"hellere" poems - Hello Poetry

Jeg lever bag lukkede mure Riv mine mure ned Inden jeg forsvinder helt Dybet trækker i mig Jeg er bange for at blive væk i mit indre Her er intet fred Hvis bare jeg kunne skrige det væk Lade verden vide at den er forkert Jeg er en huleboer af natur Benægter min afhængighed af hverdagens luksus Jeg vil hellere end gerne lade mig skylle væk Skylle væk i drømme utopi I illusioner og falske fortællinger Om en verden af rigtige mennesker Riv mine mure ned De bliver tykkere hver eneste dag Jeg lever alene Her er ingen andre end mig og lydløse skrig Den konstante angst De sorte penselstrøg Jeg har mishandlet solen Lugten af morgenangst breder sig Natten har narret mig Søvnen er ovre Riv mine mure ned

0

Jun 7, 2015

Jun 7, 2015 at 2:47 PM UTC

InvisbleMoon

Sorte penselstrøg

Jeg lever bag lukkede mure Riv mine mure ned Inden jeg forsvinder helt Dybet trækker i mig Jeg er bange for at blive væk i mit indre Her er intet fred Hvis bare jeg kunne skrige det væk Lade verden vide at den er forkert Jeg er en huleboer af natur Benægter min afhængighed af hverdagens luksus Jeg vil hellere end gerne lade mig skylle væk Skylle væk i drømme utopi I illusioner og falske fortællinger Om en verden af rigtige mennesker Riv mine mure ned De bliver tykkere hver eneste dag Jeg lever alene Her er ingen andre end mig og lydløse skrig Den konstante angst De sorte penselstrøg Jeg har mishandlet solen Lugten af morgenangst breder sig Natten har narret mig Søvnen er ovre Riv mine mure ned

25

Du sidder ligeså stille Uden at sige noget Dit hjerte banker i en stille rytme Uden at larme selvfølgelig. Du snakker med dig selv Men kan ikke tale Du vil ikke andet Og du kan ikke høre dig selv Hænder urolige og krummende Dit hoved altid summende Du må hellere smile Så du ikke bliver set Set igennem Opdaget og afsløret Sig frem Jeg ved du kan Ikke andet du vil Du er ikke så tydelig som du tror På den gode måde selvfølgelig. Alle venter men ingenting sker Der sker ingenting Du smiler og griner Det hele er okay Hvorfor vil du ikke med? Der sker ingenting Du er i sikkerhed her Jeg ville ønske du var mig Hvis du var mig Og jeg var dig Muligheden for at kigge For at skue og blinke til Du ville se Ville kunne se mig Som faktisk er dig Hvor eksisterende du er Hvor værende du er Du ved ingenting Jeg ved det hele. Du ser hen på dem Den derovre ved siden af selvfølgelig. Altid glade Altid på toppen Uden at vise tegn på Lave tegn til FARE Det er bare en væg selvfølgelig Det er det man siger Jeg så dig en dag Faktisk i dag Du var glad Du smilte så man kunne Ja man kunne faktisk se dine tænder De var hvide selvfølgelig Du gør hvad der bliver sagt Hvad der bliver fortalt Ligesom tandlægen altid sagde Rundt i cirkler Altid mere end en gang Helst mere en fire Der var nogle Hvem var de? Der var ingen fare selvfølgelig. Det er klart Man kan hvad man vil sagde du Man vælger det man føler Man vælger hvad man tror At man fortjener Ikke alle fortjener det her Det skal nok gå Det var det du sagde Det fortalte du mig engang Nej faktisk hver dag Hver eneste dag Hver gang jeg tvivlede Det var *** selvfølgelig Alt på højkant Uden at det talte Uden at nogen holdte regnskab Som et bassin fyldt til kanten En dag vil vandet løbe ud Ud over kanterne Det var alligevel ikke så stort Vandet vil ikke blive tørret væk Det vil tørre selvfølgelig Det vil forsvinde Jeg så dig være glad en dag Nej faktisk i dag Det gjorde mig glad selvfølgelig Jeg så dig være ked En lille smule ked Af det, af hvad? Det er okay sagde du Det bliver det nødt til at være.

