"toner" poems
Between my finger and my thumb
The squat pin rest; snug as a gun.
Under my window, a clean rasping sound
When the ***** sinks into gravelly ground:
My father, digging. I look down
Till his straining **** among the flowerbeds
Bends low, comes up twenty years away
Stooping in rhythm through potato drills
Where he was digging.
The coarse boot nestled on the lug, the shaft
Against the inside knee was levered firmly.
He rooted out tall tops, buried the bright edge deep
To scatter new potatoes that we picked,
Loving their cool hardness in our hands.
By God, the old man could handle a *****
Just like his old man.
My grandfather cut more turf in a day
Than any other man on Toner's bog.
Once I carried him milk in a bottle
Corked sloppily with paper. He straightened up
To drink it, then fell to right away
Nicking and slicing neatly, heaving sods
Over his shoulder, going down and down
For the good turf. Digging.
The cold smell of potato mould, the squelch and slap
Of soggy peat, the curt cuts of an edge
Through living roots awaken in my head.
But I've no ***** to follow men like them.
Between my finger and my thumb
The squat pen rests.
I'll dig with it.
6.6k
He knows not how the toner trails,
I know how my conduits drain themselves.
Forming a queue while spitting blood
They’re an anemic residue.
He knows not how to freshen my palate,
With warmth, I see no remedy
My so-fatigued heart,
I was a monochrome in plastic wares.
I wasn’t a prototype, but a derivative.
Seclusion I abhor, indeed my life too
Dec 18, 2015
Dec 18, 2015 at 8:07 PM UTC
one more click
a button pressed
an ocean of toner evaporates
line by line by line
the hand that presses the buttons
connected to the brain from the word go
twitches, trying to remember:
the muscle memory of
sliding knives into delicate ******* of chicken
uncorking expensive bottles of wine
to drink, to cook with
to bandage bleeding fingers
cut to the quick by misplaced motion of
chef knives
remembering the gossamer touch of the sous chef
who said, in her northeast Philadelphia sing-song
applying Bactine, gauze and several different types of pressure
"hey, at least we aren't dying in cube-farms, right?"
the blood pours in the past, but now the bills are paid
the stain, long wiped away, still remains
hit. print.
Jan 20, 2015
Jan 20, 2015 at 2:41 PM UTC
Læs mine tanker,
stands dem, riv dem ud så jeg kan se, hvad jeg føler.
Klippe små huller,
mønstre der forvandler dem til ferskenblide kærtegn.
Sneen falder hysterisk fra himlen og lander ufrivilligt i min mund.
Ligegyldigheden lægger sig som tunge fjer for mit blik,
og jeg er bare -
Indhyllet i repetitionens storslåede pragt af forblødende sind,
der overses af snefnug og placebolykke.
Jeg lytter til melankoliens toner, der lægger sig sterilt i mit blod,
forsøger at rense det for alt der er mig; til der intet er tilbage.
Men jeg føler ingenting.
Kun en brændende stikken af forfrysningerne, der har bredt sig til alle mine organer, hvor det eneste, der pligtopfyldende fungerer,
er en pulserende hjerterytme, der magtesløs hvisker signaler om et synderknust indre.
Men væggene er for tykke og sneen for dyb
til at noget skulle kunne trænge igennem til omverdenens bedøvede trance.
Jan 20, 2015
Jan 20, 2015 at 6:25 AM UTC
Samuel and Daisy
Samuel and Daisy two lovers of life
and now things are better than ever before
Daisy agreed to become Samuel's wife
their names together on the sign above the door
Samuel was a writer of mystery tales
Daisy soon to become a corner shop owner
his stories led the market in sales
had trouble keeping his printer in toner
the words would roll off his finger tips
especially after a moment with his girl
tasting the kisses from her sweet lips
some so hot it would make his hair curl
Daisy bought a flower shop she loved flowers
and once in a while she would strum her guitar
Samuel could watch her for endless hours
she was so beautiful both near and far
their lives forever tangled around each other
their perfect love right out of a fairy tale
each night they would say a prayer for her brother
in the desert protecting others he would not fail
yes Samuel and Daisy were a perfect match
loving each other more than themselves
like the sunflowers in her flower patch
the story of their love on life's book shelves
Gomer LePoet ....
