"lukkede" poems - Hello Poetry

"lukkede" poems

Jeg lever bag lukkede mure Riv mine mure ned Inden jeg forsvinder helt Dybet trækker i mig Jeg er bange for at blive væk i mit indre Her er intet fred Hvis bare jeg kunne skrige det væk Lade verden vide at den er forkert Jeg er en huleboer af natur Benægter min afhængighed af hverdagens luksus Jeg vil hellere end gerne lade mig skylle væk Skylle væk i drømme utopi I illusioner og falske fortællinger Om en verden af rigtige mennesker Riv mine mure ned De bliver tykkere hver eneste dag Jeg lever alene Her er ingen andre end mig og lydløse skrig Den konstante angst De sorte penselstrøg Jeg har mishandlet solen Lugten af morgenangst breder sig Natten har narret mig Søvnen er ovre Riv mine mure ned

0

Jun 7, 2015

Jun 7, 2015 at 2:47 PM UTC

Sorte penselstrøg

Jeg lever bag lukkede mure Riv mine mure ned Inden jeg forsvinder helt Dybet trækker i mig Jeg er bange for at blive væk i mit indre Her er intet fred Hvis bare jeg kunne skrige det væk Lade verden vide at den er forkert Jeg er en huleboer af natur Benægter min afhængighed af hverdagens luksus Jeg vil hellere end gerne lade mig skylle væk Skylle væk i drømme utopi I illusioner og falske fortællinger Om en verden af rigtige mennesker Riv mine mure ned De bliver tykkere hver eneste dag Jeg lever alene Her er ingen andre end mig og lydløse skrig Den konstante angst De sorte penselstrøg Jeg har mishandlet solen Lugten af morgenangst breder sig Natten har narret mig Søvnen er ovre Riv mine mure ned

Continue reading...

jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter

0

Feb 15, 2015

Feb 15, 2015 at 6:00 PM UTC

emilie-s-jensen

hvis jeg mærkede efter

jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter

Continue reading...

Det var et paradigmeskift dengang, den tirsdag for så længe siden, at kun jeg selv husker det alt for godt. Jeg ved nu, at livet ville have været rosenlet uden dig - uden mig. Det ville være lettere, hvis ikke mine øjne var så blå og mine følelser så punkterede af verdens forventninger. Jeg ville dog stadig ønske, at jeg ikke kunne finde min krop forvildet i et virvar af liv, jeg ikke er en del af. Ville ønske at kunne skære stykke for stykke af min krop sammen med byrde for byrde, til der ikke var mere tilbage end ben, lukkede døre og sterile lejer, hvor biedermeier kulturen ville herske uden at ærgre mig, at du ikke ville stå ved siden af og flå mig indefra, presse mig: For jeg kan jo ikke - vi kan jo ikke, du og jeg. Der blev stille, for du sagde ikke noget. Alligevel er fristelsen for stor, og du trykkede ekstra hårdt på venerne, der svulmede op og lyste, som var der netop gennemskuet inkurabel cancer. Hvis bare jeg kunne pakkes ind i velour og glemme dagene og græde lidt mere og binde sløjfer langs min rygsøjle med mine blå vinternegle i maj.

0

Feb 13, 2015

Feb 13, 2015 at 1:09 PM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Det var et paradigmeskift dengang, den tirsdag for så længe siden, at kun jeg selv husker det alt for godt. Jeg ved nu, at livet ville have været rosenlet uden dig - uden mig. Det ville være lettere, hvis ikke mine øjne var så blå og mine følelser så punkterede af verdens forventninger. Jeg ville dog stadig ønske, at jeg ikke kunne finde min krop forvildet i et virvar af liv, jeg ikke er en del af. Ville ønske at kunne skære stykke for stykke af min krop sammen med byrde for byrde, til der ikke var mere tilbage end ben, lukkede døre og sterile lejer, hvor biedermeier kulturen ville herske uden at ærgre mig, at du ikke ville stå ved siden af og flå mig indefra, presse mig: For jeg kan jo ikke - vi kan jo ikke, du og jeg. Der blev stille, for du sagde ikke noget. Alligevel er fristelsen for stor, og du trykkede ekstra hårdt på venerne, der svulmede op og lyste, som var der netop gennemskuet inkurabel cancer. Hvis bare jeg kunne pakkes ind i velour og glemme dagene og græde lidt mere og binde sløjfer langs min rygsøjle med mine blå vinternegle i maj.

