"ved" poems - Hello Poetry

Maa ki mamta ko dekh maut v aage se hat jati hai gar maa apmanit hoti dharti ki chaati fat jaati hai ghar ko pura jeevan dekar bechari maa kya pati hai rukha sukha kha leti hai paani *** kar soo jati hai Jo maa jaisi devi ghar ke mandir me nahi rakh sakte hai wo lakho punya bhale kar le inshan nahi ban sakte hai maa jisko v jal de-de wo paudha sandal ban jata hai maa ke charno ko chukar paani Gangajal ban jata hai Maa ke anchal ne yugo-yugo se Bhagwano ko pala hai maa ke charno me jannat hai Girijaghar aur Shivala hai Himgiri jaisi unchai hai sagar jaisi gahrai hai dunia me jitni khushboo hai maa ke anchal se aaye hai Maa kabira ki sakhi hai maa tulsi ki chaupai hai meerabai ki padawali khusru ki amar rubai hai maa angan ki tulsi jaisi pawan bargad ki chaya hai maa ved richao ki garima maa mahakavya ki maya hai Maa maansarovar mamta ka maa gomukh ki unchai hai maa parivaro ka sangam hai maa rishto ki gahrai hai maa hari dubh hai dharti ki maa keshar wali kyari hai maa ki upma kewal maa hai maa har ghar ki phulwari hai Saato sur nartan karte jab koi maa lori gaati hai maa jis roti ko chu leti hai wo prasad ban jati hai maa hasti hai to dharti ka jarra-jarra muskata hai dekho to dur kshtiz ambar dharti ko sheesh jhukata hai Mana mere ghar ki deewaro me chanda si murat hai par mere man ke mandir me bas kewal maa ki murat hai maa saraswati lakshmi durga ansuya mariyam sita hai maa pawanta me ramcharit manas me bhagwat geeta hai Amma teri har baat mujhe vardaan se badhkar lagti hai he Maa teri surat mujhko bhagwan se badhkar lagti hai saare teerath ke punya jaha mai un charno me leta hu jinke koi santan nahi mai un maawo ka beta hu Har ghar me Maa ki puja ** Aisa sankalp uthata hu Mai dunia ki har maa ke Charno me ye sheesh jhukata hu.....

0

Aug 6, 2015

Aug 6, 2015 at 3:35 AM UTC

shashank-k-dwivedi

Maa - Part 2

Maa ki mamta ko dekh maut v aage se hat jati hai gar maa apmanit hoti dharti ki chaati fat jaati hai ghar ko pura jeevan dekar bechari maa kya pati hai rukha sukha kha leti hai paani *** kar soo jati hai Jo maa jaisi devi ghar ke mandir me nahi rakh sakte hai wo lakho punya bhale kar le inshan nahi ban sakte hai maa jisko v jal de-de wo paudha sandal ban jata hai maa ke charno ko chukar paani Gangajal ban jata hai Maa ke anchal ne yugo-yugo se Bhagwano ko pala hai maa ke charno me jannat hai Girijaghar aur Shivala hai Himgiri jaisi unchai hai sagar jaisi gahrai hai dunia me jitni khushboo hai maa ke anchal se aaye hai Maa kabira ki sakhi hai maa tulsi ki chaupai hai meerabai ki padawali khusru ki amar rubai hai maa angan ki tulsi jaisi pawan bargad ki chaya hai maa ved richao ki garima maa mahakavya ki maya hai Maa maansarovar mamta ka maa gomukh ki unchai hai maa parivaro ka sangam hai maa rishto ki gahrai hai maa hari dubh hai dharti ki maa keshar wali kyari hai maa ki upma kewal maa hai maa har ghar ki phulwari hai Saato sur nartan karte jab koi maa lori gaati hai maa jis roti ko chu leti hai wo prasad ban jati hai maa hasti hai to dharti ka jarra-jarra muskata hai dekho to dur kshtiz ambar dharti ko sheesh jhukata hai Mana mere ghar ki deewaro me chanda si murat hai par mere man ke mandir me bas kewal maa ki murat hai maa saraswati lakshmi durga ansuya mariyam sita hai maa pawanta me ramcharit manas me bhagwat geeta hai Amma teri har baat mujhe vardaan se badhkar lagti hai he Maa teri surat mujhko bhagwan se badhkar lagti hai saare teerath ke punya jaha mai un charno me leta hu jinke koi santan nahi mai un maawo ka beta hu Har ghar me Maa ki puja ** Aisa sankalp uthata hu Mai dunia ki har maa ke Charno me ye sheesh jhukata hu.....

