Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Hazel May 2017
Dine øjne siger meget
Men din mund er lukket
Hele 7 sejl og én styrmand over bord
“Ja”… “Nej”…Så korte er dine ord.
Bordet er lukket, og vi har vendt vores kort
Jeg er rød og du er sort.
-Hazel
Hazel Apr 2017
Sandheden er
hvad sandheden er
Den er hverken
mere eller mindre
sand eller usand
-Hazel
Jane Deer Jan 2017
Det skræmmer mig
at jeg ikke længere har følelsen af kontrol
Alt er usikkert
og min fremtid ligger i hans hænder
Ellie Elizabeth Dec 2016
the wind carries me to an island
floating through my memories
I’ve glided through the past
my heart is yearning to go back
to summer roast duck
in the Swedish city,
not far from the train
that takes us back home
or the ferry to Bornholm
the island my heart desires
freedom on a bike
rolling hills to my right,
filled with fields of wild lavender
as well as the aimless lone windmill
to my left, with my arms spread wide
my head tilted back
coasting down the hill,
is the vast expanse of the ocean
the blue that meets the clear skyline
the air is hot and sticky
yet the sun beams leaving a hot burn
I can feel this day,
if I just shut my eyes
as if I were on the island
which was not far from home
when the ferry took us back
Home, where the people are themselves
where they depend on each other
their culture unites them
in a city I fell in love with
in a way I’ve never loved before
Copenhagen

I love you like I can never love another
love is not always a person
Jane Deer Dec 2016
Mine følelser raser og slår ud mod de murer de har bygget
bider og river i alt der rør sig
Flænser kød, brækker knogler, dræber alt
Jeg skriger min smerte ud
Men ingen svarer
De vender sig bare
og lader mig stå
Alene
i mørket
Jane Deer Oct 2016
Strækmærker kravler hen over hendes nøgne krop
som tigerstriber
Slynger sig vildt om hendes bryst,
hendes mave,
hendes lår,
og alle de andre dele af hendes krop
som *** hader
Echoes Of A Mind Mar 2016
I'm tired
And since I'm not eating
Then my energy
Is non-existing
I'm barely keeping my eyes open
As I type in the words
For this poem.

I'm trying not to make typos,
But it's hard when you only see
A cloudy version of the keyboard
Since your eyelids are slowly closing.

Outside people are enjoying
The sun
Which for once
Are shining over Denmark
But I'm just sitting inside
The University of Copenhagen
Occupying myself
So that there's no time
For crying

I bought myself a new book
One by Niccolò Machiavelli
I plan to read it
In the holiday
And I'm really looking forward to this
Since through the last four years
People have often recommended me
To read it...

So while Green Day's "Panic Song" is playing
On my headphones
I'll finish my poem
And return to my book
'Cause though I'm tempted
Then I can't keep wasting my time
Writing poems
Just to I keep myself occupied.
Maybe I'll take the book
And go read outside
In the sunshine...
Ok....Back to work!.. :)
Marolle Nov 2015
det kan mærkes i maven og hjertet
det gør ondt som bare fanden
det kommer i jag og forsvinder langsomt
denne tomme følelse af noget
der burde være der men ikke er
denne tomme følelse af savn
til noget man ikke kan sætte en finger på
savn af selskab, savn af kram,
savn af nogen der mærker på min sjæl
savner ikke den overfladiske socialisation
hvor jeg pænt sidder og lytter
for sådan er jeg opdraget
”bla bla bla, mine problemer bla bla bla,
men hvordan har du det egentlig, Maria?”
min svar er altid ”det har jeg ikke tænkt over”
for det har jeg ikke, det er ikke en løgn
har travlt med at få styr på alt det lort
som folk bliver ved med at læsse af på mig
alle deres problemer med boligselskaber,
mennesker de ikke kan lide, pengeproblemer,
drengeproblemer, arbejdsproblemer,
skoleproblemer, venneproblemer
jeg er træt
og det er først når jeg er alene
at jeg kan mærke hvordan jeg har det
mærke mig selv og mærke ensomheden
mærke min sjæl  
og den skræmmer mig
jeg ved ikke hvem jeg skal sige det til
eller hvordan jeg skal forklare det
”hej, jeg har det ad helvede til,
der er en klump af kaos, ensomhed og
noget andet ubeskriveligt der trykker
inde i min mave”
for hvad ville folk ikke tænke
Maria er altid glad, *** vil altid lytte
*** smiler frejdigt og laver hendes ting
men sådan er jeg slet ikke
jeg er i stykker

*(Marolle)
Martin Narrod Nov 2015
I'm standing at the seashore, the coastline calling. I've got rocks in my pockets and two lines left in the letter. I'm standing at the seashore, bench facing the Squat & Gobble, the tin weir and we're near the roadside. The sky opened wide, this skin drawn with threat, Rhinoceroses, bruise bending the sweet ships of victory backwards into the backwaters of mislead moonlight. Guitars playing, beeps disappearing, pianos sweeping, the hum of percolated coffee on smoke stained night club walls. I'm standing at the seashore, my mouth is a ghost, I've seen nothing but death, I'm name-dropping God and there's nobody there.

I'm sitting in my room with my hands on my keyboard, listening to Danish throb-rock. Riding horseback into candlelight on a wicked wedding of teary-eyed geysers and gazers. Bent by the rocking and the torment, the wild and the weird, the horror and everything horrifying. There is this shadow looking over my shoulder, I'm all alone but it feels like you're here.
HalfMoonBay Secrets SanFrancisco Pacific time poems God Danish Denmark Trentemøller shadows curses cities yearning want California CA sanfranxiscoviachicagoblues theseashore seashore thoughts on VirginiaWoolf the weight the band otisredding brokenscoialscene broken social scene pennyroyaltea solemn sadness perfect humanness quality of being imperfect life letters letter writer Chicago poetry musedandamused martinnarrod excerpt ThePlateau
Marolle Oct 2015
biler kører stærkt forbi ude på Ringvejen
barn cykler rundt og råber på et fremmed sprog
flere biler kører forbi
computertasterne siger de velkendte klik’s, når jeg skriver dette
barnet cykler frem og tilbage
jeg kan høre cykelhjulets tikken
der bremses hård op på cyklen
en motorcykel i det fjerne gasser op
og en bil kører forbi ude ved blokkens gade
et andet barn i det fjerne råber: ”Papa, papa…”
der er fuglesang af fuglearter jeg ikke kender
og efterårsvinden suser i de gule trækroner
der er fodtrin nedenfor mit vindue
tunge skridt der bliver slæbt hen ad jorden
trafikken står aldrig stille
der vil altid være lyde at høre

*(Marolle)
Next page