"enkelt" poems
Et enkelt hvæs
Råb og skrig i mit indre
Som at kalde på en livløs solsort i det fjerne
Fjern fra min egen benløse krop
Jeg stod ved siden af og så på mig selv
En såret solsort med en brækket vinge
Fløj og fløj uden at bevæge mig
Den konstante angst
Tænk hvis de nogensinde vidste
De sorte penselstrøg
Jeg har mishandlet solen
Og jeg kan kun se på mens det sker
Med en brækket vinge ser jeg til
Mens en livløs solsort ødelægger min krop
Apr 30, 2015
Apr 30, 2015 at 11:20 AM UTC
I New York City;
*
i en afgangshal med himmelrum og stjerner som loft hopper en gruppe asiatiske piger i takt med højtaler announcements på deres side humper en krop forbi iklædt pink handsker og pink sko glaskrystaller i øjnene én enkelt glaskrystal for enden af stokken under det højthængende flag overhaler jakkesæt og mappedyr turister og gamle mennesker og små børn og alle dem der altid bliver overhalet
*
I New York City;
*
på en gade der krydser med en anden ser jeg høje sko på det vinteroptrukne asfalt snefnug sætter sig fast i nyopsatte frisure jeg hører lyden af én enkelt hæl der fastlåses i sprækkerne mellem fortovskanten og én flise der optræder mønstre i fortovets cement mon alle på Manhattan bærer høje hæle i vintermånederne?
*
I New York City;
*
alle blikkene kører som elevatorer op og ned
jeg tager trapperne op på perronen og jeg møder flere blikke
altid dette i New York City; (og alle andre steder)
blikke
blikke
øjne der løber op og ned af kroppe
min krop, der er så kold.
*
I New York City;
*
jeg går og jeg går jeg befinder mig på L, M og F toget jeg er på Union Square igen
jeg er på upper East Side køber franske bøger til et fransk-amerikansk oplæsnings-arrangement Rien ne s’oppose à la nuit, og New York City du viger heller ikke for natten ikke for blikke ikke for nogen.
*
Aug 22, 2019
Aug 22, 2019 at 9:16 AM UTC
kigger ind på lejlighederne og
gløden af følelser vælder i mig glimt af tårer glimt af
vægtløshed og mørkeblå og bålrøg
som om jeg nogensinde har oplevet noget der kører som en spillefilm i
mit hoved når jeg tænker på det perfekte
som om jeg ved hvad jeg egentlig tænker som om ord ikke dekonstrueres og knækker sammen ved blot et enkelt blik
verden er opløselig
ubetinget tidsløshed
livet er elastisk
hvis nogen fortalte mig, at jeg ikke har været på jorden i mere end fem år ville jeg ikke tvivle det
mine minder smelter ligesom under opmærksomhedens lys som gamle billeder af glemte mennesker som om nogen har plantet dem i mig som om jeg
aldrig har været mit eget menneske før
og alt der sker lige her topper ikke alt hvad der sker på gaden og i byen og i landet og i havene og på kontienterne og på kloden og i solsystemet og i galaksen og i universet og i eksistensen
det hele er slimet og formløst i min forståelse
jeg kan ikke forklare det for jeg ved ikke noget
jeg kan ikke forklare det men jeg ved ikke noget
som om jeg er et stykke tyggegummi på undersiden af en
sejlbåd midt i
saltvandet
hvis jeg kniber øjnene sammen bliver teksten fed
saltvandet
Apr 23, 2016
Apr 23, 2016 at 6:04 PM UTC
Der er områder af mig der ikke er menneskelige.
Statisk elektricitet som jeg udånder gennem min munds korridor.
Mine fingerspidser er blå, og jeg kan ikke mærke DIG.
Jeg er alt for lav og jeg kan ikke nå dig.
Min katastrofebevidsthed er skrækkeligt fin og træder jeg forkert,
er det ****
I mistillid frygter jeg et væsen der dukker op og kvæler mig.
At du forstøver uden at skrige mit navn.
Én enkelt gang.
For verden.
Der er ingen der må se os.
Uden værn.
Jeg drømmer om en kognition.
En kulminering af ærlighed, der får verden til at falde sammen.
Ét øjeblik der slipper lyset ind.
Hvor fortiden flyder.
Vi skal aldrig mere falde
Vi lander på fødderne.
Et ukendt humør passerer min hjerne i takt med, at vi rammer jorden.
I et sindssygt øjeblik af ærlighed.
