my life are perfekt, nothing else to say

you make my day and life perfekt, you are perfekt.

Jeg må da være den værste datter af alle døtre


Jeg lod ham sidde der
mutters alene
Et ovalt bord og en lun lasagne foran sig
En rank ryg iført en perfekt strøget blå skjorte
Og han var så skuffet
ked af det
grædefærdig

Fordi jeg var egoistisk - sagde han
og han var hensynsløs - sagde jeg

Og nu er alt bare så trist

Trist af alt, var synet af ham alene ved bordet
Det ovale bord
Hvor han stirrede ind i væggen istedet for på mig
Egoistiske jeg, mig men aldrig dig

Ikke en lyd spillede for at opmundre ham
Ikke andet end gaflen som tilsidst ramte den tomme tallerken
som nok forundre og dundre frem for at opmundre

Egoisme er min alkoholisme af individualisme
men denne samvittighed smager af likør midt på dagen


Han er måske den værste far af alle fædre
men jeg må da være den værste datter af alle døtre

du som er dig og hvordan du til mig, ser andet end dit. jeg ser stykker af dine påfaldende øjne, som taler perfekt. Væk er altid det sted, og dine sarkastiske selvglade trang til at elske nuet. Sidder et ligegyldigt sted, tænker på dejlige bemærkninger, lytter  vi sammen? Alt rives op, mens du var ond. Men 1000 **** når ikke at ramme.

Fuglene flyver kun fordi de brændes nedefra.
Og vi er teenagetragedier der sucker for elendighed.
Vi griber efter pigtråden og blodet minder os om dig.
"Jeg smager af galakser" sagde du, men bed mig.
Vores hænder stiger febrilsk fra undergrundens hjertetåge.
Ingen ser og ingen rækker deres hånd i frygt for afhængighed.
For blå øjne er farlige.
Det var sådan et drag at se dig.
Dyrke aliensex i mørket med mine fjender,
drikke kaffe med mine dæmoner, og selv dér var du rødvinssmuk.
Vodkaen smager af ensomhed.
På jagt efter den perfekte choker . På perfekt
I mine endeløse flugt fra det ordinære. Måske man skulle passe ind?
Men separatismen sidder i mine kindben.
Autistisk-sukkende strømmer blodet i mine smerteknuste vener.
Søgende efter varme, men med et nul graders hjerte der kun pumper anakroniske ****, kan man ikke flyve.

Og jeg hader hvordan du:
Taler om dig selv og er så selvglad
Hvordan du ikke lytter til mig og ser væk
Hvordan dine øjne altid er et andet sted
End i nuet
Dine sarkastiske bemærkninger
På den måde dit hår sidder så perfekt
Trangen til at slå dig
Til at rive dig
I stykker
1000 stykker
Se dig falde sammen
Men
Jeg elsker når du ser på mig
Smiler, siger
Du er så dejlig
Så kan alt andet

være ligegyldigt

jeg så dig danse på en lørdag nat. jeg har aldrig set dig danse før.
det var allerførste gang jeg så dig danse.
du dansede til et nummer komponeret af en mand med et uforglemmeligt og krøllet navn.
og hele rummet summede af lyden af et klaver der blev slået an af en rystende finger og violin strengene der dansede rundt i luften, efterlod rummet i en skygge af pulver drømme og stjerner der faldt ned omkring dine fødder.

du dansede noget der kunne minde om en vals. men du dansede den alene.

vil du ikke danse lidt med mig i stedet for at gøre det helt alene? det ser så ensomt ud. smukt, dog ensomt.

du trak på smilebåndet. men så ej på mig.

så kom herhen.

du tog mig pludselig i dine arme og scenen var din, min, og vores. jeg har aldrig danset. kun i stuen som lille i min mors gamle balletskørt.
og det gik op for mig hvor perfekt min spinkle krop passede i den silhuet der før var udfyldt af noget ingen andre end du kunne se.

og scenen var din, min, og vores.
verden forsvandt omkring os mens vi dansede mellem stjernerne.
jeg forsøgte at få del i dine tanker ved at lade mig suge ind i dit blik....men du havde travlt med at koncentrere dig om dine trin. ikke bare for dansens skyld, men det blik du anstrengte dig for ikke at sende mig handlede ikke blot om dansen men angsten for at træde forkert.
hvad ville der ske hvis du så mig i øjnene?
jeg kunne mærke din kropsvarme helt ind i sjælen mens du snurrede mig rundt. let og elegant og tilbage i dine arme.

