"siden" poems - Hello Poetry

"siden" poems

Vi skal være nøgne sammen. Se solen stå op sammen, vi skal vågne i et sommerlykkeparadis. Sidde ved vandet, høre bølgerne SLÅ. Slå ind mod livet i os - mod bredderne af de skinnende, lysende strande. Vi skal slange os på landet, vikle os i tang og skum der bruser. Brusende beruset af vin og kærlighed. Blomstre i en symbiose; bonderoser og lavendler i lyng af lungers dybe vejrtrækninger, og galoperende elskende hjerteslag. Det er fremtiden. Fremtiden i en drøm jeg havde, dengang jeg vågnede op, - for år siden, for flere verdener siden.

0

Jan 28, 2016

Jan 28, 2016 at 3:15 AM UTC

Blomstersaft og lyserøde drømme;

Vi skal være nøgne sammen. Se solen stå op sammen, vi skal vågne i et sommerlykkeparadis. Sidde ved vandet, høre bølgerne SLÅ. Slå ind mod livet i os - mod bredderne af de skinnende, lysende strande. Vi skal slange os på landet, vikle os i tang og skum der bruser. Brusende beruset af vin og kærlighed. Blomstre i en symbiose; bonderoser og lavendler i lyng af lungers dybe vejrtrækninger, og galoperende elskende hjerteslag. Det er fremtiden. Fremtiden i en drøm jeg havde, dengang jeg vågnede op, - for år siden, for flere verdener siden.

Continue reading...

Vejrtrækningerne gør ondt. Den eneste ting, som ellers skulle få mig til at føle mig i live, men lige nu, lidende, styrtende mod død. Jeg savner dig. Du forstår ikke. JEG SAVNER DIG! Skriger indvendigt. Tankelæsende? nej, modsat. Jeg er forgrædt, indvendigt. Udenpå, forædt. af tanker. For du er her ikke. Er du her. Her du er. nej, modsat. Død, prøver at være lidende - levende. Prøver at trække vejret under vand. Det føles godt. Drukner. Kom her ved siden af mig. Elsk mig nu.

0

Jul 18, 2015

Jul 18, 2015 at 10:54 AM UTC

Adventures in your own backyard

Vejrtrækningerne gør ondt. Den eneste ting, som ellers skulle få mig til at føle mig i live, men lige nu, lidende, styrtende mod død. Jeg savner dig. Du forstår ikke. JEG SAVNER DIG! Skriger indvendigt. Tankelæsende? nej, modsat. Jeg er forgrædt, indvendigt. Udenpå, forædt. af tanker. For du er her ikke. Er du her. Her du er. nej, modsat. Død, prøver at være lidende - levende. Prøver at trække vejret under vand. Det føles godt. Drukner. Kom her ved siden af mig. Elsk mig nu.

Continue reading...

Det var et paradigmeskift dengang, den tirsdag for så længe siden, at kun jeg selv husker det alt for godt. Jeg ved nu, at livet ville have været rosenlet uden dig - uden mig. Det ville være lettere, hvis ikke mine øjne var så blå og mine følelser så punkterede af verdens forventninger. Jeg ville dog stadig ønske, at jeg ikke kunne finde min krop forvildet i et virvar af liv, jeg ikke er en del af. Ville ønske at kunne skære stykke for stykke af min krop sammen med byrde for byrde, til der ikke var mere tilbage end ben, lukkede døre og sterile lejer, hvor biedermeier kulturen ville herske uden at ærgre mig, at du ikke ville stå ved siden af og flå mig indefra, presse mig: For jeg kan jo ikke - vi kan jo ikke, du og jeg. Der blev stille, for du sagde ikke noget. Alligevel er fristelsen for stor, og du trykkede ekstra hårdt på venerne, der svulmede op og lyste, som var der netop gennemskuet inkurabel cancer. Hvis bare jeg kunne pakkes ind i velour og glemme dagene og græde lidt mere og binde sløjfer langs min rygsøjle med mine blå vinternegle i maj.

0

Feb 13, 2015

Feb 13, 2015 at 1:09 PM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Det var et paradigmeskift dengang, den tirsdag for så længe siden, at kun jeg selv husker det alt for godt. Jeg ved nu, at livet ville have været rosenlet uden dig - uden mig. Det ville være lettere, hvis ikke mine øjne var så blå og mine følelser så punkterede af verdens forventninger. Jeg ville dog stadig ønske, at jeg ikke kunne finde min krop forvildet i et virvar af liv, jeg ikke er en del af. Ville ønske at kunne skære stykke for stykke af min krop sammen med byrde for byrde, til der ikke var mere tilbage end ben, lukkede døre og sterile lejer, hvor biedermeier kulturen ville herske uden at ærgre mig, at du ikke ville stå ved siden af og flå mig indefra, presse mig: For jeg kan jo ikke - vi kan jo ikke, du og jeg. Der blev stille, for du sagde ikke noget. Alligevel er fristelsen for stor, og du trykkede ekstra hårdt på venerne, der svulmede op og lyste, som var der netop gennemskuet inkurabel cancer. Hvis bare jeg kunne pakkes ind i velour og glemme dagene og græde lidt mere og binde sløjfer langs min rygsøjle med mine blå vinternegle i maj.

Continue reading...