0

Dec 11, 2015

Dec 11, 2015 at 5:01 PM UTC

najaquist

selvfølgeligheder

Du sidder ligeså stille Uden at sige noget Dit hjerte banker i en stille rytme Uden at larme selvfølgelig. Du snakker med dig selv Men kan ikke tale Du vil ikke andet Og du kan ikke høre dig selv Hænder urolige og krummende Dit hoved altid summende Du må hellere smile Så du ikke bliver set Set igennem Opdaget og afsløret Sig frem Jeg ved du kan Ikke andet du vil Du er ikke så tydelig som du tror På den gode måde selvfølgelig. Alle venter men ingenting sker Der sker ingenting Du smiler og griner Det hele er okay Hvorfor vil du ikke med? Der sker ingenting Du er i sikkerhed her Jeg ville ønske du var mig Hvis du var mig Og jeg var dig Muligheden for at kigge For at skue og blinke til Du ville se Ville kunne se mig Som faktisk er dig Hvor eksisterende du er Hvor værende du er Du ved ingenting Jeg ved det hele. Du ser hen på dem Den derovre ved siden af selvfølgelig. Altid glade Altid på toppen Uden at vise tegn på Lave tegn til FARE Det er bare en væg selvfølgelig Det er det man siger Jeg så dig en dag Faktisk i dag Du var glad Du smilte så man kunne Ja man kunne faktisk se dine tænder De var hvide selvfølgelig Du gør hvad der bliver sagt Hvad der bliver fortalt Ligesom tandlægen altid sagde Rundt i cirkler Altid mere end en gang Helst mere en fire Der var nogle Hvem var de? Der var ingen fare selvfølgelig. Det er klart Man kan hvad man vil sagde du Man vælger det man føler Man vælger hvad man tror At man fortjener Ikke alle fortjener det her Det skal nok gå Det var det du sagde Det fortalte du mig engang Nej faktisk hver dag Hver eneste dag Hver gang jeg tvivlede Det var *** selvfølgelig Alt på højkant Uden at det talte Uden at nogen holdte regnskab Som et bassin fyldt til kanten En dag vil vandet løbe ud Ud over kanterne Det var alligevel ikke så stort Vandet vil ikke blive tørret væk Det vil tørre selvfølgelig Det vil forsvinde Jeg så dig være glad en dag Nej faktisk i dag Det gjorde mig glad selvfølgelig Jeg så dig være ked En lille smule ked Af det, af hvad? Det er okay sagde du Det bliver det nødt til at være.

92

Der er mørkt over København Som en dødstrussel. Den, du fik i foregårs på lægens kontor Der hvor han tøvede og sagde "Du må hellere sidde ned" Siden har du været tavs. Tavs som ind i Helvede. Et sted du ikke ender, men et sted, som du føler du er. Kræften æder dig op, gør dig svag og lille. Tankevækkende, når du burde være den store.

0

Nov 13, 2014

Nov 13, 2014 at 1:40 PM UTC

holkenfeldt

Mørkt til det sidste

Der er mørkt over København Som en dødstrussel. Den, du fik i foregårs på lægens kontor Der hvor han tøvede og sagde "Du må hellere sidde ned" Siden har du været tavs. Tavs som ind i Helvede. Et sted du ikke ender, men et sted, som du føler du er. Kræften æder dig op, gør dig svag og lille. Tankevækkende, når du burde være den store.