Aug 14, 2011
Aug 14, 2011 at 7:30 PM UTC
Grålige toner turnerer rundt, isnende.
Smaragder, forklædt som mine bankede, tunge og paniske hjerteslag.
Febrilsk narrer vi hinanden til at være glade
Følelses-dækkende smil og hjerter, I dette
mørke, som har sænket sig ned over os.
Alle går vi rundt med minder, miner, sorte og triste.
Trængede efter lyst og lys kaster vi os over hinanden.
Skyder med en stjerneregn af følelser mod personlige parader.
Når solen kaster sig over mig og jeg stiger til vejrs.
Vi skal forenes og forsones, vi vil kende til hiannden.
Så husker du mig, så vil du kendes ved mig.
Jan 13, 2016
Jan 13, 2016 at 2:36 PM UTC
Nætter jeg faldt i søvn til blide toner
i en salig strøm af længselsfuld lyrik
citeret af stemmer i takt med
dit hjertes ****
bag brystkassen ved min kind
Mens drømmende melodier faldt
ind i rytmen fra dit rolige åndedrag
og den stille efterklang af
lyden fra tabte toner
for altid at minde mig om dig
Apr 2, 2015
Apr 2, 2015 at 7:16 PM UTC
Stemmer udefra
Overdøver larmen indefra
Tomme tankestrømme flyder med kraft
Gennem mine hjerneceller.
Slår mod kanten af mit hoved
Indre afbrudt af ydre
Bølgerne af lyd skærer i mine øre
Døv for toner og stemmeføring
Men ikke for valg af ord.
Tunge larmende fraser -
Spyttes vildt ud gennem fedtede læber
I et desperat forsøg på at
Slette sporene i sandet.
Jul 16, 2015
Jul 16, 2015 at 6:27 AM UTC
Jeg frygter fremtiden,
at fortidens spor, der er i dag er
altafgørende
alt vi gør er at kæmpe for at eksistere.
Smagen af verden ændrer sig,
og hvor skal jeg gå hen?
Weekendens distraktioner bliver en inhibitor
der holder fast i glasøjne og naivitet.
Jorden er sort og jeg ser mine organer blive
gennemboret
af snefnuggene, der falder.
Tankeløst.
I et splitsekund,
forstår jeg uvisheden, om måske aldrig at møde dig.
Mit hjerte falder ud, og lander i dine hænder.
Ud af min blodsprængte øjenkrog skimter jeg kaffen.
Jeg kan se mine lunger punktere
og skyerne kommer nærmere,
og jeg ser det falde, nattens blod
eller din sjæl?
og orkesterets toner spiller kærlighed under min hud,
men intet kan jeg mærke.
Jeg smadrer min hånd
Et antiklimaks af ferskenhud og fløjlstårer.
Når du siger mit navn vokser der universer på min krop
"månen er død" flyder det ud af din mund og intet kan jeg stille op.
Man skulle have været barn af en anden tid.
Jan 3, 2015
Jan 3, 2015 at 2:30 PM UTC
mørket trænger sig på. månen spejler sig i ulveflokkens nådeløse øjne. ulvene kigger mod himlen og hyler deres hjerter ud. månen er omringet af stjerner, men rovdyrenes kalden blokerer alt kommunikation. nuancer af liv toner ud. natten ligger skindød, men søvnløshed betyder sult, så den ensomme ulv søger blod. månen rækker ud til den. den føler sig heldig. men den lytter blot til en vuggevise, der snart vil blive sunget for den næste i flokken.
nu har natten taget over og månen skinner som aldrig før. den blænder mig, så jeg lukker mine øjne og pludselig kan jeg selv høre visen.
f.b
May 1, 2014
May 1, 2014 at 9:24 AM UTC
Du samlede mig op.
