Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"stille" poems
Dit is die trane wat niemand sien nie Die seer wat niemand voel nie Dit is die koue gevoel in jou hart wanneer jy van buite af inkyk *** almal lag Dit is die eensaamheid op naweke Die stilte wanneer jy skree Dit is die afwesigheid van n warm hand Die oorblyfsels van n gebroke sielsband Dit is die spasies tussen jou vingers Elkeen n herinnering van n tekortkoming Dit is die koue winters alleen Die somers spandeer onder skaduwee Dit is die hinkering na "ek is lief vir jou" briefies Die drome oor die "ek is trots op jou" soentjies Dit is al die gebroke beloftes Die "liefde met voorwaardes" Dit is die idee van *** alles moet wees Wat keer dat jy gelukkig is Dit is die wonde wat brand wanneer jy dalk mag glimlag Om jou te herinner van jou seer se mag Dit is die donker aande sonder sterre Jou dood stille foon op die moeilikste tye Dit is die konstante bevraagteken van jou waarde Die "gaan nie eers probeer" nie's Omdat jy voel niemand sien jou raak En skielik is gelukkig wees, n verbode taak Maar dit is die leemte in my hart Die swaarte krag van al die vrae Die "Opsoek na die vermiste stuk van my legkaart" Wat die hartste praat Dit is die gewoonte om te voel jy misluk Dit is die "minderwaardige" plakker in die plek van jou gesoekte legkaartstuk...
0
May 12, 2014
May 12, 2014 at 12:25 PM UTC
legkaarstuk
right now i'm thinking about angry older gals at the supermarket, i'm thinking: shave the bush, start a razor "wildfire"... let's see your neck and your chin, shave off that beard... the crazy much older than your supermarket attendees are dropping the word viking while you shop for whiskey, onions and tomatoes, even the security guard is looking at you funny... your excuse of: i became bored of shaving is not going to work on these women, in their late 50s, making all the talk the talk and the talk being small talk and trebling in: i really just came in here for a purchase, i don't have the ***** to do the small talk... of course that's always besides the point... viking?! how about a zimmer frame? god, small talk kills me, i don't know how to make a chair out of it to sit on for much longer than feel comfortable longer than 5 minutes on it... and there's always one of these women in the supermarket, she just knows small-talk - kleinsprechen... while i know the großsprechen - alternatively: stille (silence); but she just insists upon her solipsisms, and she does so perfectly, she talks, and even manages to reply for me... at least a monologue of a madman is less claustrophobic when you spot a solipsistic woman in her antics, at least the madman in his monologue feeds you not claustrophobia... given he's so self-engrossed in imaginative cursor workings... a madman's monologue never morphs into a solipsistic claustrophobia intimidation, notably within the guise of women... i'd prefer a madman oblivious to me in his externalised monologue, than a woman in a supermarket, oblivious to her solipsistic take on dialogue intimidation by restraining the other in a pseudo-claustrophobia; that famous echo chamber... please, throw me into the cushioned room with a madman, i'd rather hear his monologue, than her attempt at a dialogue in a supermarket!
0
Oct 12, 2017
Oct 12, 2017 at 10:33 PM UTC
right now i'm thinking about angry older gals
right now i'm thinking about angry older gals at the supermarket, i'm thinking: shave the bush, start a razor "wildfire"... let's see your neck and your chin, shave off that beard... the crazy much older than your supermarket attendees are dropping the word viking while you shop for whiskey, onions and tomatoes, even the security guard is looking at you funny... your excuse of: i became bored of shaving is not going to work on these women, in their late 50s, making all the talk the talk and the talk being small talk and trebling in: i really just came in here for a purchase, i don't have the ***** to do the small talk... of course that's always besides the point... viking?! how about a zimmer frame? god, small talk kills me, i don't know how to make a chair out of it to sit on for much longer than feel comfortable longer than 5 minutes on it... and there's always one of these women in the supermarket, she just knows small-talk - kleinsprechen... while i know the großsprechen - alternatively: stille (silence); but she just insists upon her solipsisms, and she does so perfectly, she talks, and even manages to reply for me... at least a monologue of a madman is less claustrophobic when you spot a solipsistic woman in her antics, at least the madman in his monologue feeds you not claustrophobia... given he's so self-engrossed in imaginative cursor workings... a madman's monologue never morphs into a solipsistic claustrophobia intimidation, notably within the guise of women... i'd prefer a madman oblivious to me in his externalised monologue, than a woman in a supermarket, oblivious to her solipsistic take on dialogue intimidation by restraining the other in a pseudo-claustrophobia; that famous echo chamber... please, throw me into the cushioned room with a madman, i'd rather hear his monologue, than her attempt at a dialogue in a supermarket!