Jeg gemmer mig bag alt. Her for tiden, er det somom der intet forhæng er, foran mig. Jeg kan kun gemme mig bag mennesker jeg elsker, mange ting er ved at gå op for mig nu. Tingene bliver seriøse. Jeg bliver ældre, uden min egen vilje. Og så dog ja. Jeg vil gerne blive ældre, opleve verden, møde nye artsfæller og musik skal spille forbi mig i en **** Jeg vil være lært. Bekræftet. Elsket, ikke af alle, men af nogen. Men lige nu er jeg ikke den jeg vil være, endu. Lige nu skal jeg gemmes væk fra det skæmmende og tænke frem. Ikke være i nuet som alle andre. Ikke kigge tilbage på de gamle billeder. Kun frem. Kune frem. Kun frem. Jeg er der snart. Jeg består ikke det der ****** Men når lige at hoppe med inden det kører fra mig, mod det hvide, uklare lys. Hent mig. Fra dette skræmmende sted. Læg dig ved siden af mig og sig ingen lyd. Kun dig og dit åndedræt, har jeg brug for. Kun dit nærvær. Kun nærvær. Nærvær. Og gem mig væk.

0

Jan 31, 2015

Jan 31, 2015 at 7:06 AM UTC

Jeg gemmer mig bag alt. Her for tiden, er det somom der intet forhæng er, foran mig. Jeg kan kun gemme mig bag mennesker jeg elsker, mange ting er ved at gå op for mig nu. Tingene bliver seriøse. Jeg bliver ældre, uden min egen vilje. Og så dog ja. Jeg vil gerne blive ældre, opleve verden, møde nye artsfæller og musik skal spille forbi mig i en **** Jeg vil være lært. Bekræftet. Elsket, ikke af alle, men af nogen. Men lige nu er jeg ikke den jeg vil være, endu. Lige nu skal jeg gemmes væk fra det skæmmende og tænke frem. Ikke være i nuet som alle andre. Ikke kigge tilbage på de gamle billeder. Kun frem. Kune frem. Kun frem. Jeg er der snart. Jeg består ikke det der ****** Men når lige at hoppe med inden det kører fra mig, mod det hvide, uklare lys. Hent mig. Fra dette skræmmende sted. Læg dig ved siden af mig og sig ingen lyd. Kun dig og dit åndedræt, har jeg brug for. Kun dit nærvær. Kun nærvær. Nærvær. Og gem mig væk.

Continue reading...

En skide forretning jeg kun har sat fødderne i siden vi fik én Sodastream, for regelmæssigt at købe nye smagsvarianter De sælger blendere og glas at drikke af, batterier og blinkende lyskæder når det er sæson for det En røvsyg butik, der alligevel formår at vække noget i live dybt inde i mig Det gipper i mig når jeg passerer deres butiksvinduer Det tager al modet i mig at ture lade mine øjne lede efter dig bag kassen derinde med din uniform på, i form af dine selvvalgte adidasbukser og forpligtet sorte t-shirt med logo trykt på ryggen Forpulede ALSTRØM Du er bare en fandens isenkræmmer der sælger lette hårde hvidevarer og diverse ting til husstanden så hvorfor både frygter jeg for dig, skønt går en omvej i centeret bare for at krydse dig?

0

Dec 29, 2014

Dec 29, 2014 at 2:26 PM UTC

En skide forretning jeg kun har sat fødderne i siden vi fik én Sodastream, for regelmæssigt at købe nye smagsvarianter De sælger blendere og glas at drikke af, batterier og blinkende lyskæder når det er sæson for det En røvsyg butik, der alligevel formår at vække noget i live dybt inde i mig Det gipper i mig når jeg passerer deres butiksvinduer Det tager al modet i mig at ture lade mine øjne lede efter dig bag kassen derinde med din uniform på, i form af dine selvvalgte adidasbukser og forpligtet sorte t-shirt med logo trykt på ryggen Forpulede ALSTRØM Du er bare en fandens isenkræmmer der sælger lette hårde hvidevarer og diverse ting til husstanden så hvorfor både frygter jeg for dig, skønt går en omvej i centeret bare for at krydse dig?

Continue reading...

jeg så dig danse på en lørdag nat. jeg har aldrig set dig danse før. det var allerførste gang jeg så dig danse. du dansede til et nummer komponeret af en mand med et uforglemmeligt og krøllet navn. og hele rummet summede af lyden af et klaver der blev slået an af en rystende finger og violin strengene der dansede rundt i luften, efterlod rummet i en skygge af pulver drømme og stjerner der faldt ned omkring dine fødder. du dansede noget der kunne minde om en vals. men du dansede den alene. vil du ikke danse lidt med mig i stedet for at gøre det helt alene? det ser så ensomt ud. smukt, dog ensomt. du trak på smilebåndet. men så ej på mig. så kom herhen. du tog mig pludselig i dine arme og scenen var din, min, og vores. jeg har aldrig danset. kun i stuen som lille i min mors gamle balletskørt. og det gik op for mig hvor perfekt min spinkle krop passede i den silhuet der før var udfyldt af noget ingen andre end du kunne se. og scenen var din, min, og vores. verden forsvandt omkring os mens vi dansede mellem stjernerne. jeg forsøgte at få del i dine tanker ved at lade mig suge ind i dit blik....men du havde travlt med at koncentrere dig om dine trin. ikke bare for dansens skyld, men det blik du anstrengte dig for ikke at sende mig handlede ikke blot om dansen men angsten for at træde forkert. hvad ville der ske hvis du så mig i øjnene? jeg kunne mærke din kropsvarme helt ind i sjælen mens du snurrede mig rundt. let og elegant og tilbage i dine arme. se på mig. stjernene var for længst faldet ned men var ikke længere at finde for mine fødder. for du så på mig. du så mig lige ind i øjnene, længe nok til at det begyndte at gøre ondt da du trådte et skridt tilbage men ikke længe nok til at jeg kom ind under huden på dig. tak for dansen. følelserne... var de ikke lige der? og før jeg vidste af det var der ikke længere andet end mig og den sørgelige musik der nu fyldte rummet med opløste håb og tusind fejl og mangler. på en lørdag nat så jeg dig danse for første gang. jeg havde aldrig set dig danse før. og på en lørdag nat så du mig i øjnene for første gang. du havde aldrig set mig i øjnene før.... .... og jeg har ikke danset siden