Continue reading...

Knoglemarven skifter i takt med humørets svingninger Frekvensen bliver højere og mere skinger, forfærdelig Krummede kroppe klistret sammen på lange rækker Uden nogen form for holdning - i frygt for fremtid, Plastic indenfor grænserne af mit lukkede land ******* fake, ægtheden, menneskeligheden forsvinder - Sammen med gode værdier og et fælles ansvar Laver om, men det vender den forkerte vej Ingen er velkomne, kom os ikke nær. Danmark falder sammen, som brikker i et spil, farvel.

0

Sep 30, 2015

Sep 30, 2015 at 2:27 AM UTC

Knoglemarven skifter i takt med humørets svingninger Frekvensen bliver højere og mere skinger, forfærdelig Krummede kroppe klistret sammen på lange rækker Uden nogen form for holdning - i frygt for fremtid, Plastic indenfor grænserne af mit lukkede land ******* fake, ægtheden, menneskeligheden forsvinder - Sammen med gode værdier og et fælles ansvar Laver om, men det vender den forkerte vej Ingen er velkomne, kom os ikke nær. Danmark falder sammen, som brikker i et spil, farvel.

Continue reading...

Tung er tiden på mine øjenvipper mindet tatoveret under mine øjenlåg hvert et blik et polaroid skal viftes i vinden for at blive klart du er utydelige arme en skygge om dagen, om natten et kvælertag under spotlight om natten fremkaldes højdefineret lys på stribe med lukkede øjne ses illusionen klarest: hver nat kysser du mig for første gang men der skal mere til for at vække publikums gunst selv den 14-årige på første række råber: KLICHÉ så du lader dine skarpe fingre vandre ned til mit bryst mærke pulsen for sidste gang inden instruktørers planlagte uventede vendepunkt: kolde hænder om min hals nu knækker filmen nu knækker dit stemmebånd så du må hviske det er ikke dig, det er mig det ER virkelig mig siger du sig det gen sig det så mange gange at ordene bliver baggrundsmusik så kan du måske selv høre hvor lidt mening den sætning giver til tonen af er hjerte der slår men det eneste du hører er instruktørers jubelråb da dine hænder strammer til om min hals herfra hvor vi står kan vi fotograferes fra alle vinkler og kaldes kunst et unikum, et stjerneskud da lyset forsvinder fra mine øjne og jeg falder ind i vågen tilstand har jeg blå mærker efter dine fingrerspidser

0

Jul 20, 2014

Jul 20, 2014 at 10:06 AM UTC

Tung er tiden på mine øjenvipper mindet tatoveret under mine øjenlåg hvert et blik et polaroid skal viftes i vinden for at blive klart du er utydelige arme en skygge om dagen, om natten et kvælertag under spotlight om natten fremkaldes højdefineret lys på stribe med lukkede øjne ses illusionen klarest: hver nat kysser du mig for første gang men der skal mere til for at vække publikums gunst selv den 14-årige på første række råber: KLICHÉ så du lader dine skarpe fingre vandre ned til mit bryst mærke pulsen for sidste gang inden instruktørers planlagte uventede vendepunkt: kolde hænder om min hals nu knækker filmen nu knækker dit stemmebånd så du må hviske det er ikke dig, det er mig det ER virkelig mig siger du sig det gen sig det så mange gange at ordene bliver baggrundsmusik så kan du måske selv høre hvor lidt mening den sætning giver til tonen af er hjerte der slår men det eneste du hører er instruktørers jubelråb da dine hænder strammer til om min hals herfra hvor vi står kan vi fotograferes fra alle vinkler og kaldes kunst et unikum, et stjerneskud da lyset forsvinder fra mine øjne og jeg falder ind i vågen tilstand har jeg blå mærker efter dine fingrerspidser