Continue reading...
72
En sammenkrølning af oceaner skvulper rundt om min rygsøjle det er ting jeg skal nå som er smeltet Bølgerne husker mig på det Jeg krummer huden og strammer Så oceanerne står stille Tørt som en ørken
0
Dec 9, 2014
Dec 9, 2014 at 3:39 PM UTC
Oceaner
Undskyld undskyld at jeg ikke var der undskyld at jeg var væk tilgiv mig, for jeg har syndet men synd er nu så let undskyld at jeg ikke kunne undskyld at jeg ikke ville tilgiv mig for at jeg aldrig turde forsvare dig men jeg har altid været den stille undskyld at du skulle være den stærke undskyld at jeg har været en last tilgiv mig for mine fejl jeg troede aldrig der var plads til mig undskyld Emilie kan du tilgive mig?
0
Dec 19, 2014
Dec 19, 2014 at 4:36 PM UTC
Undskyld Emilie
Ich finde Bonbonpapier tief in meiner Jacken- tasche, klebrig und federleicht Die Stille knistert genüsslich, und das Zucker brützelt Es sind die Worte und eine Sehnsucht, die ich auf meiner Zunge schmecke, und nicht die Süße des Bonbons
0
Jul 30, 2014
Jul 30, 2014 at 7:29 AM UTC
Bonbonpapier
Dit was daar Ń knal in die nag Skerper as die dop-klank Van dinamiet in dolomiet En gevaarliker as klapperskiet; Die knal in die nag... "Dit was daar op stemdag " , sê ek. Dit was... ekt gehoor! Skiet ek my siel uit Teen die leë gehoor "Dankie my bokkie" ,Met x'e gekys Help nie my hart nie X'e is ook maar ń tipe kruis Ñ tipe graf in afwag Ń tipe nood, ń stille dood. Dan tref die waarheid my hard Soos ń gewyde plathand Van ń skietman of ń doodsman Dis jou land , dis díe land Hoekom nou skielik bang? Ekt dit gehoor, ekt dit gehoor Ek sweer op die graf Van die gesneuwelde stem. Maar nou kom noem- Moet ek erken... Ek vrees die geweerskoot Meer as die galg Wat stil is soos slange Wat my wurg en my walg. Ek is banger vir die knal Wat die hele buurt vang As die halfpad val En heeltyd hang Soos kleintyd speeltyd Van rodswaai en my lyfie Aan toue op hang. Wats ñ geweerskoot nou Teen die monsters van binne Wat klou om te hou. Raak rustig , haal asem , toe nou bedaar. Jy weet mos jou denke Was maar nog altyd Jou grootste gevaar. - wanneer geweerskote in kopskote verander... Raak die wêreld donker
0
May 24, 2014
May 24, 2014 at 3:04 PM UTC
Dis net ek
jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter
0
Feb 15, 2015
Feb 15, 2015 at 6:00 PM UTC
hvis jeg mærkede efter
jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter
Continue reading...
112
I am a dreamer my mind is always dreaming silence please as the imagry flows over me, an artist at work a spiritual master dreams keep me strong I am strong so long as I'm able to dream it makes me weak in the heart keeps me from folding apart Dreaming is my ave. Maria she is always with me, in my heart dreaming is my messiah dreaming is my salvation it leads me where to go helps me to recognize and to know it is the breeze that brings me upon the desires and wishes of my heart containign all that I know a message I like to impart it preaches on where forth, I should go Dreaming is the ideal it is the amniotic fluid Dreaming alerts me to the presence of the creator as they are present in myself dreaming as would a child helps me hold onto my light dreaming as would a lover enderaing and selfless at first sight dreaming as does a mother with endless love and all that is good and right dreaming as would a spiritual leader with pure divine insight, from which my actions recite dreaming protects me from worry and woes but it gives me an empathetic soul The power of go dreaming, causes illusion, to stille my saddness give meaning and worth to the poor helps my mindful intentions to soar
0
May 12, 2013
May 12, 2013 at 7:46 AM UTC
I am a dreamer
Det var et paradigmeskift dengang, den tirsdag for så længe siden, at kun jeg selv husker det alt for godt. Jeg ved nu, at livet ville have været rosenlet uden dig - uden mig. Det ville være lettere, hvis ikke mine øjne var så blå og mine følelser så punkterede af verdens forventninger. Jeg ville dog stadig ønske, at jeg ikke kunne finde min krop forvildet i et virvar af liv, jeg ikke er en del af. Ville ønske at kunne skære stykke for stykke af min krop sammen med byrde for byrde, til der ikke var mere tilbage end ben, lukkede døre og sterile lejer, hvor biedermeier kulturen ville herske uden at ærgre mig, at du ikke ville stå ved siden af og flå mig indefra, presse mig: For jeg kan jo ikke - vi kan jo ikke, du og jeg. Der blev stille, for du sagde ikke noget. Alligevel er fristelsen for stor, og du trykkede ekstra hårdt på venerne, der svulmede op og lyste, som var der netop gennemskuet inkurabel cancer. Hvis bare jeg kunne pakkes ind i velour og glemme dagene og græde lidt mere og binde sløjfer langs min rygsøjle med mine blå vinternegle i maj.