0

Mar 2, 2015

Mar 2, 2015 at 3:57 PM UTC

emilie-s-jensen

hvis jeg mærkede efter II

jeg så dig danse på en lørdag nat. jeg har aldrig set dig danse før. det var allerførste gang jeg så dig danse. du dansede til et nummer komponeret af en mand med et uforglemmeligt og krøllet navn. og hele rummet summede af lyden af et klaver der blev slået an af en rystende finger og violin strengene der dansede rundt i luften, efterlod rummet i en skygge af pulver drømme og stjerner der faldt ned omkring dine fødder. du dansede noget der kunne minde om en vals. men du dansede den alene. vil du ikke danse lidt med mig i stedet for at gøre det helt alene? det ser så ensomt ud. smukt, dog ensomt. du trak på smilebåndet. men så ej på mig. så kom herhen. du tog mig pludselig i dine arme og scenen var din, min, og vores. jeg har aldrig danset. kun i stuen som lille i min mors gamle balletskørt. og det gik op for mig hvor perfekt min spinkle krop passede i den silhuet der før var udfyldt af noget ingen andre end du kunne se. og scenen var din, min, og vores. verden forsvandt omkring os mens vi dansede mellem stjernerne. jeg forsøgte at få del i dine tanker ved at lade mig suge ind i dit blik....men du havde travlt med at koncentrere dig om dine trin. ikke bare for dansens skyld, men det blik du anstrengte dig for ikke at sende mig handlede ikke blot om dansen men angsten for at træde forkert. hvad ville der ske hvis du så mig i øjnene? jeg kunne mærke din kropsvarme helt ind i sjælen mens du snurrede mig rundt. let og elegant og tilbage i dine arme. se på mig. stjernene var for længst faldet ned men var ikke længere at finde for mine fødder. for du så på mig. du så mig lige ind i øjnene, længe nok til at det begyndte at gøre ondt da du trådte et skridt tilbage men ikke længe nok til at jeg kom ind under huden på dig. tak for dansen. følelserne... var de ikke lige der? og før jeg vidste af det var der ikke længere andet end mig og den sørgelige musik der nu fyldte rummet med opløste håb og tusind fejl og mangler. på en lørdag nat så jeg dig danse for første gang. jeg havde aldrig set dig danse før. og på en lørdag nat så du mig i øjnene for første gang. du havde aldrig set mig i øjnene før.... .... og jeg har ikke danset siden

Continue reading...

de er hårdt at sige farvel til en du elsker eller har elsket lige meget hvad der bliver sagt eller hvordan det bliver gjort fordi ordet farvel er symbolet på en afsked og ikke løsrivelse i den forstand at man sagtens kan sige farvel uden at give slip og jeg tror aldrig helt at jeg har sluppet dig eller at du har sluppet mig selvom vi sagde farvel for længe længe siden og jeg savner dig stadig nogle gange når tiden går baglæns og jeg mindes alle de gange du rørte mig med dine lange fingre og dit skæve smil der afslørede skæve tænder og jeg elskede hvert sekund med dig selv de sekunder hvor jeg havde lyst til at rive dit hovede af fordi du frustrede mig så meget da du var inkompetent i forhold til at være ærlig overfor dig selv og mig nu ville jeg bare ønske at jeg havde holdt fast på dig og sørget for at du følte dig tryg så du kunne være ærlig men nu ligger vi i to forskellige ender af landet og savner hinanden for vi ved ikke hvordan vi skal være venner for det var vi vel egentlig aldrig men jeg har ikke sluppet dig fri endnu du vil stadig altid være min store kærlighed og hvem ved om du finder din vej ind i min radius igen så vi kan smelte sammen og ligge i din seng på en gade i København og drømme om et mere spændene liv men lige nu har du en anden som ikke er mig og selvom jeg godt ved at du ikke elsker hende som du elsker mig er det stadig kærlighed og jeg elsker at du endelig har turde at satse lidt på dig selv for du ved jeg syntes du var det hele værd, selvom du ikke selv kunne se at du var andet end ét stort rod du ved jeg ønsker dig alt det bedste så indtil vi mødes igen skal du vide at det altid er hårdt at sige farvel og da jeg fortalte dig at det var for sent nu var dét det sværeste jeg nogensinde har gjort fordi jeg ikke har givet slip endnu

0

Mar 13, 2016

Mar 13, 2016 at 5:21 PM UTC

de er hårdt at sige farvel til en du elsker eller har elsket lige meget hvad der bliver sagt eller hvordan det bliver gjort fordi ordet farvel er symbolet på en afsked og ikke løsrivelse i den forstand at man sagtens kan sige farvel uden at give slip og jeg tror aldrig helt at jeg har sluppet dig eller at du har sluppet mig selvom vi sagde farvel for længe længe siden og jeg savner dig stadig nogle gange når tiden går baglæns og jeg mindes alle de gange du rørte mig med dine lange fingre og dit skæve smil der afslørede skæve tænder og jeg elskede hvert sekund med dig selv de sekunder hvor jeg havde lyst til at rive dit hovede af fordi du frustrede mig så meget da du var inkompetent i forhold til at være ærlig overfor dig selv og mig nu ville jeg bare ønske at jeg havde holdt fast på dig og sørget for at du følte dig tryg så du kunne være ærlig men nu ligger vi i to forskellige ender af landet og savner hinanden for vi ved ikke hvordan vi skal være venner for det var vi vel egentlig aldrig men jeg har ikke sluppet dig fri endnu du vil stadig altid være min store kærlighed og hvem ved om du finder din vej ind i min radius igen så vi kan smelte sammen og ligge i din seng på en gade i København og drømme om et mere spændene liv men lige nu har du en anden som ikke er mig og selvom jeg godt ved at du ikke elsker hende som du elsker mig er det stadig kærlighed og jeg elsker at du endelig har turde at satse lidt på dig selv for du ved jeg syntes du var det hele værd, selvom du ikke selv kunne se at du var andet end ét stort rod du ved jeg ønsker dig alt det bedste så indtil vi mødes igen skal du vide at det altid er hårdt at sige farvel og da jeg fortalte dig at det var for sent nu var dét det sværeste jeg nogensinde har gjort fordi jeg ikke har givet slip endnu

Continue reading...