Stykke for stykke.
Jeg er ikke hel, men det er okay.
At spejle mig i dine nat-klare øjne heler mere end tiden nogensinde vil
og det sendte et samsurium af alt det gode verden stadig gemmer på
igennem mine glasknogler og trætte organer,
der langsomt heledes når mine isblå negle forenden af mine fingre
trykkedes i din ferskenbløde hånd.
Endeligt var det rigtigt.
Endeligt er jeg hjemme.
Endeligt kan jeg mærke dig,
beundre din marmor-hud hvorunder toner af liv, jeg ellers aldrig har hørt, spilles.
Et endeligt øjeblik, hvor lyset slipper ind, og jeg har det som om,
at der vokser fløjls roser i min krop.
Natten omslutter os med ét og jeg ser igennem dine øjne.
Tegner ekliptika langs din rygsøjle.
Endeligt flyver vi.
Ikke længere skal vi forestille os.
Endeligt.
Jul 22, 2015
Jul 22, 2015 at 3:03 PM UTC
Tårerne falder og maler gulvet sort
ligesom den blanke kaffe jeg spejler mig i.
Jeg ser din månehvide hud
alt imens natkanonen sender toner blå,
af melankoli gennem mine årer og bider sig
fast
på min krogede rygsøjle og
jeg kan mærke mine lunger.
Synet af dig skærer i mine blå øjne
Jeg tænker tilbage på tiden med dådyrøjne og cashmerehjerter.
Nu har vi kun reptilblikke og vinylindre.
Omridset af dit ansigt
har jeg glemt
og jeg famler hjælpeløs i tågen for at
nå dine krystalgrå hænder
med farer for
at blive spist af
fortrængelsen.
Åh. Jeg husker din pastelhud og dine øjne som
lilla ferskner.
Duften var som jorden selv.
Du smagte af knuste drømme og hypotetiske realiteter.
Jeg tænker på dig,
så stille som en marts nat.
Du er så smuk
Især når du er stille.
'Men hvad ved jeg også om det?'
Platonisk kærlighed.
Jeg har allerede fortrudt min tanke
og ønsket om at vende om,
sætter sig som glasskår i mine øjne.
Måske er du noget jeg har fundet på?
Mine kinder bløder og stjernerne danser røde og blå.
Lysår væk.
Jan 2, 2015
Jan 2, 2015 at 1:43 PM UTC
Wide awake rushes up my vocal cords
Nothing is so bashful nor sweet to tongues
Make my very eyelids whisper “Oh Lord”
And fall on their kneecaps burn out their lungs.
A Morning breath armchair sipping coffee breath
Red lips punch the mug right in the kisser
Of all the Mahogany nothing’s left
Hemingway spoken floats like a whisker.
I slam the window in Bossanova,
And the armchair appears- smiles a bullseye,
I printed your face without ink toner,
Into an old crossword unmemorized.
Slept like cocoons that anxiety’d worn,
Stomach full of butterflies- your front porch.
May 28, 2013
May 28, 2013 at 6:30 PM UTC
One day our spines’ll tesselate under sage soft duvets as storms sweep across us and no one will cry;
not one noise shall slip from tongues
‘cos strength comes from keeping quiet
or carrying on.
You’re a now realised kindness that doesn’t know what breath is
or how the north circular works in festive rush hours home,
but I’ll kiss the answers upon your tender carbon tapered chest and hope the toner never runs low
(your dad would’ve handcrafted every thing he knew in semaphore if he’d have pulled through,
but you’ll learn in time, too, that time does not ruin fewer experiences than being).
