Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"morgen" poems
Your lips, soft and full, Are tearing at my heart. Your skin, freckled and bumped, Is at play with my palms. Your eyes, of water and stone Rain, storming like fists of hail. Your ******* are blooms, pouring Like white chocolate cupped. Your hair, is a loom even Penelope could not weave. Your little feet, are drumming Like puddles by the sea. Your thighs, make me mutter And sigh into the winds. I will, not go wondering now For whom is master and who Is slave, are you the Morgen Or are you Fand my gentle Ocean wave?  Your voice  Is song, your breath is air And your pooling, marbled Face, torso, hair, how they beckon And your words, gifting melody, Such words must be forbidden.
0
Jun 25, 2012
Jun 25, 2012 at 10:58 AM UTC
Red Colleen ( cailín rua dearg )
Bonjour buon giorno guten morgen despabílate amor y toma nota: sólo en el tercer mundo mueren cuarenta mil niños por día en el plácido cielo despejado flotan los bombarderos y losbuitres cuatro millones tienen sida la codicia depila la amazonia buenos días good morning despabílate en los ordenadores de la abuela onu no caben más cadáveres de ruandalos fundamentalistas degüellan aextranjeros predica el papa contra los condones havelange estrangula a maradona bonjour monsieur le maire forza italia buon giorno guten morgen ernst junger opus dei buenos días good morning hiroshima despabílate amor que el horror amanece
0
2k
Despabílate amor
Med morgenånde kysser jeg min smøg og ønsker min dyne et fortsat godt liv.
0
Jan 9, 2015
Jan 9, 2015 at 10:53 AM UTC
Morgen
jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter
0
Feb 15, 2015
Feb 15, 2015 at 6:00 PM UTC
hvis jeg mærkede efter
jeg husker ikke meget fra den nat jeg husker blot at s-toget tog mig til et sted mellem himmel og jord hvor stjernerne vendte sig og tiden stod stille din station der hvor alting gjorde ondt men hvor solen altid skinnede på februar morgner selvom det regnede mod ruden og håbet stod højt med solen det der gemmer sig jeg sad på din sengekant og kiggede på dine øjenlåg jeg ved godt hvor meget der foregår inde bag de øjenlåg en helt ny verden som ingen ser fordi du aldrig holder dine øjne åbne længe nok følelsesløsheden og jeg stryger din kind og dine skægstubbe kradser mine fingre du vågner og spørger om jeg ikke ligger mig ned til dig hvor har du været jeg smiler bare og svarer at jeg har været der hvor stjernerne vender hvorfor er du kommet spurgte du fordi jeg fryser du vidste altid hvad jeg tænkte og holdte mig tæt i et milisekund du er så smuk, ved du godt det dine øjne de lyste altid en lille smule op og jeg kunne mærke varmen sprede sig til mine fingerspidser og duften af dit nyvaskede hår mindede mig om tusinde somre jeg beundrede dig længe du var verdens partikler samlet i en hvorfor havde jeg aldrig set det før hvorfor lukker du øjnene hviskede jeg det er stadig koldt fordi det er meningsløst at tænde for varmen du bliver her jo alligevel kun til i morgen svarede du der var en verden imellem os og dog alligevel var der ikke mere end en centimeter og et forgyldent spinkelt håb ... da du vendte dig om og lukkede dine øjne igen glastårer ramte din pude den pude du havde lånt mig i et kærligt øjeblik der var koldt i værelset igen og i natten kyssede jeg dig farvel og strøg din kind og undrede mig for sidste gang over hvad der sker bag dine lukkede øjenlåg da jeg gik ud i februar natten var der varmt og der vidste jeg at det var bag dine øjenlåg det frøs for varmen kom indefra men altid kun når du mistede kontrol og når jeg tager s-toget nu, idag mellem himmel og jord der hvor stjernerne vender og tiden står stille så undrer jeg mig men det af dig der svæver om mig det får mig stadig til at fryse fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der skete bag dine øjenlåg ... fordi du altid lod mig fryse men det varmer stadig lidt helt inde bagerst når toget stopper på din station måske fordi jeg aldrig fik lov at mærke rigtigt efter
Continue reading...