Jeg var så lykkelig, og du var så lykkelig, og vi var så glade og lykkelige i øjeblikket. Vi var så forelskede den aften at byen bare hang som et maleri bag os. Du talte med en lav stemme, der fik højlydte grin ud ad mig, og så råbte vi et par gange at folk så smukke ud. Jeg tror at vi udgjorde et flot par der i mørket ved siden af neonlysene i søerne. Du sagde at du elskede mig fra Alaska og tilbage, og jeg svarede at du var skør. Du kastede dit hovede tilbage og smilte til hvad der lignede himlen, og så tog vi metroen fra Frederiksberg til Nørreport og løb til Marstalsgade med en rosé vi havde lånt af kiosken. Ad den smalle gade kiggede på høje bygninger og lod som om de alle var Eiffeltårnet. Vi kiggede ind ad folks små vinduer, og så de liv som jo foregår bag mure af beton. Et par som skændtes, og vi svor at det aldrig skulle være os. En far der lagde sin datter til at sove i en drømmeseng, som fik tårer frem i mine øjne. Du spurgte hvorfor jeg græd på en fredag aften, og jeg fortalte dig om min far som var forskruet og fanget i en billedramme på en villavej. Så kyssede du mig og sagde at mennesker bliver skøre af at leve i billedrammer. At de før eller siden knækker glasset, fordi at alt ilten forsvinder. Vi ville aldrig leve i en billedramme. Vi var de typer som man ville se på storskærm over Rådhuspladsen. Røde neonlys over alle menneskerne i billedrammer. Vi sov i min lejlighed på gulvet, fordi at sengen var for mennesker i billedrammer og vi var jo neonlys i forhold til de glødepærer. Og da vi vågnede, kiggede du på mig som om alt ilten var forsvundet ud ad rummet. Undskyldende over at have trukket vejret for dybt. Jeg forstod det ikke, men du fortrød mig lidt tror jeg. Du fortalte at du skulle hjem, hvor du derefter kindkyssede mig og forsvandt ud ad entreen. Du var ikke forelsket i mig trods gode kys og neonlys. Jeg var lidt ked af at jeg nåede at forelske mig i løbet af en nat. Men hey det var jo ikke din skyld. Det er jo hvad der sker, når man drikker hvidvin på tom mave.

0

Sep 12, 2015

Sep 12, 2015 at 10:53 AM UTC

Billedrammer og Neonlys

Jeg var så lykkelig, og du var så lykkelig, og vi var så glade og lykkelige i øjeblikket. Vi var så forelskede den aften at byen bare hang som et maleri bag os. Du talte med en lav stemme, der fik højlydte grin ud ad mig, og så råbte vi et par gange at folk så smukke ud. Jeg tror at vi udgjorde et flot par der i mørket ved siden af neonlysene i søerne. Du sagde at du elskede mig fra Alaska og tilbage, og jeg svarede at du var skør. Du kastede dit hovede tilbage og smilte til hvad der lignede himlen, og så tog vi metroen fra Frederiksberg til Nørreport og løb til Marstalsgade med en rosé vi havde lånt af kiosken. Ad den smalle gade kiggede på høje bygninger og lod som om de alle var Eiffeltårnet. Vi kiggede ind ad folks små vinduer, og så de liv som jo foregår bag mure af beton. Et par som skændtes, og vi svor at det aldrig skulle være os. En far der lagde sin datter til at sove i en drømmeseng, som fik tårer frem i mine øjne. Du spurgte hvorfor jeg græd på en fredag aften, og jeg fortalte dig om min far som var forskruet og fanget i en billedramme på en villavej. Så kyssede du mig og sagde at mennesker bliver skøre af at leve i billedrammer. At de før eller siden knækker glasset, fordi at alt ilten forsvinder. Vi ville aldrig leve i en billedramme. Vi var de typer som man ville se på storskærm over Rådhuspladsen. Røde neonlys over alle menneskerne i billedrammer. Vi sov i min lejlighed på gulvet, fordi at sengen var for mennesker i billedrammer og vi var jo neonlys i forhold til de glødepærer. Og da vi vågnede, kiggede du på mig som om alt ilten var forsvundet ud ad rummet. Undskyldende over at have trukket vejret for dybt. Jeg forstod det ikke, men du fortrød mig lidt tror jeg. Du fortalte at du skulle hjem, hvor du derefter kindkyssede mig og forsvandt ud ad entreen. Du var ikke forelsket i mig trods gode kys og neonlys. Jeg var lidt ked af at jeg nåede at forelske mig i løbet af en nat. Men hey det var jo ikke din skyld. Det er jo hvad der sker, når man drikker hvidvin på tom mave.