I lean in. Whisper this (above) across your one body,
three eighths the size of a coffee table hardback book:
the result of patience pined for
that I mimed along to motherhood the best I could for nine months
and now, here, I lift the hood and work out what to do next in this rush to settle down and sit,
sip until you snooze off into silence.
Here I carry you and do not notice the weight,
stare at the gape of you, my newly framed little one held in the palm of my hand,
squat full four pinter named after someone we knew.
You landed lunar surface side up,
smoothed new to the toes
and I wonder how I’ll meet you
I wonder how this goes.
Feb 28, 2016
Feb 28, 2016 at 3:13 AM UTC
W (west), gas, construction, culture, and 500 white and 500 years, is a new threat to India the United States, PP & Coca-Cola = the United States. Canada and the United States, China, North and South America. United States of America, Canada, Australia, Italy, Germany, Italy and Southern Germany Eric's Canada, Australia and Northern Patrick Atlas "American Holmes Black Across" Integrated Network 100, Germany, South Africa, National Defense Patrizio "Cultural Test, 100-100, Brazil, Canada, insects and "cost" 100 in Belgium, e-mail, cutting, drawing, Italy, and Coca-Cola Wall - China, Canada, Germany, Australia, Canada, Brazil, 100,100 people per person. "Toner subject of South Africa, Sierra Leone, Brazil, Canada, Hermitage, Norway, Patrick John, Paris, Italy, Asia, Chinese agency instead of 100, the first ethnic drunk area in the last decade, less than News Network covering less than 100, 100 Bart Joint 40 minute flight combined 500, India, United States, Crack Eatamin B, USA, salt, Canada, Italy, Australia and United States. Erika's vacation to the United States, health, wheat, corn, Germany, Italy, Canada NRA in Brazil, argued in Canada and other countries;
Men and women have lived in the United Kingdom, the United States, Germany, Belgium, China, India and Tom Thompson (YS-USA) for many years. Water, Primary Education, Germany, Italy and the United States, Canada, Austria, Italy
But in India, the United States, Coca-Cola, the United States, Canada and the United States it's 500 years ago, India News, Meat, honey, Ionian Council (former), White Gas, Cultural and Depressed Pains, China, North America, South and North America, Coca-Cola Nation, United States, Canada, Canada, Australia, Italy, Germany, Italy and the German nations of South America; Canada, Austria Taken, and North America Ails Patrick. "American Home Black Phil" network, Germany, South Africa, Patrick Public Safety "Test culture, 100-100, 100, Brazil, Canada, Germany and "costume" Paris, Belgium, e-mail, cutting, painting, Coca-Italia. China, Ethiopia, United Flight 500 to 100 years Bartzynsk 40 hours, India, United States, Crankamin B, United States, salt, Canada, Italy, France, Australia and the United States. Rica United has thousands of men, corn and corn,
Men and women have lived in the United Kingdom, the United States, Germany, Belgium, China, India and Tom Thompson (YS-USA) for many years. Canada, Canada, Australia, Italy, Germany, Italy and Germany, Italy and Coca-Cola, United States, Canada and the United States, China, North and South America, Canada, Australia and North America, Eric "Network American Home BlackAP 100 Germany, South Africa, National Security Council Patrick" Patrick Atlas' Cultural Test, 100-100, Brazil, Canada, Germany, Nia and "Dress", Belgium 100, e-mail, Cutting, painting, music
in America grew up on Barney, Red, Green, last week, Germany, Italy
and South America, Canada, United States, Canada, Italy, Germany, Italy, Canada, Germany, Italy and France. China, Africa and the United States, Great Britain, Germany and Great Britain, Canada, Brazil.
