Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"falske" poems
julemusikken går i ring på mc D Julen er musik på en fastfood restaurant Platte pop numre blusser glæden frem i mig Og selvom jeg ikke vil, nynner jeg med i mit hoved Hvad er jul uden plastik og dårlig samvittighed? Hvad får bjælder til at ringe hvis ikke de blev spillet i radioen? Jeg sidder her på det falske lædersæde og drikker cola Og venter på sne For for mig og alle andre på mc D er sne det eneste der mangler
0
Dec 10, 2014
Dec 10, 2014 at 3:00 AM UTC
MC. D
Jeg lever bag lukkede mure Riv mine mure ned Inden jeg forsvinder helt Dybet trækker i mig Jeg er bange for at blive væk i mit indre Her er intet fred Hvis bare jeg kunne skrige det væk Lade verden vide at den er forkert Jeg er en huleboer af natur Benægter min afhængighed af hverdagens luksus Jeg vil hellere end gerne lade mig skylle væk Skylle væk i drømme utopi I illusioner og falske fortællinger Om en verden af rigtige mennesker Riv mine mure ned De bliver tykkere hver eneste dag Jeg lever alene Her er ingen andre end mig og lydløse skrig Den konstante angst De sorte penselstrøg Jeg har mishandlet solen Lugten af morgenangst breder sig Natten har narret mig Søvnen er ovre Riv mine mure ned
0
Jun 7, 2015
Jun 7, 2015 at 2:47 PM UTC
Sorte penselstrøg
falske delfiner på armene hvad glæder du dig til? jeg glæder mig til at dø modne bær der sprænges i munden varm pizza der brænder ganen æbleskræl der skærer i tandkødet føle sig så tilpas til overs at det kan mærkes i rygsøjlen den skæve rygsøjle de skæve tær de skæve tænder det sidder i knoglerne
0
Mar 8, 2015
Mar 8, 2015 at 3:00 PM UTC
Untitled
Tristhedens falske dråber brager mod glaspartiet. Han bliver i tvivl om det er hans sind eller ruden, der holder ham fra fristelsen. Han står ude midt i natten. Hans ånde bliver til en tåge, der bliver til et minde, der dækker den fraværende himmel. De ikke eksisterende stjerner, får ham til at bemærke, at intet er som før. Intet er som den aften, hvor stjernerne lå på jorden og vandet oppe i himlen. Tristhedens falske dråber brager mod glaspartiet. Ruden splintrer og han er ikke bange. Han bliver omringet af vand, der bliver til hænder, der presser alt liv ud af ham. Han kærtegner hænderne, for de får ham til at indse, at alt er som før. Alt er som den aften, hvor stjernerne lå på jorden og vandet oppe i himlen. f.b
0
May 9, 2014
May 9, 2014 at 3:40 AM UTC
Oceaner af hende
Du smilte mens du skar i mine hænder. Dit blik frøs fast på min hornhinde. Det uskyldige blik, som var mere intetsigende end dine kærlighedserklæringer. - Du tog på djævlens skridt og bad efterfølgende om min forladelse. Jeg sniffede nogle baner og gav dig falske aggressioner. - Du forlod mig i et kunstigt scenarie. Hvor tårer kun var til, for at understrege de løgne, dine læber ikke var troværdige nok til at stå alene med. (f.b)
0
Oct 27, 2014
Oct 27, 2014 at 9:50 PM UTC
Guddommeligt væmmelig
Dengang var du Uopnåelig. Vertikalt ragende udover andres horisonter. Sugede du næringskilder med svælgende tentakler. Riflede dine spor i asfalten. Støbte du i gips og solgte som falske trofæer. Gærede i tjenester til din profit. Eksploderede du i din Individualsyntese Nu er du blot en Apatisk Knoglemarv.
