"riv" poems
Læs mine tanker,
stands dem, riv dem ud så jeg kan se, hvad jeg føler.
Klippe små huller,
mønstre der forvandler dem til ferskenblide kærtegn.
Sneen falder hysterisk fra himlen og lander ufrivilligt i min mund.
Ligegyldigheden lægger sig som tunge fjer for mit blik,
og jeg er bare -
Indhyllet i repetitionens storslåede pragt af forblødende sind,
der overses af snefnug og placebolykke.
Jeg lytter til melankoliens toner, der lægger sig sterilt i mit blod,
forsøger at rense det for alt der er mig; til der intet er tilbage.
Men jeg føler ingenting.
Kun en brændende stikken af forfrysningerne, der har bredt sig til alle mine organer, hvor det eneste, der pligtopfyldende fungerer,
er en pulserende hjerterytme, der magtesløs hvisker signaler om et synderknust indre.
Men væggene er for tykke og sneen for dyb
til at noget skulle kunne trænge igennem til omverdenens bedøvede trance.
Jan 20, 2015
Jan 20, 2015 at 6:25 AM UTC
Jeg lever bag lukkede mure
Riv mine mure ned
Inden jeg forsvinder helt
Dybet trækker i mig
Jeg er bange for at blive væk i mit indre
Her er intet fred
Hvis bare jeg kunne skrige det væk
Lade verden vide at den er forkert
Jeg er en huleboer af natur
Benægter min afhængighed af hverdagens luksus
Jeg vil hellere end gerne lade mig skylle væk
Skylle væk i drømme utopi
I illusioner og falske fortællinger
Om en verden af rigtige mennesker
Riv mine mure ned
De bliver tykkere hver eneste dag
Jeg lever alene
Her er ingen andre end mig og lydløse skrig
Den konstante angst
De sorte penselstrøg
Jeg har mishandlet solen
Lugten af morgenangst breder sig
Natten har narret mig
Søvnen er ovre
Riv mine mure ned
Jun 7, 2015
Jun 7, 2015 at 2:47 PM UTC
The date is printed orange
in the bottom right hand corner
of my very favorite picture.
It's from two-thousand and eight
And, as my cramping legs keep ambling
every gavel foot falls faster than
the one that fell before.
I'm wondering
where the Hell the years have gone.
You were all brown eyes and wide white smiles.
I was all youthful bravado.
As your laughter swelled to confidence,
I was sinking straight down to the bottom.
And the water rolled on past us,
Goose Creek
swelled with the Summer run-off...
Tell me where did all this time run off to?
The moon is looming large
in the hazing, ashed-out corner
of my wine-enchanted eyeball
on this too-typical night.
And every hyphen lends some extra space
to staggered breaths as I recall your face.
Now I'm spelling out
my own verdict:
defendant's moving to convict.
I don't know the final cost.
But I got enough memories
to say what future I still have,
well it sure ain't coming free.
I got enough memories now
that I don't know where I will be
when a year is just a yawn and a sigh,
and you're still lodged
deep down inside of me.
You were brown eyes' living confidence,
I was yellow, fading cowardice.
I know you were the better one,
and I've always been scraping the bottom.
And the water stalled beside us,
Red Riv-
-er choked with Winter ice blocks.
Don't know why I was so dumb and frozen.
But thanks
for believing
all those years.
Aug 16, 2016
Aug 16, 2016 at 11:36 AM UTC
throw a hundred stones i’ll bring them back
from underneath the water
wait for you on the shore until you’re
dripp
ing
with
riv
er.
and i can see half of your skin.
i hate remembering the blue glow of the moon
Sep 15, 2012
Sep 15, 2012 at 11:07 AM UTC