Continue reading...

for blot få timer siden dansede vi rundt på bare fødder i vores egen glædesrus og følte os hjemme hos hinanden alle sammen alle 8 og alt hvad der hed kaotisk travlhed og stress symptomer var druknet i afslappethed og glæden ved at være en smule rødvins-hovedpine men hvad var det når livet var så godt og nu sidder jeg her og kan ikke længere tælle til 8 men kun til 1 og det hele er så tomt og stille og spredt for alle vinde og selvom jeg har prøvet det 10 gange de sidste 7 år så vænner jeg mig aldrig til det med at sige farvel og slippe det så jeg lukker øjnene og tænker at hvis jeg bare presser øjnene sammen længe nok og tror nok på det så er jeg ikke alene når jeg åbner øjnene igen men som så mange gange før bliver jeg skuffet og så er det at det går op for mig at sommeren kommer hurtigt og den tager minderne og nye oplevelser med og vi vil skabe ligeså værdifulde minder om kaffe i solskin og cigaretter på terassen i morgendis så mens jeg venter vil jeg lukke øjnene og smile ved hvert et ord og hvert et minde se hver en bevægelse og høre hver en stemme for mig og drikke min mandags kaffe og smile et smil der oplyses af pulverstjerner på himlen og vide at næste gang jeg lukker mine øjne på en stille søndag nat er jeg ikke alene når jeg åbner dem igen

0

Oct 19, 2014

Oct 19, 2014 at 6:18 PM UTC

emilie-s-jensen

en stille søndag nat

for blot få timer siden dansede vi rundt på bare fødder i vores egen glædesrus og følte os hjemme hos hinanden alle sammen alle 8 og alt hvad der hed kaotisk travlhed og stress symptomer var druknet i afslappethed og glæden ved at være en smule rødvins-hovedpine men hvad var det når livet var så godt og nu sidder jeg her og kan ikke længere tælle til 8 men kun til 1 og det hele er så tomt og stille og spredt for alle vinde og selvom jeg har prøvet det 10 gange de sidste 7 år så vænner jeg mig aldrig til det med at sige farvel og slippe det så jeg lukker øjnene og tænker at hvis jeg bare presser øjnene sammen længe nok og tror nok på det så er jeg ikke alene når jeg åbner øjnene igen men som så mange gange før bliver jeg skuffet og så er det at det går op for mig at sommeren kommer hurtigt og den tager minderne og nye oplevelser med og vi vil skabe ligeså værdifulde minder om kaffe i solskin og cigaretter på terassen i morgendis så mens jeg venter vil jeg lukke øjnene og smile ved hvert et ord og hvert et minde se hver en bevægelse og høre hver en stemme for mig og drikke min mandags kaffe og smile et smil der oplyses af pulverstjerner på himlen og vide at næste gang jeg lukker mine øjne på en stille søndag nat er jeg ikke alene når jeg åbner dem igen

Continue reading...

hendes farveløse slappe mund rodløs og opgivende *** kysser min hals af kærlighed og uvidenhed *** ved ikke bedre hendes liv forsvandt for **** år siden jeg kan mærke hendes desperate forsøg *** anstrenger sig for at eksistere om ikke andet så kan sorgen bringe os sammen

0

Sep 3, 2014

Sep 3, 2014 at 2:10 PM UTC

hendes farveløse slappe mund rodløs og opgivende *** kysser min hals af kærlighed og uvidenhed *** ved ikke bedre hendes liv forsvandt for **** år siden jeg kan mærke hendes desperate forsøg *** anstrenger sig for at eksistere om ikke andet så kan sorgen bringe os sammen

Continue reading...

det hele er et halvt år siden tid er sådan en mærkelig målestok det er slet ikke blevet nemmere bare blevet mindre væsenligt hvis det havde været søndag havde jeg nok grædt en lille smule

0

Oct 1, 2016

Oct 1, 2016 at 4:58 PM UTC

hmm ingen titel

det hele er et halvt år siden tid er sådan en mærkelig målestok det er slet ikke blevet nemmere bare blevet mindre væsenligt hvis det havde været søndag havde jeg nok grædt en lille smule

Continue reading...

Du sidder ligeså stille Uden at sige noget Dit hjerte banker i en stille rytme Uden at larme selvfølgelig. Du snakker med dig selv Men kan ikke tale Du vil ikke andet Og du kan ikke høre dig selv Hænder urolige og krummende Dit hoved altid summende Du må hellere smile Så du ikke bliver set Set igennem Opdaget og afsløret Sig frem Jeg ved du kan Ikke andet du vil Du er ikke så tydelig som du tror På den gode måde selvfølgelig. Alle venter men ingenting sker Der sker ingenting Du smiler og griner Det hele er okay Hvorfor vil du ikke med? Der sker ingenting Du er i sikkerhed her Jeg ville ønske du var mig Hvis du var mig Og jeg var dig Muligheden for at kigge For at skue og blinke til Du ville se Ville kunne se mig Som faktisk er dig Hvor eksisterende du er Hvor værende du er Du ved ingenting Jeg ved det hele. Du ser hen på dem Den derovre ved siden af selvfølgelig. Altid glade Altid på toppen Uden at vise tegn på Lave tegn til FARE Det er bare en væg selvfølgelig Det er det man siger Jeg så dig en dag Faktisk i dag Du var glad Du smilte så man kunne Ja man kunne faktisk se dine tænder De var hvide selvfølgelig Du gør hvad der bliver sagt Hvad der bliver fortalt Ligesom tandlægen altid sagde Rundt i cirkler Altid mere end en gang Helst mere en fire Der var nogle Hvem var de? Der var ingen fare selvfølgelig. Det er klart Man kan hvad man vil sagde du Man vælger det man føler Man vælger hvad man tror At man fortjener Ikke alle fortjener det her Det skal nok gå Det var det du sagde Det fortalte du mig engang Nej faktisk hver dag Hver eneste dag Hver gang jeg tvivlede Det var *** selvfølgelig Alt på højkant Uden at det talte Uden at nogen holdte regnskab Som et bassin fyldt til kanten En dag vil vandet løbe ud Ud over kanterne Det var alligevel ikke så stort Vandet vil ikke blive tørret væk Det vil tørre selvfølgelig Det vil forsvinde Jeg så dig være glad en dag Nej faktisk i dag Det gjorde mig glad selvfølgelig Jeg så dig være ked En lille smule ked Af det, af hvad? Det er okay sagde du Det bliver det nødt til at være.