112
Domen for mine visioner Det er dine bløde læbers bevægelser når du taler flydende Ser stemmen i lydbølger som rammer strandkanten. Virker lige så smukt som solens lange stråler Rammer tippen af græsstråene I en form for sommerlykkeland En søndag morgen hvor duggen er frisk. Du får mine øjne til at løbe i vand Bliver het fanatisk, elektrisk, allergisk Så du må gå væk, når du kysser mig, - men bliv ved.
0
May 8, 2015
May 8, 2015 at 4:58 PM UTC
Domen for mine visioner
Ich ging durch den beschmutzten bevölkerten Korridor mit den Reben, die drinnen und draußen wuchsen, entlang und ich sah in jeder Tür mein Spiegelbild, während ich vorüberging. Ich wohnte genau zum Zimmer – nicht einhundertfünfzig Zentimeter weg; die Entfernung war fast nicht größer, als ich war, und nicht alter. Ich erläuterte meine Angst vor dem Dunkel mit einem Frösteln. Meine Zähne klapperten und klingelnden Münzen, die in meiner Tasche blieben, schrien in meinem Ohr gewohnte Lieder. Eine Tür öffnete und einen Moment lang hörten wir das Weltall. Wir allesamt waren in dem Korridor. Ein krystallener Stab wie einer, den Leute in der Versuchsansalt oder in der Kneipe benützten, zerbrach. Der Stabinhalt floß in die Hand des Mannes, der sein Zimmer verließ, eine silberne Flüssigkeit. Das Echo des Wortes „Quecksilber“ klang in dem Korridor. Jedes Zimmer ist gleichbedeutend wie das Letztere, aber es ist auch unterschiedlich. Jedes beinhaltet grenzenlos Fähigkeiten, und unterschiedliche Chemikalien, unterschiedliche Chemie, und unterschiedliche Emotionen. Ängstlich öffnete ich meine Tür und trat in einen millionsten Anteil von mir selber und ich war ich selber. Symphonien flossen von meinem Kopf weiter, und von den Symphonien kamen fliegende Fische. Es war nicht wichtig, dass andere Menschen ähnliche Zimmer wie mein Zimmer hatten; es war nur wichtig, dass ihre Zimmer verschieden waren. Ihre Zimmer waren Käfige, genau wie ihre Herzen und auch ihre Hände. Der Mann im Korridor, der hirschartige Augen hatte, blies das flüssige Metall, das seine Hand fasste weg. Die Flüssigkeit wurde Staub und glitt zu mir wie Backpulver oder Schnee im Schneesturm. Ich konnte alles hören und ich musste mich von dem Weiß, das der Staub brachte, trennen. Ich hasste den öden Morgen, den das hervorbrachte. Ich wollte meine Tür öffnen und wollte den silbernweißen Straub vorzeigen, dass ich auch Sachen in der Luft erschaffen konnte. Ich wollte, aber ich konnte nicht. Ich konnte Sachen in der Luft meines Zimmers erschaffen, aber nicht im Korridor. Man braucht Ressourcen, um etwas zu ändern oder zu formen. Ich besaß Keine. Die Welt schüchterte die Leute ein, die Verstand hatten.