se på mig.

stjernene var for længst faldet ned men var ikke længere at finde for mine fødder. for du så på mig. du så mig lige ind i øjnene, længe nok til at det  begyndte at gøre ondt da du trådte et skridt tilbage men ikke længe nok til at jeg kom ind under huden på dig.

tak for dansen.

følelserne... var de ikke lige der?
og før jeg vidste af det var der ikke længere andet end mig og den sørgelige musik der nu fyldte rummet med opløste håb og tusind fejl og mangler.

på en lørdag nat så jeg dig danse for første gang. jeg havde aldrig set dig danse før. og på en lørdag nat så du mig i øjnene for første gang. du havde aldrig set mig i øjnene før....
.... og jeg har ikke danset siden

Hendes negle er perfekt formede og lakerede sorte
(hendes fingre knækker, når *** bladrer i bogen)
Hendes hår falder naturligt ned ad ryggen med de små tjavser
der former hendes ansigt
(hendes hoved føles tungt men tomt)
Hendes stemme er let og lyder af klokkeklang
(hendes indre stemme skriger evigt)
Hendes smil kan smelte enhver, og tænderne er en perlerække
(hendes spejlbillede har ikke set et smil længe)
Hendes ben er kilometerlange og giver hende en svævende gang
(hendes ben er blå af selvskyldige ****)
Hendes latter klinger gennem lokalet
(hendes tanker griner ad hende selv)

forevigt
jeg trasker stille rundt på mine stylter
som gør mig syv centimeter længere
kigger op mod himlen hvor stjernerne
aldrig har lyst så klart før
undtagen den gang da vi sad på din
altan og smilte med røde roser i munden
og røgen i vores lunger dansede
vi sad under præcis de samme stjerner
jeg betragtede himlen og tænkte
det kunne aldrig blive mere perfekt
at side under denne sorte himmel
med nogen andre end dig

bliver ved med at spole vores liv tilbage
vi er verdens største kærlighedsdrama
en roman der kunne sælge tusinde kopier
for vores læber er groet sammen og syet
med nål og tråd
og det gør ondt at sprætte op
jeg ved ikke om jeg tør at hive stingene ud
og lade min blomsterhave tilgro igen
bange for at du altid vil være syet sammen
men jeg ved at jeg nænsomt og smertefrit
ville kunne hjælpe dig, så du igen kunne
tale smukke ord og puste røg ind i min røde mund

jeg ligger her alene på en torsdag aften
og dufter lidt af sort kaffe og grå røg
i den seng hvor du engang lå ved siden af
og fyldte min seng med kærlighed
men nu er her kun mig
tomhed på hvide lagner
min fornuft er forsvundet
jeg vil ikke gå en til dag uden dig
mit skelet visner uden dig
ikke meget for at indrømme det
men jeg har brug for dig
det er ikke en mulighed at leve uden
hvordan endte jeg her
en pige som mig bliver ikke forelsket
men da jeg så gjorde
var det forevigt

kigger lidt op på himlen
hvor månen skinner blændende klart
jeg indånder koldt varm røg
inhaler og puster ud igen
gentager handlingen indtil cigaretten
er brændt ned til filteret
og jeg skoder
mens jeg i den handling indser at
cigaretten bliver en perfekt metafor
for livet
fordi livet, ligesom cigaretten
kræver at to ting bliver forenet
at sædcellen møder ægget
ligesom ilden møder cigaretten
og livet kan begynde
og langsom forsvinder livet
mens vi gentager de samme handlinger
igen og igen
ånder ind og ud
og alle brænder en dag ned til filteret
hvor der ikke er mere tobak tilbage at ryge
og man bliver skodet og begravet
i den kolde jord