0
Feb 13, 2015
Feb 13, 2015 at 1:09 PM UTC
Nemmere
das helle Licht, der nahe Sommer die zarte Fröhlichkeit blühender ****** das schmeichelnde Lächeln meiner Wut die monotone Stille, der Sehnsucht Glut zu dir ich liege ich stocke ich stolpere du sehnst du redest du willst zu mir das helle Sein, meiner vollen Seele deine nahe Stimme deine Gedanken und Pläne durch das verstaubte Fenster hellgrüne, verwirrte Blätter ranken Licht fällt gebrochen auf meine Hand du bist so fern, ich sehe dich nicht wie Gedanken versanken auf Blättern auf Wiesen in Wörtern und Träumen was für ein schlimmes Gedicht
0
Jul 28, 2010
Jul 28, 2010 at 1:21 PM UTC
WEGE DER SENSUECHTIGKEIT II
mere eller mindre enten eller det er ligemeget efter efteråret er det vinter det er elegant sneen dækker det hele natten er dunkel men dér i midten af himmelen lyser en stjerne shh shh stille se sådan som solen skinner gennem skyerne se hvordan strålerne slikker din hud synes du lidenskaben i lyset er spektakulær? solen er den største stjerne skønt du kommer straks efter at tænke tanker tænder intellekten ti tusind ting at tænke i timen tak til tænkning utak til tristhed tag fat i din tekop teen er tempereret det er som at træde på tidsler
0
Mar 8, 2015
Mar 8, 2015 at 3:04 PM UTC
e s t
Nætter jeg faldt i søvn til blide toner i en salig strøm af længselsfuld lyrik citeret af stemmer i takt med dit hjertes **** bag brystkassen ved min kind Mens drømmende melodier faldt ind i rytmen fra dit rolige åndedrag og den stille efterklang af lyden fra tabte toner for altid at minde mig om dig
0
Apr 2, 2015
Apr 2, 2015 at 7:16 PM UTC
Tabte toner (da)
Vi har løbet så længe kan vi tage det med ro og for en gangs skyld Lad os være hinanden tro Du er min blomst lad mig være din biolog helt ærligt kvinde Jeg vil høre hvad du tænker på Det kan blive os mod verden du skal ikke være bange lad mig fri dig fra dine tanker Vi kan klare det her sammen Hvad er tid når du er nær mig det står stille i mit hoved siger ikke at vi har travlt men Tiden går hurtigere end jeg troed (f.b)
0
Oct 21, 2015
Oct 21, 2015 at 6:33 PM UTC
Håber du kan(,) C
[Please scroll down for an English translation.] Keine Hoffnung toter Träume: Ich dreh mich nicht mehr um mich selbst. Ich lebe zwischen Streichhölzern Und glaubte, mir gehört die Welt Warum soll ich die Wunden lecken, Die Zeichen meines Lebens sind? Ich denke oft an stille Post – Vielleicht hörst Du mir doch mal zu. Und abends geht die Sonne auf, Weil ich es will in meinem Traum. Antworten sind Gift für Seelen, Weil die Fragen sie erdrücken. Denkst Du oft an mich beim Schlafen? Ich weiß nicht, ob das wichtig ist. Ich bereue nur, Dich nie gefragt zu haben: Vermißt Du eigentlich Spanien? _____________________________________ ENGLISH TRANSLATION: No hope of dead dreams: I do not revolve about myself any longer. I live among matches And presumed the world belonged to me. Why should I lick the wounds That are marks of my life? I often think of Chinese whispers – Perhaps you will listen to me once. And in the evening, the sun rises Because I want it so in my dream. Answers are venomous to souls, Since questions stifle them. Do you think of me often in your sleep? I do not know whether it matters. I only regret never to have asked you: Do you ever miss Spain?