0
Oct 15, 2010
Oct 15, 2010 at 1:28 PM UTC
A Megalomaniacal Look on Creativity (German)
Ich ging durch den beschmutzten bevölkerten Korridor mit den Reben, die drinnen und draußen wuchsen, entlang und ich sah in jeder Tür mein Spiegelbild, während ich vorüberging. Ich wohnte genau zum Zimmer – nicht einhundertfünfzig Zentimeter weg; die Entfernung war fast nicht größer, als ich war, und nicht alter. Ich erläuterte meine Angst vor dem Dunkel mit einem Frösteln. Meine Zähne klapperten und klingelnden Münzen, die in meiner Tasche blieben, schrien in meinem Ohr gewohnte Lieder. Eine Tür öffnete und einen Moment lang hörten wir das Weltall. Wir allesamt waren in dem Korridor. Ein krystallener Stab wie einer, den Leute in der Versuchsansalt oder in der Kneipe benützten, zerbrach. Der Stabinhalt floß in die Hand des Mannes, der sein Zimmer verließ, eine silberne Flüssigkeit. Das Echo des Wortes „Quecksilber“ klang in dem Korridor. Jedes Zimmer ist gleichbedeutend wie das Letztere, aber es ist auch unterschiedlich. Jedes beinhaltet grenzenlos Fähigkeiten, und unterschiedliche Chemikalien, unterschiedliche Chemie, und unterschiedliche Emotionen. Ängstlich öffnete ich meine Tür und trat in einen millionsten Anteil von mir selber und ich war ich selber. Symphonien flossen von meinem Kopf weiter, und von den Symphonien kamen fliegende Fische. Es war nicht wichtig, dass andere Menschen ähnliche Zimmer wie mein Zimmer hatten; es war nur wichtig, dass ihre Zimmer verschieden waren. Ihre Zimmer waren Käfige, genau wie ihre Herzen und auch ihre Hände. Der Mann im Korridor, der hirschartige Augen hatte, blies das flüssige Metall, das seine Hand fasste weg. Die Flüssigkeit wurde Staub und glitt zu mir wie Backpulver oder Schnee im Schneesturm. Ich konnte alles hören und ich musste mich von dem Weiß, das der Staub brachte, trennen. Ich hasste den öden Morgen, den das hervorbrachte. Ich wollte meine Tür öffnen und wollte den silbernweißen Straub vorzeigen, dass ich auch Sachen in der Luft erschaffen konnte. Ich wollte, aber ich konnte nicht. Ich konnte Sachen in der Luft meines Zimmers erschaffen, aber nicht im Korridor. Man braucht Ressourcen, um etwas zu ändern oder zu formen. Ich besaß Keine. Die Welt schüchterte die Leute ein, die Verstand hatten.
Continue reading...
7
What's called "Good Morning" in English, "Guten Morgen" in German, And "Bon Matin" in French, Is called "सुप्रभात" in Hindi and pronounced as "Suprabhaat!" I had been studying all night, And probably now I'll sleep.
0
Jan 7, 2016
Jan 7, 2016 at 7:48 PM UTC
Good Morning|Guten Morgen|Bon Matin
når jeg går forbi storkespringvandet og dufter de nybagte croissanter deres varme sødme der fylder luften denne søndag morgen kan jeg høre mit hjerte knuse og lyden er altoverdøvende så jeg drejer rundt om hjørnet og lader mig selv fare vild i københavns snoede gader og husker de morgener jeg for vild i dine øjne og mine kolde hænder møder mine kolde læber berører piller kradser og begynder at bløde og dråberne er ikke alene de er aldrig alene tårerne falder løber langs min snehvide hud falder foran mig og går i et med regnens pytter og for ikke at gå i stykker for at føle mig hel falder jeg sammen med mit blod sammen med mine tårer til jorden og drukner i en pøl af croissanter sort kaffe kolde morgener varme lagner og tanken om at det hele blot er minder
0
Oct 18, 2014
Oct 18, 2014 at 1:40 AM UTC
jeg var (er) din om søndagen
Where I’m from, unlike what Willie Perdomo says, she might know where I was from. Where I’m from, we love the breath of whispers. My mom would sing and rhyme in the ears of my little sisters. She would hum and mumble, my dad would whistle, they would never grumble until we fall asleep. Where I’m from, we greet with "guten morgen" to everyone in the breakfast’s table, and we smile and say, "takk for maten" for those who serve the food. Where I’m from, we play with colors for Holi, we fast Ramadan, we celebrate Christmas. Where I’m from, we wish you Happy birthday in more than 90 languages, and these are the advantages; we make you a strawberry cake, we even make you a card, but we might throw you in a lake, or prank you very hard. Where I’m from, we say, “Ni hao ma?” For the person living next door, when we leave we say, “hasta luego mi amor.” Where I’m from, we love the breath of whispers, she whispers, “habibi, waheshtini.” I reply, "I missed you more," and add “Ma armastan sind.” Where I’m from, the smell of your kisses plays with my senses so, I could hear your hair, I could taste your beauty, I could see your wintry smell and I could touch the echo of I love you spelled out from your mouth.
