"skrig" poems - Hello Poetry

kvinde-erfaring sæbebobler og rygter og rygning og rytmer og lyserød høje hæle og eksperimenter og sleep-overs ensomhed og social sikkerhed bikuber og hierarkier de hårde piger spejlets refleksion medfødt afmagt internaliseret skam, indvendigt skrig skamfulde læber, skræmte berørt - beskidt et net af vildskab fanger dig bag læbestiften, sprækker i foundationen viser infernoet neden under evigt brændende glødende kerne, rank ryg ************ selvcensur, påpasselighed indskrænket *** krydsede ben fylder næsten ingenting uskyldigheden på afveje alle de selvsikre drenge puster sig op og larmer, reelt/figurativt potentielt mirakuløst kernefamiliens selvfølgelighed skønhed og mistillid jeg er meget mere end mit køn jeg er 100% mit køn det er intet skamfuldt over det kvindelige

0

Jan 27, 2016

Jan 27, 2016 at 9:07 AM UTC

en-anonym-skikkelse

pige

kvinde-erfaring sæbebobler og rygter og rygning og rytmer og lyserød høje hæle og eksperimenter og sleep-overs ensomhed og social sikkerhed bikuber og hierarkier de hårde piger spejlets refleksion medfødt afmagt internaliseret skam, indvendigt skrig skamfulde læber, skræmte berørt - beskidt et net af vildskab fanger dig bag læbestiften, sprækker i foundationen viser infernoet neden under evigt brændende glødende kerne, rank ryg ************ selvcensur, påpasselighed indskrænket *** krydsede ben fylder næsten ingenting uskyldigheden på afveje alle de selvsikre drenge puster sig op og larmer, reelt/figurativt potentielt mirakuløst kernefamiliens selvfølgelighed skønhed og mistillid jeg er meget mere end mit køn jeg er 100% mit køn det er intet skamfuldt over det kvindelige

25

Jeg lever bag lukkede mure Riv mine mure ned Inden jeg forsvinder helt Dybet trækker i mig Jeg er bange for at blive væk i mit indre Her er intet fred Hvis bare jeg kunne skrige det væk Lade verden vide at den er forkert Jeg er en huleboer af natur Benægter min afhængighed af hverdagens luksus Jeg vil hellere end gerne lade mig skylle væk Skylle væk i drømme utopi I illusioner og falske fortællinger Om en verden af rigtige mennesker Riv mine mure ned De bliver tykkere hver eneste dag Jeg lever alene Her er ingen andre end mig og lydløse skrig Den konstante angst De sorte penselstrøg Jeg har mishandlet solen Lugten af morgenangst breder sig Natten har narret mig Søvnen er ovre Riv mine mure ned

0

Jun 7, 2015

Jun 7, 2015 at 2:47 PM UTC

InvisbleMoon

Sorte penselstrøg

Jeg lever bag lukkede mure Riv mine mure ned Inden jeg forsvinder helt Dybet trækker i mig Jeg er bange for at blive væk i mit indre Her er intet fred Hvis bare jeg kunne skrige det væk Lade verden vide at den er forkert Jeg er en huleboer af natur Benægter min afhængighed af hverdagens luksus Jeg vil hellere end gerne lade mig skylle væk Skylle væk i drømme utopi I illusioner og falske fortællinger Om en verden af rigtige mennesker Riv mine mure ned De bliver tykkere hver eneste dag Jeg lever alene Her er ingen andre end mig og lydløse skrig Den konstante angst De sorte penselstrøg Jeg har mishandlet solen Lugten af morgenangst breder sig Natten har narret mig Søvnen er ovre Riv mine mure ned

25

Et enkelt hvæs Råb og skrig i mit indre Som at kalde på en livløs solsort i det fjerne Fjern fra min egen benløse krop Jeg stod ved siden af og så på mig selv En såret solsort med en brækket vinge Fløj og fløj uden at bevæge mig Den konstante angst Tænk hvis de nogensinde vidste De sorte penselstrøg Jeg har mishandlet solen Og jeg kan kun se på mens det sker Med en brækket vinge ser jeg til Mens en livløs solsort ødelægger min krop

