Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"kop" poems
shrek is beck deck is smeck get top decked by the kripp or u wont get any dipp slip slop drip drop kip kop hippity hoppity hood goes the clock tick tock the mouse ran up the wall and died rest in pizza
0
May 14, 2015
May 14, 2015 at 8:19 AM UTC
shrek
My hart klop groen vir groei en ander goed en pomp van hormone en suurtof ryke bloed dit was liefde met eerste oog opslag dis net jammer my oe staar blind teen die mes in jou hand wat op my kaal rug wag. Dis 'n gan an soort klop die go-ahead van my kop die alles sal reg wees in jou glimlag jou oe die mandaat van 'n regte terg gees. en ek gaan vir die groen en silwer en goud, vir al die goeie goed vir die land sonder fout. Maar my hart is die Andries Hendrik Potgieter van my boere bloed wat waarsku teen jou met alle moed. My heldersiende hartklop wat my weg probeer lei van nog 'n ou grappie en nog 'n bietjie seerkry. Nou klop hy rooi hy klop bloed hy klop stop. Maar soos 'n GP kar vermy ek die tekens in my haas vir jou mond. Voel die lem deur my ribbes gly dood, nog voor die grond. en my hart, wil lag, maar skree verwoed. Nou kook die boerebloed! Jou simpel, jou wetter jou bogsnuiter kind! Snou my hart my toe, nou is hy stil en gee my die silent treatment.
0
Jun 17, 2014
Jun 17, 2014 at 6:18 PM UTC
Rooi lig liefde
ek het iemand nodig om namens my te bid, te pleit my gebede val soos ouds op dowe ore ongehoor ek voel oud en alleen uit gesmyt ek het nou op gehou pm te glo ek kan toor ek het ver geval en seer gekry ek het op gegee op my my kop en my lyf probeer mekaar so ver moontlik vermy weereens het ek myself verloor ek is te moeg om op te staan om weer te begin soek ek is bang vir die kry, die kruis verhoor ek voel teen gekant en vervloek ek is niks nie anyways
0
Jul 8, 2015
Jul 8, 2015 at 12:02 AM UTC
my tattoo
Back of the net, A collective roar Of instant joy, Lets get one more. We need the points To stay on top. So keep on chanting in the Spion Kop. Four wins on the trot, lets make it 5. We'll bring this city of Liverpool alive. It's now or never, We're almost there. This is the last game, This is our year. 45 minutes to go, Then the season ends. Go tell your neighbours, Go tell your friends. Join in with the chorus, Join in with the song, We are Liverpool, We are back, Right where we belong.
0
Dec 3, 2016
Dec 3, 2016 at 7:55 AM UTC
Champions
Teen die hange van die berge-nag Speel die donker op die ligte sag Die kalm daal op die chaos-stad Van klank en mense op elke kronkel pad Dit voer jou mee in 'n sterre mat In skoon lug met 'n oop kop Kan gedagtes net vloei en skrop Aan dinge wat is en kom Aan mens wees, goed en krom Aan die eenvoud en dit wat verstom Woorde lê in 'n niks-wees dwaal Dis rou, dit is maar net  -  dis kaal Net om die stemme wat skree te verlos Dinge wat 'n uitlaat soek in die kosmos Dit het ink gevind, soos vuur in fynbos
0
Jul 12, 2016
Jul 12, 2016 at 4:53 AM UTC
Berge in die nag
Die ou kniee knak en kraak en maak geraas , maar sal sukkel-sukkel teen die rand hou om jou te dra. **** *** ek kriekbeen, in die laatnag na jou vra. My ribbes is marimbas, uitgehonger vir die hokmaak van 'n antieke snaardrom hart. Wat nou met mening elke been se noot raak slaan en hammer asof opnuut gevorm en gespeen. En tog die kop raas soos basyn geskal en bomval, want binne woed die stryd van goed teen kwaad. Ek speel vir jou 'n simfonie: Die lirieke dalk af, maar tog op maat. Ag ek's sommer simpel, dis die liefde wat so praat...