Jan 2, 2015
Jan 2, 2015 at 3:58 PM UTC
og jeg ender endnu engang med at være irriteret på mig selv
fordi jeg bremser mine følelser og lader som om jeg er verdens mest
modige og spændende person
prøver at imponerer dig med ord som jeg tror du vil høre
og praler af mine mange seksuelle erfaringer
som egentlig ikke har gjort andet end at efterlade mig
med en følelse af tomhed og udnyttelse
og medført at jeg havde problemer med overhovedet at blive
berørt eller bare rørt af andre mennesker
jeg burde i stedet have betroet dig at jeg kun har elsket
en enkelt gang nogensinde
hvor jeg gav alt hvad jeg havde at byde på og endte med
at tabe det hele på gulvet
så når jeg kommer med hurtige spydige svar og min sarkastiske
tone virker mere irriteret end spøgende er det fordi
jeg er ******* bange
for at videregive mit reparerede hjerte da det stadig bærer
præg af en hård kamp med at lære blot at banke for
at holde mig i live
Dec 2, 2015
Dec 2, 2015 at 3:57 PM UTC
Mon det er faldet dig ind det ikke er mine læber du kysser blidt? Havde tanket strejfet dig at bare en enkelt berøring på hendes lår, river dybe rifter på indersiden af min hud.
Jeg har bildt selv ind at oktobermørket har forvirret dig
og forvekslet mig, med hende.
Jeg snakker med dig
hele tiden
jeg vender min hverdag i dine tanker
det er bare som om du ikke svarer når jeg hviskende skriger i mørket.
Jeg stjæler din sjæl for den har jeg mere brug for end du.
Hvorfor har du gåsehud?
er det mon den dårlige samvittighed der endelig er kommet ind gennem metalhuden
Oct 7, 2014
Oct 7, 2014 at 6:57 AM UTC
Et barn
Om natten
Synger om kap
Med månens skær
Synger intet andet
Der er noget værd
Skriger blot en enkelt gang
Før fars hånd igen
Giver skam
Du er forladt
Og fortabt
et døende korpus
Nedbrydende, midefyldt
Æder dit indre
Forlader dig tom
henrettede følesanser
illusioner
et tabu
En hemmelighed alle
Hvisker om
Sh der er ro,
Far han elsker dig
Du er bare blevet lidt
Blå ?
Feb 11, 2015
Feb 11, 2015 at 3:04 AM UTC
Jeg kan høre grin og høje råb
Lange suk og næser som forsigtigt snøfter
De taler højt med skarpe stemme som bliver udpresset af nogle munde som er blevet trænet i Jeg-taler-kun-om-mig-snak.
Pralende tunger som klukker, ja selv tændernes klapren som ekkoer ud i de store kolde *** piver i ørene som var det knive der skære igennem min øregang.
Lyset fra en enkelt lille lampe kan føltes som en sol på en 35graders varm dag med skyfri himmel. Det gløder i deres blikke, alle er de fyldt med enten jalousi, træthed eller ensomhed. Men i det mindste føler de noget, i det mindste gløder det. I det mindste er der noget bag deres øjne, inde i dem selv som ubevidst hiver dem op fra sengen om morgenen og starter en ny dag.
Jeg ville give min halve arm for at være i deres sted, men så alligevel.
Jeg er her, det er aften.
Måske er der alligevel noget som ubevist hev mig op fra sengen i morges for at starte en ny dag. Hvad det er, det aner jeg ikke.
Og jeg håber ikke at jeg finder ud af det.
For så kommer det til at gløde og jeg vil ikke have at mine øjne gør ondt.
Apr 24, 2015
Apr 24, 2015 at 2:11 PM UTC
jeg forstår egentlig ikke
hvordan jeg er endt her
jeg forstår ikke hvorfor
jeg pludselig ikke kan
føle noget for nogle
jeg forstår egentlig ikke
hvordan jeg er blevet så
kold og kynisk og ensom
jeg kan pludselig ikke
give en eneste dreng et
enkelt kys uden at det
føltes helt helt forkert
hvorfor lige mig?
hvorfor skal jeg lide under
denne forfærdelige
lidelse af kroniske hjertesorger
og et evigt håb for ægte
kærlighed
Jun 27, 2015
Jun 27, 2015 at 3:06 PM UTC
jeg så ham
han så mig
jeg bumpede rent faktisk ind i ham
ham den fremmede
den fremmede jeg for blot fire måneder siden lå ved siden af
blev holdt af, og holdte om
jeg så ham
men han så igennem mig
kiggede mig hurtigt i øjenene
ikke som dengang det virkede som hans eneste mål i livet, at se på mig
ikke som dengang han kaldte mig sin
jeg så ham jeg savner
ham der fik mig til at stå på altanen og overveje at tage springet fra femte
da det hele gik galt den gang
det aner han intet om, gudskelov, det fortjener han ikke
han kiggede på mig som om han aldrig havde gjort mig ondt
som om at jeg aldrig havde rørt ham
ikke engang en enkelt gang
prøvede at glemme det
drikke lidt for meget, som jeg næsten altid gør for at glemme ham
men det hjælper aldrig helt
for jeg ender altid med en anden
og så ligger jeg der med to drenge
den ene omkring mig
den anden i tankerne
jeg så ham
han så mig
jeg ville ønske han havde holdt mig, bare én gang til
Aug 10, 2016
Aug 10, 2016 at 4:44 PM UTC
at totaludslette sig selv i krampagtige forsøg på at udvinde
enhver dråbe af potentiale
i en udslukt flod, udtørret
at dele sig selv op i procenter, prioriteret
35,4% der, 100% der,
indtil man pludselig er i minus
hvor er man så?