0

Apr 30, 2015

Apr 30, 2015 at 11:20 AM UTC

InvisbleMoon

Kalder på mig selv

Et enkelt hvæs Råb og skrig i mit indre Som at kalde på en livløs solsort i det fjerne Fjern fra min egen benløse krop Jeg stod ved siden af og så på mig selv En såret solsort med en brækket vinge Fløj og fløj uden at bevæge mig Den konstante angst Tænk hvis de nogensinde vidste De sorte penselstrøg Jeg har mishandlet solen Og jeg kan kun se på mens det sker Med en brækket vinge ser jeg til Mens en livløs solsort ødelægger min krop

14

Det dryssede ned fra skyerne og kyssede ham på næsen. Han blev kysset så blidt, at det næsten føltes som kærlighed. Vintervejrets hæse stemmer og skingre skrig. De råbte ham i hovedet, mens han afklædte sig. Han tabte sine sedler i snestormen. Prøvede desperat at fiske dem op men sneen væltede ham om kuld. Omgivet af støj. Med blødende næse og kolde hænder, lå han i en storm, hvor kun saltsprederen kunne redde ham. f.b

0

Oct 4, 2014

Oct 4, 2014 at 4:36 PM UTC

FrederikBartho

Snestorm i efteråret

Det dryssede ned fra skyerne og kyssede ham på næsen. Han blev kysset så blidt, at det næsten føltes som kærlighed. Vintervejrets hæse stemmer og skingre skrig. De råbte ham i hovedet, mens han afklædte sig. Han tabte sine sedler i snestormen. Prøvede desperat at fiske dem op men sneen væltede ham om kuld. Omgivet af støj. Med blødende næse og kolde hænder, lå han i en storm, hvor kun saltsprederen kunne redde ham. f.b

5

Pas på Jeg skyder skarpt Bevæbnet med en AK47, Øjemålet rettet mod Den endelige destination Drages af neonlysets skær i natten Amatør af eget kød og blod Danser i søgen efter den lille død Kærtegner den blidt En euforiserende fornemmelse Raser ud i form af skrig Efterlades i en stønnende tilstand Begår selvmord Ensomnia Med min egen Kærlighedspistol

0

Oct 26, 2015

Oct 26, 2015 at 1:36 PM UTC

lisette-margrethe-

Kærlighedspistolen

Pas på Jeg skyder skarpt Bevæbnet med en AK47, Øjemålet rettet mod Den endelige destination Drages af neonlysets skær i natten Amatør af eget kød og blod Danser i søgen efter den lille død Kærtegner den blidt En euforiserende fornemmelse Raser ud i form af skrig Efterlades i en stønnende tilstand Begår selvmord Ensomnia Med min egen Kærlighedspistol

16

diskolysets skær strejfer henover mine blødende fingrespidser, mens hvert evig eneste lille ord fra sangen, så fint lader sig skære dybt ind under min hud, og efterlader mørkerøde blodaftryk på det ellers så hvide lagen. dog tvivler jeg på, om det kan være værre end den knugende tomhed, der finurligt forfører sig ind mellem de lydløse skrig og misantropiske tankegange, når ikke kassettebåndets søde klang af musik udløser rotationen af drømmescenarier, rundt i mine efterhånden slidte tankestrømme. for ja, kærligheden til dig ramte mig som en syngende lussing, og mine våde kinder er stadig tydeligt afmærket fra slaget. jeg tror aldrig jeg lærer, at leve med din signifikante tilstedeværelse, og dets påvirkninger på mig. hver gang du vender hovedet, har du mine øjne i nakken, strålende af fascination, over dit æteriske jeg. for smuk, er du altså ikke kun - du er nærmere en spiritistisk ektoplasma, og jeg frygter altid, at det hele blot var en række af illusioner, der fuldstændigt uplanlagt, men gang på gang, plantede sig helt inden i mig. jeg tager mig selv i at ønske ved hvert et stjerneskud, for ikke at nævne alle de gange jeg har siddet og pillet enkelte rosenblade af ad gangen, i et ihærdigt håb om, at ende med; "han elsker mig" men som virkeligheden afspejler sig i denne latterlige metafor, så ender jeg altid med det forkerte sidste blad, hvorefter jeg med en apatisk bevægelse, smider alle de afrevne rosenblade ned på den kolde jord - som var de alle håbende, der dalede. i en elegant slutning, afspiller jeg den hjerteskærende sang igen, mens jeg ganske nydeligt danser let henover rosenbladende, som en ironisk præsentation af, at livet burde være en dans på roser

