"kalde" poems - Hello Poetry

Det kaller på oss som en svak hvisken i vintervinden følger det oss Aldri slipper vi unna dets kalde gisp Den tunge kjettingen strammes rundt brystet Kulden sprer seg gjennom kroppen Lammer tankene Fyller sinnet Til det omfavner deg Og alt du ser er dødt

0

May 31, 2013

May 31, 2013 at 8:50 PM UTC

jonathan-dyhre

Vintervinden

Det kaller på oss som en svak hvisken i vintervinden følger det oss Aldri slipper vi unna dets kalde gisp Den tunge kjettingen strammes rundt brystet Kulden sprer seg gjennom kroppen Lammer tankene Fyller sinnet Til det omfavner deg Og alt du ser er dødt

10

Du brugte så lang tid på at kalde mig jaloux At du glemte betydningen bag det Du glemte, hvad det betød at være jaloux For jeg var aldrig jaloux på din flirting Men nu, nu er jeg jaloux Jeg er jaloux på din nye kærlighed Så, hvordan kunne du kalde mig jaloux? Giv mig dit hjerte, forlad mig aldrig, og undgå jalousi Undgå mit hjertes begær for dig Begæret, der først udvikler sig til jalousi Når du langt om længe giver op, og forlader mig

0

Jun 15, 2015

Jun 15, 2015 at 5:01 AM UTC

mariathorsoebay

Jaloux

Du brugte så lang tid på at kalde mig jaloux At du glemte betydningen bag det Du glemte, hvad det betød at være jaloux For jeg var aldrig jaloux på din flirting Men nu, nu er jeg jaloux Jeg er jaloux på din nye kærlighed Så, hvordan kunne du kalde mig jaloux? Giv mig dit hjerte, forlad mig aldrig, og undgå jalousi Undgå mit hjertes begær for dig Begæret, der først udvikler sig til jalousi Når du langt om længe giver op, og forlader mig

11

mine øjenlåg er jordslået jeg græder krystal mens jeg smiler alle mine sårbarhedder er skrevet ned i tilfældige litterære samlinger og forsvundet i oceanerne smerten hvirvler rundt i min krop og i mine blodbaner er der sne min hud sidder løst på mine knogler og du forstår ingenting du har ridset dit navn ind i mit sind med et sløvt skår fra et ødelagt spejl du har beskadiget mit indre, på en fason hvorved jeg holder af smerten jeg ændrer mig så jeg kan passe ind i de tynde sprækker og hvor ville det være nemt hvis vi kunne spole tiden tilbage

0

Feb 25, 2015

Feb 25, 2015 at 5:29 PM UTC

sssk

lad os kalde det sandhed

mine øjenlåg er jordslået jeg græder krystal mens jeg smiler alle mine sårbarhedder er skrevet ned i tilfældige litterære samlinger og forsvundet i oceanerne smerten hvirvler rundt i min krop og i mine blodbaner er der sne min hud sidder løst på mine knogler og du forstår ingenting du har ridset dit navn ind i mit sind med et sløvt skår fra et ødelagt spejl du har beskadiget mit indre, på en fason hvorved jeg holder af smerten jeg ændrer mig så jeg kan passe ind i de tynde sprækker og hvor ville det være nemt hvis vi kunne spole tiden tilbage

8

Et enkelt hvæs Råb og skrig i mit indre Som at kalde på en livløs solsort i det fjerne Fjern fra min egen benløse krop Jeg stod ved siden af og så på mig selv En såret solsort med en brækket vinge Fløj og fløj uden at bevæge mig Den konstante angst Tænk hvis de nogensinde vidste De sorte penselstrøg Jeg har mishandlet solen Og jeg kan kun se på mens det sker Med en brækket vinge ser jeg til Mens en livløs solsort ødelægger min krop

0

Apr 30, 2015

Apr 30, 2015 at 11:20 AM UTC

InvisbleMoon

Kalder på mig selv

Et enkelt hvæs Råb og skrig i mit indre Som at kalde på en livløs solsort i det fjerne Fjern fra min egen benløse krop Jeg stod ved siden af og så på mig selv En såret solsort med en brækket vinge Fløj og fløj uden at bevæge mig Den konstante angst Tænk hvis de nogensinde vidste De sorte penselstrøg Jeg har mishandlet solen Og jeg kan kun se på mens det sker Med en brækket vinge ser jeg til Mens en livløs solsort ødelægger min krop

14

jeg skulle jo have en lejlighed på månen og få den til at bevæge sig som en meteor, gøre månen til et måneskud mens jeg sad i vinduet overfor mig og vi så på hinandens passioner. på et tidspunkt aftalte jeg at give mine øjne en ny farve så ofte jeg havde tid til at lakere dem, jeg aftalte at blive så god til kunst at jeg kunne ryste ametyst af mine hænder uden at have egentlige ideer. jeg skulle kalde mig cigaret- fjæs fordi mit ansigt nogle gange gik i røg, når det var for langt oppe i skyerne og så skulle jeg komme op at skændes, indtil jeg plukkede en blomst fra floden udenfor lejlighed- en og bad mig lægge den i et glas vand indtil den lugtede. jeg ved at jeg overholder aftalen, måske, i det mindste.