68

Infinitely and often nightly but very quietly I creep into the garden shed and make a bed among the flower pots where those dainty blooms with purple spots spot me and open up their eyes to see who sits among the rakes and spades and somewhere in those dappled glades my eyes will rest upon a cur-ved apparition and entirely of an auto responsive suggestion I will greet her with a midnight smile taped on my lips and when my heart has done its forty skips and my body settles down I invite her to come a little close and sit beside me by the oak tree she smiles in a light to brighten any night and any day I know would be proud to say go with the moment it is yours to own but on my own trapped in a shady place I face the fact that this place in the garden shed is only pictures in my head and I retreat beat it back indoors where the thunderous snores of all my many days come back to haze me in some juvenilish way it's the way of it it is the way and I have bitten off more than a piece or two and flown too close to sit upon the heat of the sun burned my bridges burned my *** and never learnt to hold my tongue but it is the way and one day the way will become oh so clear the potting shed that's in my head will disappear and in its place the face I look to meet will greet me deferentially I shall shape my tongue to fit around the words I want to say It is and always has been this way.

0

Jun 5, 2013

Jun 5, 2013 at 5:00 PM UTC

john-edward-smallshaw

Skiing Holidays

Infinitely and often nightly but very quietly I creep into the garden shed and make a bed among the flower pots where those dainty blooms with purple spots spot me and open up their eyes to see who sits among the rakes and spades and somewhere in those dappled glades my eyes will rest upon a cur-ved apparition and entirely of an auto responsive suggestion I will greet her with a midnight smile taped on my lips and when my heart has done its forty skips and my body settles down I invite her to come a little close and sit beside me by the oak tree she smiles in a light to brighten any night and any day I know would be proud to say go with the moment it is yours to own but on my own trapped in a shady place I face the fact that this place in the garden shed is only pictures in my head and I retreat beat it back indoors where the thunderous snores of all my many days come back to haze me in some juvenilish way it's the way of it it is the way and I have bitten off more than a piece or two and flown too close to sit upon the heat of the sun burned my bridges burned my *** and never learnt to hold my tongue but it is the way and one day the way will become oh so clear the potting shed that's in my head will disappear and in its place the face I look to meet will greet me deferentially I shall shape my tongue to fit around the words I want to say It is and always has been this way.

37

En smøg på vej til skole en smøg derfra To i træk i frikvarteret en halv i det andet Jeg skriver stil med avancerede ord Og debatterer i dansk og samfund Jeg ryger en fra gymnastik Og tæsker pigerne i badminton Jeg lukker døren og skruer op for varmen Og læser Yahyah og Strunge til jeg skal tisse Jeg holder kæft ved middagsbordet Og gemmer ordene til papiret

0

Dec 10, 2014

Dec 10, 2014 at 7:45 AM UTC

annastorm

Cigaret-dagbog

En smøg på vej til skole en smøg derfra To i træk i frikvarteret en halv i det andet Jeg skriver stil med avancerede ord Og debatterer i dansk og samfund Jeg ryger en fra gymnastik Og tæsker pigerne i badminton Jeg lukker døren og skruer op for varmen Og læser Yahyah og Strunge til jeg skal tisse Jeg holder kæft ved middagsbordet Og gemmer ordene til papiret

10

Jeg skal have dig ud af mit system Men du har sat dig Som en virus mit immunforsvar ikke kan fjerne Mine tanker vender tilbage til dig Hele tiden Du er virussen Der ikke vil forsvinde Og alligevel Har du ingen intentioner om at blive Du ved det ikke selv Men du er virussen der aldrig forsvinder For jeg fodrer den med opmærksomhed Hvordan Kan mine tanker altid være hos dig Når hele mit system ved At intet nogensinde har været mere spild af tid End at dedikerer min tid til dig Jeg skal have dig ud af mit system Men du har sat dig Som hovedpulsåren jeg ville forbløde uden Som virussen mit immunforsvar ikke kan bekæmpe Som en opmærksomhedskrævende tanke Jeg bliver ved med at vende tilbage til For du er kærligheden jeg aldrig vil glemme -men det har du allerede