0

Sep 5, 2016

Sep 5, 2016 at 5:42 PM UTC

Louiselarsen22

[en dans på roser]

diskolysets skær strejfer henover mine blødende fingrespidser, mens hvert evig eneste lille ord fra sangen, så fint lader sig skære dybt ind under min hud, og efterlader mørkerøde blodaftryk på det ellers så hvide lagen. dog tvivler jeg på, om det kan være værre end den knugende tomhed, der finurligt forfører sig ind mellem de lydløse skrig og misantropiske tankegange, når ikke kassettebåndets søde klang af musik udløser rotationen af drømmescenarier, rundt i mine efterhånden slidte tankestrømme. for ja, kærligheden til dig ramte mig som en syngende lussing, og mine våde kinder er stadig tydeligt afmærket fra slaget. jeg tror aldrig jeg lærer, at leve med din signifikante tilstedeværelse, og dets påvirkninger på mig. hver gang du vender hovedet, har du mine øjne i nakken, strålende af fascination, over dit æteriske jeg. for smuk, er du altså ikke kun - du er nærmere en spiritistisk ektoplasma, og jeg frygter altid, at det hele blot var en række af illusioner, der fuldstændigt uplanlagt, men gang på gang, plantede sig helt inden i mig. jeg tager mig selv i at ønske ved hvert et stjerneskud, for ikke at nævne alle de gange jeg har siddet og pillet enkelte rosenblade af ad gangen, i et ihærdigt håb om, at ende med; "han elsker mig" men som virkeligheden afspejler sig i denne latterlige metafor, så ender jeg altid med det forkerte sidste blad, hvorefter jeg med en apatisk bevægelse, smider alle de afrevne rosenblade ned på den kolde jord - som var de alle håbende, der dalede. i en elegant slutning, afspiller jeg den hjerteskærende sang igen, mens jeg ganske nydeligt danser let henover rosenbladende, som en ironisk præsentation af, at livet burde være en dans på roser

7

Frustrationer med et snært af Apati Partiløse vandringer uden Sans For hverken hoved eller hale En drømmeåbenbaring om alt Og intet Et skrig fra barnsben af Hold nu din kæft Jeg kan ikke rumme Tanker Jeg kan ikke holde Kæft Tøjler kan ingen binde Kæft NU! jeg er træt drømmeløs Nej jeg lytter ikke Hold din Kæft For drømme måske For mig og for dig er Intet En drøm nej Du skal holde din kæft Der kontrolleres af andre Strunge sagde Kontrol? lort nok jeg siger Hold din kæft De kæfter alle op jeg hører Ikke De skal holde deres kæft De synger ikke godt De holder aldrig kæft ALDRIG KÆFT KÆFT! HOLD den nu? Jeg beder Tigger Såmænd bestikker For at i skal holde jeres kæft Jeg holder sgu aldrig kæft.

0

Jan 19, 2015

Jan 19, 2015 at 7:18 AM UTC

amalie-kjr-andersen

endeløs

Frustrationer med et snært af Apati Partiløse vandringer uden Sans For hverken hoved eller hale En drømmeåbenbaring om alt Og intet Et skrig fra barnsben af Hold nu din kæft Jeg kan ikke rumme Tanker Jeg kan ikke holde Kæft Tøjler kan ingen binde Kæft NU! jeg er træt drømmeløs Nej jeg lytter ikke Hold din Kæft For drømme måske For mig og for dig er Intet En drøm nej Du skal holde din kæft Der kontrolleres af andre Strunge sagde Kontrol? lort nok jeg siger Hold din kæft De kæfter alle op jeg hører Ikke De skal holde deres kæft De synger ikke godt De holder aldrig kæft ALDRIG KÆFT KÆFT! HOLD den nu? Jeg beder Tigger Såmænd bestikker For at i skal holde jeres kæft Jeg holder sgu aldrig kæft.