0
Dec 25, 2014
Dec 25, 2014 at 1:59 AM UTC
Where I am from
Your lips, soft and full, Are tearing at my heart. Your skin, freckled and bumped, Is at play with my palms. Your eyes, of water and stone Rain, storming like fists of hail. Your ******* are blooms, pouring Like white chocolate cupped. Your hair, is a loom even Penelope could not weave. Your little feet, are drumming Like puddles by the sea. Your thighs, make me mutter And sigh into the winds. I will, not go wondering now For whom is master and who Is slave, are you the Morgen Or are you Fand my gentle Ocean wave? Your voice Is song, your breath is air And your pooling, marbled Face, torso, hair, how they beckon And your words, gifting melody, Such words must be forbidden.
0
Oct 29, 2013
Oct 29, 2013 at 2:34 PM UTC
Red Colleen ( cailín rua dearg )
They hang limply from the walls as Old friend DECAY settles Suburbia Mexicana neons and Obscene jabs in raspberry Demonizing the scalp of an 18th cake The lipstick is not dark enough to Carry a meaning here No scent lingers as the calendar turns Another year burnt to death as We move further away from coincidence And desperately memorize the lines of a Modern work, every brushstroke an intellectual Marvel so if we stare enough it will enfold on Itself to glass Guten morgen, Herr Schicksal! Would you be so kind as to Dissolve the peppermint stench And leave the shower on? I may see a reflection through the Steam and like it more than yours I never much liked chloroform or Frosted roses Settle on with Delusions of Poland And lazy eye tangos With naked melodies re-vamped By a 21st century greaser Please don’t leave Hail to Canon, brute of mine!
0
Jun 10, 2014
Jun 10, 2014 at 2:43 PM UTC
Machinations
Samtaler i mørket mellem du, jeg og lidt af alt. Magtesløse i det magtfulde mørke med mørkerad og rad for mening. Korte sætninger efterfuldt af lange svar, og korte svar efterfulgt af længere spørgsmål. Den vinter i den hæms med dig og det kolde gulv under os med de fugtige vægge. Ligegyldigt var det og gyldne var vi. Med dig indenunder dynen og indenunder sindet, som knoppen af rosen og rosen af buketteten. Og nu hvor jeg fra tid til anden leger en eller andet sindsforvirret fanget mellem paradokse som; ædru og dranker, søvn og klarhed, mørke og morgen. Så mindes jeg dig og husker den cigaret du røg for at trække vejret og den ***** du drak for at tænke klart, og jeg tænker en stille tanke om din kærlighed til mig og den stjerneklarehimmel du lidt for ofte ville lidt for tæt på - og som engang imellem kom så tæt på os, at vi kunne se at det var skoldende sole forklædt som smukke stjerner. Ligesom du og jeg. Håber du har fundet dig til rette blandt solene
0
Dec 14, 2014
Dec 14, 2014 at 10:59 AM UTC
Samtaler i mørket
- en at kigge på når jeg vågner søndag morgen - en der vil tage min hånd og danse rundt med mig - en at dele de ting der gør mig lykkelig med - en at dele de ting der gør mig bedrøvet med - en som vil have et godt forhold til min familie - en der får tiden til at stoppe i stressede morgner blot ved et kys - en at tage med ud at se på kunst - en at diskutere politik og læse avis med - en som kigger på mig som om jeg var den eneste i verden - en der ville tage med mig til Paris - en som vil kysse min nakke blidt i søvne - en at drikke morgenkaffe og ryge morgensmøger med - en der kan få mig til at grine når jeg har mindst lyst til det - en der vil fortælle mig at jeg er en tåbe når jeg opfører mig ligeledes - en der vil fortælle mig at jeg er kærlig når jeg opfører mig ligeledes - en at læse mine digte højt for - en som vil tage med mig på eventyr og ikke være bange - en der får mig til at føle som den bedste version af mig selv - en at lytte til lækker musik med - en at tænke på når man hører dårlige kærlighedssange - en som tør dele sine tanker og følelser med mig - en at lytte til - en at leve for - en at elske med - en at kysse på - en at have tillid til - en som elsker mig på trods af mine fejl - en der kan se mine kvaliteter som kvaliteter - en som syntes at disse ting også er væsentlige
0
Dec 4, 2015
Dec 4, 2015 at 7:42 PM UTC
alt jeg ønsker..
