"perfekt" poems
Ich liebe Sie, meine Dame.
Ihr Lächeln ist sehr schön,
Ich liebe Ihr amüsantes Schmunzelen.
Ihre Lippen sind so süß,
Ich liebe Ihre herzige Lefzen.
Ihr Lieb ist so attraktiv,
Ich liebe Ihr **** Körper.
Ihre Brüste sind so voll,
Ich liebe Ihren zarten Busen.
Ihre Stimme ist so verführerisch,
Ich liebe Ihre melodische Stimme.
Ihre Hüften sind so Sanft,
Ich liebe Ihre weiche Hüften.
Ihre Zähne sind perfekt,
Ich möchte Ihre perfekten Zähne lecken.
Apr 5, 2021
Apr 5, 2021 at 4:14 AM UTC
The karvings of this awe-full fantasy amplifies,
the throbbing of my freezing heart.
The shapelessness of the kloud whispers,
wonderful mysteries in inaudible murmurs.
The blue-orange painted kanvas above.
The silhouette of the mountains that hide,
behind the undaunted smokes that forms.
The opening that the heavens made,
to show the earth its dazzling threshold.
Gradually.
Sensationally.
Approaching the land with unfathomable ardor.
Devout of the seamless tenuous night,
Gangas klangs echoes through the cold.
Lumps of land deprive the moment of silence,
as the people sing to the gods with reverence.
Heareth me, O goddess of the krops!
O god o'er all the mountains come see;
How gracefully she stood before me.
While the pyre gives emphasis to her figure.
*Kurves of the kreseant resembles her smile;
edges of her lips sink.
Beautiful exkavation mark on her left cheek,*
all in perfekt symmetry; perfektion in all she is.
"Saya Suka Awak" I told her.
that very moment:
Sparkling of the stars devoured our eyes.
Sweetest morose partings seeped in voiceless lullabies;
in unison with symphonic notes lulling unsaid goodbyes.
Through the last movement of vagueness the moment subsides.
For the love that profess fades,
with the chilly thin air it travels;
back to the heart of the other.
Oceans apart they were,
yet atop the mountains. . .
love blossomed.
Aug 16, 2014
Aug 16, 2014 at 9:33 AM UTC
Jeg må da være den værste datter af alle døtre
Jeg lod ham sidde der
mutters alene
Et ovalt bord og en lun lasagne foran sig
En rank ryg iført en perfekt strøget blå skjorte
Og han var så skuffet
ked af det
grædefærdig
Fordi jeg var egoistisk - sagde han
og han var hensynsløs - sagde jeg
Og nu er alt bare så trist
Trist af alt, var synet af ham alene ved bordet
Det ovale bord
Hvor han stirrede ind i væggen istedet for på mig
Egoistiske jeg, mig men aldrig dig
Ikke en lyd spillede for at opmundre ham
Ikke andet end gaflen som tilsidst ramte den tomme tallerken
som nok forundre og dundre frem for at opmundre
Egoisme er min alkoholisme af individualisme
men denne samvittighed smager af likør midt på dagen
Han er måske den værste far af alle fædre
men jeg må da være den værste datter af alle døtre
Nov 24, 2014
Nov 24, 2014 at 2:22 PM UTC
jeg så dig danse på en lørdag nat. jeg har aldrig set dig danse før.
det var allerførste gang jeg så dig danse.
du dansede til et nummer komponeret af en mand med et uforglemmeligt og krøllet navn.
og hele rummet summede af lyden af et klaver der blev slået an af en rystende finger og violin strengene der dansede rundt i luften, efterlod rummet i en skygge af pulver drømme og stjerner der faldt ned omkring dine fødder.
du dansede noget der kunne minde om en vals. men du dansede den alene.
vil du ikke danse lidt med mig i stedet for at gøre det helt alene? det ser så ensomt ud. smukt, dog ensomt.
du trak på smilebåndet. men så ej på mig.
så kom herhen.
du tog mig pludselig i dine arme og scenen var din, min, og vores. jeg har aldrig danset. kun i stuen som lille i min mors gamle balletskørt.
