"blive" poems - Hello Poetry

"blive" poems

Jeg skal have dig ud af mit system Men du har sat dig Som en virus mit immunforsvar ikke kan fjerne Mine tanker vender tilbage til dig Hele tiden Du er virussen Der ikke vil forsvinde Og alligevel Har du ingen intentioner om at blive Du ved det ikke selv Men du er virussen der aldrig forsvinder For jeg fodrer den med opmærksomhed Hvordan Kan mine tanker altid være hos dig Når hele mit system ved At intet nogensinde har været mere spild af tid End at dedikerer min tid til dig Jeg skal have dig ud af mit system Men du har sat dig Som hovedpulsåren jeg ville forbløde uden Som virussen mit immunforsvar ikke kan bekæmpe Som en opmærksomhedskrævende tanke Jeg bliver ved med at vende tilbage til For du er kærligheden jeg aldrig vil glemme -men det har du allerede

0

Jan 13, 2015

Jan 13, 2015 at 5:11 PM UTC

Jeg skal have dig ud af mit system Men du har sat dig Som en virus mit immunforsvar ikke kan fjerne Mine tanker vender tilbage til dig Hele tiden Du er virussen Der ikke vil forsvinde Og alligevel Har du ingen intentioner om at blive Du ved det ikke selv Men du er virussen der aldrig forsvinder For jeg fodrer den med opmærksomhed Hvordan Kan mine tanker altid være hos dig Når hele mit system ved At intet nogensinde har været mere spild af tid End at dedikerer min tid til dig Jeg skal have dig ud af mit system Men du har sat dig Som hovedpulsåren jeg ville forbløde uden Som virussen mit immunforsvar ikke kan bekæmpe Som en opmærksomhedskrævende tanke Jeg bliver ved med at vende tilbage til For du er kærligheden jeg aldrig vil glemme -men det har du allerede

Continue reading...

“There are two basic motivating forces: Fear and Love.” ~ John Lennon Frygt findes kun det ene sted du ikke kan flygte fra. Dit eget sind. Men til enhver frygt, findes der et håb. Et lys, til at blænde dig, så du ikke længere ser frygten. Men den er ikke væk, og en dag må du se den i øjnene. Du må lade frygten blive en del af dig, lade den løbe gennem dine årer, og så stå rank, og forkast den. Nogen frygter mørke, mens andre frygter døden, Men det alle egentlig frygter, er det ukendte. Kærlighed er også ukendt. Og dog er kærlighed det lys der får os til at glemme frygten. Måske er Frygt bare en illusion, det mørke, der skal opveje lyset, og opretholde balancen. Jeg har set min frygt i øjnene, og jeg er klar over at det jeg engang løb fra, i virkeligheden var mig selv. Jeg løb fra mit hjem, min familie, og mit liv, bare for at opdage at jeg aldrig kunne løbe fra mig selv.

0

Oct 26, 2014

Oct 26, 2014 at 12:00 PM UTC

“There are two basic motivating forces: Fear and Love.” ~ John Lennon Frygt findes kun det ene sted du ikke kan flygte fra. Dit eget sind. Men til enhver frygt, findes der et håb. Et lys, til at blænde dig, så du ikke længere ser frygten. Men den er ikke væk, og en dag må du se den i øjnene. Du må lade frygten blive en del af dig, lade den løbe gennem dine årer, og så stå rank, og forkast den. Nogen frygter mørke, mens andre frygter døden, Men det alle egentlig frygter, er det ukendte. Kærlighed er også ukendt. Og dog er kærlighed det lys der får os til at glemme frygten. Måske er Frygt bare en illusion, det mørke, der skal opveje lyset, og opretholde balancen. Jeg har set min frygt i øjnene, og jeg er klar over at det jeg engang løb fra, i virkeligheden var mig selv. Jeg løb fra mit hjem, min familie, og mit liv, bare for at opdage at jeg aldrig kunne løbe fra mig selv.

Continue reading...

Jeg lever bag lukkede mure Riv mine mure ned Inden jeg forsvinder helt Dybet trækker i mig Jeg er bange for at blive væk i mit indre Her er intet fred Hvis bare jeg kunne skrige det væk Lade verden vide at den er forkert Jeg er en huleboer af natur Benægter min afhængighed af hverdagens luksus Jeg vil hellere end gerne lade mig skylle væk Skylle væk i drømme utopi I illusioner og falske fortællinger Om en verden af rigtige mennesker Riv mine mure ned De bliver tykkere hver eneste dag Jeg lever alene Her er ingen andre end mig og lydløse skrig Den konstante angst De sorte penselstrøg Jeg har mishandlet solen Lugten af morgenangst breder sig Natten har narret mig Søvnen er ovre Riv mine mure ned

0

Jun 7, 2015

Jun 7, 2015 at 2:47 PM UTC

Sorte penselstrøg

Jeg lever bag lukkede mure Riv mine mure ned Inden jeg forsvinder helt Dybet trækker i mig Jeg er bange for at blive væk i mit indre Her er intet fred Hvis bare jeg kunne skrige det væk Lade verden vide at den er forkert Jeg er en huleboer af natur Benægter min afhængighed af hverdagens luksus Jeg vil hellere end gerne lade mig skylle væk Skylle væk i drømme utopi I illusioner og falske fortællinger Om en verden af rigtige mennesker Riv mine mure ned De bliver tykkere hver eneste dag Jeg lever alene Her er ingen andre end mig og lydløse skrig Den konstante angst De sorte penselstrøg Jeg har mishandlet solen Lugten af morgenangst breder sig Natten har narret mig Søvnen er ovre Riv mine mure ned

Continue reading...