0

Dec 11, 2015

Dec 11, 2015 at 5:01 PM UTC

selvfølgeligheder

Du sidder ligeså stille Uden at sige noget Dit hjerte banker i en stille rytme Uden at larme selvfølgelig. Du snakker med dig selv Men kan ikke tale Du vil ikke andet Og du kan ikke høre dig selv Hænder urolige og krummende Dit hoved altid summende Du må hellere smile Så du ikke bliver set Set igennem Opdaget og afsløret Sig frem Jeg ved du kan Ikke andet du vil Du er ikke så tydelig som du tror På den gode måde selvfølgelig. Alle venter men ingenting sker Der sker ingenting Du smiler og griner Det hele er okay Hvorfor vil du ikke med? Der sker ingenting Du er i sikkerhed her Jeg ville ønske du var mig Hvis du var mig Og jeg var dig Muligheden for at kigge For at skue og blinke til Du ville se Ville kunne se mig Som faktisk er dig Hvor eksisterende du er Hvor værende du er Du ved ingenting Jeg ved det hele. Du ser hen på dem Den derovre ved siden af selvfølgelig. Altid glade Altid på toppen Uden at vise tegn på Lave tegn til FARE Det er bare en væg selvfølgelig Det er det man siger Jeg så dig en dag Faktisk i dag Du var glad Du smilte så man kunne Ja man kunne faktisk se dine tænder De var hvide selvfølgelig Du gør hvad der bliver sagt Hvad der bliver fortalt Ligesom tandlægen altid sagde Rundt i cirkler Altid mere end en gang Helst mere en fire Der var nogle Hvem var de? Der var ingen fare selvfølgelig. Det er klart Man kan hvad man vil sagde du Man vælger det man føler Man vælger hvad man tror At man fortjener Ikke alle fortjener det her Det skal nok gå Det var det du sagde Det fortalte du mig engang Nej faktisk hver dag Hver eneste dag Hver gang jeg tvivlede Det var *** selvfølgelig Alt på højkant Uden at det talte Uden at nogen holdte regnskab Som et bassin fyldt til kanten En dag vil vandet løbe ud Ud over kanterne Det var alligevel ikke så stort Vandet vil ikke blive tørret væk Det vil tørre selvfølgelig Det vil forsvinde Jeg så dig være glad en dag Nej faktisk i dag Det gjorde mig glad selvfølgelig Jeg så dig være ked En lille smule ked Af det, af hvad? Det er okay sagde du Det bliver det nødt til at være.

Continue reading...

Et enkelt hvæs Råb og skrig i mit indre Som at kalde på en livløs solsort i det fjerne Fjern fra min egen benløse krop Jeg stod ved siden af og så på mig selv En såret solsort med en brækket vinge Fløj og fløj uden at bevæge mig Den konstante angst Tænk hvis de nogensinde vidste De sorte penselstrøg Jeg har mishandlet solen Og jeg kan kun se på mens det sker Med en brækket vinge ser jeg til Mens en livløs solsort ødelægger min krop

0

Apr 30, 2015

Apr 30, 2015 at 11:20 AM UTC

Kalder på mig selv

Et enkelt hvæs Råb og skrig i mit indre Som at kalde på en livløs solsort i det fjerne Fjern fra min egen benløse krop Jeg stod ved siden af og så på mig selv En såret solsort med en brækket vinge Fløj og fløj uden at bevæge mig Den konstante angst Tænk hvis de nogensinde vidste De sorte penselstrøg Jeg har mishandlet solen Og jeg kan kun se på mens det sker Med en brækket vinge ser jeg til Mens en livløs solsort ødelægger min krop

Continue reading...

Der er mørkt over København Som en dødstrussel. Den, du fik i foregårs på lægens kontor Der hvor han tøvede og sagde "Du må hellere sidde ned" Siden har du været tavs. Tavs som ind i Helvede. Et sted du ikke ender, men et sted, som du føler du er. Kræften æder dig op, gør dig svag og lille. Tankevækkende, når du burde være den store.

0

Nov 13, 2014

Nov 13, 2014 at 1:40 PM UTC

Mørkt til det sidste

Der er mørkt over København Som en dødstrussel. Den, du fik i foregårs på lægens kontor Der hvor han tøvede og sagde "Du må hellere sidde ned" Siden har du været tavs. Tavs som ind i Helvede. Et sted du ikke ender, men et sted, som du føler du er. Kræften æder dig op, gør dig svag og lille. Tankevækkende, når du burde være den store.

Continue reading...

Snøflakene faller sakte i nattesmørket Nesten melakolsk faller de sakte som om de vet vet at de kun er en mikroskopisk del av et enormt fellesskap vet at før eller siden smelter de forsvinner ut i intet og alt de har oppnådd er å være en liten del av noe stort som smelter vekk uten spor

0

May 31, 2013

May 31, 2013 at 9:00 PM UTC

Snøflakene faller sakte i nattesmørket Nesten melakolsk faller de sakte som om de vet vet at de kun er en mikroskopisk del av et enormt fellesskap vet at før eller siden smelter de forsvinner ut i intet og alt de har oppnådd er å være en liten del av noe stort som smelter vekk uten spor

Continue reading...