(på bunden)
kold klarsindethed
varm panik
blodet strømmer til kinderne, stemningslæggende,
smilende rammer tvivlen
som en enkelt optrevlet maske i et udarbejdet system
hold fingrende fra det, ubevidst pilfingret
gennemanalyseret
Nov 8, 2015
Nov 8, 2015 at 10:28 AM UTC
At mærke hjertet briste
At det trækker i sjælen
At ved blot et enkelt minde
Presser tårerne sig på
Apr 17, 2014
Apr 17, 2014 at 6:52 AM UTC
og med et enkelt **** i luften
svævede jeg hele vejen hjem
gav slip
på alle mine uforklarlige tanker
om os to
fordi jeg så dig jo
for fanden hvor jeg så jer
da du så fint placerede
dine perfekte læber mod hans
som for ham måske var en lynhurtig scoring
men for mig
en oase af tårer
efterfulgt af [sangen] på repeat
og sorg løbende helt ned igennem mine forfrosne fingerspidser
ligeledes brændende på mine våde kinder
og overalt i min krop
over dig
og jeg selv lige så
jeg stivnede
luftgennemgangen i min hals
slog dobbeltknuder
de dobbeltknuder du har lært mig
jeg fandt fænomenet i at trække vejret
som umuligt
ligesom alt andet er
fuldstændig umuligt
en kort spillefilmsscene
printet dybt i mit sind
jeg ryster og skælver ved tanken om
øjeblikket jeg så jer
og dine øjne fangede mine i mørket
og trængte helt indtil det dybeste sted i mig
hvad tænkte du egentlig?
da du så lige igennem mig
kunne du se smerten i mine øjne?
jeg husker mit syn som utroligt sløret den aften
men i dét øjeblik, har det aldrig været skarpere
Sep 5, 2016
Sep 5, 2016 at 5:20 PM UTC
dig og mig
er som en streg i luften;
jeg kan ikke se eller røre den
men jeg ved at den er der
Feb 12, 2015
Feb 12, 2015 at 2:38 PM UTC
jeg kan ikke mere
jeg nægter
jeg er sød
jeg ved det godt
det har du selv fortalt mig
flere gange
imens du ligeså fint har kysset min pande, og holdt om mig
jeg kan ikke mere
jeg nægter at græde mere
jeg ved ikke hvorfor
du har ikke fortalt mig hvad der er sket
fortæl mig det nu
kram mig og sig det hele var et uheld
jeg kan ikke mere
jeg nægter at blive trådt på
du var så sød
det ved du godt
det fortalte jeg dig
én enkelt gang
og nu synes du ikke om mig mere
Jan 8, 2017
Jan 8, 2017 at 2:22 PM UTC
Det var en sak jag ville säga
En sak som plötsligt blev flera
Det är så det brukar gå
I mitt huvud, råkar allt förändras
Jag vill att du närmar dig
Inte för att det är en hemlighet
Men för tiden det ger mig
För att samla på mig tillräckligt med mod
Jag vet inte hur du kommer reagera
Jag hoppas att du inte tar det illa
Fast, jag vet det inte kan hända
Borde jag hellre ha använt tro, tycka, eller tänka?
Det finns inget som är säkert
När du är i området
Det här matar problemet som blåser upp lite mer varje dag
Eftersom du är här, fast i mina tankar, oavsett vägen jag tar
Det känns nu som jag har sagt för mycket
Jag är förvirrad, helt enkelt
Kanske, blir det bättre om jag håller tyst i alla fall
Jag blir rädd, jag blir kall
Jag behöver värma mig
Kom fortare, hjälp mig!
Det är bara en sak som räknas
Bara en sak, jag lovar
Det var en sak jag ville säga
En sak du ska veta
En sak bara
Det är faktiskt en fråga
En fråga till dig
Som ungarna skulle säga
Får jag en chans på dig?
Feb 26, 2020
Feb 26, 2020 at 4:59 AM UTC