Det eneste jeg vil læse, er dine tanker, men alligevel bladrer jeg videre i bøgerne, æder dem op. Jeg er blevet weekendnarkoman, og din kærlighed er mit stof. Jeg er blevet afhængig. Verden forsvinder under mig, så jeg kan flygte ud over den sorte hinde af kulstof, vi har spredt. Du er lykken i lykkelighed, men jeg er ked af det. Selvom du ikke ved det. For jeg vil have DIG til at være med MIG, jeg vil se på intet. Jeg vil lade være med alt. Jeg ser på dig opgivende. - Over de ting du ikke gør, og ikke siger du vil, Men som jeg i fortabelse af dig, ved at din underbevidsthed kan føle jeg vil have. Du skal kunne mærke mit hjerteslag, slå som 1000 piskesmæld hver gang DU er i nærheden, og ser ind i mine sårede safir-blå øjne og sarte sjæl, Den er kombineret og komponeret af lange klagesange fra alle de mennesker, Der har det svært. Som jeg hjælper, og elsker. Selvom, jeg selv føler mig I underskud af kærlighed, men anderledes. Fra dig. Til mig. Til dig. Fra mig. Vi er samlet, når vi ligger ned, sammen - smilende i solen. En melankolsk drøm. Jeg gør mit liv, til et univers alene. Virkelighed… For ikke at blive fuld med mig selv - over dig, speeder jeg mig selv; med for mange for evigt, forandrede tanker. Du forstår ikke, det er dig. Og kun dig. Min hyldest til den sommer, vi ikke får sammen. For jeg er den, og du er det, som jeg er bange for, forlader mig i efterårets mørke. Jeg ser solen går ned og jeg ser mit maniske humør gøre det samme. Pladserne i de små byer er fyldt med folk, som drikker italiensk rødvin, det kan vi også. Det bliver et sted jeg tager mig og dig tilbage til, når jeg gennemgår min hjerne. Vi var der ikke. Vi kommer ikke sådanne steder. Men hvis du bare så på mig, Så ville du vide, at jeg vil give dig hele min verden, på trods af den er rodet og grim, Og du er smuk og ordentlig. Men vi er ens, med få modsætninger, en symbiose.

0

Mar 13, 2016

Mar 13, 2016 at 12:44 PM UTC

For evigt for mange

Det eneste jeg vil læse, er dine tanker, men alligevel bladrer jeg videre i bøgerne, æder dem op. Jeg er blevet weekendnarkoman, og din kærlighed er mit stof. Jeg er blevet afhængig. Verden forsvinder under mig, så jeg kan flygte ud over den sorte hinde af kulstof, vi har spredt. Du er lykken i lykkelighed, men jeg er ked af det. Selvom du ikke ved det. For jeg vil have DIG til at være med MIG, jeg vil se på intet. Jeg vil lade være med alt. Jeg ser på dig opgivende. - Over de ting du ikke gør, og ikke siger du vil, Men som jeg i fortabelse af dig, ved at din underbevidsthed kan føle jeg vil have. Du skal kunne mærke mit hjerteslag, slå som 1000 piskesmæld hver gang DU er i nærheden, og ser ind i mine sårede safir-blå øjne og sarte sjæl, Den er kombineret og komponeret af lange klagesange fra alle de mennesker, Der har det svært. Som jeg hjælper, og elsker. Selvom, jeg selv føler mig I underskud af kærlighed, men anderledes. Fra dig. Til mig. Til dig. Fra mig. Vi er samlet, når vi ligger ned, sammen - smilende i solen. En melankolsk drøm. Jeg gør mit liv, til et univers alene. Virkelighed… For ikke at blive fuld med mig selv - over dig, speeder jeg mig selv; med for mange for evigt, forandrede tanker. Du forstår ikke, det er dig. Og kun dig. Min hyldest til den sommer, vi ikke får sammen. For jeg er den, og du er det, som jeg er bange for, forlader mig i efterårets mørke. Jeg ser solen går ned og jeg ser mit maniske humør gøre det samme. Pladserne i de små byer er fyldt med folk, som drikker italiensk rødvin, det kan vi også. Det bliver et sted jeg tager mig og dig tilbage til, når jeg gennemgår min hjerne. Vi var der ikke. Vi kommer ikke sådanne steder. Men hvis du bare så på mig, Så ville du vide, at jeg vil give dig hele min verden, på trods af den er rodet og grim, Og du er smuk og ordentlig. Men vi er ens, med få modsætninger, en symbiose.

Continue reading...

Den dag var det som om, at selv himlens blå bebrejdede min eksistens. Regnen faldt anderledes. Det hele var anderledes. Dem. Jeg. Hvem? Jeg tror, at jeg bevægede mig - Sørgede for ikke at se mig tilbage. Ej heller frem. Forpustet, forkommen, forladt. Blå. begyndte jeg at se monstre i spejlet i stedet for under sengen som ja, dengang. Fortroligheder var gemt i gulvsprækkerne, hvilke der viskede historier til væggene om stort og blåt. Om hvordan længere ud, ikke var langt nok. Om at der kun var mig, og at ej heller det var nok. Om at blive afhængig, og hvordan organer skæres. Om hvordan to fingre i halsen og et sind i krig kan romantiseres. Om at samvittigheden bliver for ivrig. At vi skal knuselske alt blåt, at det aldrig bliver blåt nok, at vi en dag nok skal blive væk.