Continue reading...

engang var jeg sikker på at det aldrig ville være et problem at drikke morgenkaffe alene og det ville aldrig være et problem at ryge dagens første cigaret med vinduet lukket mens storbyen lever videre udenfor men så forsvandt du pludselig ud af min hoveddør og for første gang lukkede du døren bag dig og jeg fandt ud af at det alligevel regner på november-morgener og ambulancerne suser stadigvæk forbi mit vindue, den eneste forskel er blot at der ikke er nogen til at holde min hånd og det er det der gør hele den forskel som jeg troede var så ubetydelig og jeg åbner stadig vinduet inden dagens første cigaret, selv i gennemskærende efterårs- kulde fordi jeg ved at du synes det er det rareste og jeg hælder ekstra sukker i kaffen for at søde den bitre smag af svigt og jeg ved godt at det her efterspil er definitivt men jeg har alligevel lagt ekstranøglen til dig under måtten hvis du en dag skulle finde på at komme tilbage

0

Nov 12, 2014

Nov 12, 2014 at 4:21 AM UTC

emilie-s-jensen

engang var jeg sikker på at det aldrig ville være et problem at drikke morgenkaffe alene og det ville aldrig være et problem at ryge dagens første cigaret med vinduet lukket mens storbyen lever videre udenfor men så forsvandt du pludselig ud af min hoveddør og for første gang lukkede du døren bag dig og jeg fandt ud af at det alligevel regner på november-morgener og ambulancerne suser stadigvæk forbi mit vindue, den eneste forskel er blot at der ikke er nogen til at holde min hånd og det er det der gør hele den forskel som jeg troede var så ubetydelig og jeg åbner stadig vinduet inden dagens første cigaret, selv i gennemskærende efterårs- kulde fordi jeg ved at du synes det er det rareste og jeg hælder ekstra sukker i kaffen for at søde den bitre smag af svigt og jeg ved godt at det her efterspil er definitivt men jeg har alligevel lagt ekstranøglen til dig under måtten hvis du en dag skulle finde på at komme tilbage

Continue reading...

mine øjenlåg er lukkede nu i kunne ellers have set hvad der gemte sig bag i så kun lidt som hvis man åbnede en skattekiste på klem mine øjenlåg er lukkede og min mund er lukket nu i kunne ellers have hørt hvad der gemte sig bag for tro mig - der gemte sig en del

0

Dec 13, 2015

Dec 13, 2015 at 6:30 AM UTC

mine øjenlåg er lukkede nu i kunne ellers have set hvad der gemte sig bag i så kun lidt som hvis man åbnede en skattekiste på klem mine øjenlåg er lukkede og min mund er lukket nu i kunne ellers have hørt hvad der gemte sig bag for tro mig - der gemte sig en del

Continue reading...

jeg er skødesløs musikken er så god s-togets varme dulmer nattemørket læner sig ind mod ruden - presser på tankernes strøm standser og starter og standser igen alting er mit jeg er tankeløs og musikken er så god drikker lidt for at føle mig i live med lukkede øjne og drømme af luft glemmer jeg både mig selv og de andre tag mig væk herfra tag mig med ud i natten i mørket vi skal danse hele natten; se solen stå op sammen længslende eufori af velvære kravler op ad mine arme alting er godt man skal dø nogle få gange før man virkelig kan leve .

0

Feb 8, 2017

Feb 8, 2017 at 4:03 PM UTC

du beslutter dig for at hænge ud og dø senere

jeg er skødesløs musikken er så god s-togets varme dulmer nattemørket læner sig ind mod ruden - presser på tankernes strøm standser og starter og standser igen alting er mit jeg er tankeløs og musikken er så god drikker lidt for at føle mig i live med lukkede øjne og drømme af luft glemmer jeg både mig selv og de andre tag mig væk herfra tag mig med ud i natten i mørket vi skal danse hele natten; se solen stå op sammen længslende eufori af velvære kravler op ad mine arme alting er godt man skal dø nogle få gange før man virkelig kan leve .

Continue reading...