13

Jeg ofre mig hele tiden jeg giver mig selv til folk som kun giver halvt tilbage Kan du tage min arbejdsvagt? Ja Vil du med i byen og 2 dage i streg? Ja Vil du besøge mig og så spiser vi sammen? Ja Din flis-jakke er hæslig, skal jeg lave en ny? Ja Denne konstante cirkel af ting jeg skal, gøre og nå den gør mig sindssyg Jeg vil hellere ligge i min seng føle spændingerne forlade min krop og mærke hvor øm den egentlig er af at jeg har glemt at lytte til mig selv Jeg vil hellere se på skyer eller bare på himlen om den er lyserød, med skyer på eller blå Jeg vil hellere trække vejret dybt helt ned i lungerne, helt ned i maven og mærke den friske luft inde i mig Tankerne i mit hoved danser disco og jeg er ikke selv inviteret men det er ikke som at gå i byen ikke som 2-dage-i-streg-bytur mere som en konstant orkan hvor mit ydre er orkanens rolige øje for hvordan kan du være så rolig, Maria? Jeg ved det ikke Jo det ved jeg Har ikke haft tid til at tænke over det fordi der er en ny ofring at bringe Ingen tid til eftertanke eller fortanke Før jeg ved af det er cirklen startet igen Forfra eller bagfra Det er det med cirkler lige meget hvor den starter så vil den nå hele vejen rundt Ingen tid til eftertanke (Marolle)

0

Aug 5, 2015

Aug 5, 2015 at 7:02 PM UTC

marolle

Ingen tid til eftertanke

Jeg ofre mig hele tiden jeg giver mig selv til folk som kun giver halvt tilbage Kan du tage min arbejdsvagt? Ja Vil du med i byen og 2 dage i streg? Ja Vil du besøge mig og så spiser vi sammen? Ja Din flis-jakke er hæslig, skal jeg lave en ny? Ja Denne konstante cirkel af ting jeg skal, gøre og nå den gør mig sindssyg Jeg vil hellere ligge i min seng føle spændingerne forlade min krop og mærke hvor øm den egentlig er af at jeg har glemt at lytte til mig selv Jeg vil hellere se på skyer eller bare på himlen om den er lyserød, med skyer på eller blå Jeg vil hellere trække vejret dybt helt ned i lungerne, helt ned i maven og mærke den friske luft inde i mig Tankerne i mit hoved danser disco og jeg er ikke selv inviteret men det er ikke som at gå i byen ikke som 2-dage-i-streg-bytur mere som en konstant orkan hvor mit ydre er orkanens rolige øje for hvordan kan du være så rolig, Maria? Jeg ved det ikke Jo det ved jeg Har ikke haft tid til at tænke over det fordi der er en ny ofring at bringe Ingen tid til eftertanke eller fortanke Før jeg ved af det er cirklen startet igen Forfra eller bagfra Det er det med cirkler lige meget hvor den starter så vil den nå hele vejen rundt Ingen tid til eftertanke (Marolle)

40

hvis jeg engang glemmer, hvordan luften dufter om efteråret, hvordan sand føles mellem mine tæer eller hvordan en hånd på min kind skaber ro i mit sind, så fortæl mig det hele. fortæl mig hvordan jeg plejede at tale om alt, hvad jeg synes er så fantastisk og hvad jeg tænker, når hele min krop er træt og jeg kun kan hviske mine ord. fortæl mig hvordan vi lå i timevis med mine ben over dine og mine læber på din nakke, hvordan ordene "jeg elsker dig" aldrig blev slidte på vores tunger, hvordan jeg altid talte om eventyr udenfor og du altid ville grine af mig og ryste på hovedet fordi du vidste at jeg i virkeligheden hellere ville ligge i vores utallige dyner i utallige timer, som var hver dag en søndag. fortæl mig hvordan jeg altid druknede i dine øjne og blev stum i hele minutter, og hvordan jeg ville tale i søvne om alle de ting jeg aldrig siger, selvom jeg slet ikke behøver fordi du allerede ved det. fortæl mig hvordan min hånd passede så perfekt i din, at alle klichéer om den eneste ene blev til virkelighed hver gang din hånd fandt vej til min. fortæl mig hvordan vi kunne grine til vores øjne løb i vand og vores maver var ømme, og hvordan vi kunne falde i søvn i hinandens omfavnelser fordi trygheden gjorde os søvnige. fortæl mig om alle de syndige øjeblikke vi har delt, og hvordan vores kroppe smelter sammen, når lyset er slukket. fortæl mig hvordan jeg aldrig kunne undvære dig og hvordan det aldrig var smertefrit at forlade dig, når du stod i mine natbukser og med uglede krøller. fortæl mig især hvordan vores læber var bløde og om alle vores lange kys, der aldrig skulle være endt. fortæl mig hvordan resten af verden altid var så ligegyldig, når bare vi havde hinanden. fortæl mig at du elsker mig, og at du aldrig vil gå. så kan jeg huske igen