hvis jeg engang glemmer, hvordan luften dufter om efteråret, hvordan sand føles mellem mine tæer eller hvordan en hånd på min kind skaber ro i mit sind, så fortæl mig det hele. fortæl mig hvordan jeg plejede at tale om alt, hvad jeg synes er så fantastisk og hvad jeg tænker, når hele min krop er træt og jeg kun kan hviske mine ord. fortæl mig hvordan vi lå i timevis med mine ben over dine og mine læber på din nakke, hvordan ordene "jeg elsker dig" aldrig blev slidte på vores tunger, hvordan jeg altid talte om eventyr udenfor og du altid ville grine af mig og ryste på hovedet fordi du vidste at jeg i virkeligheden hellere ville ligge i vores utallige dyner i utallige timer, som var hver dag en søndag. fortæl mig hvordan jeg altid druknede i dine øjne og blev stum i hele minutter, og hvordan jeg ville tale i søvne om alle de ting jeg aldrig siger, selvom jeg slet ikke behøver fordi du allerede ved det. fortæl mig hvordan min hånd passede så perfekt i din, at alle klichéer om den eneste ene blev til virkelighed hver gang din hånd fandt vej til min. fortæl mig hvordan vi kunne grine til vores øjne løb i vand og vores maver var ømme, og hvordan vi kunne falde i søvn i hinandens omfavnelser fordi trygheden gjorde os søvnige. fortæl mig om alle de syndige øjeblikke vi har delt, og hvordan vores kroppe smelter sammen, når lyset er slukket. fortæl mig hvordan jeg aldrig kunne undvære dig og hvordan det aldrig var smertefrit at forlade dig, når du stod i mine natbukser og med uglede krøller. fortæl mig især hvordan vores læber var bløde og om alle vores lange kys, der aldrig skulle være endt. fortæl mig hvordan resten af verden altid var så ligegyldig, når bare vi havde hinanden. fortæl mig at du elsker mig, og at du aldrig vil gå. så kan jeg huske igen

jeg vil fjerne mine ord fra universet lige så hurtigt som snapchat sletter de forvrængede ansigter mellem venner og to timers forberedte og perfekt iscenesatte flirter
men selv de flotteste blade på min fingerfilodendron og tre gange "om" kan ikke hamle op med idealer og drømme stående i kø uden for min hjerne, og lagringspladsen er ved at være udfyldt med nedadgående vækstmodeller, fluviale landskaber og aztekerriger
krystallerne på mit natbord kan ikke gøre forårsrengøringen for mig, så fej hurtigt mine ord under dørmåtten til der ingen spor er tilbage af det døgnåbne tankespind
jeg snapper dog lige en til gang for kan de 10 sekunder fra eller til gøre den store forskel i et allerede overrandt bæger?

jeg bruger mine porcelænstynde hænder til at perfekt justere varmen på min kaffe
men den er ikke den temperatur du er, så jeg er ligeglad

den er så smuk sort, ligesom den mørke jeg engang troede var bosat i min sjæl
men den er ikke dit mørke hår

min kaffes overflade skinner når solen rammer den
men den er ikke dine øjne som altid skinner

min kaffe strømmer ned i mine organer som jeg elsker
men den er ikke din tunge med min

min kaffe er ikke nok
fordi den er ikke dig

jeg elskede engang kaffe
*nu elsker jeg dig og kaffe

jeg stønner og hvisker at jeg ikke ved hvad jeg skal sige
du kysser min nakke og holder om mig
så min krop bliver glad og afslappet
jeg kunne ligge her med dig hele dagen
du siger at jeg ikke behøver at sige noget
vi ligger her hele dagen
indtil vi ikke kan længere

nu ligger jeg her alene
og min enkeltmandsseng, som passede perfekt til os to
føltes nu pludselig utrolig stor
til kun mig
og jeg bilder mig selv ind at jeg ikke savner dig
jeg savner bare en eller anden
som kysser mig, og rør mig som du gør

Nostalgi er erindringen om en lykkelig fortid, et savn efter gamle minder. Nostalgi er duften af hans parfume, det er bænken ved havnen hvor vi alle sad en kold dag i marts og det er sangen der blev spillet på repeat i de første forårsmåneder.
Men nostalgi er i sandhed også et væld af ødelagte brudstykker. Et skærpet syn på dengang, kun fremtvunget af dufte, lyde eller steder. Nostalgi er idéen om at alting var perfekt, og at alt nu er forkert. Det er sløret og utydeligt, en rude der er dugget til, rent synsbedrag. Bare fordi vi husker det som noget godt, er det ikke nødvendigvis rigtigt.

and among these, the symmachean forgeries, the vita beati silvestri, could be weaved into this verse, this importune moments, these spontaneous verses, these informal sweeping of the brooms, inside the labyrinth by the minotaur of memory: and too - the scarce words of jack spicer: that poetry alone can love poetry that poems cry out to each other from a great distance, that poets, being ******* fathers, love each other like ******* fathers when they see their children playing together.