0

Jan 13, 2015

Jan 13, 2015 at 5:11 PM UTC

anonymvg

Virus

Jeg skal have dig ud af mit system Men du har sat dig Som en virus mit immunforsvar ikke kan fjerne Mine tanker vender tilbage til dig Hele tiden Du er virussen Der ikke vil forsvinde Og alligevel Har du ingen intentioner om at blive Du ved det ikke selv Men du er virussen der aldrig forsvinder For jeg fodrer den med opmærksomhed Hvordan Kan mine tanker altid være hos dig Når hele mit system ved At intet nogensinde har været mere spild af tid End at dedikerer min tid til dig Jeg skal have dig ud af mit system Men du har sat dig Som hovedpulsåren jeg ville forbløde uden Som virussen mit immunforsvar ikke kan bekæmpe Som en opmærksomhedskrævende tanke Jeg bliver ved med at vende tilbage til For du er kærligheden jeg aldrig vil glemme -men det har du allerede

25

Med stigende uvidenhed skaber jeg mig gennem de sene timer som en teaterdronning Taber min dyre cocktail i en rist, men køber bare lige en ny for alle de penge jeg ikke ved jeg ikke har. Danser som en kluntet prinsesse eller en elegant søko. Skaber balance mellem komplet umulighed og overdreven lykke. Hælene vokser med flydende magi og jeg nærmer mig jorden. Med de aller vildeste hiphop skills som jeg aldrig fik lært, bevæger jeg mig over dansegulvet. Strutter med munden kniber øjnene sammen prøver at se sejere ud end muligt kaster ikkeeksisterende håndtegn. Snart må alle kongerne da kaste sig på rockknæ og bejle som svinedrenge til det vidunderligt dansende ego. Med svindende tilstedeværelse kaster jeg mig i ærmerne på en ukronet fremmed, mine døve ører dræber musikken. Bliver ved med at vaccinere mig selv mod alt det jeg gerne vil glemme.

0

Jan 9, 2015

Jan 9, 2015 at 10:28 AM UTC

ordomkasteren

Royal nat

Med stigende uvidenhed skaber jeg mig gennem de sene timer som en teaterdronning Taber min dyre cocktail i en rist, men køber bare lige en ny for alle de penge jeg ikke ved jeg ikke har. Danser som en kluntet prinsesse eller en elegant søko. Skaber balance mellem komplet umulighed og overdreven lykke. Hælene vokser med flydende magi og jeg nærmer mig jorden. Med de aller vildeste hiphop skills som jeg aldrig fik lært, bevæger jeg mig over dansegulvet. Strutter med munden kniber øjnene sammen prøver at se sejere ud end muligt kaster ikkeeksisterende håndtegn. Snart må alle kongerne da kaste sig på rockknæ og bejle som svinedrenge til det vidunderligt dansende ego. Med svindende tilstedeværelse kaster jeg mig i ærmerne på en ukronet fremmed, mine døve ører dræber musikken. Bliver ved med at vaccinere mig selv mod alt det jeg gerne vil glemme.