46

jeg kan høre dine nervøse skidt på gangen din endeløse mumlen din pusten og stønnen jeg kan fornemme dit selvhad gennem dine tomme ord dit syge blik dit nervøse tonefald din nervøse gestik den raslen med dine piller dine klik med musen der gentagende gange får dig til at græde dit skrig dine råb om hjælp

0

Oct 15, 2014

Oct 15, 2014 at 10:56 AM UTC

maaneskaer

far

jeg kan høre dine nervøse skidt på gangen din endeløse mumlen din pusten og stønnen jeg kan fornemme dit selvhad gennem dine tomme ord dit syge blik dit nervøse tonefald din nervøse gestik den raslen med dine piller dine klik med musen der gentagende gange får dig til at græde dit skrig dine råb om hjælp

20

Jeg kan mærke dine hænder tage fat om min tynde slappe arm. Jeg sparker og slår uden at opnå noget, og et skrig flår i halsen på mig, men det vil ikke ud. Det kan ikke komme ud, for det samler sig bare til spyt i højre mundvig og ligger sig i lag med alle de ord jeg ikke fik sagt. Nærm dig ikke og hold ikke om mig, for jeg vil ikke have, at du skal høre min vejrtrækken og mine gisp. Jeg vil ikke vise dig, at mit hjerte galoperer og hamrer indtil min krop ryster af rædsel og, at jeg har trykken for ørerne og blod rosende til mine kinder, som bliver varme og farves røde, for ikke engang min angst vil jeg forære dig. Tåre der ikke får lov til at flyde ud, føles som det grove sandpapir min far plejede at bruge til sine lyse afskårne træstykker. Lader jeg tårerne flyde føles det som det glas han engang kom til at ødelægge i raseri, og alt blev til små, skarpe glasskår i den sølvfarvede-stål-håndvask. Pludselig ved jeg hvordan han havde det dengang, hvor alt gik i flammer og alt spildte over. Jeg skriger under vand og er holdt fast med lænker og ræb, imens sten bliver smidt mod mig. Jeg lukker de tunge øjenlåg ned over mine matte øjne.

0

Sep 27, 2017

Sep 27, 2017 at 12:28 PM UTC

CecilieA

Skrig

Jeg kan mærke dine hænder tage fat om min tynde slappe arm. Jeg sparker og slår uden at opnå noget, og et skrig flår i halsen på mig, men det vil ikke ud. Det kan ikke komme ud, for det samler sig bare til spyt i højre mundvig og ligger sig i lag med alle de ord jeg ikke fik sagt. Nærm dig ikke og hold ikke om mig, for jeg vil ikke have, at du skal høre min vejrtrækken og mine gisp. Jeg vil ikke vise dig, at mit hjerte galoperer og hamrer indtil min krop ryster af rædsel og, at jeg har trykken for ørerne og blod rosende til mine kinder, som bliver varme og farves røde, for ikke engang min angst vil jeg forære dig. Tåre der ikke får lov til at flyde ud, føles som det grove sandpapir min far plejede at bruge til sine lyse afskårne træstykker. Lader jeg tårerne flyde føles det som det glas han engang kom til at ødelægge i raseri, og alt blev til små, skarpe glasskår i den sølvfarvede-stål-håndvask. Pludselig ved jeg hvordan han havde det dengang, hvor alt gik i flammer og alt spildte over. Jeg skriger under vand og er holdt fast med lænker og ræb, imens sten bliver smidt mod mig. Jeg lukker de tunge øjenlåg ned over mine matte øjne.

3

mit hjerte vil altid tilhøre dine ravne klør du så igennem min skal og fandt perlen under vandet hvor jeg gemmer mig forladt i et hav af glemte sager og hav-gudinder hørte du mine lydløse skrig efter hjælp mit hjerte vil altid tilhøre et tomrum ingen ser igennem min skal perlen faldt til bunds og gemmer sig under sandet omfavner de ubrugelige rester af hvad der engang var dit er nu mit dine fjer ligger trygt i min skal

0

Feb 19, 2015

Feb 19, 2015 at 11:50 AM UTC

Clindballe

Untitled

mit hjerte vil altid tilhøre dine ravne klør du så igennem min skal og fandt perlen under vandet hvor jeg gemmer mig forladt i et hav af glemte sager og hav-gudinder hørte du mine lydløse skrig efter hjælp mit hjerte vil altid tilhøre et tomrum ingen ser igennem min skal perlen faldt til bunds og gemmer sig under sandet omfavner de ubrugelige rester af hvad der engang var dit er nu mit dine fjer ligger trygt i min skal

11

Ensomheden er et fortrængt skrig indeni kun én kan høre

0

May 20, 2015

May 20, 2015 at 7:03 PM UTC

lulumei96

Haiku 6 (danish)

Ensomheden er et fortrængt skrig indeni kun én kan høre

3