og det gik op for mig hvor perfekt min spinkle krop passede i den silhuet der før var udfyldt af noget ingen andre end du kunne se.
og scenen var din, min, og vores.
verden forsvandt omkring os mens vi dansede mellem stjernerne.
jeg forsøgte at få del i dine tanker ved at lade mig suge ind i dit blik....men du havde travlt med at koncentrere dig om dine trin. ikke bare for dansens skyld, men det blik du anstrengte dig for ikke at sende mig handlede ikke blot om dansen men angsten for at træde forkert.
hvad ville der ske hvis du så mig i øjnene?
jeg kunne mærke din kropsvarme helt ind i sjælen mens du snurrede mig rundt. let og elegant og tilbage i dine arme.
se på mig.
stjernene var for længst faldet ned men var ikke længere at finde for mine fødder. for du så på mig. du så mig lige ind i øjnene, længe nok til at det begyndte at gøre ondt da du trådte et skridt tilbage men ikke længe nok til at jeg kom ind under huden på dig.
tak for dansen.
følelserne... var de ikke lige der?
og før jeg vidste af det var der ikke længere andet end mig og den sørgelige musik der nu fyldte rummet med opløste håb og tusind fejl og mangler.
på en lørdag nat så jeg dig danse for første gang. jeg havde aldrig set dig danse før. og på en lørdag nat så du mig i øjnene for første gang. du havde aldrig set mig i øjnene før....
.... og jeg har ikke danset siden
Mar 2, 2015
Mar 2, 2015 at 3:57 PM UTC
Fuglene flyver kun fordi de brændes nedefra.
Og vi er teenagetragedier der sucker for elendighed.
Vi griber efter pigtråden og blodet minder os om dig.
"Jeg smager af galakser" sagde du, men bed mig.
Vores hænder stiger febrilsk fra undergrundens hjertetåge.
Ingen ser og ingen rækker deres hånd i frygt for afhængighed.
For blå øjne er farlige.
Det var sådan et drag at se dig.
Dyrke aliensex i mørket med mine fjender,
drikke kaffe med mine dæmoner, og selv dér var du rødvinssmuk.
Vodkaen smager af ensomhed.
På jagt efter den perfekte choker . På perfekt
I mine endeløse flugt fra det ordinære. Måske man skulle passe ind?
Men separatismen sidder i mine kindben.
Autistisk-sukkende strømmer blodet i mine smerteknuste vener.
Søgende efter varme, men med et nul graders hjerte der kun pumper anakroniske **** kan man ikke flyve.
Jan 5, 2015
Jan 5, 2015 at 1:51 PM UTC
du som er dig og hvordan du til mig, ser andet end dit. jeg ser stykker af dine påfaldende øjne, som taler perfekt. Væk er altid det sted, og dine sarkastiske selvglade trang til at elske nuet. Sidder et ligegyldigt sted, tænker på dejlige bemærkninger, lytter vi sammen? Alt rives op, mens du var ond. Men 1000 **** når ikke at ramme.