Oct 31, 2018
Oct 31, 2018 at 11:22 PM UTC
pigen der tavst traver gennem
skoven der efterhånden er helt nøgen
og iagttager de gyldne blade der er faldet
med hendes rødvinsfarvede læber suger ***
grådigt på den sidste cigaret *** kunne finde i lommen
og vinden hiver i hendes lange lysebrune bølgede hår
men *** er ligeglad, for *** kan kun tænke på at
en dag, snart, vil *** forsvinde fra dette sted
i ørene danser der stille toner komponeret af engle
og sunget af Bon Iver
pigens øjne er store og runde, og vidt åbne
for *** prøver at sluge så meget af denne følelse
før det er for sent igen og lyset der titter igennem de spinkle
grene atter er forsvundet og erstattet af en grå tåge
hendes tanker står så stille, samtidig med at stemmerne
aldrig nogensinde stopper med at hviske til hende
de hvisker, at en pige som hende aldrig vil blive lykkelig
pigen griner da lyden af ordene giver genlyd i hendes
hovede, *** havde nemlig for længst affundet sig med at
lykken er den nøgne skov, gyldne blade, rødvinslæber,
cigaretter, de sidste solstråler og Bon Iver
Nov 23, 2015
Nov 23, 2015 at 12:33 PM UTC
Tankerne kører rundt i hovedet på mig, som en karrusel snurrer de mig rundt
Jeg kigger ned, rør ved mit hår, har lyst til en smøg
Jeg betragter flammen da jeg tænder: jeg ryger i stilhed
Jeg er halv beruset, jeg tænker på dig
Jeg suger røgen ind og trækker vejret dybt, lader det fylde tomrummet i mit hjerte
Det føltes som at danse på knust glas
Jeg kan mærke smerten, jeg kan se at mine fødder bløder
Men jeg bliver ved og ved med at danse, til de smukke toner som fylder mit hoved og dæmper smerten
Jeg danser, som om at intet var galt
Jeg er ligeglad
Jeg ville danse i 1000 år, bare for at få hans opmærksomhed
SE mig
Den rigtige mig
Den pige der danser sensuelt rundt på gulvet, rør ved sit hår og ryger cigaretter – er det mig? Kan du se det?
Oct 5, 2014
Oct 5, 2014 at 7:11 PM UTC
Sitting – well, slouching
Parochial ticky-tacky chair distorting sprawled alignment
How does a piece of paper weigh so much?
How do I extrude a greater weight from it into another page?
Fumbling with knotted headphones
My eyes drop into the inked Times New Roman
The page intones my fumbling succinctly, “I try to find something, anything.”
What boyscout, boatsmen, or climber crawled in my bag and tied this interminable knot?
My eyes turn to the knot -
Still fumbling with the toner’s entombed dance
I grew up in this slouch, in this tangle, thinking in Times New Roman
Etching knowledge into or from 8 x 12 reams
Does the paper weight I feel in the paper’s request equate to the weight of a neural connection ascertaining chemical knots?
Jan 30, 2014
Jan 30, 2014 at 2:59 PM UTC
He was leaning against the wall, backed up
And staring through fumes of gin and whiskey,
Glaring at all the toffs, dressed up
And ravelling through his sordid history.
But never a sense of ‘us’ with him
He was more like a raging arcane animal,
Caught and caged, as they looked right in
To poke and pry at his painted trammel.
Oils and charcoals, water colours,
Pinned like an insect by their gazing,
Pointing fingers would **** his skin
Pick through his pockets, grinning, gaping.
What would they know of his woods and fields,
The towering oak, or the dew at dawning?
Only the light that a lamp post yields
In the mean streets when the world is yawning.
Theirs was a world of tile and brick
Of diesel fumes and the rail line snaking,
His were the hills of hay and rick
The tumbledown cot and the farmer, raking.
‘What did you bring me here to spill?’
He said to the shyster gallery owner,
‘There’s nothing you couldn’t print at will
With a Laser print, and a barrel of toner.’
‘They’re coming in hordes to see your myth,
You’re a breath of air in a jaded Autumn,
A genuine Primitive, Jordan Griff,
I lured them in, and your work has caught them.’