and so that brings us up to date, namely today,
bound to a few minutes reading a saturday
newspaper supplement -
topic, hot topic? *rethinking infidelity 'what
our affairs did to our relationships -
it's almost a sad affair -
        reading all this harlequin ******* -
bookish men, finding the "lost me",
finding the "new me" -
the lies and deceptions being worse than
the deeds, lust the liar, love hardly
a cherished concept...
   bookish men, eh?
you mean bookish in terms of marquis
de sade, william burroughs et al.
or bookish in terms of voyage of the beagle
by charles darwin, or the short history
of time: bestseller, with a readership of 10!
eh? which kind?
         while this went on i just had an
affair with my younger self -
  while listening to deep purple's
child in time i got to think: what was that
year? what was that year and that song?
i swear to god it must have been MMIV
when i spent st. sylvester's (new year's eve
in poland - called by the saint's feast
day: sylwester) in poznań / posen -
at the street party, then at the feast,
where i bought a bottle of vanilla absolut
***** -
             and was cow licked by a woman
rather than kissed: yeah!
she licked my face, i wanted a pucker
and the lips folding-unfolding -
and what the **** did she do? she licked my face!
what was i, a vanilla icecream?!
what a beau of a city -
                   and the street party -
and how we all were overjoyed that
the dinosaur band perfekt played that
famous song, which we took the **** out of
going even further back than 2004 -
miałem dziesięć lat, kiedy pierdolnął
we mnie wiatr -
it's a shame i only remember the first line
and how there was also the mosquito
funeral joke to add to the joy of
having friends from the neighbourhood,
rather than from school...
and they complain about the communist
apartments, where children still managed
to mingle as neighbours,
played with marbles, took to the swings,
played hide & seek in warm summer
night...
       kicked each other in the *** trying
to play tag...
      while the girls took to tic tac toe using
chalk to pretend to be amputee
kangaroo hoppers -
          and would you believe it:
memories of childhood in poland are my
smaug treasure hoard -
my sanity...
                  and i remember our first
offence, with paweł & łukasz -
we drank our first cup of coffee -
      a.d.h.d. because too much sugar?
    we started it all with a cup of coffee:
the first sip was the one that escapes recollection
with the current taste of coffee.
the song we took the **** out of?
   perfekt's song autobiografia...
wait wait, where was i? this is was back
in the 1990s... we're talking MMIV...
       and comparing the thrills of infidelity -
what was that song?
  i first had to remember what year i spent
st. sylvester's feast day in posen that year...
i might just turn rose cheek citing this song...
oh yeah, i found it...
through the ultra-unpopular nonetheless
still popular (among non-music collectors)
radio station rmf.fm:
      and i found it...
  jeden osiem L's song jak zapomnieć:
1 8 L, how to forget (in translation)...
some songs have that haunted house effect,
it's a living history left intact not
by memory, but by nostalgia -
    to be assured - nostalgia overcomes
memory, given that memory is already drained
and robbed by schooling children -
to remember the 1 x 12 through to 12 x 12
tables, or the alphabet...
education erodes memory, and we're only
left with nostalgia,
like that nostalgia of the song
Весна by Дельфин, upon take off from
the st. petersburg airport...
   and then croching (english slang term
for wasting time, slouching, etymological
mutation of crouching) at the warsaw airport
with bulgakov's master & margarita.
better off jerking off than jerking chilli and
star anise into the other's heart...
but it's sad reading these 50+ / 60 year olds
behaving like amore idealists -
ginsberg once noted: not even the madman's
love is perfect;
        i'll add to that:
  a bite of lime, simply can't ruin a ***** & pepsi.

The sun is God and I am covered in faith.
2. It’s me it’s hugging
3. The bonfires sneak into my nose.
The sun warms me from the cool wind.
Cooked marshmallows melt on my tongue filled with sugar and fluff.
The harsh squawking of the seagulls pound my ears
The sunset fills my eyes with an orange glow that sinks into the ocean
4. The cold tide is stroking my feet with it’s salty smell and it’s clear appearance as it quietly claps over the tops of my feet.
5. Tracy Alexander cuddles up with me on the beach of Huntington Beach, California.
6. The sweet song of the seagulls beautifully sing above me.
7. The crude and annoying birds squawk at us
8. Gnarly
9. Because we were big and wore big shoes.
10. He would need fifteen notebooks to complete the project
11. The dull knifes of weakness and innocence bent as we tried to cut our steak
12. We were as sad as squids
13. He flew through the air
14. Wilson walked through the forest
15. The rain was coming with the dark clouds
16. And that lead him nowhere I could ever track. Till he’s so far away, so lost
17. The earth should be cloned to make a second home from ourselves
18. Du är perfekt
19. The wine slowly danced in a spinning circle as a hand made it ring around on it’s rim.
20. Even as the dark clouds cover over the small city, blacking everything out.