forevigt jeg trasker stille rundt på mine stylter som gør mig syv centimeter længere kigger op mod himlen hvor stjernerne aldrig har lyst så klart før undtagen den gang da vi sad på din altan og smilte med røde roser i munden og røgen i vores lunger dansede vi sad under præcis de samme stjerner jeg betragtede himlen og tænkte det kunne aldrig blive mere perfekt at side under denne sorte himmel med nogen andre end dig bliver ved med at spole vores liv tilbage vi er verdens største kærlighedsdrama en roman der kunne sælge tusinde kopier for vores læber er groet sammen og syet med nål og tråd og det gør ondt at sprætte op jeg ved ikke om jeg tør at hive stingene ud og lade min blomsterhave tilgro igen bange for at du altid vil være syet sammen men jeg ved at jeg nænsomt og smertefrit ville kunne hjælpe dig, så du igen kunne tale smukke ord og puste røg ind i min røde mund jeg ligger her alene på en torsdag aften og dufter lidt af sort kaffe og grå røg i den seng hvor du engang lå ved siden af og fyldte min seng med kærlighed men nu er her kun mig tomhed på hvide lagner min fornuft er forsvundet jeg vil ikke gå en til dag uden dig mit skelet visner uden dig ikke meget for at indrømme det men jeg har brug for dig det er ikke en mulighed at leve uden hvordan endte jeg her en pige som mig bliver ikke forelsket men da jeg så gjorde var det forevigt

0

Mar 5, 2015

Mar 5, 2015 at 5:46 PM UTC

forevigt jeg trasker stille rundt på mine stylter som gør mig syv centimeter længere kigger op mod himlen hvor stjernerne aldrig har lyst så klart før undtagen den gang da vi sad på din altan og smilte med røde roser i munden og røgen i vores lunger dansede vi sad under præcis de samme stjerner jeg betragtede himlen og tænkte det kunne aldrig blive mere perfekt at side under denne sorte himmel med nogen andre end dig bliver ved med at spole vores liv tilbage vi er verdens største kærlighedsdrama en roman der kunne sælge tusinde kopier for vores læber er groet sammen og syet med nål og tråd og det gør ondt at sprætte op jeg ved ikke om jeg tør at hive stingene ud og lade min blomsterhave tilgro igen bange for at du altid vil være syet sammen men jeg ved at jeg nænsomt og smertefrit ville kunne hjælpe dig, så du igen kunne tale smukke ord og puste røg ind i min røde mund jeg ligger her alene på en torsdag aften og dufter lidt af sort kaffe og grå røg i den seng hvor du engang lå ved siden af og fyldte min seng med kærlighed men nu er her kun mig tomhed på hvide lagner min fornuft er forsvundet jeg vil ikke gå en til dag uden dig mit skelet visner uden dig ikke meget for at indrømme det men jeg har brug for dig det er ikke en mulighed at leve uden hvordan endte jeg her en pige som mig bliver ikke forelsket men da jeg så gjorde var det forevigt

Continue reading...

Det er jo på mange måder klart at jeg stadig er sur Det er jo effekten ved at være svigtet Det gør ondt i hjertet så hjernen ender op vred og bitter Så det er jo klart at jeg kigger tomt på dig og råber af dig hen over køkkenbordet Det er jo effekten ved at være svigtet Og hver gang vi taler om det så er det som at det fungerer i teorien men virker bare ikke helt i praksis Vi ender jo stadig op med døde blikke og vrede i lungerne Den her aften skændtes vi helt indtil en vigtig sandhed røg ud af mig; at jeg nok egentlig bare er vred, fordi jeg sad en time i bus for at komme i skole dengang og måtte dele seng med mor og de andre siden der ikke var penge til varme dengang Den vigtige sandhed om; at jeg nok egentlig bare stadig er vred i dag fordi jeg blev svigtet af dig dengang Vrede er jo en effekt af svigt så det er jo klart at jeg stadig hader dig lidt Nu ligger jeg i min bunke af vasketøj på gulvet og tænker; at det nok egentlig var meget godt at jeg fandt ud af det nu. Nu har jeg formodentlig sparet mig selv for hundredevis af psykologtimer som 64årig Bare ved at vide det, som nok egentlig er klart

0

Nov 19, 2015

Nov 19, 2015 at 6:06 PM UTC

Det er jo klart

Det er jo på mange måder klart at jeg stadig er sur Det er jo effekten ved at være svigtet Det gør ondt i hjertet så hjernen ender op vred og bitter Så det er jo klart at jeg kigger tomt på dig og råber af dig hen over køkkenbordet Det er jo effekten ved at være svigtet Og hver gang vi taler om det så er det som at det fungerer i teorien men virker bare ikke helt i praksis Vi ender jo stadig op med døde blikke og vrede i lungerne Den her aften skændtes vi helt indtil en vigtig sandhed røg ud af mig; at jeg nok egentlig bare er vred, fordi jeg sad en time i bus for at komme i skole dengang og måtte dele seng med mor og de andre siden der ikke var penge til varme dengang Den vigtige sandhed om; at jeg nok egentlig bare stadig er vred i dag fordi jeg blev svigtet af dig dengang Vrede er jo en effekt af svigt så det er jo klart at jeg stadig hader dig lidt Nu ligger jeg i min bunke af vasketøj på gulvet og tænker; at det nok egentlig var meget godt at jeg fandt ud af det nu. Nu har jeg formodentlig sparet mig selv for hundredevis af psykologtimer som 64årig Bare ved at vide det, som nok egentlig er klart

Continue reading...

*** sang med på sange *** ikke kendte. Hendes mor sagde det var, fordi *** følte sig godt tilpas i mit selskab. Jeg børstede hendes krøllede hår igennem, for derefter at affarve det orange. Senere ødelagde *** hendes puder med sit blå-smittende hår. Du er min inspiration, du er den lyskæde på min hylde, som du engang fortalte mig om. Dine ord er smukke, meget smukkere end mine, men jeg gør hvad jeg kan, for det har du lært mig at gøre siden 11-års-alderen.