Så sidder vi her igen Oppe men stadig nede Det grå slør dækker dit ansigt Hver onsdag Jeg kigger op og møder dit blik Men når verden udenfor altid rager til sig, så sidder vi her Torsdag Romantisk Skulle man tro Vi åbner øjnene op og lever videre fra igår Ak man kunne ønske andet Rugbrødsmadder er rådighedens beløb lige nu Rødvinssjatterne fra weekendens strabadser afmærker sig på dugen Fredag og fri Her finder den nådesløse halvtomme kærlighed sig tid Til dig Til mig Fristelser skal jo stilles og med sprit og vin i blodet, går det let Vi lever og dog ikke Vi er levende døde Men vi er to Os to Mandag Glansbilledet gemmes ikke væk, for det har aldrig været fremme Ord over mad er ikke noget vi gør i Men i tavshed er vi verdens mestre Tirsdag sker det Ikke Byens larm en tidlig morgen Togets forsinkelser minder mig om livets selvfølger, som jeg går og venter på Nøglen drejes i Onsdag
0
Jan 22, 2017
Jan 22, 2017 at 3:12 PM UTC
Ugens dage
Das Fuehrer gefüllt mit Flöte. Listening 2 yawns, meditating on medication, lisping a cry to Das Führer, I proffer a pray, im morgen Früh, im morgen Führer, im morgen nah; hören Sie mich. Not 4 pleasure yearning 4 unright Unctuous crimes. Not with U. Not with boast (yet not with hate 2). Hating the bath water with the babe as it bashes Reaper's polemic hellfire falling out of window; Still me, in that kindness enters my home, bowing cuz the doorway is 2 large. Guiding in black ink, writing a way out of loyalties mouth, out of sclerotic liver, and contumacious throat. I tongue an act, a play, staying guilty in U, saying guilty in Us. Lemmings encouraged to revolt, Offending in U, Rejoicing only in Us. Witness our joy, that Xanex protects against dull moments, forgetting Us, bland blessings rightly Surrounded by Yawn's shield.
0
Feb 15, 2013
Feb 15, 2013 at 9:06 PM UTC
Song #5
Your lips, soft and full, Are tearing at my heart. Your skin, freckled and bumped, Is at play with my palms. Your eyes, of water and stone Rain, storming like fists of hail. Your ******* are blooms, pouring Like white chocolate cupped. Your hair, is a loom even Penelope could not weave. Your little feet, are drumming Like puddles by the sea. Your thighs, make me mutter And sigh into the winds. I will, not go wondering now For whom is master and who Is slave, are you the Morgen Or are you Fand my gentle Ocean wave?  Your voice Is song, your breath is air And your pooling, marbled Face, torso, hair, how they beckon And your words, gifting melody, Such words must be forbidden.