Vi havde et godt efterår os to. I skyggen af træet gennem enden af sommeren, indtil blade af bronze faldt i hovedet på os. Små kys på mit ansigt mens jeg sov, som fik mig til at drømme hver nat imens du så på mine fregner og små lykkelige, lukkede øjenlåg. Men ungdoms kærlighed er vel lavet af plastik, og nu er plastikken brandt fast på kogepladen i mit køkken af aluminium, og jeg skal rydde det hele op. Og det eneste jeg laver nu er at spekulere på om det enten er for sent til at drikke kaffe eller for tidligt til at drikke mig fuld, og jeg er trist efter dig. Nu spiser jeg ude hele tiden, selvom det er sidst på måneden og de halvtredsere jeg har kan tælles på en hånd, fordi jeg er bange for at brænde mere på i køkkenet. Men en halv pakke smøger, et par hundrede kroner og en nuddelboks kunne jeg leve af, hvis du ville kysse mine fregner igen.

0

Jul 21, 2015

Jul 21, 2015 at 8:57 PM UTC

Vi havde et godt efterår os to. I skyggen af træet gennem enden af sommeren, indtil blade af bronze faldt i hovedet på os. Små kys på mit ansigt mens jeg sov, som fik mig til at drømme hver nat imens du så på mine fregner og små lykkelige, lukkede øjenlåg. Men ungdoms kærlighed er vel lavet af plastik, og nu er plastikken brandt fast på kogepladen i mit køkken af aluminium, og jeg skal rydde det hele op. Og det eneste jeg laver nu er at spekulere på om det enten er for sent til at drikke kaffe eller for tidligt til at drikke mig fuld, og jeg er trist efter dig. Nu spiser jeg ude hele tiden, selvom det er sidst på måneden og de halvtredsere jeg har kan tælles på en hånd, fordi jeg er bange for at brænde mere på i køkkenet. Men en halv pakke smøger, et par hundrede kroner og en nuddelboks kunne jeg leve af, hvis du ville kysse mine fregner igen.

Continue reading...

to rødgrønne flasker med et indhold af 6.4% kærlighed hvide tænder der bed i hvide lagner varme kroppe der dansede med en illusion af lykke sorte lunger der slugte mørke tanker korte arme med en mørkegrå himmel malet på sig hullede stemmer som blev syet sammen af undskyldninger disfunktionelle hjerter der prøvede at slå tomme skeletter og blå shilouetter kold januar-regn der vaskede alt hvad der mindede om tåre væk knive med smilende ansigter risede ar på rygsøjlen spredte ben og lukkede øjne to rødgrønne flasker med et indhold af 6.4% kærlighed flød i synlige åre 6.4 % kærlighed blev optaget i menneskekroppe 6.4% kærlighed er væk

0

Jan 19, 2015

Jan 19, 2015 at 4:26 PM UTC

to rødgrønne flasker med et indhold af 6.4% kærlighed hvide tænder der bed i hvide lagner varme kroppe der dansede med en illusion af lykke sorte lunger der slugte mørke tanker korte arme med en mørkegrå himmel malet på sig hullede stemmer som blev syet sammen af undskyldninger disfunktionelle hjerter der prøvede at slå tomme skeletter og blå shilouetter kold januar-regn der vaskede alt hvad der mindede om tåre væk knive med smilende ansigter risede ar på rygsøjlen spredte ben og lukkede øjne to rødgrønne flasker med et indhold af 6.4% kærlighed flød i synlige åre 6.4 % kærlighed blev optaget i menneskekroppe 6.4% kærlighed er væk

Continue reading...