0

Jun 27, 2015

Jun 27, 2015 at 10:26 AM UTC

*** sang med på sange *** ikke kendte. Hendes mor sagde det var, fordi *** følte sig godt tilpas i mit selskab. Jeg børstede hendes krøllede hår igennem, for derefter at affarve det orange. Senere ødelagde *** hendes puder med sit blå-smittende hår. Du er min inspiration, du er den lyskæde på min hylde, som du engang fortalte mig om. Dine ord er smukke, meget smukkere end mine, men jeg gør hvad jeg kan, for det har du lært mig at gøre siden 11-års-alderen.

Continue reading...

*** ligger på marken Hendes hud er helt bleg og hendes krop er kold. *** har lagt der siden dét skete! Marken er dækket af røde valmuer, kontrasten mellem hendes blege hud og de grønne græsstrå der giver fylde til marken, får det hele til at virke så uvirkeligt! Brutalt, hendes øjne er stadig åbne, *** kigger til siden, for selvom *** er kold, er der stadig ting *** ikke vil se i øjnene. Blodet er stivnet, hendes blod er koaguleret, ligsom hendes liv. Alt lever videre selvom *** er blevet plantet der ved en fejl, fuglene synger og insekterne spjætter, kun et spørgmål om tid før de bosætter sig på hendes korpus, og *** bliver en del af valmuemarken..

0

May 30, 2017

May 30, 2017 at 2:37 PM UTC

*** ligger på marken Hendes hud er helt bleg og hendes krop er kold. *** har lagt der siden dét skete! Marken er dækket af røde valmuer, kontrasten mellem hendes blege hud og de grønne græsstrå der giver fylde til marken, får det hele til at virke så uvirkeligt! Brutalt, hendes øjne er stadig åbne, *** kigger til siden, for selvom *** er kold, er der stadig ting *** ikke vil se i øjnene. Blodet er stivnet, hendes blod er koaguleret, ligsom hendes liv. Alt lever videre selvom *** er blevet plantet der ved en fejl, fuglene synger og insekterne spjætter, kun et spørgmål om tid før de bosætter sig på hendes korpus, og *** bliver en del af valmuemarken..

Continue reading...

I kontakt med stikkontakten Og lyset slukkede. Mørket spredte sig på millisekunder, du lå ved siden af, men mørket skabte en ensomhed. Den vedvarende følelse, som borede sig ind i mit kranie. Ustoppeligt. Følelsen bestod af en bekræftelse, som bekræftede din tvivl! Forsøget på at opnå noget, som ikke eksisterede i din verden, skabte i min verden blot en illusion. En åbenhed der var så lukket, og et "smil" der kunne skabe depressioner, du var ulykkelig og ligeså blev jeg.

0

Aug 18, 2017

Aug 18, 2017 at 6:25 PM UTC

I kontakt med stikkontakten Og lyset slukkede. Mørket spredte sig på millisekunder, du lå ved siden af, men mørket skabte en ensomhed. Den vedvarende følelse, som borede sig ind i mit kranie. Ustoppeligt. Følelsen bestod af en bekræftelse, som bekræftede din tvivl! Forsøget på at opnå noget, som ikke eksisterede i din verden, skabte i min verden blot en illusion. En åbenhed der var så lukket, og et "smil" der kunne skabe depressioner, du var ulykkelig og ligeså blev jeg.

Continue reading...

den hurtighed, der har omringet os er en, som vi alle forsøger at løbe i hælene på, omfavne og vise at vi elsker men vores Nike Free 4.0 bliver pludselig fyldt med bly mørkegrå, tonstunge, bindende blyklodser, der hiver og trækker kroppen ned i gruset, der smuldrer mellem fingrespidserne, alt imens hurtigheden får et kilometer langt forspring pludselig ligger vi der, pulsen falder ned til et punkt, hvor den dunker i takter, der bemærkes og føles noget lyd er omkring dig, præcis hvad det er, ved du ikke helt: det lyder dog bekendt, hvilket giver en blussende, varm fornemmelse i kinderne, og da hører du det - fuglekvidre en sammensætning af glade toner, der tilsammen udgør en melodi, som letter dig fra jorden de olivengrønne træer bliver tværet til siden, som om du kørte hånden over et vådt maleri, for du bevæger dig i bløde piruetter på tåspidsen, og mærker solens nuancer indeni langsomheden står ved din side og snurrer i cirkler sammen med dig, inderst inde, helt nede i maven, der ved du godt at noget er forandret, men det siger du ikke noget til.

0

Apr 26, 2015

Apr 26, 2015 at 3:37 PM UTC

den hurtighed, der har omringet os er en, som vi alle forsøger at løbe i hælene på, omfavne og vise at vi elsker men vores Nike Free 4.0 bliver pludselig fyldt med bly mørkegrå, tonstunge, bindende blyklodser, der hiver og trækker kroppen ned i gruset, der smuldrer mellem fingrespidserne, alt imens hurtigheden får et kilometer langt forspring pludselig ligger vi der, pulsen falder ned til et punkt, hvor den dunker i takter, der bemærkes og føles noget lyd er omkring dig, præcis hvad det er, ved du ikke helt: det lyder dog bekendt, hvilket giver en blussende, varm fornemmelse i kinderne, og da hører du det - fuglekvidre en sammensætning af glade toner, der tilsammen udgør en melodi, som letter dig fra jorden de olivengrønne træer bliver tværet til siden, som om du kørte hånden over et vådt maleri, for du bevæger dig i bløde piruetter på tåspidsen, og mærker solens nuancer indeni langsomheden står ved din side og snurrer i cirkler sammen med dig, inderst inde, helt nede i maven, der ved du godt at noget er forandret, men det siger du ikke noget til.

Continue reading...