"sig" poems
.
•
re-
kindle
the spark
that governed
this game•the fire
that once burnt as bri-
ght as sun•all of this once
before, had a name•but now
is weak from the time it had be-
gun•there was a time when it wo-
uld consume•......it would defy the
odds....just so it could burn as one•
frantic and desperate for the magic
to resume•uncertainty has carved
itself into the heart that has come
undone•winds bearing ill no-
tions revealed as the enemy•
stitch up the gaps keep-
ing out the rogue
gust•
pro
tect
the
light that burns ever weakly•rejuve-
nate the spirit that harbours broken trust
•rekindle me now... i'm still in the game•
the heart save the you will
isn't candle need
ready and to see
to make nur- me
sense ture with
of the it this
dark• to in-
fla- sig-
me• nia
as my
mark
•
.
Feb 9, 2015
Feb 9, 2015 at 7:24 AM UTC
Nakit-an tika pagkagahapon,
Nakita nako imong mahigugmaong paghiyom,
Akong dughan sig ambak, 'di jud muhilom,
Sa imong mga simpleng pag talidhay,
Inday, akong dughan 'di jud tawn makalihay.
Sep 21, 2019
Sep 21, 2019 at 12:09 PM UTC
Det varme brød ånder på træbordet
Sukker, efterlader spor af tilværelsen i sveden
Smurt ind i olie
Som mine lunger nu er smurt ind i tjære
- så blev det hele værre
Mit sind er nok sort nu fordi jeg fodrer det
Med hvide vægge og blå kameler
Farver indersiden af mine øjenlåg med nøgne løgne
Fordi sandheden er som en knytnæve der tæver
Og blod
I skridtets indre maskineri
Der fungerer som en rulletrappe
Kører alle de ufødte børn ud
Kyler alle de ufødte børn ud
Skuffer moder jord igen
Er ************ og abortion nu egentlig ikke det samme?
Jeg drømmer så der står blomster ud af begge ører
Danner min egen rosenhave
Venter på en gartner graver sig gennem torne og forestillinger til han når
De indre vægge i mit rytmisk, blodige hjertekammer
Nov 10, 2018
Nov 10, 2018 at 3:30 PM UTC
***** Der var engang en slurk ***** der var bitter over, at alle andre altid skulle blande sig i dens smag. Derfor gjorde den drankeren svag. Sørgede for både udpumpning, black out og tømmermænd. ***** *****
Jan 24, 2015
Jan 24, 2015 at 10:55 AM UTC
Det er en normal dag
Med mit es i tænkeren.
Udødelig tryghed.
Rejsen mod esset dækker mine tanker,
Som et lagen af frihed.
Lagnet varmer mere og mere jo tættere destinationen nærmer sig.
Da jeg når destinationen
Bliver jeg genforenet med mit es
Udødelig frihed
Vi vasker vores sociale vasketøj
Og stier ud mod horisonten.
Udødelig Harmoni.
May 10, 2015
May 10, 2015 at 4:11 PM UTC
I stepped into my twenty's shoes without a day to spare
and watched my whole anatomy unravel on a stair
the cross I begged my heart to trust was finally in sight
and in a year I'd raise it up eleven mountains high
to faith and hope and love that somehow brought me to this place
in that specific order I began to seek Thy Face
May 8, 2017
May 8, 2017 at 12:28 PM UTC
Med stigende uvidenhed skaber jeg mig gennem de sene timer som en teaterdronning
Taber min dyre cocktail i en rist, men køber bare lige en ny
for alle de penge jeg ikke ved jeg ikke har.
Danser som en kluntet prinsesse eller en elegant søko.
Skaber balance mellem komplet umulighed og overdreven lykke.
Hælene vokser med flydende magi og jeg nærmer mig jorden.
Med de aller vildeste hiphop skills som jeg aldrig fik lært,
bevæger jeg mig over dansegulvet.
Strutter med munden
kniber øjnene sammen
prøver at se sejere ud end muligt
kaster ikkeeksisterende håndtegn.
Snart må alle kongerne da kaste sig på rockknæ og bejle som svinedrenge til det vidunderligt dansende ego.
Med svindende tilstedeværelse
kaster jeg mig i ærmerne
på en ukronet fremmed,
mine døve ører dræber musikken.
Bliver ved med at vaccinere
mig selv
mod alt det jeg gerne vil glemme.