Han bøyer hodet mot vinden Kjenner historien svinne hen bak lukkede gardiner Tenker på den kvinnen Den kvinnen Hennes blodrøde lepper Bak mørke øyne Ligger det en bunnløs frykt *** faller tungt til bakken Døden venter ei på solskinnsdager

0

May 31, 2013

May 31, 2013 at 8:53 PM UTC

Han bøyer hodet mot vinden Kjenner historien svinne hen bak lukkede gardiner Tenker på den kvinnen Den kvinnen Hennes blodrøde lepper Bak mørke øyne Ligger det en bunnløs frykt *** faller tungt til bakken Døden venter ei på solskinnsdager

Continue reading...

hvad mon du og jeg ville betro hinanden i en af de der intime og livsbekræftende snakke man har med et menneske tidligt om morgenen i det mørke efterår hvor resten af verden drømmer og det eneste der er vigtigt er du og jeg og vores sårbare slør af følelser jeg spekulerer ofte over det også den nat hvor jeg spankulerede hen over trægulvet langsomt og forsigtigt som var det beklædt med blanke glasskår fra knuste vinglas hen til den lukkede dør på den anden side af trappen hvor jeg ved du er men jeg tøver i det jeg skal til at banke på som om det virker meningsløst så jeg går tilbage hen over gulvet uden at trække vejret for de mange skår af glas er kommet under huden og følelserne bløder fra mine fødder til der ikke er mere tilbage og jeg håber du vil gå den samme tur over gulvet til den anden side af trappen til der hvor jeg er og bløde følelser fra dine fødder så vi en nat kan føle alting sammen mens resten af verden drømmer

0

Oct 14, 2014

Oct 14, 2014 at 7:25 PM UTC

emilie-s-jensen

hvad mon du og jeg ville betro hinanden i en af de der intime og livsbekræftende snakke man har med et menneske tidligt om morgenen i det mørke efterår hvor resten af verden drømmer og det eneste der er vigtigt er du og jeg og vores sårbare slør af følelser jeg spekulerer ofte over det også den nat hvor jeg spankulerede hen over trægulvet langsomt og forsigtigt som var det beklædt med blanke glasskår fra knuste vinglas hen til den lukkede dør på den anden side af trappen hvor jeg ved du er men jeg tøver i det jeg skal til at banke på som om det virker meningsløst så jeg går tilbage hen over gulvet uden at trække vejret for de mange skår af glas er kommet under huden og følelserne bløder fra mine fødder til der ikke er mere tilbage og jeg håber du vil gå den samme tur over gulvet til den anden side af trappen til der hvor jeg er og bløde følelser fra dine fødder så vi en nat kan føle alting sammen mens resten af verden drømmer

Continue reading...

Bedende øjne og knuste hjerter, sprang over det hele som sultne hunde tiggende efter spildte følelser som da du slog mig med din dunklende pik og det fløj med stjerner, som i en dårlig tegneserie og børnene nede på gaden, når de snakker om kærlighed og gudskelov for det, at de snakker om det for det gjorde vi aldrig, men dine følelser hang udenpå tøjet, som udsalg i Superbrugsen i konstrast til mine, gemt som papmache figuren, jeg lavede i 4 klasse, da du hviskede fortryllende ord i mine lukkede ører; for tre år siden, sagde du at du elskede mig; i dag, da du kyssede mig, sagde jeg det næsten igen

0

Mar 16, 2015

Mar 16, 2015 at 6:19 PM UTC

Bedende øjne og knuste hjerter, sprang over det hele som sultne hunde tiggende efter spildte følelser som da du slog mig med din dunklende pik og det fløj med stjerner, som i en dårlig tegneserie og børnene nede på gaden, når de snakker om kærlighed og gudskelov for det, at de snakker om det for det gjorde vi aldrig, men dine følelser hang udenpå tøjet, som udsalg i Superbrugsen i konstrast til mine, gemt som papmache figuren, jeg lavede i 4 klasse, da du hviskede fortryllende ord i mine lukkede ører; for tre år siden, sagde du at du elskede mig; i dag, da du kyssede mig, sagde jeg det næsten igen

Continue reading...

et uforstående hjerte forsømte dagdrømme om at høre en elskedes hvisken mærke fingerneglene tegne spørgsmål på huden under huden hoster viljestyrken op flygter fra vinden, flygter fra de uforstående en krop under sandet, en tanke bag den lukkede mund underholder mig selv med at stille scenarier op som planter i en vindueskarm har ondt i mine fingre fra at skrive har ondt i min eksistens fra ikke at skrive at spejle det forhenværende tanker som at spise slimet spaghetti uden bestik knuderne vrider sig rundt og væk og ned på bordet min krop fortæller mig at jeg skal stoppe ligesom lyskurve der skriger med farven rød, ingen lytter, ingen lytter ræser over for gult følelsen i maven af kolliderende biler rødt lys