0
Sep 5, 2014
Sep 5, 2014 at 7:14 PM UTC
Simfonie (Vir Snoekie)
Cop A Nop Yop O U Dop E Cop I Pop Hop E Rop I-top? Mop U cop hop E A Sop I E rop Top hop A Nop Yop o u Top Hop I nop kop
0
Nov 24, 2014
Nov 24, 2014 at 8:51 AM UTC
My Boss and I Invented Our Own Language
Vanaand vou ek my snoesig toe in die soet-droom blou lug iewers tussen die maan en die sterre... en as die liggies my pla trek ek weer, soos kleintyd, die duvet oor my kop en verbeel myself dat jy en jou honger hande nie in die werled bestaan nie!! Ek kruip dan in die sagte plekkies van ontstuimige oseane... so tussen deur die nate van die brekende golwe... en le terug as die trek van moegheid my kom haal... en terwyl die vloeiende satyn my wange streel... maak ek my oe toe en glimlag
0
Nov 11, 2013
Nov 11, 2013 at 3:38 PM UTC
Onder die duvet
The two boys. Of course, they know. But all they do is laugh. At the players. At the tackles. At the appeals. And everything else. Mother. Always the one who sympathizes. If the Reds are up by two. "Oh, I pity the opposition. May they score one." She says. "Awh, MUM?!" Same goes with the eldest. It would make it more intense. She thinks. Me thinks, I should pray for a cleansheet. Hah! The two blabbering baboons. Knows nothing. Gives running commentaries. Predicts that the others win the match. Such support I get. The next one is a Kop in the making. I-am-darn-proud. The lil one thinks Ozil is good looking. -_- -Doey
0
Dec 6, 2014
Dec 6, 2014 at 1:36 AM UTC
The Addams family and the Liverpool match.
Ek die lieplapper Fladder in die wind Soos ń herfs betaste blaar Wat in die dwarrelwinde Tolbos en die reels Van swaartekrag verag My kop is op ń blok gesit Soos die twee vir ń stywers Wat inner kompaste volg Na waar die hart mag lei Sterk oppad na iewers Maar word deur nikse En nerense verlydelik gefly My V formasie vervorm , vlieg vêr vooruit Tot waar ek sig verloor Van veilige jolheid. Ek verkoop my vryvlieg siel Aan die voëlwip en sy wag Onbewus van die somer Wat oor die waters op my wag. Ekt my siel verkoop aan Die winterson... Prysgegee, môre se geluk Die stofwolk op die Horison Môre trap jy oor my Windverstrooide oorblyfsels En neurie ń afskeidslied In jou binnenste. Jy koester dalk ń traan Of twee. Vir die gees van ń herfsblaar lieplapper Wat in selfverwyt besterwe
0
Apr 29, 2014
Apr 29, 2014 at 8:09 PM UTC
Lieplappers in die herfs
Ons gaan weer oor die Alfabet , numeries , strategies Ń sikliese seerkry storie. Dieselfde -tagoniste herhaal En haal mekaar aan , produkte Van verandering , ja altyd Anders. Maar so vervlaks Eenders soos kop teen- Kop in een mus. Herhaal die verhaal my beursie Is lig en die lig is te skerp en Die lug is te droog , maar ek kla nie Ek vra nie vra nie. My hart weet hy begeer Net. Nie vir A nie Nie vir F nie Nie vir my nie. Wat jy kort is- Nie altyd wat jy kry nie. En wat ek kry... Is verseker nie Jy nie.
0
May 24, 2014
May 24, 2014 at 3:09 PM UTC
Alweer vir jou
Kaffen er varm og duften er velkendt når den rammer mine sanser. Åbner op for den velkendte smag, som jeg snart smager. Når kaffen er varm, møder jeg måske lidt flere minder end hvis den var kold. For når den er kold, så er vi gået, og samtalen og tankestrømmen er som regel forbi. Når kaffen er varm går samtalen mellem dig og mig, eller dig og hende eller ham på velsmurte skinner og solen skinner måske i øjeblikket, og glæden stråler ud af dine vintertrætte øjne, og jeg ser det. Vi smiler. Vi er glade. Måske endda lykkelige, lige der i øjeblikket. Enten med selvskab af dig, ellers sidder jeg alene med den varme kop mellem mine skrøbelige hænder, som er trætte efter dagens forhindringer, som jeg har måtte stå imod. Måske tænker jeg for meget. Jeg svæver mellem mælkeskum og varme bønner, væk fra det der gemmer sig bag ruden, som dugger til af varmen fra min nu varme krop mod vinduskammen. Jeg lader dem strømme, tankerne, lader dem svæve som om de flygtede fra det kolde vejr mod varmere lande. Dagens, ugens eller månedens ophobninger af forvirrede, glade, vrede og småligegyldige tanker. Det er små øjeblikke som denne hvor jeg ser at de travle øjeblikke er der for mange af. Fordi om lidt er kaffen kold, og snart kalder hverdagen igen. Tiden går, kaffen er kold, og snart er der kun kaffemærker af den tidligere varme kaffe tilbage.