0

Apr 8, 2015

Apr 8, 2015 at 11:50 AM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Den dag var det som om, at selv himlens blå bebrejdede min eksistens. Regnen faldt anderledes. Det hele var anderledes. Dem. Jeg. Hvem? Jeg tror, at jeg bevægede mig - Sørgede for ikke at se mig tilbage. Ej heller frem. Forpustet, forkommen, forladt. Blå. begyndte jeg at se monstre i spejlet i stedet for under sengen som ja, dengang. Fortroligheder var gemt i gulvsprækkerne, hvilke der viskede historier til væggene om stort og blåt. Om hvordan længere ud, ikke var langt nok. Om at der kun var mig, og at ej heller det var nok. Om at blive afhængig, og hvordan organer skæres. Om hvordan to fingre i halsen og et sind i krig kan romantiseres. Om at samvittigheden bliver for ivrig. At vi skal knuselske alt blåt, at det aldrig bliver blåt nok, at vi en dag nok skal blive væk.

Continue reading...

den er ubrydelig med dens aluminiums indpakning har fået gode anmeldelser og stærk opbakning, skærmen lyser op som en håndfuld af stjerner den er så intelligent med dens fire hjerner, måneknapperne skinner, ud i natten og forsvinder. den har potentiale til at blive noget stort potentiale til at vise vej når alt er sort, svært gennemtrængelig og beskyttet med koder, men når barrieren brydes overvældes man af goder, for den er ikke blot endnu et moderne produkt, som vil skubbe dig længere mod selvtugt. - DET ER DEN SAMME TRUMMERUM DAG UD OG DAG IND, ALTID ET TOMRUM ET PÅBEGYNDENDE DELIRIUM, JEG BLIVER TÆNDT OG SLUKKET KLAPPET SAMMEN OG LUKKET VENTER BLOT PÅ AT STIKKET BLIVER TRUKKET, SÅ JEG DAGEN EFTER KAN BLIVE STARTET, TIL EN NY DAG, SOM ER ENSARTET, JEG LADER FRUSTRATIONERNE SYNGE INDEN JEG FÅR SPARKET. JEG BLEV SKABT AF EN GRUND, DER IKKE LÆNGERE EKSITERER MÅLET VAR EN MASKINE, DER ALTID VILLE FUNGERE MIN PROCESSOR KØRER PÅ HØJTRYK OG JEG ER TÆT PÅ AT EKSPLODERE, MIN SOFTWARE ER FORÆLDET OG MIT HUKOMMELSESKORT ER FYLDT MED VIRUS NYE PRODUKTER KØRER MIG RUNDT I MANEGEN OG JEG VIL IKKE MED I DET CIRKUS JEG FRYGTER IKKE AT BLIVE SMIDT UD, JEG VILLE BETRAGTE DET SOM EN GESTUS, LAD MIG NU MÆRKE JEG LEVER, FOR FØRSTE GANG, LAD MINE HØJTALERE SPILLE DEN SIDSTE SANG, FØR JEG BLIVER EN DEL AF DET, DER VAR ENGANG. - En maskine var jeg – en defekt er jeg blevet.

0

Nov 1, 2014

Nov 1, 2014 at 8:07 PM UTC

endnu 1 MODERNE Produkt

den er ubrydelig med dens aluminiums indpakning har fået gode anmeldelser og stærk opbakning, skærmen lyser op som en håndfuld af stjerner den er så intelligent med dens fire hjerner, måneknapperne skinner, ud i natten og forsvinder. den har potentiale til at blive noget stort potentiale til at vise vej når alt er sort, svært gennemtrængelig og beskyttet med koder, men når barrieren brydes overvældes man af goder, for den er ikke blot endnu et moderne produkt, som vil skubbe dig længere mod selvtugt. - DET ER DEN SAMME TRUMMERUM DAG UD OG DAG IND, ALTID ET TOMRUM ET PÅBEGYNDENDE DELIRIUM, JEG BLIVER TÆNDT OG SLUKKET KLAPPET SAMMEN OG LUKKET VENTER BLOT PÅ AT STIKKET BLIVER TRUKKET, SÅ JEG DAGEN EFTER KAN BLIVE STARTET, TIL EN NY DAG, SOM ER ENSARTET, JEG LADER FRUSTRATIONERNE SYNGE INDEN JEG FÅR SPARKET. JEG BLEV SKABT AF EN GRUND, DER IKKE LÆNGERE EKSITERER MÅLET VAR EN MASKINE, DER ALTID VILLE FUNGERE MIN PROCESSOR KØRER PÅ HØJTRYK OG JEG ER TÆT PÅ AT EKSPLODERE, MIN SOFTWARE ER FORÆLDET OG MIT HUKOMMELSESKORT ER FYLDT MED VIRUS NYE PRODUKTER KØRER MIG RUNDT I MANEGEN OG JEG VIL IKKE MED I DET CIRKUS JEG FRYGTER IKKE AT BLIVE SMIDT UD, JEG VILLE BETRAGTE DET SOM EN GESTUS, LAD MIG NU MÆRKE JEG LEVER, FOR FØRSTE GANG, LAD MINE HØJTALERE SPILLE DEN SIDSTE SANG, FØR JEG BLIVER EN DEL AF DET, DER VAR ENGANG. - En maskine var jeg – en defekt er jeg blevet.

Continue reading...