Jan 9, 2015
Jan 9, 2015 at 10:28 AM UTC
kvinde-erfaring
sæbebobler og rygter og rygning og rytmer og lyserød
høje hæle og eksperimenter og sleep-overs
ensomhed og social sikkerhed
bikuber og hierarkier
de hårde piger
spejlets refleksion
medfødt afmagt
internaliseret skam, indvendigt skrig
skamfulde læber, skræmte
berørt - beskidt
et net af vildskab fanger dig bag læbestiften, sprækker i foundationen viser infernoet neden under
evigt brændende
glødende kerne, rank ryg
************ selvcensur, påpasselighed
indskrænket *** krydsede ben
fylder næsten ingenting
uskyldigheden på afveje
alle de selvsikre drenge puster sig op og larmer, reelt/figurativt
potentielt mirakuløst
kernefamiliens selvfølgelighed
skønhed og mistillid
jeg er meget mere end mit køn
jeg er 100% mit køn
det er intet skamfuldt over det kvindelige
Jan 27, 2016
Jan 27, 2016 at 9:07 AM UTC
Vi lovede hinanden hele den store verden dengang
Tiderne var anderledes, klokken var 22 når den var 17.
Vi havde stjerneregn af kæmpemæssige følelser
Som vi åd af hinanden, slikkede og fik kuldegysninger.
Lange aftener, som fik det hele til at vare dobbelt kort.
Jeg er ikke engang sikker på at jeg savner det
Eller dig. Eller noget af det vi gjorde sammen
Men en del har bidt sig fast. Jeg er blevet ramt
Af en virus. En fejl i mit liv, som du har plantet
I mig og min indre globe og færden, når jeg søger
Efter ting, som jeg umuligt kan få, finde eller fjerne
Jeg er syg, og mit immunforsvar svækkes, men
Jeg går i skole. Jeg lever mit liv videre, med
Tanken om at jeg ikke ved hvornår det stopper
Jeg vil lukke følelsen af dig/det/os ud af mig selv
Du styrer alt det du ikke må og du får alt så let
Så jeg lever livet videre, jeg lærer at ignorere det mave
Sår du har plantet i mig. Jeg sover det væk.
Drømmer mig væk fra realiternes smerter. For jeg kan
Ikke klare det hele. Jeg ser ikke klart. Jeg mærker ikke
Det lys som alle siger kommer, og når de andre fortæller
Mig at det hele er hurtigt glemt. Tvivler jeg på mig selv og
På mine følelser. For jeg har ingen følelser, ingen tanker
Ingenting. Jeg har ikke noget og jeg er fortabt. For alt hvad
Jeg vil have og eje er fysisk kontakt med dig. Jeg vil se på
Dig se på mig. Jeg vil have at du fortæller mig at jeg er smuk
Og så er det det, efter vi har kysset. Så er det det. For man skal
Ikke sådan noget. For det spil vi spiller er farligt. Med et hug
Bliver man slået hjem. Hvis ikke man lander på stjernen eller
På verdenstegnet. Så er det hjem, uden noget som helst.
Vi er en tikkende bombe. For hvor mange sekunder går der
IKKE før du egentlig finder ud af hvem jeg er, vi er, du er.
Til du finder ud af at du er bedre. Jeg kan ikke. Jeg tænker
Jeg kan. Men det hele er forkert. Jeg er kommet til at bruge alt
For mange kræfter på ting man kan få kræft af. Jeg er styret af den
Kraft du har. Jeg bliver ved med at bryde mig selv ned, selvom de
Andre nogle gange prøver at få mig op og stå igen. Det (s)eneste
Som jeg ikke har, er alt det jeg ikke kan få. Og jeg ved ikke
Engang hvad det er, eller om jeg er sikker på at jeg ved det på
Et tidspunkt. Jeg løber en tur væk fra mig selv. Jeg prøver
At eskapere fra verden. Jeg er flygtning fra mig selv.
Så kom her. Læg dig sammen med mig. Lad os lytte til din stemme
Bare et par mange gange, så jeg kan høre på alle de kloge ting
Du gør og siger. Ligesom den gang jeg gjorde det før.
Dengang det hele var godt.
Da vi to ejede verden, og hinanden. Men det gjorde vi ikke.
For du er helt ny, opstået så pludseligt, men sådan er det bare.