Nov 3, 2014
Nov 3, 2014 at 11:36 AM UTC
Og jeg hader hvordan du:
Taler om dig selv og er så selvglad
Hvordan du ikke lytter til mig og ser væk
Hvordan dine øjne altid er et andet sted
End i nuet
Dine sarkastiske bemærkninger
På den måde dit hår sidder så perfekt
Trangen til at slå dig
Til at rive dig
I stykker
1000 stykker
Se dig falde sammen
Men
Jeg elsker når du ser på mig
Smiler, siger
Du er så dejlig
Så kan alt andet
være ligegyldigt
Jun 22, 2014
Jun 22, 2014 at 3:46 PM UTC
Hendes negle er perfekt formede og lakerede sorte
(*hendes fingre knækker, når *** bladrer i bogen*)
Hendes hår falder naturligt ned ad ryggen med de små tjavser
der former hendes ansigt
(hendes hoved føles tungt men tomt)
Hendes stemme er let og lyder af klokkeklang
(hendes indre stemme skriger evigt)
Hendes smil kan smelte enhver, og tænderne er en perlerække
(hendes spejlbillede har ikke set et smil længe)
Hendes ben er kilometerlange og giver hende en svævende gang
(*hendes ben er blå af selvskyldige ****
Hendes latter klinger gennem lokalet
(hendes tanker griner ad hende selv)
Sep 4, 2014
Sep 4, 2014 at 6:34 PM UTC
hvis jeg engang glemmer, hvordan luften dufter om efteråret, hvordan sand føles mellem mine tæer eller hvordan en hånd på min kind skaber ro i mit sind, så fortæl mig det hele. fortæl mig hvordan jeg plejede at tale om alt, hvad jeg synes er så fantastisk og hvad jeg tænker, når hele min krop er træt og jeg kun kan hviske mine ord. fortæl mig hvordan vi lå i timevis med mine ben over dine og mine læber på din nakke, hvordan ordene "jeg elsker dig" aldrig blev slidte på vores tunger, hvordan jeg altid talte om eventyr udenfor og du altid ville grine af mig og ryste på hovedet fordi du vidste at jeg i virkeligheden hellere ville ligge i vores utallige dyner i utallige timer, som var hver dag en søndag. fortæl mig hvordan jeg altid druknede i dine øjne og blev stum i hele minutter, og hvordan jeg ville tale i søvne om alle de ting jeg aldrig siger, selvom jeg slet ikke behøver fordi du allerede ved det. fortæl mig hvordan min hånd passede så perfekt i din, at alle klichéer om den eneste ene blev til virkelighed hver gang din hånd fandt vej til min. fortæl mig hvordan vi kunne grine til vores øjne løb i vand og vores maver var ømme, og hvordan vi kunne falde i søvn i hinandens omfavnelser fordi trygheden gjorde os søvnige. fortæl mig om alle de syndige øjeblikke vi har delt, og hvordan vores kroppe smelter sammen, når lyset er slukket. fortæl mig hvordan jeg aldrig kunne undvære dig og hvordan det aldrig var smertefrit at forlade dig, når du stod i mine natbukser og med uglede krøller. fortæl mig især hvordan vores læber var bløde og om alle vores lange kys, der aldrig skulle være endt. fortæl mig hvordan resten af verden altid var så ligegyldig, når bare vi havde hinanden. fortæl mig at du elsker mig, og at du aldrig vil gå. så kan jeg huske igen
Sep 21, 2015
Sep 21, 2015 at 8:50 PM UTC
kigger lidt op på himlen
hvor månen skinner blændende klart
jeg indånder koldt varm røg
inhaler og puster ud igen
gentager handlingen indtil cigaretten
er brændt ned til filteret
og jeg skoder
mens jeg i den handling indser at
cigaretten bliver en perfekt metafor
for livet
fordi livet, ligesom cigaretten
kræver at to ting bliver forenet
at sædcellen møder ægget
ligesom ilden møder cigaretten
og livet kan begynde
og langsom forsvinder livet
mens vi gentager de samme handlinger
igen og igen
ånder ind og ud
og alle brænder en dag ned til filteret
hvor der ikke er mere tobak tilbage at ryge
og man bliver skodet og begravet
i den kolde jord
Mar 21, 2016
Mar 21, 2016 at 7:55 PM UTC
forevigt
jeg trasker stille rundt på mine stylter
som gør mig syv centimeter længere
kigger op mod himlen hvor stjernerne
aldrig har lyst så klart før
undtagen den gang da vi sad på din
altan og smilte med røde roser i munden
og røgen i vores lunger dansede
vi sad under præcis de samme stjerner
jeg betragtede himlen og tænkte