vi to var et eventyr
og i eventyr er alt perfekt
jeg var så bange for at ødelægge
eventyret
men da jeg overgav mig
og gjorde det uperfekt
indså jeg at eventyret
allerede havde været **** længe

jeden osiem L's* jak zapomnieć,
hit, rmf.fm...
                 Sylvester in Poznań...
perfekt...
  absolut vanilla...
gosia...
shopping in Ikea...
matrix revolutions
soundtrack...
3 nights sleeping together,
she licks my face
and doesn't speak French
tender lips foreplay
prior to oral,
prior to engagement ring
of full on *******...
shame...
helping her move abodes..
vegan flatmate,
anorexic,
    seen fatter skeletons...
star rynnek...
    the saints at shábát...
the angels at yom kippur...
gniew Boga serca płoszy..
a miłość jego...
to brak rozumu...
'zumieć...
                dunno...
it was dark and we slept
in the same bed for two nights...
and when I expected a kiss
on the lips...
     she licked my face...
less ****** genitalia
and more... imagine what I did with
my tongue, other than speak...
mały figiel i o R...
   can we introduce the trill
on the arch... to mimic rattlesnakes?
no?
           perfekt, na podwórku...
miałem osiem lat,
gdy pierdolną we mnie wiatr...
   i co? cuga! hytrem łowi
czinka, czyli rybą Zinga... u,
pod B... suma!
- jebane stokrocie.

Hon brukar ha på sig en mössa
Som gömmer en del av långa håret
En gyllene kaskad som inte blöter
Men är ***, lugnande, och skiner
Mössan skämmer aldrig bort ansiktet
Huset till hennes fina ögon, gul, grå, och blå
En blandning som måste bedömas som perfekt
Så tydlig som en plus en är lika med två

Det känns alltid bra att resa söderut
Att flygga utifrån språngbrädan
Och att ta **** tack vare vinden
Som blåser periodiskt när hon andas ut

Jag landar då på hennes mun
Som hyser den hemliga bron
Som väntar på att jag närmar mig för att hälsa på,
Inte varje gång, men det blir alltid en härlig överraskning då

Jag brukar stanna kvar där en stund
Vaggad av vågorna bildas av hennes läppars kurvor
Och inser att man kan väl resa utan att flytta på sig
Jag står här orörlig och kysser henne
Det räcker för att skapa nya banor
Som leder till ett ställe som kallas extas
Ett ställe som kan enbart finnas
När vi är tillsammans,
När det finns inget avstånd mellan oss
När vi är i mitten av en sensuell dans
Det är klart att jag vill ta ingen paus
Men hellre fortsätta tills natten gradvis raderas av solen
Tills det är dags att börja om resan igen.

Kann man eine Beziehung führen
Ohne sich dabei selbst zu verlieren?
Seine Selbstständigkeit aufgeben,
Um miteinander
Zusammen auf zu gehen?

Wo setze ich meine Grenzen
Damit es funktioniert
Und nicht kaputt geht?
Damit ich nicht an dir,
Mit dir zu Grunde geh?

Wieviel kann ich abgeben?
Wie viele Kompromisse bin ich bereit einzugehen?
Von Zufriedenheit zu Glück zur Liebe
Oder immer im Kreis
Wieder von vorn?

Hallo,
Schön dich zu sehen,
Na dann, auf Wiedersehen
Wieder alleine sein,
Lieber alleine bleiben?
Muss das so sein?

Gehört das Wirklich dazu?
Wenn achtzig Prozent stimmen,
Dann ist es perfekt
Sagen sie
Kannst dich glücklich schätzen
Welche achtzig genau?

Wer bin ich überhaupt?
Ohne dich , mit dir, nach dir?
Was will ich, was brauch ich?
Was weiß ich,
Schon?
Nichts davon

War da mehr bevor oder nachdem wir uns trafen?
Vor oder nach den ersten drei Monaten,
Dem ersten halbem Jahr,
Nach drei, nach sieben
Fünfzehn, dreißig ...?

Werde ich je Gewissheit haben?
Das es das ist
Das du es mir wert bist?
Bin ich schon angekommen,
Oder sollte ich weitersuchen?
Bekomme ich Klarheit, ohne dich dabei zu riskieren?
Dich zu verlieren?

Bleib bei mir,
Sieh mir nicht ins Gesicht
Komm mir nicht zu nah,
Aber bitte warte noch,
Bitte
Verlass mich nicht