Sort røg og hvide læber, min livløse krop etsmøgstomhed og hende *** siger vi burde forsvinde jeg siger ja vi burde ikke gemme os, men vi er bange for at blive set en stjernespækket himmel cigaretter til deling koldsved på min pande for ingen andre giver det mening, men vi ved bedst jeg føler mig guddommelig, *** behandler mig som noget større jeg tager et hvæs, *** griber fat om mit skridt jeg tantekysser bunden en sidste gang, kaster skoddet og dykker ind i natten. f.b

0

Apr 24, 2014

Apr 24, 2014 at 9:32 AM UTC

Sort røg og hvide læber, min livløse krop etsmøgstomhed og hende *** siger vi burde forsvinde jeg siger ja vi burde ikke gemme os, men vi er bange for at blive set en stjernespækket himmel cigaretter til deling koldsved på min pande for ingen andre giver det mening, men vi ved bedst jeg føler mig guddommelig, *** behandler mig som noget større jeg tager et hvæs, *** griber fat om mit skridt jeg tantekysser bunden en sidste gang, kaster skoddet og dykker ind i natten. f.b

Continue reading...

Jeg gemmer mig bag alt. Her for tiden, er det somom der intet forhæng er, foran mig. Jeg kan kun gemme mig bag mennesker jeg elsker, mange ting er ved at gå op for mig nu. Tingene bliver seriøse. Jeg bliver ældre, uden min egen vilje. Og så dog ja. Jeg vil gerne blive ældre, opleve verden, møde nye artsfæller og musik skal spille forbi mig i en **** Jeg vil være lært. Bekræftet. Elsket, ikke af alle, men af nogen. Men lige nu er jeg ikke den jeg vil være, endu. Lige nu skal jeg gemmes væk fra det skæmmende og tænke frem. Ikke være i nuet som alle andre. Ikke kigge tilbage på de gamle billeder. Kun frem. Kune frem. Kun frem. Jeg er der snart. Jeg består ikke det der ****** Men når lige at hoppe med inden det kører fra mig, mod det hvide, uklare lys. Hent mig. Fra dette skræmmende sted. Læg dig ved siden af mig og sig ingen lyd. Kun dig og dit åndedræt, har jeg brug for. Kun dit nærvær. Kun nærvær. Nærvær. Og gem mig væk.

0

Jan 31, 2015

Jan 31, 2015 at 7:06 AM UTC

Jeg gemmer mig bag alt. Her for tiden, er det somom der intet forhæng er, foran mig. Jeg kan kun gemme mig bag mennesker jeg elsker, mange ting er ved at gå op for mig nu. Tingene bliver seriøse. Jeg bliver ældre, uden min egen vilje. Og så dog ja. Jeg vil gerne blive ældre, opleve verden, møde nye artsfæller og musik skal spille forbi mig i en **** Jeg vil være lært. Bekræftet. Elsket, ikke af alle, men af nogen. Men lige nu er jeg ikke den jeg vil være, endu. Lige nu skal jeg gemmes væk fra det skæmmende og tænke frem. Ikke være i nuet som alle andre. Ikke kigge tilbage på de gamle billeder. Kun frem. Kune frem. Kun frem. Jeg er der snart. Jeg består ikke det der ****** Men når lige at hoppe med inden det kører fra mig, mod det hvide, uklare lys. Hent mig. Fra dette skræmmende sted. Læg dig ved siden af mig og sig ingen lyd. Kun dig og dit åndedræt, har jeg brug for. Kun dit nærvær. Kun nærvær. Nærvær. Og gem mig væk.

Continue reading...

Skruehoved, en skrue løs. Hovedet forskruet, sætter skruen til hovedet, trykker 1, trykker 2. Mit hoved, det troede at det følte sig truet, så nu har jeg skruet det fast, det er skruet på plads, i en **** i en hast, hast...Jeg tror godt du kender det, mit hoved, for du vender det, tænder det og sender det uendelige tanker, jeg vender mit hoved, for mit bryst det vibrere, det mit hjerte der banker. Hjertebanken, blot et bankende hjerte, sender tanker om smerte, sender dem til. Att: til den forkerte. Så vend dig dog om, og gå. nej vent, stå, bliv stående, selvom du er gået, er du ham den gående, ikke ét sted, ét menneske kan få dig til at blive stående!

0

Apr 21, 2019

Apr 21, 2019 at 4:22 PM UTC

Skruehoved, en skrue løs. Hovedet forskruet, sætter skruen til hovedet, trykker 1, trykker 2. Mit hoved, det troede at det følte sig truet, så nu har jeg skruet det fast, det er skruet på plads, i en **** i en hast, hast...Jeg tror godt du kender det, mit hoved, for du vender det, tænder det og sender det uendelige tanker, jeg vender mit hoved, for mit bryst det vibrere, det mit hjerte der banker. Hjertebanken, blot et bankende hjerte, sender tanker om smerte, sender dem til. Att: til den forkerte. Så vend dig dog om, og gå. nej vent, stå, bliv stående, selvom du er gået, er du ham den gående, ikke ét sted, ét menneske kan få dig til at blive stående!

Continue reading...