det kunne aldrig blive mere perfekt
at side under denne sorte himmel
med nogen andre end dig
bliver ved med at spole vores liv tilbage
vi er verdens største kærlighedsdrama
en roman der kunne sælge tusinde kopier
for vores læber er groet sammen og syet
med nål og tråd
og det gør ondt at sprætte op
jeg ved ikke om jeg tør at hive stingene ud
og lade min blomsterhave tilgro igen
bange for at du altid vil være syet sammen
men jeg ved at jeg nænsomt og smertefrit
ville kunne hjælpe dig, så du igen kunne
tale smukke ord og puste røg ind i min røde mund
jeg ligger her alene på en torsdag aften
og dufter lidt af sort kaffe og grå røg
i den seng hvor du engang lå ved siden af
og fyldte min seng med kærlighed
men nu er her kun mig
tomhed på hvide lagner
min fornuft er forsvundet
jeg vil ikke gå en til dag uden dig
mit skelet visner uden dig
ikke meget for at indrømme det
men jeg har brug for dig
det er ikke en mulighed at leve uden
hvordan endte jeg her
en pige som mig bliver ikke forelsket
men da jeg så gjorde
var det forevigt
Mar 5, 2015
Mar 5, 2015 at 5:46 PM UTC
jeg vil fjerne mine ord fra universet lige så hurtigt som snapchat sletter de forvrængede ansigter mellem venner og to timers forberedte og perfekt iscenesatte flirter
men selv de flotteste blade på min fingerfilodendron og tre gange "om" kan ikke hamle op med idealer og drømme stående i kø uden for min hjerne, og lagringspladsen er ved at være udfyldt med nedadgående vækstmodeller, fluviale landskaber og aztekerriger
krystallerne på mit natbord kan ikke gøre forårsrengøringen for mig, så fej hurtigt mine ord under dørmåtten til der ingen spor er tilbage af det døgnåbne tankespind
jeg snapper dog lige en til gang for kan de 10 sekunder fra eller til gøre den store forskel i et allerede overrandt bæger?
Apr 30, 2015
Apr 30, 2015 at 3:50 PM UTC
jeg bliver nødt til at lade være med at,
kigge på hende men det er så svært når det er hende jeg behøver for,
at fungere,
ordentligt.
*** er så blændende smuk så naturlig og jeg ville ønske at *** ville holde,
op med at lave grimme grimasser der slet ikke passer til sådan et perfekt ansigt,
når jeg fortæller hende det
(e.k.j.)
Apr 5, 2015
Apr 5, 2015 at 9:15 PM UTC
jeg stønner og hvisker at jeg ikke ved hvad jeg skal sige
du kysser min nakke og holder om mig
så min krop bliver glad og afslappet
jeg kunne ligge her med dig hele dagen
du siger at jeg ikke behøver at sige noget
vi ligger her hele dagen
indtil vi ikke kan længere
nu ligger jeg her alene
og min enkeltmandsseng, som passede perfekt til os to
føltes nu pludselig utrolig stor
til kun mig
og jeg bilder mig selv ind at jeg ikke savner dig
jeg savner bare en eller anden
som kysser mig, og rør mig som du gør
Oct 19, 2014
Oct 19, 2014 at 9:25 AM UTC
Når døren er åben
Lader *** sit hår falde ned på ryggen
Sætter håret op stramt og godt
Lige på toppen af det perfekte ansigt
Det hele er lige og fint
Men hvad med indeni?
Når døren er åben
Lader *** sine kinder blusse rødt
Den kolde luft er som is men den feder ikke
Det er en perfekt rød farve
Det hele er rødt og fint
Men hvad med indeni?
Når døren er åben
Lader *** sig veje og måle
Folk kigger og beundre den bare hud
Den perfekte krop
Det hele er hvidt og fint
Men hvad med indeni?
Når døren er lukket
Lader *** tåren trille for nu er *** endelig alene
Her kigger folk ikke
Den perfekte krop som ryster indeni
Det hele er sørgeligt og fint på samme tid
Indeni er der mørkt og koldt
Lad en ny dag begynde
Apr 24, 2017
Apr 24, 2017 at 3:07 PM UTC
*er det en besættelse af prikker?
eller er det en besættelse af alt som er
helt
rundt
og perfekt?
en besættelse af noget
som aldrig slutter
men alligevel har en ende*
Oct 4, 2015
Oct 4, 2015 at 11:10 AM UTC
1. The sun is God and I am covered in faith.
2. It’s me it’s hugging
3. The bonfires sneak into my nose.
The sun warms me from the cool wind.
Cooked marshmallows melt on my tongue filled with sugar and fluff.