0

Jan 12, 2015

Jan 12, 2015 at 5:06 PM UTC

johanne-borup

lejlighed

jeg skulle jo have en lejlighed på månen og få den til at bevæge sig som en meteor, gøre månen til et måneskud mens jeg sad i vinduet overfor mig og vi så på hinandens passioner. på et tidspunkt aftalte jeg at give mine øjne en ny farve så ofte jeg havde tid til at lakere dem, jeg aftalte at blive så god til kunst at jeg kunne ryste ametyst af mine hænder uden at have egentlige ideer. jeg skulle kalde mig cigaret- fjæs fordi mit ansigt nogle gange gik i røg, når det var for langt oppe i skyerne og så skulle jeg komme op at skændes, indtil jeg plukkede en blomst fra floden udenfor lejlighed- en og bad mig lægge den i et glas vand indtil den lugtede. jeg ved at jeg overholder aftalen, måske, i det mindste.

37

Jeg kan høre det milde havskummet, Det berører bakken så nær hjemmet sitt. Skjønnhet vevd i sitt rustne gylne hår, Jeg har ikke kjent henne lenge, men *** lar meg gå på lufta. Det er noe *** har, en slags nåde, Det skinner som en gemstone gjennom ansiktet hennes. Hennes øyne kan være gjennomsnittlig på noen andre, Men i hennes ser jeg himmelen, et hjerte smelter meg. *** har barnslig lurer og jeg elsker det så, Og *** gir av det mest lunefullt lys. Selv når vi står på den kalde betongen, Jeg kan se blomster spring opp rundt føttene hennes. Jeg tror jeg elsker henne, ja, det gjør jeg! Nei jeg gjør det ikke, det kan ikke være sant. -Det tynne barnet bak deg.

0

May 11, 2017

May 11, 2017 at 6:40 PM UTC

Scottie

For Jenta Som Sitter Foran Meg

Jeg kan høre det milde havskummet, Det berører bakken så nær hjemmet sitt. Skjønnhet vevd i sitt rustne gylne hår, Jeg har ikke kjent henne lenge, men *** lar meg gå på lufta. Det er noe *** har, en slags nåde, Det skinner som en gemstone gjennom ansiktet hennes. Hennes øyne kan være gjennomsnittlig på noen andre, Men i hennes ser jeg himmelen, et hjerte smelter meg. *** har barnslig lurer og jeg elsker det så, Og *** gir av det mest lunefullt lys. Selv når vi står på den kalde betongen, Jeg kan se blomster spring opp rundt føttene hennes. Jeg tror jeg elsker henne, ja, det gjør jeg! Nei jeg gjør det ikke, det kan ikke være sant. -Det tynne barnet bak deg.

15

Du fik mig til at drikke champagne på landet og have høne i lejligheden. Du kunne få selv en blå himmel til at rødme. Og du levede livet så fint så fint lille kat, og det er måske derfor en engel forelskede sig i dig Og de sagde at man ikke skulle kalde sig selv hel med sin elskede. At man selv var en hel. Men jeg er ingen hel nu. Ingen halv heller. Snarer ingenting. En sørgelig ting.

0

Jul 24, 2015

Jul 24, 2015 at 7:32 PM UTC

llcb

Lille kat

Du fik mig til at drikke champagne på landet og have høne i lejligheden. Du kunne få selv en blå himmel til at rødme. Og du levede livet så fint så fint lille kat, og det er måske derfor en engel forelskede sig i dig Og de sagde at man ikke skulle kalde sig selv hel med sin elskede. At man selv var en hel. Men jeg er ingen hel nu. Ingen halv heller. Snarer ingenting. En sørgelig ting.