0
Apr 11, 2016
Apr 11, 2016 at 7:02 AM UTC
Spanien (Spain)
drømmen om storbyslivet og drømmen om **** mareridt om landsbylivet og mareridt om hvile det var sådan jeg havde forestillet mig det livet i byen versus livet i landet min forestilling var korrekt i starten nyt hjem, ny hverdag, nye bekendtskaber jeg faldt på plads, jeg etablerede mig, jeg integrerede mig jeg blev det menneske jeg ikke ville være det menneske der altid er forjaget det menneske der ikke har tid til at smile til folk på gaden det menneske der ikke kan andet end at smalltalke jeg blev det menneske jeg ikke ville være endelig opdager jeg denne forvandling af mig selv jeg husker, hvem jeg var engang jeg husker de stille morgener, med den friske luft jeg husker gåtur med mine forældres labrador jeg husker roen jeg husker smilene jeg husker minder jeg savner jeg holder disse minder i live jeg bliver mindet om dem ofte specielt når jeg har de dårlige dage når jeg så tilbringer tid med mine home-girls da opdager jeg, at det er der jeg har gemt dem alle minderne vi deler, alle minderne om drømmene disse er splittet mellem personer fra landsbylivet personer der kender mig fra mit gamle liv disse personer søger jeg til på dårlige dage for jeg blev det menneske jeg ikke ville være nye bekendtskaber forsøger at forstå mine minder og omvendt forsøger jeg at forstå deres men det kan aldrig blive det samme for vi har levet forskellige liv før vi mødtes og forståelsen vil derfor aldrig være fuldendt man kan snakke om her og nu begivenheder og forsøge at skabe fælles minder der kan snøre os sammen som et spindelvæv eller et ekstra sikkerhedsnet men nye bekendtskaber vil forevig og altid minde mig om den jeg engang var og den jeg er blevet for jeg er blevet det menneske jeg ikke ville være (Marolle)
0
May 13, 2015
May 13, 2015 at 4:23 PM UTC
Landsbypigen
drømmen om storbyslivet og drømmen om **** mareridt om landsbylivet og mareridt om hvile det var sådan jeg havde forestillet mig det livet i byen versus livet i landet min forestilling var korrekt i starten nyt hjem, ny hverdag, nye bekendtskaber jeg faldt på plads, jeg etablerede mig, jeg integrerede mig jeg blev det menneske jeg ikke ville være det menneske der altid er forjaget det menneske der ikke har tid til at smile til folk på gaden det menneske der ikke kan andet end at smalltalke jeg blev det menneske jeg ikke ville være endelig opdager jeg denne forvandling af mig selv jeg husker, hvem jeg var engang jeg husker de stille morgener, med den friske luft jeg husker gåtur med mine forældres labrador jeg husker roen jeg husker smilene jeg husker minder jeg savner jeg holder disse minder i live jeg bliver mindet om dem ofte specielt når jeg har de dårlige dage når jeg så tilbringer tid med mine home-girls da opdager jeg, at det er der jeg har gemt dem alle minderne vi deler, alle minderne om drømmene disse er splittet mellem personer fra landsbylivet personer der kender mig fra mit gamle liv disse personer søger jeg til på dårlige dage for jeg blev det menneske jeg ikke ville være nye bekendtskaber forsøger at forstå mine minder og omvendt forsøger jeg at forstå deres men det kan aldrig blive det samme for vi har levet forskellige liv før vi mødtes og forståelsen vil derfor aldrig være fuldendt man kan snakke om her og nu begivenheder og forsøge at skabe fælles minder der kan snøre os sammen som et spindelvæv eller et ekstra sikkerhedsnet men nye bekendtskaber vil forevig og altid minde mig om den jeg engang var og den jeg er blevet for jeg er blevet det menneske jeg ikke ville være (Marolle)
Continue reading...