0

Sep 21, 2015

Sep 21, 2015 at 8:50 PM UTC

tesler

glemsomme minder

hvis jeg engang glemmer, hvordan luften dufter om efteråret, hvordan sand føles mellem mine tæer eller hvordan en hånd på min kind skaber ro i mit sind, så fortæl mig det hele. fortæl mig hvordan jeg plejede at tale om alt, hvad jeg synes er så fantastisk og hvad jeg tænker, når hele min krop er træt og jeg kun kan hviske mine ord. fortæl mig hvordan vi lå i timevis med mine ben over dine og mine læber på din nakke, hvordan ordene "jeg elsker dig" aldrig blev slidte på vores tunger, hvordan jeg altid talte om eventyr udenfor og du altid ville grine af mig og ryste på hovedet fordi du vidste at jeg i virkeligheden hellere ville ligge i vores utallige dyner i utallige timer, som var hver dag en søndag. fortæl mig hvordan jeg altid druknede i dine øjne og blev stum i hele minutter, og hvordan jeg ville tale i søvne om alle de ting jeg aldrig siger, selvom jeg slet ikke behøver fordi du allerede ved det. fortæl mig hvordan min hånd passede så perfekt i din, at alle klichéer om den eneste ene blev til virkelighed hver gang din hånd fandt vej til min. fortæl mig hvordan vi kunne grine til vores øjne løb i vand og vores maver var ømme, og hvordan vi kunne falde i søvn i hinandens omfavnelser fordi trygheden gjorde os søvnige. fortæl mig om alle de syndige øjeblikke vi har delt, og hvordan vores kroppe smelter sammen, når lyset er slukket. fortæl mig hvordan jeg aldrig kunne undvære dig og hvordan det aldrig var smertefrit at forlade dig, når du stod i mine natbukser og med uglede krøller. fortæl mig især hvordan vores læber var bløde og om alle vores lange kys, der aldrig skulle være endt. fortæl mig hvordan resten af verden altid var så ligegyldig, når bare vi havde hinanden. fortæl mig at du elsker mig, og at du aldrig vil gå. så kan jeg huske igen

1

Kæde ryger i kæder mens varmen brænder pga. det sorte læder Har siddet her timer, siddet her længe mens jeg ser smøgerne forsvinde bliver tavs og standser smerten det værste, så hellere lungecancer Røgen tung, ikke fordampet askebægret fyldt, alt indhold stampet skal jeg tømme det eller lade være? problemet er overfyldt ligsom vi er overfyldt med tanker selvforskyldt Vi falder tilbage, hvis vi egentlig falder Hvorfor være tilstede i et par timer når vi alligevel hader i de timer Husker den gang tøjet røg af let fordi vi havde følelser uden på tøjet ikke særlige rart, når jeg vidste du havde løjet det er sandt, i sit sind, kærlighed gør ondt gør blind

0

Apr 25, 2017

Apr 25, 2017 at 7:07 AM UTC

HazelLamb

K-æ-d-e-r-y-g-e-r

Kæde ryger i kæder mens varmen brænder pga. det sorte læder Har siddet her timer, siddet her længe mens jeg ser smøgerne forsvinde bliver tavs og standser smerten det værste, så hellere lungecancer Røgen tung, ikke fordampet askebægret fyldt, alt indhold stampet skal jeg tømme det eller lade være? problemet er overfyldt ligsom vi er overfyldt med tanker selvforskyldt Vi falder tilbage, hvis vi egentlig falder Hvorfor være tilstede i et par timer når vi alligevel hader i de timer Husker den gang tøjet røg af let fordi vi havde følelser uden på tøjet ikke særlige rart, når jeg vidste du havde løjet det er sandt, i sit sind, kærlighed gør ondt gør blind

