Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
 
11h · 58
Kærlighedens Kyst
Jeg blev født af denne vind
Min vind kom og bær mig væk
Bær mig til mit gemmested
Bær mig over mark og eng
Bær mig over gulv og seng
Fra mit før til mit efter når jeg er væk
Båret på et gyldent blad
Båret af dette vindpust

Jeg blev tændt af en flamme
Og med flammer du må ta' mig
Til det hinsides jeg må følge dig
Med et bankende hjerte
Fra den mørkeste nat
Til den lyseste dag
Jeg vil favne dig et kys farvel

Jeg blev født af en bølge
En bølge af glæde og sorg
Da jeg skyldede i land
Trak du mig op
Og jeg sov ved dit bryst
Til mine hænder blev hårde
Og jeg så så dybt ind i dig

Jeg blev sendt til denne jord
Som et lysende frø af liv
Her begravede jeg mine hænder
Da vil jeg vente medens du gror
Til et guddommeligt væsen
Der famler efter himlen
Med sine lette grønne hænder
For at fange de sidste gyldne stråler
Fra en nedgående sol

Solens fangarme fanger mig
Med gyldne lokker af kys

Jeg blev skabt af disse tåre
Som løber fra mit ansigt
Nu hvor jeg må sige farvel til dig min ven
Du havde et hjem i mit hjerte
Men jeg så dig kun i øjeblikket flygtigt
I det der er imellem alt og ingenting
1d · 46
From a blue Sky
From my place in the sun
I see the other children playing
Skipping stones
and chalk dusted denim
When an eery noice
calls out our attention
death is always looming from the sky
Though it is so
oh so blue today

Maybe I will find refuge
under the desk somewhere
But this is only Wednesday lunchtime
I remember
A day like any other

As I walk home by the lake
I run to catch the shadows
As I hold my breath
This is magic
Not today

In the evening
A dark dark cloud
Is passing
And we hope it will not rain
Just a bit of static noise
in black and white

Next day
At my friend  
Ronald is pressing the button
in full red color
as the music fades

We are playing by the red brick wall
It didn't rain last night
He is not a madman
I say
It is only a matter of time
My brother added

I remember this now
Somehow I thought the world had changed
But it was always the same
Maybe I didn't hold my breath long enough

— The End —