"morgenangst" poems
Jeg lever bag lukkede mure
Riv mine mure ned
Inden jeg forsvinder helt
Dybet trækker i mig
Jeg er bange for at blive væk i mit indre
Her er intet fred
Hvis bare jeg kunne skrige det væk
Lade verden vide at den er forkert
Jeg er en huleboer af natur
Benægter min afhængighed af hverdagens luksus
Jeg vil hellere end gerne lade mig skylle væk
Skylle væk i drømme utopi
I illusioner og falske fortællinger
Om en verden af rigtige mennesker
Riv mine mure ned
De bliver tykkere hver eneste dag
Jeg lever alene
Her er ingen andre end mig og lydløse skrig
Den konstante angst
De sorte penselstrøg
Jeg har mishandlet solen
Lugten af morgenangst breder sig
Natten har narret mig
Søvnen er ovre
Riv mine mure ned
Jun 7, 2015
Jun 7, 2015 at 2:47 PM UTC
hvad hvis jeg igen bliver en, jeg ikke kan lide
en jeg ikke vil være omkring
en jeg ikke vil være i
den, jeg er
og jeg bliver mundlam og følelsesforladt og går ind i endnu en falliterklæring, hvor jeg trækker mig sammen og pakker mig væk, taper mig fast til træpaneler, ligger mig ind under hynderne, holder min morgenangst knuget fast. låser døren. lukker ned. kortslutter. hvad gør du så
hvad hvis jeg holder op med at holde af dig
som får dig til at holde op med at holde af mig
hvad gør vi så
hvad gør vi når jeg ikke kan mærke noget, fordi jeg mærker alt
hvad gør du så
og efter det,
hvad gør jeg så
Aug 15, 2020
Aug 15, 2020 at 5:17 PM UTC