0
Feb 4, 2016
Feb 4, 2016 at 2:31 AM UTC
Apatisk Knoglemarv
høje og lange som halsen på giraffer tynde som et skellets silhuet perfekte som den første dreng du forelsker dig i falske som den første dreng der knuser dit hjerte smukke som tankerne bag et abstrakt kunstværk selvsikre som en dreng der lige har mistet sin uskyld *min mor betragter mig: mit nøgne torsdags ansigt efter en lang dag og et langt bad og siger, "jammen Rebekka du er jo meget smukkere end alle de piger uden make-up" jeg ler af hendes bemærkning, det skal *** jo sige jeg er jo hendes eget lille kunstværk jeg tror ikke på hende hvorfor gør jeg egentlig ikke det?*
0
Oct 30, 2014
Oct 30, 2014 at 6:35 PM UTC
modeller
mine øjne klistrer på himlen udenfor vinduet der er ikke en afskygning af blå eller gul jo længere jeg kigger går det op for mig at farven er grumset som rester af kaffe i morgenens krus det er nuancen 45 på farvepaletten den matcher ikke de falske roser i min vindueskarm de er cremefarvet på den uægte måde alt imens de andre attenårige drikker lattes med mønstre i køber bobler og brus og danser i høje hæle, mens de kommunikerer hvert sekund så så, sidder jeg blandt lilla blomster på mit sengebetræk og skriver ord i rækkefølge, ser på himlens ene farve jeg er ikke iblandt andre
0
Feb 28, 2015
Feb 28, 2015 at 6:31 AM UTC
ikke iblandt andre
Med falske dage som disse dage så kan min krop virkelig blive tom og hovede fyldt. Med hverdage som varer for evigt, og lørdage som forsvinder hurtigere end drenge om morgenen. Grå trøjer som krammer kroppen imens du lytter til ord du ikke forstår, og du aner ikke hvad der foregår. Passion er en illusion og syntom på ambition og på livet er der en definition og konklusion siger folk med mapper og trætte nethinder mine hænder ligger sig op ad mine kinder Trætte som mine små imødekommende øre som snart lukker sig så de slipper for at høre. Nogle mennesker lever bare fordi de er vant til det. De gør dem selv vant til vaner der former deres verden. Det fylder dine uger med falske dage, giver dig en hentydning af en verden af vaner og uskrevne regler; om at være som folk ser dig. om at være som de folk du ser. Giver dig falske dage. Men i dag, med en kold kop kaffe fra i morges og bare tæer, så sætter jeg mig under mit vindue i loftet og kigger op. Falskedage er en advarsel. En hentydning til at løbe efter bussen og stå af når du har talt til sekshundrede. Til at gøre dagen ægte og elske den. Min kaffe er kold, men det gør ikke spor fordi når jeg sidder her og tænker over falske dage og verdner af vaner, så ved jeg at passion er ægte og jeg har det i min verden. Alt er sgu ikke så slemt alligevel
0
Feb 1, 2016
Feb 1, 2016 at 10:55 AM UTC
Falske dage
Konstance konstance, mit hoved ligger i trance Mister grebet om livets balance, savner de sidste dages nuance For Djævlen er så småt, ved at danse i blåt Flammernes varme er blot, falske i enden af livets plot Vi rejser os for senere at falde, dog forbliver hanens gjalde En ny dag vil kalde, Den må andre dog bifalde Jeg bladre til den sidste side, og lader andre leve og blive I det grønne æble jeg bide, ikke længere er jeg i live Træets immortale grønhed, maler over min dødelighed Broderen græder sin sidste afsked, nu ved Gud endelig besked
0
Jun 17, 2016
Jun 17, 2016 at 7:33 PM UTC
Er jeg død?
Tomhændede hænder det er det jeg ender med at stå tilbage med. En ikke eksisterende kærligheds falset, som gentagende gange laver falske pirouetter. Vi går begge på linen, men ingen af os danser. Du falder ned i nettet, imens jeg falder ned i uendeligheden. Vores øjne vender synkront, men vi kigger ikke på hinanden ikke på samme måde som vi gjorde før hen! Dine øjne lyste op når de fik kontakt med mine. De lyste op på en måde hvor på lyset gik i ét med mørket. Dit nærvær går igennem kroppen på mig, koldt.. Er det min opfattelse, eller er det din? jeg ved vi er unge men jeg føler mig ældre, tiden går ligeså hurtigt som hvis tiden ikke gik.
0
May 21, 2017
May 21, 2017 at 5:13 PM UTC
···TOM···