0

Apr 7, 2016

Apr 7, 2016 at 3:42 PM UTC

en-anonym-skikkelse

et uforstående hjerte forsømte dagdrømme om at høre en elskedes hvisken mærke fingerneglene tegne spørgsmål på huden under huden hoster viljestyrken op flygter fra vinden, flygter fra de uforstående en krop under sandet, en tanke bag den lukkede mund underholder mig selv med at stille scenarier op som planter i en vindueskarm har ondt i mine fingre fra at skrive har ondt i min eksistens fra ikke at skrive at spejle det forhenværende tanker som at spise slimet spaghetti uden bestik knuderne vrider sig rundt og væk og ned på bordet min krop fortæller mig at jeg skal stoppe ligesom lyskurve der skriger med farven rød, ingen lytter, ingen lytter ræser over for gult følelsen i maven af kolliderende biler rødt lys

Continue reading...

*** kiggede på morgensolen der stod op. hendes små fingerspidser der forsigtigt kørte over gardinet som hans hænder havde strøget over hendes fine porcelæns hud i gårsdagens virvar. folk der slentrede ad gadens stræder. de synes hver og en at have noget forskelligt at fortælle om livets mange gåder. *** lukkede sine glasøjne og tænkte blot på kærlighed og bløde læber

0

Jul 28, 2015

Jul 28, 2015 at 8:01 AM UTC

*** kiggede på morgensolen der stod op. hendes små fingerspidser der forsigtigt kørte over gardinet som hans hænder havde strøget over hendes fine porcelæns hud i gårsdagens virvar. folk der slentrede ad gadens stræder. de synes hver og en at have noget forskelligt at fortælle om livets mange gåder. *** lukkede sine glasøjne og tænkte blot på kærlighed og bløde læber

Continue reading...

jeg drømte om dig i nat jeg så dig og jeg mærkede dig det er forkert det må ikke ske men det var bare en drøm vi kyssede ikke men vi holdt i hånd vi holdt af hinanden du lukkede mig ind du viste mig rundt du virkede interesseret

0

Dec 26, 2014

Dec 26, 2014 at 9:09 PM UTC

jeg drømte om dig i nat jeg så dig og jeg mærkede dig det er forkert det må ikke ske men det var bare en drøm vi kyssede ikke men vi holdt i hånd vi holdt af hinanden du lukkede mig ind du viste mig rundt du virkede interesseret

Continue reading...

ambivalent over livet en uopnåelig eksistens isoleret og glemt husket og eftertragtet jeg har ventet på dig i lyskrydset i biografens dybrøde sæder modtagelig for kærlighed én af os sover hvisker du forsvundet i dynerne stormvejret er på vej bølgerne bliver større men jeg kan ikke åbne mine øjne af skræk for drømme som ikke var virkelighed vil jeg vågne op alene uden dine stjerneklare øjne eller bedøvende varme drøm er bedre end virkelighed jeg holder mine øjne lukkede indtil det ikke mere er anstrengende indtil jeg ikke kan kende forskel lukkede.

0

Apr 30, 2015

Apr 30, 2015 at 3:27 PM UTC

Én af os sover

ambivalent over livet en uopnåelig eksistens isoleret og glemt husket og eftertragtet jeg har ventet på dig i lyskrydset i biografens dybrøde sæder modtagelig for kærlighed én af os sover hvisker du forsvundet i dynerne stormvejret er på vej bølgerne bliver større men jeg kan ikke åbne mine øjne af skræk for drømme som ikke var virkelighed vil jeg vågne op alene uden dine stjerneklare øjne eller bedøvende varme drøm er bedre end virkelighed jeg holder mine øjne lukkede indtil det ikke mere er anstrengende indtil jeg ikke kan kende forskel lukkede.

