver langt væk
til dage hvor du holdt mig tæt og vi kiggede hinanden
dybt i øjnene, med blikke der talte klarer end
vi kunne med vores ord
jeg mindes sønvløse nætter og langsomme morgner
der næsten føltes uvirkelige
som om vi var med i en spillefilm der kørte på replay
de aftner hvor vi skålede i rødvin
og lod os synke ind i en dyb rus
som dig og mig gjorde det aller bedst
du var den misforståede, flabede dreng der havde røget
for mange cigaretter og ikke tænkte så store tanker om
sig selv, men gik for meget op i hvad andre tænkte
jeg så dig for så meget mere end hvad de andre så
alle dine gode sider og alle dine slemme
jeg så det hele, jeg følte det hele
og jeg stod der alligevel - jeg står her endnu
du vil altid have mig og det ved du
min evige efterårsforelskelse hvor er du
jeg ved du har en anden nu
og du fortjener også kun det bedste der findes
så må jeg jo erkende at det ikke var mig
for jeg var den misforståede, naive pige der havde
røget for mange cigaretter og ikke tænkte så store
tanker om sig selv, men lærte at elske en misforstået dreng
på trods af at *** endnu ikke havde lært at elske sig selv
jeg er tom for ord
for jeg ved at jeg allerede har sagt det hele
du ændrede mig og du rørte mig som ingen anden har gjort
og jeg savner dig, jeg mangler dig
og dette efterår, drømmer jeg endnu engang kun om dig
Oct 28, 2015
Oct 28, 2015 at 6:01 PM UTC
kapslen af frostgrader omkring mig smelter langsomt
forbarmende forår
jeg har en vinterjakke, men der er hul i den venstre lomme
der er kun tre måneder tilbage
det er tåget
du er blevet til en myte
omhyllet af tåge, bestående af tusinder af reflekterende vandpartikler
uforståelig og fantastisk og håbefuld
er du bag tæppet af tåge?
der er noget fabelagtigt og verdensfjernt over støvregnen
alt er indhyllet, umiddelbar udsigt over gaden, skjult passage
noget magisk ved tanken om, at den enkelte dråbe i sig selv blot er regn
men at formationen af de millioner af mikroskopiske dråber
bliver til en dis, en stemning, en følelse
når man står ét sted virker det som om, at tågen starter længere henne
hvis man flytter sig derhen virker den til, at starte hvor man stod før
et spørgsmål om placering
subjektivt
aldrig helt tæt på, en visuel løgn
tåge bevæger sig ikke udelukkende horisontalt
et tag hjælper ikke mod tåge, den smyger sig stillestående
hvor regn blot uden skelnen kolliderer med enhver overflade
noget blidt, noget magisk, noget nyt;
sneen er væk - optøet
forår
Jan 25, 2016
Jan 25, 2016 at 4:28 PM UTC
Han standsede op ud for en butiksrude
Og stod helt stille
Mens han betragtede sig selv
Det smukke ansigt var væk
Han var en af de andre...
De grimme
Inden han overhoved' forstod det
Blev han taget af skyggen
Apr 18, 2015
Apr 18, 2015 at 3:27 AM UTC
og da vi stod
der i hinandens arme
bare lige for at sige
godnat
og den larmende
stilhed bredte sig
helt uden ord
forstod jeg
hvorfor
og et øjeblik
levede jeg
ubesværet
Oct 15, 2014
Oct 15, 2014 at 6:24 PM UTC
Jeg prøvede
at slås med ild
men brændte blot
mig selv
Jeg kan stadig mærke
den skoldhede
metaloverflade
Som var det igår
jeg testede
mine forældres
tålmodighed
Som var det i dag
jeg fik trangen
til at gøre det forbi
Med livet
foran mig
og døden bag mig
løb jeg min vej
Med grønne træer
og skumle øjne
bag glade mennesker
Der stod jeg
alene i verden
med livet kørt afsted
Her står jeg
med brandsår
Og døde øjne
bag verden.