0
Feb 22, 2016
Feb 22, 2016 at 2:28 PM UTC
Glæden ved de små øjeblikke
og pludselig sidder du pakket ind i +5 dyner og burde egentlig ikke fryse, men der er så fandens koldt over det hele. laver flere liter te for at få det bedre men hælder kop efter kop ud i vasken, for bare lugten giver dig brækfornemmelser. modern family er ikke så sjovt længere og de eneste sange der får lov at spille færdigt er dem han linkede til dig. hans ******* musiksmag ramte plet hver gang. du kan ikke finde ud af om smerten mellem dine ribben er pga den halve flaske tequila du formådede at hælde ned i går eller om det bare skyldes de ord han sagde og hvor let han havde ved at droppe alt det han selv havde været med til at bygge op. du er ikke sikker på om han lagde mærke til dig da du løb gennem byen med en veninde i hånden og prøvede alt hvad du overhovedet kunne for ikke at lade ham se dig græde. du ved bare at lige nu gør det hele ondt og du tør ikke bevæge dig uden for din dør i frygt for at se dem sammen - han har jo tydeligvis ikke noget problem med at vise hende frem foran dig - end ikke på din egen fødselsdag. tillykke. du sidder i stedet i din dobbeltseng hvor jeres kroppe for første gang kolliderede. og du kan ikke slippe for det uanset hvad du gør. stryger tændstikker, for forhelvede, hvor ville det være let bare at lade det hele brænde væk. du vil bare væk. jeg vil bare så gerne væk.
0
Dec 6, 2014
Dec 6, 2014 at 6:52 AM UTC
Untitled
jeg vågner her på mit yndlings sted badet i morgensol og kan dufte resterne af chanel og rødvinen fra i går og hjemmebagte boller og nymalet kaffe til at starte dagen på jeg kan høre dig grine i køkkenet og den ring af ætsende syre der havde dannet sig om mit hjerte forsvinder som var du helende medicin følelsesløs havde jeg været så længe at jeg helt havde glemt hvordan det var at føle og hvorfor det jeg føler lige er for dig ved jeg ikke men lige nu er det okay ikke at vide og bare nyde for det er så ubegribeligt men det er okay så jeg lukker øjnene og sover ubesværet videre mens lyden og følelsen af dig og dit dyrebare nærvær svæver hen over mig som en beskyttende skygge og snart vil vi drikke dagens første kop kaffe på terrassen og det hele vil stadig forekomme mig så ubegribeligt ... men det er okay så længe du er her
0
Oct 13, 2014
Oct 13, 2014 at 7:02 PM UTC
ubegribeligt
Med falske dage som disse dage så kan min krop virkelig blive tom og hovede fyldt. Med hverdage som varer for evigt, og lørdage som forsvinder hurtigere end drenge om morgenen. Grå trøjer som krammer kroppen imens du lytter til ord du ikke forstår, og du aner ikke hvad der foregår. Passion er en illusion og syntom på ambition og på livet er der en definition og konklusion siger folk med mapper og trætte nethinder mine hænder ligger sig op ad mine kinder Trætte som mine små imødekommende øre som snart lukker sig så de slipper for at høre. Nogle mennesker lever bare fordi de er vant til det. De gør dem selv vant til vaner der former deres verden. Det fylder dine uger med falske dage, giver dig en hentydning af en verden af vaner og uskrevne regler; om at være som folk ser dig. om at være som de folk du ser. Giver dig falske dage. Men i dag, med en kold kop kaffe fra i morges og bare tæer, så sætter jeg mig under mit vindue i loftet og kigger op. Falskedage er en advarsel. En hentydning til at løbe efter bussen og stå af når du har talt til sekshundrede. Til at gøre dagen ægte og elske den. Min kaffe er kold, men det gør ikke spor fordi når jeg sidder her og tænker over falske dage og verdner af vaner, så ved jeg at passion er ægte og jeg har det i min verden. Alt er sgu ikke så slemt alligevel
0
Feb 1, 2016
Feb 1, 2016 at 10:55 AM UTC
Falske dage
Remember how **** of Utin did the 'Faux Pandemic' political theater, saying and doing the opposite of what he knew to be true, in order to **** as many handicapped, elderly, autistic, developmentally disabled, long-term hospital and nursing home attendees, diffabled, etc., as he could, a eugenics pogrom to steal their SS, 'cause the repubs couldn't get that done politically for decades?; oh yeah, it's still going on. 'Oh well, here we go again', now he's heading up this lame conspiracy, they're all terrorists, and should be prosecuted as such, will you?