SÅR DER HELER PÅ LÆBEN, RU HÅNDOVERFLADER OG BEN DER RYSTENDE FORSØGER AT VALSE MENSTURATIONSSMERTER, ØMME MUSKLER OG GRIMME NEGLEBÅND *** SPØRGER OM HVAD DER ER GALT JEG SIGER JEG ER KED AF DET OG GRÆDER *** SIGER HVORFOR OG JEG VED DET IKKE OG HAR PÅ SAMME TID LYST TIL AT SNAKKE MEN JEG SIGER INGENTING OG INTET BRÆNDER MERE I HALSEN END USAGTE ORD MEN DET VED DU VEL IKKE ******* LORTE PSYKOLOG JEG GÅR PÅ EN STI DEN ER 11 OG DER ER INGEN MENNESKER SÅ JEG SÆTTER MIG PÅ EN BÆNK OG JEG TØRRER IHÆRDIGT TÅRERNE VÆK IMENS JEG VRÆLER BANDEORD OG FORSØGER AT HULKE ALLE DÆMONERNE UD SELVOM INTET GIVER POTE OG JEG ER FORDÆRVET INDENI TRÆKKER JEG PÅ SMILEBÅNDET OG SMILEHULLERNE BEGEJSTRER SIG MEN ER DET SÅDAN UNGDOM SKAL FØLES? JEG TAGER UD OM LØRDAGEN FORDI JEG ARBEJDER HVER FREDAG SÅ JEG STJÆLER GLÆDE FRA SØNDAG DEN GLÆDE DER NU FINDES TUNGE ØJENLÅG TEQUILA TILTRÆNGT EFEMERISK LYKKE OG TAKTISK SELVBEDRAGISK LATTER TILFREDSHEDEN ER DER NÆPPE MEN ER JEG GOD NOK NU ELLER HVAD? JEG TAGER HJEM MEN JEG VENTER FØRST PÅ NATBUSSEN ELLER ER DET TOGET ELLER METROEN FØRST EN SMØG JEG BRÆNDER MIG PÅ FINGEREN ALTING ER JO SLØRET FORHELVEDE DET GØR ONDT. JEG FRYSER OG MINE TÆNDER KLAPRER JEG VED IKKE ENGANG HVORDAN JEG FÅR STEGET PÅ VÅGNER DAGEN EFTER SORTE RANDER UNDER ØJNENE OG TØMMERMÆND ER DET HELE DÉT VÆRD? MED KRØLLEDE PENGESEDLER, FINTSKÅRET TOBAK FRA KNÆKKEDE CIGARETTER, OG ET UBRUGT KONDOM I TASKEN GÅR JEG UD MEN LÆGGER FOLK OVERHOVEDET MÆRKE TIL AT JEG GÅR? LUGTEN AF BODEGA SPREDER SIG PÅ GADEN NÅR JEG BEVÆGER MIG PÅ FORTOVET JEG FÅR ET TILTRÆNGENDE KNUS FØR *** LUKKER MIG IND MEN LUKKER JEG OVERHOVEDET HENDE ELLER NOGEN IND? JEG SIDDER VED RADIATOREN DEN ER VARM OG SYMPATISK IKKE SOM DE SKØDELØSE KYS ELLER DEN ANARKISTISKE IDENTITET MEN ER JEG IKKE OKAY NU? JEG KVÆLER DEN KOGENDE KOFFEIN OG KÆFTEN BRÆNDER KU DET BLIVE MERE KAOTISK KU DET? DEN KRUMMEDE VÅDE MEN LUNE CIGARET HÆNGER I MUNDVIGEN JEG TAGER DEN IMELLEM PEGEFINGEREN OG FUCKFINGEREN INHALERER OG PUSTER UD HVAD JEG HÅBER PÅ ER TOMHEDEN INDENI IMENS TÅRERNE UFRIVILLIGT LØBER NED AF KINDERNE HVORNÅR HOLDER DET OP? ER DET STRÆKMÆRKERNE, DET RUNDE ANSIGT, POLLENALLERGIEN, MANGEL PÅ SYMPATI OG PENGE ELLER BARE MIN PERSONLIGHED DÉT DER GØR AT JEG IKKE ER GOD NOK?