19

*** var som himmelen Aldrig det samme skær udstrålede *** Som dagene før Nogle dage udstrålede *** intet, Og andre dage, svor jeg, at *** kunne Være forår for de, som var omkring hende *** kunne få enhver blomst til, at blomstre, Og redde dem fra den kolde frostige vinter, Som *** nogle dage selv blev opslugt af Mest af alt, var *** mit forår Og én blomst står stadig i min have, Den som *** plantede Selv gennem tiden, de år vi har været På hver vores sti i livet, som aldrig vil Krydse hinanden igen - har den stået Smukt og prægtig i min have, Aldrig vil den visne, for *** vil holde den i live, aldrig vil den visne og jeg håber, at ej heller *** visner, jeg håber *** finder sit forår og jeg vil i mit stille sind sørge over, at jeg ikke kunne være hendes forår dengang tilbage i tiden, for der fandtes intet, jeg hellere ville dengang eller nu.

0

Oct 15, 2014

Oct 15, 2014 at 3:27 PM UTC

thebeautyofyourwords

Emma

*** var som himmelen Aldrig det samme skær udstrålede *** Som dagene før Nogle dage udstrålede *** intet, Og andre dage, svor jeg, at *** kunne Være forår for de, som var omkring hende *** kunne få enhver blomst til, at blomstre, Og redde dem fra den kolde frostige vinter, Som *** nogle dage selv blev opslugt af Mest af alt, var *** mit forår Og én blomst står stadig i min have, Den som *** plantede Selv gennem tiden, de år vi har været På hver vores sti i livet, som aldrig vil Krydse hinanden igen - har den stået Smukt og prægtig i min have, Aldrig vil den visne, for *** vil holde den i live, aldrig vil den visne og jeg håber, at ej heller *** visner, jeg håber *** finder sit forår og jeg vil i mit stille sind sørge over, at jeg ikke kunne være hendes forår dengang tilbage i tiden, for der fandtes intet, jeg hellere ville dengang eller nu.

26

jeg stirrer på uret mens tonerne hvirvler rundt i mit hovede tempoet er hurtigt stemmen er forførende og hvisker til mig at jeg spilder mit liv på at side og kigge fortabt ind i en rød væg for intet er godt her jeg er ikke glad for alle de bøger og regler jeg ville hellere male og tegne til lyden af glasdråber der spiller på trommer som når regn rammer husets blanke tag vandrer fortabt rundt på sorte gader oplyst af stjerner der står oprejst langs breden af de kolde sten lukker mine øjne og åbner mit sind tænder en cigaret flammen fra lighteren giver den liv og røgen danser i mund mine blå konger med tomme hjerter hvor er min hvide prins? jeg er alene min blå konge forlader mig ligesom de mange før ham skoder jeg ham han dør tavst på den kolde sorte vej hvor jeg før dansede rundt til høj musik men jeg nåede at blive afhængig så jeg finder min magiske flamme frem og giver en ny blå konge liv lader ham kysse mig gøre mig glad og tilfreds indtil han ikke er der mere og jeg må starte helt forfra