Feb 6, 2016
Feb 6, 2016 at 11:55 AM UTC
Solskenet verkar
bara stanna för en dag
Värmen drar sig snabbt tillbaka
och ger plats åt en välbekant kyla
Som har satt sina spår
under alla dessa år
På väg mot nya skyar
Ändå samma blåa färg
Jag bosätter mig här
och ger plats åt samma gamla tankar
Som har satt sina spår
under alla dessa år
Regnmolnen verkar
favorisera mitt hem
Jag skulle aldrig nånsin kommit hit
men det fanns plats åt samma gråa skurar
Som har satt sina spår
under alla dessa år
May 13, 2015
May 13, 2015 at 1:48 PM UTC
Kalami ba mag beach ing'aning orasa.
Payts ra ba bahala ako ra usa.
Tapad dayun kug lapad,
Para didto magsulay-sulay kug lupad.
Ambot lang ngano,
Pero lami lagi mang-ungo didto,
Sa mga tawo na nag date-date,
Na sa kahoy nagpa dapid.
Kalami ba putlon,
Ang kahoy na ilang gisandigan.
Pero di nata magpinait diha,
Pasagdi na antik musok'sok,
Sa ilang mga kigot.
Chill nalang sa ko diri,
Ligid ligid sa balas,
Kay kabalo ko nalate raka,
Sa sig pangita sa ice,
Ikaw ray para nako,
Ang tigtimpla sa chaser,
Pangpawala sa pait,
Sa akung ilimnon.
Kabalo ko muabot raka puhon,
Pero dili lang sad ko magdahom.
Hangyo lang nako,
Pag-dali lang diha di maghapit-hapit.
Diristo na sa akua kay para ako maigo na.
Maigo na jud ko sa imung kagwapa,
Huboga na tawun ko sa imung gugma,
Arung ako muundang nakog buhat,
Aning mga tula na bisaya.
Agpas na. Ako kang tagdun.
Diri rakos balas magligid-ligid
Mag tagad nimo.
Oct 9, 2018
Oct 9, 2018 at 3:57 AM UTC
Læs mine tanker,
stands dem, riv dem ud så jeg kan se, hvad jeg føler.
Klippe små huller,
mønstre der forvandler dem til ferskenblide kærtegn.
Sneen falder hysterisk fra himlen og lander ufrivilligt i min mund.
Ligegyldigheden lægger sig som tunge fjer for mit blik,
og jeg er bare -
Indhyllet i repetitionens storslåede pragt af forblødende sind,
der overses af snefnug og placebolykke.
Jeg lytter til melankoliens toner, der lægger sig sterilt i mit blod,
forsøger at rense det for alt der er mig; til der intet er tilbage.
Men jeg føler ingenting.
Kun en brændende stikken af forfrysningerne, der har bredt sig til alle mine organer, hvor det eneste, der pligtopfyldende fungerer,
er en pulserende hjerterytme, der magtesløs hvisker signaler om et synderknust indre.
Men væggene er for tykke og sneen for dyb
til at noget skulle kunne trænge igennem til omverdenens bedøvede trance.
Jan 20, 2015
Jan 20, 2015 at 6:25 AM UTC
Rigt dyreliv i en tæt bevokset provinsby.
Det er et svært gennemtrængeligt terræn,
så vi skærer gennem natten med vores macheter
og tører blodet af i græsset.
I dette tropiske klima tørster vi alle,
så vi hælder de gyldne dråber ned
og banker på himlens porte i håbet om et svar, på et spørgsmål vi ikke kender.
I dette forskurede etablissement
vender vi jungleloven på hovedet.
Her er det den svageste part,
der klarer sig på den stærkestes bekostning.
Jungletrommerne brager. Det uformelle netværk, hvor rygter og nyheder spredes hurtigere end sygdomme blandt divaer,
i junglen.
Nov 11, 2014
Nov 11, 2014 at 6:36 PM UTC
Jeg lever bag lukkede mure
Riv mine mure ned
Inden jeg forsvinder helt
Dybet trækker i mig
Jeg er bange for at blive væk i mit indre
Her er intet fred
Hvis bare jeg kunne skrige det væk
Lade verden vide at den er forkert
Jeg er en huleboer af natur
Benægter min afhængighed af hverdagens luksus
Jeg vil hellere end gerne lade mig skylle væk
Skylle væk i drømme utopi
I illusioner og falske fortællinger
Om en verden af rigtige mennesker
Riv mine mure ned
De bliver tykkere hver eneste dag
Jeg lever alene
Her er ingen andre end mig og lydløse skrig
Den konstante angst
De sorte penselstrøg
Jeg har mishandlet solen
Lugten af morgenangst breder sig
Natten har narret mig
Søvnen er ovre
Riv mine mure ned
Jun 7, 2015
Jun 7, 2015 at 2:47 PM UTC