43
Samtaler i mørket mellem du, jeg og lidt af alt. Magtesløse i det magtfulde mørke med mørkerad og rad for mening. Korte sætninger efterfuldt af lange svar, og korte svar efterfulgt af længere spørgsmål. Den vinter i den hæms med dig og det kolde gulv under os med de fugtige vægge. Ligegyldigt var det og gyldne var vi. Med dig indenunder dynen og indenunder sindet, som knoppen af rosen og rosen af buketteten. Og nu hvor jeg fra tid til anden leger en eller andet sindsforvirret fanget mellem paradokse som; ædru og dranker, søvn og klarhed, mørke og morgen. Så mindes jeg dig og husker den cigaret du røg for at trække vejret og den ***** du drak for at tænke klart, og jeg tænker en stille tanke om din kærlighed til mig og den stjerneklarehimmel du lidt for ofte ville lidt for tæt på - og som engang imellem kom så tæt på os, at vi kunne se at det var skoldende sole forklædt som smukke stjerner. Ligesom du og jeg. Håber du har fundet dig til rette blandt solene
0
Dec 14, 2014
Dec 14, 2014 at 10:59 AM UTC
Samtaler i mørket
for blot få timer siden dansede vi rundt på bare fødder i vores egen glædesrus og følte os hjemme hos hinanden alle sammen alle 8 og alt hvad der hed kaotisk travlhed og stress symptomer var druknet i afslappethed og glæden ved at være en smule rødvins-hovedpine men hvad var det når livet var så godt og nu sidder jeg her og kan ikke længere tælle til 8 men kun til 1 og det hele er så tomt og stille og spredt for alle vinde og selvom jeg har prøvet det 10 gange de sidste 7 år så vænner jeg mig aldrig til det med at sige farvel og slippe det så jeg lukker øjnene og tænker at hvis jeg bare presser øjnene sammen længe nok og tror nok på det så er jeg ikke alene når jeg åbner øjnene igen men som så mange gange før bliver jeg skuffet og så er det at det går op for mig at sommeren kommer hurtigt og den tager minderne og nye oplevelser med og vi vil skabe ligeså værdifulde minder om kaffe i solskin og cigaretter på terassen i morgendis så mens jeg venter vil jeg lukke øjnene og smile ved hvert et ord og hvert et minde se hver en bevægelse og høre hver en stemme for mig og drikke min mandags kaffe og smile et smil der oplyses af pulverstjerner på himlen og vide at næste gang jeg lukker mine øjne på en stille søndag nat er jeg ikke alene når jeg åbner dem igen
0
Oct 19, 2014
Oct 19, 2014 at 6:18 PM UTC
en stille søndag nat
Jeg frygter fremtiden, at fortidens spor, der er i dag er altafgørende alt vi gør er at kæmpe for at eksistere. Smagen af verden ændrer sig, og hvor skal jeg gå hen? Weekendens distraktioner bliver en inhibitor der holder fast i glasøjne og naivitet. Jorden er sort og jeg ser mine organer blive gennemboret af snefnuggene, der falder. Tankeløst. I et splitsekund, forstår jeg uvisheden, om måske aldrig at møde dig. Mit hjerte falder ud, og lander i dine hænder. Ud af min blodsprængte øjenkrog skimter jeg kaffen. Jeg kan se mine lunger punktere og skyerne kommer nærmere, og jeg ser det falde, nattens blod eller din sjæl? og orkesterets toner spiller kærlighed under min hud, men intet kan jeg mærke. Jeg smadrer min hånd Et antiklimaks af ferskenhud og fløjlstårer. Når du siger mit navn vokser der universer på min krop "månen er død" flyder det ud af din mund og intet kan jeg stille op. Man skulle have været barn af en anden tid.
0
Jan 3, 2015
Jan 3, 2015 at 2:30 PM UTC
Inhibitere
*** står foran ham finere end nogensinde Hendes hud er bogstavlig talt silke, i en nuance af hudfarve han ikke har set før, Glinsende silke med øjne og mund Og frodige bryster, der pludselige ligner puder Øjnene og munden smelten sammen lige foran ham og danner et kridhvidt kors Hånlige grin larmer i hans ører og luften bliver udefinerbart tynd Han ved det er hende, men en ondskab farer op i ham som om han var fanden selv Grinet forlader hendes krop og svæver som uendelige gebisser om hans hoved Langt væk kan han tyde hendes stemme der beder ham om at slappe af og komme til sig selv Men, han lader sig ej snydes og er nu helt overbevist om det ikke er hende Knytnæver markerer hendes krop og *** er ikke længere af silke *** er blod og kød der snart ikke er til at samle Pludselig er der et helt publikum omkring ham der studerer hans akt nøje, de skuer til hinanden mens de ryster på hovederne Tårerne har overbemandet ham og i kampens hede bliver der uendeligt stille *** er ikke til at se nogen steder
0
May 31, 2015
May 31, 2015 at 2:08 PM UTC
*** er ikke til at se nogen steder