0

Mar 12, 2015

Mar 12, 2015 at 4:08 PM UTC

SÅR DER HELER PÅ LÆBEN, RU HÅNDOVERFLADER OG BEN DER RYSTENDE FORSØGER AT VALSE MENSTURATIONSSMERTER, ØMME MUSKLER OG GRIMME NEGLEBÅND *** SPØRGER OM HVAD DER ER GALT JEG SIGER JEG ER KED AF DET OG GRÆDER *** SIGER HVORFOR OG JEG VED DET IKKE OG HAR PÅ SAMME TID LYST TIL AT SNAKKE MEN JEG SIGER INGENTING OG INTET BRÆNDER MERE I HALSEN END USAGTE ORD MEN DET VED DU VEL IKKE ******* LORTE PSYKOLOG JEG GÅR PÅ EN STI DEN ER 11 OG DER ER INGEN MENNESKER SÅ JEG SÆTTER MIG PÅ EN BÆNK OG JEG TØRRER IHÆRDIGT TÅRERNE VÆK IMENS JEG VRÆLER BANDEORD OG FORSØGER AT HULKE ALLE DÆMONERNE UD SELVOM INTET GIVER POTE OG JEG ER FORDÆRVET INDENI TRÆKKER JEG PÅ SMILEBÅNDET OG SMILEHULLERNE BEGEJSTRER SIG MEN ER DET SÅDAN UNGDOM SKAL FØLES? JEG TAGER UD OM LØRDAGEN FORDI JEG ARBEJDER HVER FREDAG SÅ JEG STJÆLER GLÆDE FRA SØNDAG DEN GLÆDE DER NU FINDES TUNGE ØJENLÅG TEQUILA TILTRÆNGT EFEMERISK LYKKE OG TAKTISK SELVBEDRAGISK LATTER TILFREDSHEDEN ER DER NÆPPE MEN ER JEG GOD NOK NU ELLER HVAD? JEG TAGER HJEM MEN JEG VENTER FØRST PÅ NATBUSSEN ELLER ER DET TOGET ELLER METROEN FØRST EN SMØG JEG BRÆNDER MIG PÅ FINGEREN ALTING ER JO SLØRET FORHELVEDE DET GØR ONDT. JEG FRYSER OG MINE TÆNDER KLAPRER JEG VED IKKE ENGANG HVORDAN JEG FÅR STEGET PÅ VÅGNER DAGEN EFTER SORTE RANDER UNDER ØJNENE OG TØMMERMÆND ER DET HELE DÉT VÆRD? MED KRØLLEDE PENGESEDLER, FINTSKÅRET TOBAK FRA KNÆKKEDE CIGARETTER, OG ET UBRUGT KONDOM I TASKEN GÅR JEG UD MEN LÆGGER FOLK OVERHOVEDET MÆRKE TIL AT JEG GÅR? LUGTEN AF BODEGA SPREDER SIG PÅ GADEN NÅR JEG BEVÆGER MIG PÅ FORTOVET JEG FÅR ET TILTRÆNGENDE KNUS FØR *** LUKKER MIG IND MEN LUKKER JEG OVERHOVEDET HENDE ELLER NOGEN IND? JEG SIDDER VED RADIATOREN DEN ER VARM OG SYMPATISK IKKE SOM DE SKØDELØSE KYS ELLER DEN ANARKISTISKE IDENTITET MEN ER JEG IKKE OKAY NU? JEG KVÆLER DEN KOGENDE KOFFEIN OG KÆFTEN BRÆNDER KU DET BLIVE MERE KAOTISK KU DET? DEN KRUMMEDE VÅDE MEN LUNE CIGARET HÆNGER I MUNDVIGEN JEG TAGER DEN IMELLEM PEGEFINGEREN OG FUCKFINGEREN INHALERER OG PUSTER UD HVAD JEG HÅBER PÅ ER TOMHEDEN INDENI IMENS TÅRERNE UFRIVILLIGT LØBER NED AF KINDERNE HVORNÅR HOLDER DET OP? ER DET STRÆKMÆRKERNE, DET RUNDE ANSIGT, POLLENALLERGIEN, MANGEL PÅ SYMPATI OG PENGE ELLER BARE MIN PERSONLIGHED DÉT DER GØR AT JEG IKKE ER GOD NOK?

Continue reading...

Vi har løbet så længe kan vi tage det med ro og for en gangs skyld Lad os være hinanden tro Du er min blomst lad mig være din biolog helt ærligt kvinde Jeg vil høre hvad du tænker på Det kan blive os mod verden du skal ikke være bange lad mig fri dig fra dine tanker Vi kan klare det her sammen Hvad er tid når du er nær mig det står stille i mit hoved siger ikke at vi har travlt men Tiden går hurtigere end jeg troed (f.b)

0

Oct 21, 2015

Oct 21, 2015 at 6:33 PM UTC

Håber du kan(,) C

Vi har løbet så længe kan vi tage det med ro og for en gangs skyld Lad os være hinanden tro Du er min blomst lad mig være din biolog helt ærligt kvinde Jeg vil høre hvad du tænker på Det kan blive os mod verden du skal ikke være bange lad mig fri dig fra dine tanker Vi kan klare det her sammen Hvad er tid når du er nær mig det står stille i mit hoved siger ikke at vi har travlt men Tiden går hurtigere end jeg troed (f.b)

Continue reading...

For første gang i lang tid kan jeg lytte til en sørgelig sang, uden at blive trist. For selv de værste ting synes ikke så slemme lige nu. Og det blæser, men vinden er ikke kold.

0

Jun 7, 2016

Jun 7, 2016 at 2:12 PM UTC

For første gang i lang tid kan jeg lytte til en sørgelig sang, uden at blive trist. For selv de værste ting synes ikke så slemme lige nu. Og det blæser, men vinden er ikke kold.

Continue reading...

Jeg bad dig om at blive Og det gjorde du skam også Men kun som sølle spor på min krop Duften af lædersæderne i din Mercedes ligger som streger af ****** under min næse, og påvirker mig ligeså Din vrede har bosat sig under mine negle Skoven du boede ved, har efterladt grene i mine luftveje Og sprækkerne på mine læber er den tvivl der opstod hos dig, da du forlod mig

0

Oct 13, 2014

Oct 13, 2014 at 5:41 AM UTC

frederikke-hyldgaard

Jeg bad dig om at blive Og det gjorde du skam også Men kun som sølle spor på min krop Duften af lædersæderne i din Mercedes ligger som streger af ****** under min næse, og påvirker mig ligeså Din vrede har bosat sig under mine negle Skoven du boede ved, har efterladt grene i mine luftveje Og sprækkerne på mine læber er den tvivl der opstod hos dig, da du forlod mig

Continue reading...

I mit livs sommer er jeg Midnatsdans på køkkengulvet med fars dyre hvidvin. Anonyme beskeder til smukke ansigter. Stress med aflevering; mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag. Smuglede smil til usunde sataner med lidt for rodet hår og hoved. Sparring på cigaretter. Færdigbag da alt andet er for ekstravagant. Iskold øl på brandvarm asfalt, og brandvarme blik til iskolde drenge. Meterlange køer, men hver en krone værd. Togkonsulent med en gave til dig på 750 kr. , og derefter en halv time for sent på arbejdet. Uventede komplimenter fra uventede mennesker, og uventede oplevelser på uventede tider. I mit livs vinter lever jeg ånder lidt for ivrigt efter pauser. Neglelak som krakelerer i kanterne efter blot en dag. Dage uden at se solen selvom solen er evigt eksisterende på himlen. Køber ikke koncertbilletten, fordi muligheden jo nok opstår en anden gang. Støv som har permanent bopæl i hjørnet, og ridsen tværs over computeren som er kommet for at blive. Lampen uden pæren og pæren med blåt skær. Mangel på sokker. Sætninger man fortryder, ligesåvel som sætninger man ønsker man havde indført. Mangel på søvn, tid og mad i køleskabet. Kendskab til hemmeligheder, som er hemmeligt at man har kendskab til. Og alt-alt-alt for mange valg at træffe og truffe.