Continue reading...

det meget muligt at vi var bedre sammen ja men jeg var en anden ligesom dig og når jeg ser dig bag lukkede øjne er det som at høre en gammel sang jeg har trykket på replay men jeg er træt træt at at have lukkede øjne men udenfor er der lyst og det forvirrer mig for du fortalte mig altid at det kun var mørke som var ondt og mens din røg opsluger dig og du langsomt langsomt vågner tager jeg den sidste tår før jeg går med åbne øjne

0

Oct 4, 2015

Oct 4, 2015 at 10:53 AM UTC

det meget muligt at vi var bedre sammen ja men jeg var en anden ligesom dig og når jeg ser dig bag lukkede øjne er det som at høre en gammel sang jeg har trykket på replay men jeg er træt træt at at have lukkede øjne men udenfor er der lyst og det forvirrer mig for du fortalte mig altid at det kun var mørke som var ondt og mens din røg opsluger dig og du langsomt langsomt vågner tager jeg den sidste tår før jeg går med åbne øjne

Continue reading...

latterligt, let leende, lur mig legende larm lukkede øjne lodret, levende løgner!, lup larve, lukket luft, luk nu lolland? lutlandia lovgivning, lærkesang levning; lev

0

Sep 7, 2015

Sep 7, 2015 at 4:36 PM UTC

en-anonym-skikkelse

latterligt, let leende, lur mig legende larm lukkede øjne lodret, levende løgner!, lup larve, lukket luft, luk nu lolland? lutlandia lovgivning, lærkesang levning; lev

Continue reading...

ikke tage livet så tungt blot lade sig bevæges lade det ske som at sidde i solen længe og mærke varmen helt ind i marven eller at flyde vægtløs i vandet med lukkede øjne og forestille sig rummet og vakuum med kropsløse eksistener hænge i den hvide hængekøje over det grønne græs med den blå himmel over sig mit skælvende hjerte er selvklæbende vi tvinges til at definere til at fortolke og forstå

0

May 4, 2016

May 4, 2016 at 3:52 PM UTC

en-anonym-skikkelse

ikke tage livet så tungt blot lade sig bevæges lade det ske som at sidde i solen længe og mærke varmen helt ind i marven eller at flyde vægtløs i vandet med lukkede øjne og forestille sig rummet og vakuum med kropsløse eksistener hænge i den hvide hængekøje over det grønne græs med den blå himmel over sig mit skælvende hjerte er selvklæbende vi tvinges til at definere til at fortolke og forstå

Continue reading...

Døren åbner Et skarpt hvidt lys blænder mit syn Jeg ser intet andet End blot hvidt lys En overvældende følelse overhaler mig Din dør er omsider åbnet Jeg er lettet Jeg er tryg Det umulige var muligt Jeg kan nu have ro i mit faldefærdige sind Jeg kan nu supplere de søvnløse nætter med søvn Men det er blot en illusion Gid det dog bare var sådan det var For jeg står fortsat over for den lukkede dør Døren der umuligt kan åbnes op Døren med 47 forskellige hængelåse Der har 47 forskellige koder Lad mig nu komme ind Please, luk mig ind! Men det er intet andet end umuligt Jeg kommer ikke ind Ikke før jeg har svaret på dine koder For det jeg står overfor nu Er den lukkede dør

0

Dec 8, 2017

Dec 8, 2017 at 9:13 PM UTC

Den lukkede dør

Døren åbner Et skarpt hvidt lys blænder mit syn Jeg ser intet andet End blot hvidt lys En overvældende følelse overhaler mig Din dør er omsider åbnet Jeg er lettet Jeg er tryg Det umulige var muligt Jeg kan nu have ro i mit faldefærdige sind Jeg kan nu supplere de søvnløse nætter med søvn Men det er blot en illusion Gid det dog bare var sådan det var For jeg står fortsat over for den lukkede dør Døren der umuligt kan åbnes op Døren med 47 forskellige hængelåse Der har 47 forskellige koder Lad mig nu komme ind Please, luk mig ind! Men det er intet andet end umuligt Jeg kommer ikke ind Ikke før jeg har svaret på dine koder For det jeg står overfor nu Er den lukkede dør

Continue reading...