0

Nov 11, 2014

Nov 11, 2014 at 4:57 AM UTC

ungdomspoet

blå konger

jeg stirrer på uret mens tonerne hvirvler rundt i mit hovede tempoet er hurtigt stemmen er forførende og hvisker til mig at jeg spilder mit liv på at side og kigge fortabt ind i en rød væg for intet er godt her jeg er ikke glad for alle de bøger og regler jeg ville hellere male og tegne til lyden af glasdråber der spiller på trommer som når regn rammer husets blanke tag vandrer fortabt rundt på sorte gader oplyst af stjerner der står oprejst langs breden af de kolde sten lukker mine øjne og åbner mit sind tænder en cigaret flammen fra lighteren giver den liv og røgen danser i mund mine blå konger med tomme hjerter hvor er min hvide prins? jeg er alene min blå konge forlader mig ligesom de mange før ham skoder jeg ham han dør tavst på den kolde sorte vej hvor jeg før dansede rundt til høj musik men jeg nåede at blive afhængig så jeg finder min magiske flamme frem og giver en ny blå konge liv lader ham kysse mig gøre mig glad og tilfreds indtil han ikke er der mere og jeg må starte helt forfra

33

får du kolde fødder? sikke et varmt hjerte indvendig blæst, hul rusker bladende af træerne, efterladt på gaderne tomme, snørklede blodårer leder til et støvet midtpunkt; centrum forladt, drænet for mennesker, for energi overgangen til vinter, livsløst, koldt, nøgne træer cementen med mærker fra alle fodgængere; alle dem, du omgås sætter præg på dig som en krakeleret glasrude, der kun mangler ét prik for at brase sammen så alle omkring vinduet kan skære sig på fragmenterne, mindes dit sammenbrud din modtagelighed skrøbelig årstiden reflekterer dit kollaps min næsetip fryser og jeg mindes din konstant kolde tilstand at gå gennem en kold og ensom gade november kommer, dernæst de koldeste måneder må hellere skaffe en vinterjakke og håbe på forår

0

Oct 25, 2015

Oct 25, 2015 at 10:15 AM UTC

en-anonym-skikkelse

kulde

får du kolde fødder? sikke et varmt hjerte indvendig blæst, hul rusker bladende af træerne, efterladt på gaderne tomme, snørklede blodårer leder til et støvet midtpunkt; centrum forladt, drænet for mennesker, for energi overgangen til vinter, livsløst, koldt, nøgne træer cementen med mærker fra alle fodgængere; alle dem, du omgås sætter præg på dig som en krakeleret glasrude, der kun mangler ét prik for at brase sammen så alle omkring vinduet kan skære sig på fragmenterne, mindes dit sammenbrud din modtagelighed skrøbelig årstiden reflekterer dit kollaps min næsetip fryser og jeg mindes din konstant kolde tilstand at gå gennem en kold og ensom gade november kommer, dernæst de koldeste måneder må hellere skaffe en vinterjakke og håbe på forår

22

Kan du forstå, når mit hjerte skriger Og hiver efter vejret Hvorfor min næve er blød Men slår hårdere end nogensinde *** dit blik, det indhenter mit Og jeg ser dig ramme jorden Der er intet, jeg hellere vil Ingen, jeg hellere vil For nu har jeg lært at svæve - Vi kan nå hinanden Du er der, hvor jeg endelig kan nå dig

0

Nov 17, 2019

Nov 17, 2019 at 6:41 AM UTC

sofieschau

Til min flyvske

Kan du forstå, når mit hjerte skriger Og hiver efter vejret Hvorfor min næve er blød Men slår hårdere end nogensinde *** dit blik, det indhenter mit Og jeg ser dig ramme jorden Der er intet, jeg hellere vil Ingen, jeg hellere vil For nu har jeg lært at svæve - Vi kan nå hinanden Du er der, hvor jeg endelig kan nå dig

12

lad mig være sagde jeg min forklaring var, at ingen måtte røre mig, jeg havde det jo dårligt ingen skulle holde om mig men alle ved jo godt, at der går en rundt på kloden som hellere end gerne måtte

0

Dec 10, 2016

Dec 10, 2016 at 11:12 AM UTC

annacharlotte

Untitled

lad mig være sagde jeg min forklaring var, at ingen måtte røre mig, jeg havde det jo dårligt ingen skulle holde om mig men alle ved jo godt, at der går en rundt på kloden som hellere end gerne måtte

5