Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
nana nilsson Feb 2015
bitter kaffe, salte tårer, rodet værelse, rodede tanker, sprukne læber, en ufortjent karakter, nøgne træer, nøgne kroppe, ****** musik, adskillige vabler, lykkeønskninger fra nogle bekendte, manglede lykkeønskninger fra nogle venner, udspilede øjne, tunge øjenlåg, forsvundet hårnåle, krakeleret neglelak, kortvarig latter, kortvarig solskin, lektier jeg ikke fik lavet, fladt baghjul, velbehag, ubehag, løbende sminke, ukomfortable kram, ulovlig film-streaming, længsel, oprigtige smil, påtagede smil, ubesvarede e-mails, tiltrængte gensyn, sammenbrud over en matematisk ligning, sammenbrud på min fødselsdag, sammenbrud over min farmor, sammenbrud
andenrangs poet Feb 2015
vi bevæger os
som tangplanter
i saltvand og vi
kysser livets udstrakte hænder
og fortæller
de andres historier

vi er dem der ikke er
normale
og jeg gør
det gerne om igen hver eneste dag
jeg vil blive ved
med at fortælle de andres
historier og kysse de udstrakte
hænder der troede på
min skabagtighed
Dedikeret til Teatertalent Mors 2013-2015.
"One persons craziness is another persons personality" - Tim Burton.
anonymous Jan 2015
min far har altid sagt at jeg skulle tage det sure med det søde
at jeg skulle nyde livet, og de morgner som er røde
dog så jeg kun natten sort, jeg så det hele galt
mit spørgsmål er, hvordan jeg kunne ende så fortabt og fatalt
ikke et barn, endnu ikk’ en voksen, døde øjne og coked op på lykkepiller
hvor længe lever jeg endnu
og fortæl mig, hvornår er det tågen forsvinder?
jeg prøver at ånde ud fra den røgsky jeg mig befinder
men det er bare som om jeg mangler en stifinder
kærlighed, siger de
kærlighed, håber vi
men idag er det penge og analsex
og selv de fattigste i DK har råd til et kompleks
vi er bundet på hænder og fødder
skatter og politi,
for de første ord vi snakker i dk er
egoisme og “pansersvin”
selvorienteret, disorienteret
vi er alle født så uendeligt privligeret
opvokset med en guldske i røven,
vi spiller alle så fandens civiliseret


-Cathrine Berendt
andenrangs poet Nov 2014
engang var jeg sikker
på at det aldrig
ville være et problem
at drikke morgenkaffe
alene og det ville aldrig være
et problem at ryge dagens
første cigaret med vinduet
lukket mens storbyen
lever videre udenfor
men så forsvandt
du pludselig ud af
min hoveddør og for første
gang lukkede du døren bag dig
og jeg fandt ud af at det alligevel
regner på november-morgener
og ambulancerne suser stadigvæk
forbi mit vindue, den eneste forskel
er blot at der ikke er nogen
til at holde min hånd og det er
det der gør hele den forskel
som jeg troede var så ubetydelig
og jeg åbner stadig vinduet
inden dagens første cigaret, selv
i gennemskærende efterårs-
kulde fordi jeg ved at du synes
det er det rareste og jeg hælder ekstra
sukker i kaffen for at søde den
bitre smag af svigt og jeg ved
godt at det her efterspil er definitivt
men jeg har alligevel lagt ekstranøglen
til dig under måtten
hvis du en dag skulle finde på
at komme tilbage
andenrangs poet Nov 2014
det er altid så
nemt at løse andres problemer
og sige "****! gør det nu"
især når det handler
om noget så banalt og ik
så kompliceret som et opkald
til et andet menneske som endda
foregår igennem et rør
så du ikke behøver at se den anden person
smile og få tårer i øjnene på samme tid
og jeg tør ikke men ringer
alligevel op fuldstændig
monotomt mens jeg holder
vejret og hele min krop eksploderer
som var den lavet af tynd is da din stemme
giver genlyd i mit øre og ber mig om at
indtale en besked for der er noget der er
vigtigere end mig og du har forlagt telefonen
på hylden sammen med dine følelser
mens du overbeviser alle om at jeg ikke
findes derude et sted
og jeg prøver at få fremstammet at jeg
savner dig og at jeg håber
du har det godt
men intet andet kommer ud end smertefulde
og (u)betydelige tårer for jeg
frygter at du nok aldrig vil
være i stand til at sige "i lige måde"
når jeg siger at jeg faktisk savner
dig mere end
jeg nogensinde har savnet nogen
så jeg ligger røret på og får
en meddelse fra instagram
om at en har liket mit billede
af noget helt ubetydeligt fra mit
ih så spændende liv og jeg himler med
øjnene af mig selv når jeg tænker på
at det billede kun ligger der for
at glæde dig så du måske vil tænke på
mig igen og min mobil ringer konstant
men kun i mit eget hoved
og jeg tror jeg er ved at gå fra
forstanden for de eneste
ubesvarede opkald jeg har er
aldrig fra dig og dem du har er
altid fra mig
hvad gør man når taletiden er opbrugt?