0
Jan 15, 2021
Jan 15, 2021 at 2:38 AM UTC
Purposely Not Prevented Kop Killing Seditionist Insurrectionist Konspiracy Of 1-6-21
Ini stilte vani nag Terwyl di krieke sing Fluister die slang Dus ju laastes in ju eigene bed Hy fluister direk na my vrees Vrees onbeskryfbare vrees X vul hu my kop di spanning neem Hu verlang x vanaand vi ju Soos woestyn na water X ken my waarheid X staan op my waarheid Ma huveel struikelblokke voor da kom Huveel spanning n gedagtes voor redding My redder vertrou x op Tot my laaste Amen
0
Oct 25, 2017
Oct 25, 2017 at 3:10 AM UTC
2017.10.24
En varm væske i en brunrød farve Næsten usynelig varm luft stiger til vejrs Et lidt for gennemblødt lidt for brugt tebrev flyder rund I bunden af den limegrønne kop Snart begynder de små korn at flyde Flyde ud af en mør og næsten ødelagt pose af tyndt papir Først rundt i det lunkne snart kolde vand Derefter vil det samle sig på bunden i en lille bunke Når den bliver for kedelig ender det I den gamle rustne og lidt for lille håndvask i kolonihavens køkken
0
Feb 22, 2015
Feb 22, 2015 at 11:23 AM UTC
Tetid
My liefste mens My beminde Jy. Jy is n meesterstuk. Jy is digkuns, jy is melodie Jy is ink en papier en woorde Jy is n kaleidoskoop in anatomie. Jou mond is my kompas As my kop verdwaal Gerroes en deur die wind verweer Kan jou sagte woorde my veilig laat huistoe terugkeer. Jou hare, watervalle oor die skatkamers Waar ek my geheime neerle Van fluisters in die donker Tot hardop liefde opse. Dat ek myself aan jou mag gee My swaar, my lig, my heimwee My gister, my more, my vandag. My geslote deure, my trane, my glimlag. Jou hande is sleutels wat my kamers oopsluit En oor my gly soos water oor rante Om hoeke om draaie My sirkels, my vierkante My donker steugies en oop plaaspaaie. Jou oe is die verlede, die toekoms en nou En as jy lag sien ek padkaarte in hulle oopvou Wat lei na orals en nerens Na die sterre En na onthou. Jou bors is my vesting. My kaggel, my lig, my beskerming Waar ek veilig my hart kan hou Om saam met jou dans Op die ritme van vetrou. My liefste mens, my beminde Jy is sterre oe en oop-oog droom Jou glimlag breek, vee weg en maak skoon. Jy maak die storm in my rustig. Jy is die vrede na die reen... Jy is my virewig
0
Jul 4, 2021
Jul 4, 2021 at 2:54 PM UTC
Jy
Jy beweer ek oordink dit. Jy beweer my kop loop raas. Jy **** stilte sal my goed doen, Maar ek vergaan; gaan staan In die plek van die woorde Wat jy te bang is om te uiter... Te bang WAS om te uiter. En nou is dit te laat. Woorde verlang na uitlating En ek, ek verlang na woorde, maar jou belydenis-sku geaardheid Het geweier om beide aan te raak. N hart kan leer om lief te hê, Maar jou stilte het sy sê gesê.