20

Vi lovede hinanden hele den store verden dengang Tiderne var anderledes, klokken var 22 når den var 17. Vi havde stjerneregn af kæmpemæssige følelser Som vi åd af hinanden, slikkede og fik kuldegysninger. Lange aftener, som fik det hele til at vare dobbelt kort. Jeg er ikke engang sikker på at jeg savner det Eller dig. Eller noget af det vi gjorde sammen Men en del har bidt sig fast. Jeg er blevet ramt Af en virus. En fejl i mit liv, som du har plantet I mig og min indre globe og færden, når jeg søger Efter ting, som jeg umuligt kan få, finde eller fjerne Jeg er syg, og mit immunforsvar svækkes, men Jeg går i skole. Jeg lever mit liv videre, med Tanken om at jeg ikke ved hvornår det stopper Jeg vil lukke følelsen af dig/det/os ud af mig selv Du styrer alt det du ikke må og du får alt så let Så jeg lever livet videre, jeg lærer at ignorere det mave Sår du har plantet i mig. Jeg sover det væk. Drømmer mig væk fra realiternes smerter. For jeg kan Ikke klare det hele. Jeg ser ikke klart. Jeg mærker ikke Det lys som alle siger kommer, og når de andre fortæller Mig at det hele er hurtigt glemt. Tvivler jeg på mig selv og På mine følelser. For jeg har ingen følelser, ingen tanker Ingenting. Jeg har ikke noget og jeg er fortabt. For alt hvad Jeg vil have og eje er fysisk kontakt med dig. Jeg vil se på Dig se på mig. Jeg vil have at du fortæller mig at jeg er smuk Og så er det det, efter vi har kysset. Så er det det. For man skal Ikke sådan noget. For det spil vi spiller er farligt. Med et hug Bliver man slået hjem. Hvis ikke man lander på stjernen eller På verdenstegnet. Så er det hjem, uden noget som helst. Vi er en tikkende bombe. For hvor mange sekunder går der IKKE før du egentlig finder ud af hvem jeg er, vi er, du er. Til du finder ud af at du er bedre. Jeg kan ikke. Jeg tænker Jeg kan. Men det hele er forkert. Jeg er kommet til at bruge alt For mange kræfter på ting man kan få kræft af. Jeg er styret af den Kraft du har. Jeg bliver ved med at bryde mig selv ned, selvom de Andre nogle gange prøver at få mig op og stå igen. Det (s)eneste Som jeg ikke har, er alt det jeg ikke kan få. Og jeg ved ikke Engang hvad det er, eller om jeg er sikker på at jeg ved det på Et tidspunkt. Jeg løber en tur væk fra mig selv. Jeg prøver At eskapere fra verden. Jeg er flygtning fra mig selv. Så kom her. Læg dig sammen med mig. Lad os lytte til din stemme Bare et par mange gange, så jeg kan høre på alle de kloge ting Du gør og siger. Ligesom den gang jeg gjorde det før. Dengang det hele var godt. Da vi to ejede verden, og hinanden. Men det gjorde vi ikke. For du er helt ny, opstået så pludseligt, men sådan er det bare.

0

Feb 6, 2016

Feb 6, 2016 at 11:55 AM UTC

holkenfeldt

Dengang vi ejede hele verden

Vi lovede hinanden hele den store verden dengang Tiderne var anderledes, klokken var 22 når den var 17. Vi havde stjerneregn af kæmpemæssige følelser Som vi åd af hinanden, slikkede og fik kuldegysninger. Lange aftener, som fik det hele til at vare dobbelt kort. Jeg er ikke engang sikker på at jeg savner det Eller dig. Eller noget af det vi gjorde sammen Men en del har bidt sig fast. Jeg er blevet ramt Af en virus. En fejl i mit liv, som du har plantet I mig og min indre globe og færden, når jeg søger Efter ting, som jeg umuligt kan få, finde eller fjerne Jeg er syg, og mit immunforsvar svækkes, men Jeg går i skole. Jeg lever mit liv videre, med Tanken om at jeg ikke ved hvornår det stopper Jeg vil lukke følelsen af dig/det/os ud af mig selv Du styrer alt det du ikke må og du får alt så let Så jeg lever livet videre, jeg lærer at ignorere det mave Sår du har plantet i mig. Jeg sover det væk. Drømmer mig væk fra realiternes smerter. For jeg kan Ikke klare det hele. Jeg ser ikke klart. Jeg mærker ikke Det lys som alle siger kommer, og når de andre fortæller Mig at det hele er hurtigt glemt. Tvivler jeg på mig selv og På mine følelser. For jeg har ingen følelser, ingen tanker Ingenting. Jeg har ikke noget og jeg er fortabt. For alt hvad Jeg vil have og eje er fysisk kontakt med dig. Jeg vil se på Dig se på mig. Jeg vil have at du fortæller mig at jeg er smuk Og så er det det, efter vi har kysset. Så er det det. For man skal Ikke sådan noget. For det spil vi spiller er farligt. Med et hug Bliver man slået hjem. Hvis ikke man lander på stjernen eller På verdenstegnet. Så er det hjem, uden noget som helst. Vi er en tikkende bombe. For hvor mange sekunder går der IKKE før du egentlig finder ud af hvem jeg er, vi er, du er. Til du finder ud af at du er bedre. Jeg kan ikke. Jeg tænker Jeg kan. Men det hele er forkert. Jeg er kommet til at bruge alt For mange kræfter på ting man kan få kræft af. Jeg er styret af den Kraft du har. Jeg bliver ved med at bryde mig selv ned, selvom de Andre nogle gange prøver at få mig op og stå igen. Det (s)eneste Som jeg ikke har, er alt det jeg ikke kan få. Og jeg ved ikke Engang hvad det er, eller om jeg er sikker på at jeg ved det på Et tidspunkt. Jeg løber en tur væk fra mig selv. Jeg prøver At eskapere fra verden. Jeg er flygtning fra mig selv. Så kom her. Læg dig sammen med mig. Lad os lytte til din stemme Bare et par mange gange, så jeg kan høre på alle de kloge ting Du gør og siger. Ligesom den gang jeg gjorde det før. Dengang det hele var godt. Da vi to ejede verden, og hinanden. Men det gjorde vi ikke. For du er helt ny, opstået så pludseligt, men sådan er det bare.