The harsh squawking of the seagulls pound my ears
The sunset fills my eyes with an orange glow that sinks into the ocean
4. The cold tide is stroking my feet with it’s salty smell and it’s clear appearance as it quietly claps over the tops of my feet.
5. Tracy Alexander cuddles up with me on the beach of Huntington Beach, California.
6. The sweet song of the seagulls beautifully sing above me.
7. The crude and annoying birds squawk at us
8. Gnarly
9. Because we were big and wore big shoes.
10. He would need fifteen notebooks to complete the project
11. The dull knifes of weakness and innocence bent as we tried to cut our steak
12. We were as sad as squids
13. He flew through the air
14. Wilson walked through the forest
15. The rain was coming with the dark clouds
16. And that lead him nowhere I could ever track. Till he’s so far away, so lost
17. The earth should be cloned to make a second home from ourselves
18. Du är perfekt
19. The wine slowly danced in a spinning circle as a hand made it ring around on it’s rim.
20. Even as the dark clouds cover over the small city, blacking everything out.
Aug 29, 2014
Aug 29, 2014 at 4:01 AM UTC
vi to var et eventyr
og i eventyr er alt perfekt
jeg var så bange for at ødelægge
eventyret
men da jeg overgav mig
og gjorde det uperfekt
indså jeg at eventyret
allerede havde været **** længe
Nov 8, 2014
Nov 8, 2014 at 12:54 PM UTC
Her står jeg i all min nakenhet
Skriver dikt på norsk og greier
Jeg vet ikke helt hva jeg skal si
Hvordan jeg skal sette ord på det
Engelsk ville fått dette til å se fancy ut
Med kompliserte ord og uttrykk
Men her kommer det rå og nakne
Rotete formulert, uten rim og slikt
Du får fram en helt ny person i meg
En person jeg selv må bli kjent med
For dette er ikke likt noe jeg vet om
Dette er alt helt nytt og rart for meg
Følelser jeg ikke har hatt før
En tvil om hva jeg egentlig vil
Jeg vet ikke lenger faktisk
Noe jeg alltid har trodd jeg har gjort
Det er mye du ikke vet
Mye du ikke bør få vite
Jeg vil ikke ødelegge deg
Livredd for at det skal skje
Gi det tid, så vil jeg skjønne
Hva jeg selv innerst inne vil
Jeg vet hva jeg vil ville
Men det er ikke alltid rett
Dette er som en ny sang
Som jeg må lære å synge
Og spille på piano perfekt
Før den store framvisningen
Er det mulig at tiden vil si
At solo er formen for meg
Eller kanskje det er på tide
Å gjøre det til en duett?
Feb 14, 2017
Feb 14, 2017 at 4:44 PM UTC
Hon brukar ha på sig en mössa
Som gömmer en del av långa håret
En gyllene kaskad som inte blöter
Men är *** lugnande, och skiner
Mössan skämmer aldrig bort ansiktet
Huset till hennes fina ögon, gul, grå, och blå
En blandning som måste bedömas som perfekt
Så tydlig som en plus en är lika med två
Det känns alltid bra att resa söderut
Att flygga utifrån språngbrädan
Och att ta **** tack vare vinden
Som blåser periodiskt när hon andas ut
Jag landar då på hennes mun
Som hyser den hemliga bron
Som väntar på att jag närmar mig för att hälsa på,
Inte varje gång, men det blir alltid en härlig överraskning då
Jag brukar stanna kvar där en stund
Vaggad av vågorna bildas av hennes läppars kurvor
Och inser att man kan väl resa utan att flytta på sig
Jag står här orörlig och kysser henne
Det räcker för att skapa nya banor
Som leder till ett ställe som kallas extas
Ett ställe som kan enbart finnas
När vi är tillsammans,
När det finns inget avstånd mellan oss
När vi är i mitten av en sensuell dans
Det är klart att jag vill ta ingen paus
Men hellre fortsätta tills natten gradvis raderas av solen
Tills det är dags att börja om resan igen.
Apr 3, 2020
Apr 3, 2020 at 4:47 AM UTC
my life are perfekt, nothing else to say
you make my day and life perfekt, you are perfekt.
Jun 13, 2015
Jun 13, 2015 at 11:49 AM UTC