0
Nov 30, 2017
Nov 30, 2017 at 2:16 AM UTC
Sênnet
met nat oë en stem rasper-hees sal sy my eers met kaneel en gemmer genees met swaar lyf en kop wat klop salf sy my eers met heuningwoorde gesond en wanneer die lewe my hoogtak-drome snoei bewerk sy my sodat ek opnuut kan groei met die seer wat nog so rou in haar talm bid sy eers die onrus in my kalm en ek weet saans ween en woed onverbiddelike storms in haar gemoed en dan soggens uitgespoel en broos is sy nooit te swak om haar kroos eersmaal te troos vir speelgrond wond of hart wat breek terwyl daar dubbeltjies soveel dieper in haar insteek die plooikuiltjies waar daar gedurig riviere deurgeloop het vir elke afvlerkkind die lyntjies waar sy op die mooiste wyse haarself met ander verbind waar sy soveel ander se seer verberg ten spyte van alles wat dit van haar verg hier sit ek stil en verwonder my aan Ma se halfweghuis hart wat altyd oopbly
0
Jan 5, 2018
Jan 5, 2018 at 7:54 AM UTC
mamma
poesi som noget materielt observationer og relfeksioner og opdigtning vi lever i den anden dimension på papiret; i teorien hvor er aktualiteten? i rummet? på værelset? håndholdt minde tekstuel reference og tekstilfabrikering mødet mellem individualisme og nihilisme over en kop kaffe jeg er ikke sikker på, om jeg forstår vi skal bare væk lige om lidt lyden af tastaturet udprint, sort på hvidt en realitet - eller hvad? meta-plan usvarligt
0
Jan 27, 2016
Jan 27, 2016 at 8:24 AM UTC
i den anden dimension
De zon straalt met een schitterende schijn, door een raam half geopend Illusies van hoop en een nieuwe start brengt zij onvermijdelijk met zich mee Illusies onvermijdelijk doorprikt tegen het einde van de dag, wanneer de wanhoop en het gemis weer *** lelijke kop opsteken Doch ook is er de hoop, de wens dat deze dag anders zijn zal De hoop, de wens dat de wind alle zelf-medelijden en onlust als te lang ongeroerd gelaten stof opneemt en... en wegblaast door de bladeren van de klimop wegblaast naar de schitterend schijnende zon
0
Aug 15, 2019
Aug 15, 2019 at 12:52 PM UTC
Wegblazen
As I walk out of my door A clichéd cacophony of birdsong Surrounds me with beauty And uplifts my soul. Yet we humans too love to sing And play those instruments: Creating lullabies, arias, symphonies, Serenades and rock and roll shows. To name but a few. Angelic choirs in lofty minsters, Lifting us up to the stars, Embracing God in Heaven. Heavy metal bands Thrashing out thunder In stadia seething with singing fans. Brass bands too: trumpeting and rumpeting In a crescendo of sound. Hear those trembling triangles and sublime wind chimes. Feel those bouncing drums. Twanging, sweeping, swooning Plucking, soaring, crying Guitar. Tinkling pianos and weeping violins. Whole orchestras of mind-blowing sound, Welsh rugby crowds And the Liverpool Kop. Magical music: From spiritually haunting To simply getting laid. Bringing out the animal in us: Passion and desire Raw emotion Or else the supernatural Ethereal skyscapes Sometimes sheer dread And horror. Watch any good film: The musical score is everything: “Star Wars”, “Gone with the Wind”, ****** “Battlestar Gallactica”, “Ben Hur”… Beethoven, Mozart, The Beatles The Stones, Queen, Genesis… So much to love Chuck Berry and Elvis Rocking and rolling and reeling And stealing our minds away. So let’s get singing And dancing And banging those drums, Flexing our plectrums To make one helluva Noise. Let that magical music play For Ever. Paul Butters © PB 10\4\2020.
0
Apr 10, 2020
Apr 10, 2020 at 6:47 AM UTC
Magical Music
Ik heb een onrust in me die moeilijk te plaatsen is Nog in mijn hoofd, nog in een hokje Het is niet de goede soort onrust waar je bezig van raakt Het is de onrust van drie dagen niet snijden, vijf dagen normaal eten en vijf dagen niets in de buurt hebben om mezelf mee te beschadigen Ik kan niet stil zitten, heb continu de drang om iets de doen Mijn armen tintelen en schreeuwen bijna om bloed Ik loop vaak te ijsberen, loop het mooie voorbij En ja ik geniet, maar het is zo'n chaos in mijn kop Ik ben op en ik kan niet verder meer, maar met deze drang blijf ik lopen Je zou kunnen zeggen dat ik de scherpe pijn van een mes tegen mijn huid mis Je zou kunnen zeggen dat de aansteker, lucifer en sigaret vriendelijk en verzachtend van aard zijn Daar komt mijn zieke kant naar boven In deze paar dagen is mijn zieke kant vaker aan de oppervlakte verschenen dan de echte Anne Ik weet niet *** ik dit stop zonder bloed en zonder pijn Ik weet niet *** ik leven moet En nu?
0
Jul 23, 2019
Jul 23, 2019 at 3:24 PM UTC
En nu?