Jan 6, 2015
Jan 6, 2015 at 3:32 PM UTC
sammen med dig
stoppede tiden
alt stod helt stille
alene uden dig
startede tiden
alt gik meget langsomt
Apr 23, 2015
Apr 23, 2015 at 6:53 AM UTC
omklamrende ligegyldighed
falsk sødme
hvem er hvor?
lysende stod du
omringet, omtåget
ubekymret? uberørt af følelserne
grotesk og ligegyldigt på samme tid
snore og livsliner og blodårer og røg
kan ens bedste og ens værste egenskab udligne hinanden?
konstant uligevægt
balancegang
besværlig ligegyldighed
vattet
hvor er vi? hvem er vi? overfor hinanden?
lysende sind, matte øjne
opgivne dagdrømme, sukkende potentiale
tung kontakt, fremmedgjort personlighed
klistret
hvem er vi? hvor er vi?
uvelkommen invitation (på eget initiativ)
robot-agtigt tvinges følelserne til at vakuum-pakke sig og fylde
intet
er vi? hvem?
Nov 7, 2015
Nov 7, 2015 at 11:28 AM UTC
*** kiggede
på morgensolen
der stod op.
hendes små fingerspidser
der forsigtigt kørte
over gardinet
som hans hænder havde strøget
over hendes fine porcelæns hud
i gårsdagens virvar.
folk der slentrede
ad gadens stræder.
de synes hver og en
at have noget forskelligt at fortælle
om livets mange gåder.
*** lukkede sine glasøjne
og tænkte blot
på kærlighed og bløde læber
Jul 28, 2015
Jul 28, 2015 at 8:01 AM UTC
da jeg faldt over teltsnoren
den første aften
blandt telte, tørt græs og forventningsfulde toner
af sommermusik
da vores øjne mødtes
da tiden stod stille
et øjeblik
pupiludvidende
elektrisk
hundrede tusind mennesker samlet på få hektar
og jeg skulle falde for dig
Sep 7, 2014
Sep 7, 2014 at 4:36 PM UTC
jeg købte gule tulipaner, der stod og åndede
frost, og lagde sig som et tykt lag af dug mod
beskidte ruder
de var på tilbud i det lokale supermarked
vidste ikke længere, hvem jeg skulle forære
dem til, men det var rart at være i besiddelse
af noget, der var mere håbløst
end jeg selv
noget, der var skrøbeligere
end mit sind
så jeg satte dem ikke i vand, da jeg formede dem
ned i en transparent vase i køkkenruden
ventede på, de ville visne
dø af sult
ventede på de ville skille sig ad
dø af ensomhed
lovede mig selv at holde lige så længe
som dem
stoppede et par dage senere med at drømme,
og begyndte at lukke øjnene i,
når jeg krydsede veje
Jun 15, 2015
Jun 15, 2015 at 3:25 PM UTC
*** var ligesom hendes billeder. Underbukser og bare bryster som *** stod der i dørkammen. Ikke ude på noget udover at høre om jeg ville have mælk i kaffen. Bare der med lettere brun hud og få blå mærker. Og håret i en hårklemme så jeg kunne se hendes lige skuldre og lige kraveben der rakte ud fra hendes hals til arme. Klare, let puffede øjne og varme kinder af nattesøvn. Og blikket på mig.
Jeg tror ikke på kærlighed ved første blik. Men jeg tror på kærlighed. Og i det blik. Øjeblik. Blev jeg forelsket.
Oct 14, 2017
Oct 14, 2017 at 5:12 AM UTC
Det stod mig klart, at jeg havde foræret ham det
Foræret mit sind, foræret det væk
Jeg ønskede det ikke, men jeg gav ham det selv
Det var en evig modsigelse
Og jeg havde ingen forklaring
Aug 26, 2014
Aug 26, 2014 at 4:05 PM UTC
Og så stod vi der alle 4
Hånd i hånd
Med danse ømme fødder og galopperende hjertebanken
Levede og åndede, dansede og sang
Vi lyttede, og hjertet fulgte med
Og jeg havde aldrig følt mig mere i live
Apr 17, 2016
Apr 17, 2016 at 2:55 PM UTC
Tågeregn
Og der stod vi
Med rødder i himlen
Fast bundet til jorden
Vi drejer om os selv
For det drejer om os
Ingen kan stop
To hjerter af glas
Men ingen har plads
Vi tabte hinanden
Blev fejet op
Nu er vi sammen igen
Knust og forladt
Nov 10, 2017
Nov 10, 2017 at 2:21 PM UTC