0

Jan 25, 2015

Jan 25, 2015 at 2:55 PM UTC

I mit livs sommer

I mit livs sommer er jeg Midnatsdans på køkkengulvet med fars dyre hvidvin. Anonyme beskeder til smukke ansigter. Stress med aflevering; mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag. Smuglede smil til usunde sataner med lidt for rodet hår og hoved. Sparring på cigaretter. Færdigbag da alt andet er for ekstravagant. Iskold øl på brandvarm asfalt, og brandvarme blik til iskolde drenge. Meterlange køer, men hver en krone værd. Togkonsulent med en gave til dig på 750 kr. , og derefter en halv time for sent på arbejdet. Uventede komplimenter fra uventede mennesker, og uventede oplevelser på uventede tider. I mit livs vinter lever jeg ånder lidt for ivrigt efter pauser. Neglelak som krakelerer i kanterne efter blot en dag. Dage uden at se solen selvom solen er evigt eksisterende på himlen. Køber ikke koncertbilletten, fordi muligheden jo nok opstår en anden gang. Støv som har permanent bopæl i hjørnet, og ridsen tværs over computeren som er kommet for at blive. Lampen uden pæren og pæren med blåt skær. Mangel på sokker. Sætninger man fortryder, ligesåvel som sætninger man ønsker man havde indført. Mangel på søvn, tid og mad i køleskabet. Kendskab til hemmeligheder, som er hemmeligt at man har kendskab til. Og alt-alt-alt for mange valg at træffe og truffe.

Continue reading...

jeg faldt (for dig) en aften i december lige ned i dine arme, faldt jeg og luften føltes ikke længere helt så kold. vi så hinanden i øjnene lidt for længe til at vi to bare kunne være venner, og jeg vidste at du var den jeg skulle drikke sød kaffe og plukke solsikker med. men nu er jeg faldet over min kærlighed og over mig selv og mit sikkerhedsnet af dig er borte jeg forstår ikke hvad det var der var så forkert ved det jeg gjorde så jeg er holdt op med at spørge og renser desperat mit hjerte i sprit for at det ikke skal blive betændt men i mit indre brænder dog et håb om at vi vil mødes igen en aften i december og vi vil se hinanden i øjnene lidt for længe til det kan være forbi og du vil falde (for mig) på ny

0

Sep 1, 2014

Sep 1, 2014 at 6:05 AM UTC

emilie-s-jensen

en aften i december

jeg faldt (for dig) en aften i december lige ned i dine arme, faldt jeg og luften føltes ikke længere helt så kold. vi så hinanden i øjnene lidt for længe til at vi to bare kunne være venner, og jeg vidste at du var den jeg skulle drikke sød kaffe og plukke solsikker med. men nu er jeg faldet over min kærlighed og over mig selv og mit sikkerhedsnet af dig er borte jeg forstår ikke hvad det var der var så forkert ved det jeg gjorde så jeg er holdt op med at spørge og renser desperat mit hjerte i sprit for at det ikke skal blive betændt men i mit indre brænder dog et håb om at vi vil mødes igen en aften i december og vi vil se hinanden i øjnene lidt for længe til det kan være forbi og du vil falde (for mig) på ny

Continue reading...

drømmen om storbyslivet og drømmen om **** mareridt om landsbylivet og mareridt om hvile det var sådan jeg havde forestillet mig det livet i byen versus livet i landet min forestilling var korrekt i starten nyt hjem, ny hverdag, nye bekendtskaber jeg faldt på plads, jeg etablerede mig, jeg integrerede mig jeg blev det menneske jeg ikke ville være det menneske der altid er forjaget det menneske der ikke har tid til at smile til folk på gaden det menneske der ikke kan andet end at smalltalke jeg blev det menneske jeg ikke ville være endelig opdager jeg denne forvandling af mig selv jeg husker, hvem jeg var engang jeg husker de stille morgener, med den friske luft jeg husker gåtur med mine forældres labrador jeg husker roen jeg husker smilene jeg husker minder jeg savner jeg holder disse minder i live jeg bliver mindet om dem ofte specielt når jeg har de dårlige dage når jeg så tilbringer tid med mine home-girls da opdager jeg, at det er der jeg har gemt dem alle minderne vi deler, alle minderne om drømmene disse er splittet mellem personer fra landsbylivet personer der kender mig fra mit gamle liv disse personer søger jeg til på dårlige dage for jeg blev det menneske jeg ikke ville være nye bekendtskaber forsøger at forstå mine minder og omvendt forsøger jeg at forstå deres men det kan aldrig blive det samme for vi har levet forskellige liv før vi mødtes og forståelsen vil derfor aldrig være fuldendt man kan snakke om her og nu begivenheder og forsøge at skabe fælles minder der kan snøre os sammen som et spindelvæv eller et ekstra sikkerhedsnet men nye bekendtskaber vil forevig og altid minde mig om den jeg engang var og den jeg er blevet for jeg er blevet det menneske jeg ikke ville være (Marolle)