But Jordan scowled and he curled his lip
As the crowd milled using an unknown language,
‘I’d rather be down at the ‘Rope and Skip’
With a pint of ale and a cold meat sandwich!’
‘You’re really an artist?’ said the woman
Who stood at his shoulder, pale and shaking,
‘I like the one at the farmer’s gate
With the girl, head bowed, as her heart is breaking.’
Griff looked deep in the woman’s eyes
For the chord she’d struck was his secret mourning,
‘How did you know?’ He’d sobered up,
‘I was the girl your paint was born in!’
Jordan halted his glass, mid-sip,
He seized her hand as his heart was pacing,
‘Years have slipped between cup and lip,
I’d give them all for a second tasting!’
He led her into a lumber room
And she locked the door as they pulled apart,
Then found some cushions and in the gloom
They lay on the floor there, making art.
That’s how his Primitives came to start
With a joy not there at his god-rot dawning,
A horse and cart with his palette heart,
And a tousled woman each tumbledown morning!
David Lewis Paget
Nov 8, 2013
Nov 8, 2013 at 2:23 AM UTC
den hurtighed, der har omringet os er en, som vi alle forsøger at løbe i hælene på, omfavne og vise at vi elsker
men vores Nike Free 4.0 bliver pludselig fyldt med bly
mørkegrå, tonstunge, bindende blyklodser, der hiver og trækker kroppen ned i gruset, der smuldrer mellem fingrespidserne, alt imens hurtigheden får et kilometer langt forspring
pludselig ligger vi der, pulsen falder ned til et punkt, hvor den dunker i takter, der bemærkes og føles
noget lyd er omkring dig, præcis hvad det er, ved du ikke helt: det lyder dog bekendt, hvilket giver en blussende, varm fornemmelse i kinderne, og da hører du det - fuglekvidre
en sammensætning af glade toner, der tilsammen udgør en melodi, som letter dig fra jorden
de olivengrønne træer bliver tværet til siden, som om du kørte hånden over et vådt maleri, for du bevæger dig i bløde piruetter på tåspidsen, og mærker solens nuancer indeni
langsomheden står ved din side og snurrer i cirkler sammen med dig, inderst inde, helt nede i maven, der ved du godt at noget er forandret, men det siger du ikke noget til.
Apr 26, 2015
Apr 26, 2015 at 3:37 PM UTC
Glenshane Pass separated you both.
23 miles away in the same time, same place as my father’s childhood.
So when you talked of your da digging Toner’s bog and waxed lyrical about sheughs, I knew in our English class what exactly you were saying (when others didn’t).
Your words float over time & space to me now.
A celebration of the intimacy of our homelands.
A holy adoration of long gone voices that still resonate.
You never strayed, never.
It was always in your heart, always:
the land, the forgotten lanes, the broad fields, the lost language of it all.
I keep a certain comfort now with your lines as I Iay in my southerly home,
knowing that I am forever tithed to the townlands of our shared ancestry.
I thank you.
May your words stay alive as song as Ireland still has its beauty
and may their illumination still shine on us all.
Sep 12, 2018
Sep 12, 2018 at 5:46 PM UTC
Mød mig på de rene linjer
Dans på de mørke gulve
Skab ro hvor uroen hvisker
Mal mine tanker hvide
For de er så sorte
Dans med tanken om lykke
Til de ulykkelige toner
Kron de ukronede
Og tal til de fremmede lyde
Vogt dig for de forbandede
Og fri dig fra noget andet
Hvisk til mig, fortæl at alt er okay
Tys på mine fordomme og alt der
Høre med
Fortæl mig at livet er farligt
Og at jeg skal tage den med ro
Mød mig hætteklædt
Og klæd mig på
Til livets omstændigheder
Og uheldigheder
Mød mig på linen hvor de danser
Selvom der ik er plads til flere end to
Sep 27, 2017
Sep 27, 2017 at 4:21 PM UTC