2

det orange skær lægger sig som et yndefuldt lag over alle de opsatte trekanter, der så fint repræsenterer den syvdags-beboende flok af festglade mennesker, der dag for dag snor sig spruttende af glæde rundt mellem de mange stier, der opfyldes af et ocean af humørfyldte druklege jeg selv er en del af det og jeg trasker nynnende rundt mellem lattergaspatroner, smadrede oliofska flasker og knækkede stoleben lad os kalde det en smuk losseplads der er noget helt specielt ved atmosfæren også selv når hovederne sumre og pumpes op af den nu velkendte klang af dak og når man næsten dehydrerende, forstår manglen på alt det vand man burde ha indtaget i stedet for det euforiserende væske et sødt pars hænder smelter sammen i aftensolens skær, lige inden de vender sig mod hinanden og blidt lader deres læber mødes. Selve romantikken i seancen, bliver desværre hurtigt udvekslet med et råsnaveri og jeg ryster let på hovedet. Samtidigt står jeg og overvejer alvoren i den thomas helmig sang, mine ører skuer i det fjerne. Det hele får mig til at tænke over, hvad ægte kærlighed egentlig er en brummende bas drøner bagfra forbi os, og jeg opfanger i selvsamme sekund, at den gigantiske højtaler, imponerende nok, er blevet hægtet fast på cyklen med knapt så sparsomme mængder gaffatape og jeg tænker, at cyklens skarpe sving, har en vis lighed med den roterende fornemmelse af lidelse, der mærkes dybt langs min rygsøjle om det er fra mit efterhånden propfyldte net med unødvendigt gøgl eller de mange udmattende gåture på pladsen er jeg ikke helt klar over nu ligger jeg herhjemme ikke i teltet, som jeg nu havde vænnet mig til men helt hjemme alt i alt har jeg en mærkværdig fornemmelse af, at skulle vanedanne mig selv ind i roskildes dagsrutiner, hvilket ville være en stor overbelastning for den ellers ganske normale hverdag men jeg sidder alligevel her, inde i min egen boble og tænker at min modreaktion på savnen, vel umuligt bør være andet end at lede efter de små værdifulde ligheder, der kan genskabe min fascination af roskilde festivalens mange glæder

0

Sep 13, 2016

Sep 13, 2016 at 3:29 AM UTC

Louiselarsen22

roskilde tanker pt 2

det orange skær lægger sig som et yndefuldt lag over alle de opsatte trekanter, der så fint repræsenterer den syvdags-beboende flok af festglade mennesker, der dag for dag snor sig spruttende af glæde rundt mellem de mange stier, der opfyldes af et ocean af humørfyldte druklege jeg selv er en del af det og jeg trasker nynnende rundt mellem lattergaspatroner, smadrede oliofska flasker og knækkede stoleben lad os kalde det en smuk losseplads der er noget helt specielt ved atmosfæren også selv når hovederne sumre og pumpes op af den nu velkendte klang af dak og når man næsten dehydrerende, forstår manglen på alt det vand man burde ha indtaget i stedet for det euforiserende væske et sødt pars hænder smelter sammen i aftensolens skær, lige inden de vender sig mod hinanden og blidt lader deres læber mødes. Selve romantikken i seancen, bliver desværre hurtigt udvekslet med et råsnaveri og jeg ryster let på hovedet. Samtidigt står jeg og overvejer alvoren i den thomas helmig sang, mine ører skuer i det fjerne. Det hele får mig til at tænke over, hvad ægte kærlighed egentlig er en brummende bas drøner bagfra forbi os, og jeg opfanger i selvsamme sekund, at den gigantiske højtaler, imponerende nok, er blevet hægtet fast på cyklen med knapt så sparsomme mængder gaffatape og jeg tænker, at cyklens skarpe sving, har en vis lighed med den roterende fornemmelse af lidelse, der mærkes dybt langs min rygsøjle om det er fra mit efterhånden propfyldte net med unødvendigt gøgl eller de mange udmattende gåture på pladsen er jeg ikke helt klar over nu ligger jeg herhjemme ikke i teltet, som jeg nu havde vænnet mig til men helt hjemme alt i alt har jeg en mærkværdig fornemmelse af, at skulle vanedanne mig selv ind i roskildes dagsrutiner, hvilket ville være en stor overbelastning for den ellers ganske normale hverdag men jeg sidder alligevel her, inde i min egen boble og tænker at min modreaktion på savnen, vel umuligt bør være andet end at lede efter de små værdifulde ligheder, der kan genskabe min fascination af roskilde festivalens mange glæder

30

Kom nærmere Kom nærmere Lyt til mig, elskede Dine øjne bliver blanke Kramperne sætter ind i mellemgulvet Du taber håret Dine tænder falder ud Gud?Gud? Fader takker ja Han vil ikke undvære "dig" Du er jo så syg Dit krav på opmærksomhed Bliver genopfyldt Her er ingen gud Hør mig nu bare ud Alt du gjorde var jo bare At sætte to fingre i halsen Og kalde på far? Far, far, far Se mig nu Med hovedet i kummen Og stemplet så uperfekt For gud og hver mand Er du nu ingen Og far han græder Fordi du løj