47

High above the Holy River Ganges where the water flows like Brahman itself, is an ancient cave, a place of sacred pilgrimage. Entering silently, our small gathering sat together, meditating here where the great sage himself transcended in deep samadhi. Wrapped in warm shawls, dhotis and saris, eyes closed gently in the stony half-light. Early hours had seen us awake, readying for this auspicious day, and the sleepiness of a little child began to overtake me. With that same innocence, a childlike feeling, I curled down into a woolen bundle, asleep in the inner depths of that holy, dark place. Sleep was sleep, and not sleep, as awareness shone within me. Limitless akasha unfolded inside me now, and the ground where I rested expanded into that same unbounded, cosmic space. From far beneath the cool, damp earth, a radiance travelled into my small frame. Renewing energy suffused and blessed me. Bowing in my heart, I touch the lotus feet of Maharishi Vashistha. His darshan shines on into our present day, and throughout all of Ved Bhumi Bharat.

0

Apr 21, 2016

Apr 21, 2016 at 12:16 PM UTC

FrancescaRegan

Falling Asleep in Vashistha's Cave

High above the Holy River Ganges where the water flows like Brahman itself, is an ancient cave, a place of sacred pilgrimage. Entering silently, our small gathering sat together, meditating here where the great sage himself transcended in deep samadhi. Wrapped in warm shawls, dhotis and saris, eyes closed gently in the stony half-light. Early hours had seen us awake, readying for this auspicious day, and the sleepiness of a little child began to overtake me. With that same innocence, a childlike feeling, I curled down into a woolen bundle, asleep in the inner depths of that holy, dark place. Sleep was sleep, and not sleep, as awareness shone within me. Limitless akasha unfolded inside me now, and the ground where I rested expanded into that same unbounded, cosmic space. From far beneath the cool, damp earth, a radiance travelled into my small frame. Renewing energy suffused and blessed me. Bowing in my heart, I touch the lotus feet of Maharishi Vashistha. His darshan shines on into our present day, and throughout all of Ved Bhumi Bharat.

26

Vi skal være nøgne sammen. Se solen stå op sammen, vi skal vågne i et sommerlykkeparadis. Sidde ved vandet, høre bølgerne SLÅ. Slå ind mod livet i os - mod bredderne af de skinnende, lysende strande. Vi skal slange os på landet, vikle os i tang og skum der bruser. Brusende beruset af vin og kærlighed. Blomstre i en symbiose; bonderoser og lavendler i lyng af lungers dybe vejrtrækninger, og galoperende elskende hjerteslag. Det er fremtiden. Fremtiden i en drøm jeg havde, dengang jeg vågnede op, - for år siden, for flere verdener siden.