andenrangs poet Nov 2014
her kunne jeg
skrive
om vores kærligheds
dage
da vi delte en
tapas-tallerken og en flaske
af den bedste vin
på en fortovscafé
og tog bad i de århusianske
solstråler
og her kunne jeg skrive
om dig og mig og det vi to
(aldrig) havde men jeg gør
det ikke for der er ikke
mere tapas og der er ikke mere
vin
og heller ikke flere solstråler, men værst
af alt er der ikke mere dig og mig
og så er der faktisk (ikke) mere tilbage
at skrive om
andenrangs poet Oct 2014
du bad mig om at vente her
på hjørnet af frederiksberg allé
mens du gik den modsatte vej
og du så dig aldrig tilbage som om du ikke var i tvivl
men alligevel
tog du mine hænder og sagde at jeg bare
skulle stole på dig og dit (sidste) kys brænder
stadig på mine frost kolde læber
jeg har ventet i en menneskealder og
jeg har set en verden af københavn som ellers
bare ville have passeret mine øjne som små
ubetydelige skygger
vejret har skiftet mere end før
og jeg ligner mest af alt en der har gået sit
livs walk of shame
for jeg er stadig klædt i den sorte kjole
og de små sko med hæl som du forærede
mig dengang
læbestiften er intakt endnu
og jeg smager af daggamle cigaretter
og whisky
og luften blandes af duften af
chanel og vores søde minder
den københavnske vinter slider ikke
så meget på mit sind når jeg tænker på det
og mine følelser smelter
jeg kan nok godt vente fem minutter endnu
men du kom aldrig forbi frederiksberg allé igen og
du afleverede aldrig mit hjerte tilbage selvom
du havde lovet det da du tog mine hænder og kyssede
mig (for sidste gang)
andenrangs poet Oct 2014
TROR DU DET HER ER EN GOD IDE? JA. NEJ. JO DET ER. NEJ, VENT... IKKE ALLIGEVEL.
DET GÅR IKKE... VI OPFØRER OS SOM OM VI ER KÆRESTER.
ER VI KÆRESTER? NEJ, VEL? JO VI ER. MÅSKE LIDT? ELLER ER VI BARE VENNER? HVAD SYNES DU? JEG VED DET IKKE. VED DU DET HELLER IKKE? OKAY. JAMEN HVAD ER VI SÅ? HAR DU LYST TIL DET HER? HAR DU LYST TIL MIG? JEG HAR LYST TIL DIG. ELLER HAR JEG? JEG VED DET IKKE MEN KYS MIG NU. HVORFOR HOLDT DU OP? VAR DET IKKE RART? JO. ELLER.. JO DET VAR DET. ER DU SUR PÅ MIG? NEJ JEG ER IKKE SUR PÅ DIG. JEG ER SUR PÅ MIG. HVORFOR? JEG VED DET IKKE, HVOR SKULLE JEG OGSÅ VIDE DET FRA? GIDER DU IKKE GODT BARE GÅ? NEJ, BLIV. VENT.. JEG GÅR, DET ER BEDST. DET ER MIN SKYLD. ELLER ER DET DIN SKYLD? ELLER MIN OG DIN SKYLD? HVIS JEG BLIVER KYSSER DU MIG SÅ? JEG HAR LYST TIL AT KYSSE DIG. SÅ KYS MIG. OG STOP IGEN. NEJ BLIV VED. STOP. KYS MIG IGEN. STOP. HVAD ER DET HER? HVAD ER VI? DU VED DET IKKE? GODT. FOR JEG VED DET HELLER IKKE. SÅ KYS MIG NU OG STOP IGEN. BESLUT DIG. OKAY, KYS MIG. MEN TROR DU VIRKELIG DET HER ER EN GOD IDE?
KAOS.
andenrangs poet Oct 2014
søvnløsheden banker på
men braser ind uden tilladelse
og jeg ved hverken
hvad jeg skal gøre af
hænder
fødder
hjerne
hjerte
tårer
latter
sorg og glæde
sjæl og følelse
for post-depressionen bliver siddende lidt endnu
og den bliver siddende lidt for længe
til jeg er gennemhullet af savn og 7 års
post-depressioner
vi ses til sommer <3
andenrangs poet Oct 2014
for blot få timer
siden dansede vi rundt
på bare fødder i vores
egen glædesrus
og følte os
hjemme hos
hinanden
alle sammen
alle 8 og
alt hvad der
hed kaotisk travlhed
og stress symptomer var
druknet
i afslappethed og glæden
ved at være
en smule rødvins-hovedpine
men hvad var det
når livet var så godt
og nu sidder jeg her og kan ikke
længere tælle til 8
men kun til 1 og det hele
er så tomt og stille
og spredt for alle
vinde
og selvom jeg har prøvet
det 10 gange
de sidste 7 år
så vænner jeg mig aldrig
til det med at sige
farvel og slippe det
så jeg lukker
øjnene
og tænker at hvis jeg bare presser
øjnene sammen længe nok
og tror nok på det så
er jeg ikke alene når
jeg åbner øjnene igen
men som så mange
gange før
bliver jeg skuffet
og så er det
at det går op for mig at
sommeren kommer
hurtigt
og den tager minderne
og nye oplevelser med
og vi vil skabe
ligeså værdifulde minder
om kaffe i solskin og cigaretter
på terassen i morgendis
så mens
jeg venter vil jeg lukke
øjnene og smile ved hvert et ord
og hvert et minde
se hver en bevægelse og høre
hver en stemme for mig og drikke
min mandags kaffe og
smile et smil der
oplyses af pulverstjerner
på himlen
og vide
at næste gang jeg lukker mine øjne
på en stille søndag nat
er jeg ikke alene når jeg åbner dem igen
<3 tak for jer alle 7. og vi, alle 8.
Next page