0

Mar 17, 2015

Mar 17, 2015 at 5:35 AM UTC

amalie-kjr-andersen

ambulatoriet i venstrefløjen

Kom nærmere Kom nærmere Lyt til mig, elskede Dine øjne bliver blanke Kramperne sætter ind i mellemgulvet Du taber håret Dine tænder falder ud Gud?Gud? Fader takker ja Han vil ikke undvære "dig" Du er jo så syg Dit krav på opmærksomhed Bliver genopfyldt Her er ingen gud Hør mig nu bare ud Alt du gjorde var jo bare At sætte to fingre i halsen Og kalde på far? Far, far, far Se mig nu Med hovedet i kummen Og stemplet så uperfekt For gud og hver mand Er du nu ingen Og far han græder Fordi du løj

26

Konstance konstance, mit hoved ligger i trance Mister grebet om livets balance, savner de sidste dages nuance For Djævlen er så småt, ved at danse i blåt Flammernes varme er blot, falske i enden af livets plot Vi rejser os for senere at falde, dog forbliver hanens gjalde En ny dag vil kalde, Den må andre dog bifalde Jeg bladre til den sidste side, og lader andre leve og blive I det grønne æble jeg bide, ikke længere er jeg i live Træets immortale grønhed, maler over min dødelighed Broderen græder sin sidste afsked, nu ved Gud endelig besked

0

Jun 17, 2016

Jun 17, 2016 at 7:33 PM UTC

mikkel-mathiesen

Er jeg død?

Konstance konstance, mit hoved ligger i trance Mister grebet om livets balance, savner de sidste dages nuance For Djævlen er så småt, ved at danse i blåt Flammernes varme er blot, falske i enden af livets plot Vi rejser os for senere at falde, dog forbliver hanens gjalde En ny dag vil kalde, Den må andre dog bifalde Jeg bladre til den sidste side, og lader andre leve og blive I det grønne æble jeg bide, ikke længere er jeg i live Træets immortale grønhed, maler over min dødelighed Broderen græder sin sidste afsked, nu ved Gud endelig besked

20

et stille øjeblik mens musikken dunkede og folk dansede drevet af lyster begær eller rutine? ødelagde et naivt hjerte som nu græder over den mand, *** aldrig kunne kalde sin sitrende og boblende vredestårer over en veninde, *** nu ikke længere kalder sin eller nogens

0

Sep 7, 2014

Sep 7, 2014 at 4:44 PM UTC

gymnasiepoesi

gift

et stille øjeblik mens musikken dunkede og folk dansede drevet af lyster begær eller rutine? ødelagde et naivt hjerte som nu græder over den mand, *** aldrig kunne kalde sin sitrende og boblende vredestårer over en veninde, *** nu ikke længere kalder sin eller nogens

10

ta meg hjem gates bevoktet av Troll sterke menn sterke kvinner sterke folk la meg kjempe sammen med deg bror søster den kalde kan ikke skade oss la oss gå hjem til skjønnhet og fredelig til frisk luft og vennlig gatene feire til Ragnarök og henge vår elendigheter på Yggdrassil over bro over Troll der det hele begynte la oss være brennende som våre forfedre smart som vår kin vi har fortsatt tid la oss gå hjem, la oss gå hjem, la oss gå hjem,

0

Jan 10, 2015

Jan 10, 2015 at 3:02 PM UTC

fish

Norge

ta meg hjem gates bevoktet av Troll sterke menn sterke kvinner sterke folk la meg kjempe sammen med deg bror søster den kalde kan ikke skade oss la oss gå hjem til skjønnhet og fredelig til frisk luft og vennlig gatene feire til Ragnarök og henge vår elendigheter på Yggdrassil over bro over Troll der det hele begynte la oss være brennende som våre forfedre smart som vår kin vi har fortsatt tid la oss gå hjem, la oss gå hjem, la oss gå hjem,

26

Jeg har kun ét navn et kaldenavn jeg reagerer på når jeg har brugt 6 timer på internettet og jeg skal spise jeg har ikke ikke noget specielt jeg kan kalde mig på tumblr på insta jeg må kopiere og det er ikke kun mig det går ud over

0

Dec 3, 2014

Dec 3, 2014 at 5:56 AM UTC

Nodvendigtnavn

navne

Jeg har kun ét navn et kaldenavn jeg reagerer på når jeg har brugt 6 timer på internettet og jeg skal spise jeg har ikke ikke noget specielt jeg kan kalde mig på tumblr på insta jeg må kopiere og det er ikke kun mig det går ud over

7

Hvis jeg Deler Ordene op Sådan Her Kan jeg så Kalde Det Et Digt? Det er Tilfældige Mellemrum Og rimløst Men det Må Da Være et Digt?

0

Feb 11, 2015

Feb 11, 2015 at 2:49 AM UTC

amalie-kjr-andersen

Untitled

Hvis jeg Deler Ordene op Sådan Her Kan jeg så Kalde Det Et Digt? Det er Tilfældige Mellemrum Og rimløst Men det Må Da Være et Digt?

19