0

May 13, 2015

May 13, 2015 at 4:23 PM UTC

drømmen om storbyslivet og drømmen om **** mareridt om landsbylivet og mareridt om hvile det var sådan jeg havde forestillet mig det livet i byen versus livet i landet min forestilling var korrekt i starten nyt hjem, ny hverdag, nye bekendtskaber jeg faldt på plads, jeg etablerede mig, jeg integrerede mig jeg blev det menneske jeg ikke ville være det menneske der altid er forjaget det menneske der ikke har tid til at smile til folk på gaden det menneske der ikke kan andet end at smalltalke jeg blev det menneske jeg ikke ville være endelig opdager jeg denne forvandling af mig selv jeg husker, hvem jeg var engang jeg husker de stille morgener, med den friske luft jeg husker gåtur med mine forældres labrador jeg husker roen jeg husker smilene jeg husker minder jeg savner jeg holder disse minder i live jeg bliver mindet om dem ofte specielt når jeg har de dårlige dage når jeg så tilbringer tid med mine home-girls da opdager jeg, at det er der jeg har gemt dem alle minderne vi deler, alle minderne om drømmene disse er splittet mellem personer fra landsbylivet personer der kender mig fra mit gamle liv disse personer søger jeg til på dårlige dage for jeg blev det menneske jeg ikke ville være nye bekendtskaber forsøger at forstå mine minder og omvendt forsøger jeg at forstå deres men det kan aldrig blive det samme for vi har levet forskellige liv før vi mødtes og forståelsen vil derfor aldrig være fuldendt man kan snakke om her og nu begivenheder og forsøge at skabe fælles minder der kan snøre os sammen som et spindelvæv eller et ekstra sikkerhedsnet men nye bekendtskaber vil forevig og altid minde mig om den jeg engang var og den jeg er blevet for jeg er blevet det menneske jeg ikke ville være (Marolle)

Continue reading...

og han lovede mig at hvis jeg rørte ham ville jeg blive såret men jeg var ligeglad fordi selvom han var knust glas omfavnede jeg ham og lod hans uperfekte skår stikke hul i min snehvide uskyldige hud og da han forlod mig tog han sine sylespidse kanter med og jeg stod tilbage gennemhullet blødende og helt helt alene

0

Oct 1, 2014

Oct 1, 2014 at 12:50 PM UTC

kloge drenge pt II

og han lovede mig at hvis jeg rørte ham ville jeg blive såret men jeg var ligeglad fordi selvom han var knust glas omfavnede jeg ham og lod hans uperfekte skår stikke hul i min snehvide uskyldige hud og da han forlod mig tog han sine sylespidse kanter med og jeg stod tilbage gennemhullet blødende og helt helt alene

Continue reading...

vi bevæger os som tangplanter i saltvand og vi kysser livets udstrakte hænder og fortæller de andres historier vi er dem der ikke er normale og jeg gør det gerne om igen hver eneste dag jeg vil blive ved med at fortælle de andres historier og kysse de udstrakte hænder der troede på min skabagtighed

0

Feb 2, 2015

Feb 2, 2015 at 6:19 PM UTC

emilie-s-jensen

vi er ikke normale

vi bevæger os som tangplanter i saltvand og vi kysser livets udstrakte hænder og fortæller de andres historier vi er dem der ikke er normale og jeg gør det gerne om igen hver eneste dag jeg vil blive ved med at fortælle de andres historier og kysse de udstrakte hænder der troede på min skabagtighed

Continue reading...

Jeg frygter fremtiden, at fortidens spor, der er i dag er altafgørende alt vi gør er at kæmpe for at eksistere. Smagen af verden ændrer sig, og hvor skal jeg gå hen? Weekendens distraktioner bliver en inhibitor der holder fast i glasøjne og naivitet. Jorden er sort og jeg ser mine organer blive gennemboret af snefnuggene, der falder. Tankeløst. I et splitsekund, forstår jeg uvisheden, om måske aldrig at møde dig. Mit hjerte falder ud, og lander i dine hænder. Ud af min blodsprængte øjenkrog skimter jeg kaffen. Jeg kan se mine lunger punktere og skyerne kommer nærmere, og jeg ser det falde, nattens blod eller din sjæl? og orkesterets toner spiller kærlighed under min hud, men intet kan jeg mærke. Jeg smadrer min hånd Et antiklimaks af ferskenhud og fløjlstårer. Når du siger mit navn vokser der universer på min krop "månen er død" flyder det ud af din mund og intet kan jeg stille op. Man skulle have været barn af en anden tid.

0

Jan 3, 2015

Jan 3, 2015 at 2:30 PM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Jeg frygter fremtiden, at fortidens spor, der er i dag er altafgørende alt vi gør er at kæmpe for at eksistere. Smagen af verden ændrer sig, og hvor skal jeg gå hen? Weekendens distraktioner bliver en inhibitor der holder fast i glasøjne og naivitet. Jorden er sort og jeg ser mine organer blive gennemboret af snefnuggene, der falder. Tankeløst. I et splitsekund, forstår jeg uvisheden, om måske aldrig at møde dig. Mit hjerte falder ud, og lander i dine hænder. Ud af min blodsprængte øjenkrog skimter jeg kaffen. Jeg kan se mine lunger punktere og skyerne kommer nærmere, og jeg ser det falde, nattens blod eller din sjæl? og orkesterets toner spiller kærlighed under min hud, men intet kan jeg mærke. Jeg smadrer min hånd Et antiklimaks af ferskenhud og fløjlstårer. Når du siger mit navn vokser der universer på min krop "månen er død" flyder det ud af din mund og intet kan jeg stille op. Man skulle have været barn af en anden tid.

Continue reading...