0

Jan 28, 2016

Jan 28, 2016 at 3:15 AM UTC

holkenfeldt

Blomstersaft og lyserøde drømme;

Vi skal være nøgne sammen. Se solen stå op sammen, vi skal vågne i et sommerlykkeparadis. Sidde ved vandet, høre bølgerne SLÅ. Slå ind mod livet i os - mod bredderne af de skinnende, lysende strande. Vi skal slange os på landet, vikle os i tang og skum der bruser. Brusende beruset af vin og kærlighed. Blomstre i en symbiose; bonderoser og lavendler i lyng af lungers dybe vejrtrækninger, og galoperende elskende hjerteslag. Det er fremtiden. Fremtiden i en drøm jeg havde, dengang jeg vågnede op, - for år siden, for flere verdener siden.

1

WHITE DOWN White down so high and yet so lowly, soft, your flecks of light where brown turf darkens damp, so innocently growing 'spite the weather; torn clouds, against the blue or grey, beside you green of moss stone, heather, grasses, hay, Not lauded, given honours like the rose but there the mountain knows your sweet repose. M. A. Waddicor 10th sept 2011. Translated into Norwegian... MYRULL Kvite dun så høgt på strå og likevel så kravlaus, mjuk. Lysa dine logar der torva mørknar fuktig, brun. Du veks uskuldig, rein trass uvêr, rivne skyer mot det blå og grå. Ved sida di er grøne mosen, stein, lyng, gras og vier. Ikkje lovprisa eller gjeve heidersteikn, som rosa bar; men fjellet kjenner til din vakre kvilestad. M. A. Waddicor/ Gjendikting ved Åse Lilleskare Faugstad COTTON GRASS YOU WAVE Waving at the sky, you tufts of downy white, your presence in the marsh, or standing on the cracked dry earth, the bottom of a bog. So delicate you are, in such a place, where winter blizzards blow, and icy waters, snow, cover your bed. Yet there you always are, a faithful friend to travellers, a light where grey skies dull, a flag to show where not to go in rain. As pretty as a poem tossed on hardy stems not pictured in a painting yet as dainty, beautiful and free, as any bloom can be. M. Ann Waddicor 10th September 2011.

0

Jan 1, 2016

Jan 1, 2016 at 7:47 AM UTC

margaret-ann-waddicor

Cotton grass poems/ Myrull poem

WHITE DOWN White down so high and yet so lowly, soft, your flecks of light where brown turf darkens damp, so innocently growing 'spite the weather; torn clouds, against the blue or grey, beside you green of moss stone, heather, grasses, hay, Not lauded, given honours like the rose but there the mountain knows your sweet repose. M. A. Waddicor 10th sept 2011. Translated into Norwegian... MYRULL Kvite dun så høgt på strå og likevel så kravlaus, mjuk. Lysa dine logar der torva mørknar fuktig, brun. Du veks uskuldig, rein trass uvêr, rivne skyer mot det blå og grå. Ved sida di er grøne mosen, stein, lyng, gras og vier. Ikkje lovprisa eller gjeve heidersteikn, som rosa bar; men fjellet kjenner til din vakre kvilestad. M. A. Waddicor/ Gjendikting ved Åse Lilleskare Faugstad COTTON GRASS YOU WAVE Waving at the sky, you tufts of downy white, your presence in the marsh, or standing on the cracked dry earth, the bottom of a bog. So delicate you are, in such a place, where winter blizzards blow, and icy waters, snow, cover your bed. Yet there you always are, a faithful friend to travellers, a light where grey skies dull, a flag to show where not to go in rain. As pretty as a poem tossed on hardy stems not pictured in a painting yet as dainty, beautiful and free, as any bloom can be. M. Ann Waddicor 10th September 2011.

64

Og det hele er en umulig kamp, FOR jeg ved at du kommer - Kravlende tilbage, LIGE SÅ SNART At jeg stopper med at tænke På dig og dine grønne øjne. Men jeg kan ikke holde mig Fra alt det vi ikke fik gjort.

0

Dec 30, 2015

Dec 30, 2015 at 12:33 PM UTC

holkenfeldt

Lige så snart

Og det hele er en umulig kamp, FOR jeg ved at du kommer - Kravlende tilbage, LIGE SÅ SNART At jeg stopper med at tænke På dig og dine grønne øjne. Men jeg kan ikke holde mig Fra alt det vi ikke fik gjort.

7