0
Mar 2, 2014
Mar 2, 2014 at 1:03 PM UTC
Red Colleen (cailín rua dearg)
der sad vi 4 venner om et terrassebord en tidlig tirsdag morgen hvor solen var på vej op småfulde, glade og trætte efter én mandagsøl der blev til flere der blev til en flaske Southern Comfort og vi skal være stille for de andre i lejligheden sover men vi fniser og er fulde og Karina skal til eksamen i morgen så det er vigtigt vi er stille altanen vender ned mod gaden og udsigten er eventyrlig vi evaluerer aftenen og fniser igen vi prøver at fnise stille, Karina jo 4 venner der er enige om at denne aften har været sjov 4 venner der er enige om at onklen og nevøen kunne lære det da de blev smidt ud af dørmanden 4 venner der er enige om at vi hvert fald skal i skole i morgen eller det er jo faktisk senere i dag eller det er jo faktisk om 3 timer vi skal møde der bliver rullet en og den går på runde for 2 er det første gang for 2 er der ikke tal på gangen den kører rundt og rundt om bordet vi fniser igen, men dæmpet, Karina 3 tager hjem og 1 bliver tilbage   vi fniser hele vejen til bussen hele vejen i bussen og hjem 3 bliver til 2, 2 bliver til 1 jeg er tilbage og når mine 14 kvadratmeter jeg går i seng smilende ikke fnisende, det gør 4 venner sammen bare smilende og føler mig velsignet over disse 4 venner og dér er alt udmærket (Marolle)
0
May 14, 2015
May 14, 2015 at 5:41 AM UTC
Mandag den 11. maj
hvor ville det dog være dejligt hvis ***** smagte af æblejuice så jeg kunne drikke det rent, hver morgen for at glemme alle de ting jeg sagde og gjorde forkert hvor ville det dog være dejligt hvis rom smagte af 7 up så jeg kunne drikke det rent, til hver frokost for at blive fri fra alle de ting jeg sagde og gjorde forkert hvor ville det dog være dejligt hvis whisky smagte af lemonade så jeg kunne drikke det rent, hver aften for at dulme smerten der følger med alle de ting jeg sagde og gjorde forkert så hvor er det dog dejligt når hvidvin smager af glæde så jeg kan drikke det rent, hver nat for at glemme alle de ting jeg sagde og gjorde forkert
0
Feb 24, 2015
Feb 24, 2015 at 3:24 PM UTC
æblejuice, 7up, lemonade og hvidvin
Man kender kun til oplevelsen af lykke efter den er erfaret, og det blot er et minde. Et minde om den sommer; med tusindevis af grin og tonsvis af cigaretter. Dyne på terrassen og brændemærker i foret. ******* glæde på et skyhøjt niveau. Guld værd. Man får en bid af en tidløs lykke, som gør en tosset af kærlighed til livet - og til de man deler livet med. Flere lykkelige øjeblikke end nogensinde før. Men lykke er til for at smages; og ikke for at spises. Og efter sommer kommer vinter; kryber sig op og ånder en i nakken. Den uundgåelige vinter vi alle foragter, hvor farver bliver nedtonede og grin dæmpede. Skal sluges som grå grød på en søndag morgen. Jeg kan kun håbe at jeg får serveret en knivspids lykke igen næste år. Det er min livret
0
Feb 5, 2015
Feb 5, 2015 at 1:40 PM UTC
Smagen af lykke
Schade. Echt schade. Schade um dich für dich auf dich. Schaden bei dir von dir in dir. Du bist schade für mich. Wie schade. Echt zu schade. Jeder wer dich liebt wird geschadet sein; ist heute froh wird morgen leiden. So ist es gewesen, also wird es immer sein. Ich hab es miterleben, hatte ihr zugehören, war glücklich genug zu ihr zugehören, und hab seit damit aufgehört; und hab seit selbst davon angehört- Stell dir das vor! Zu schade. Echt schade. Stell dir das vor! Du hast uns als Spielzeuge angesehen. Du hast uns als verzichtbar angesehen. Stell dir das vor! War selbst glücklich genug dazu zugehören. Jeder, wer dich liebt wird geschadet sein wird im Arsch gebissen wird vergiftet sein Jeder, wer dich liebt, wird Mitleid kriegen, doch nicht von dir doch ja dienetwegen. Tanz. Tanz zu der Musik. Tanz zu der Musik deiner Exen. Tanz zu der Musik du anregtest. Leider, sie sind nicht Liebelieder. Nein, sie sind nicht Liebelieder. Leid, sie sind doch Leidlieder. Wegen Seelenqual geschrieben. So ist es gewesen, so wird es immer sein. Stell dir das vor!
0
Sep 15, 2013
Sep 15, 2013 at 10:09 PM UTC
Schade
en kold januars morgen - tak fordi du smilte så sødt, og kyssede så godt, undskyld fordi jeg ikke krammede så godt, da vi sagde farvel for altid. en forårs dag - tak for de søde blikke og håndholdning på stranden, til den konfirmation, undskyld fordi jeg glemte dit nummer en sommer aften på grøndalsvej - jeg ved godt du har taget en omvej, kun for at følges med mig, tak for håndholdning og kram, undskyld at jeg ikke svarede på dine opkald endnu en sommer aften men på godthåbsvej - tak for den sprite, undskyld fordi jeg bare gik endnu en sommer aften dog i et kolonihavehus - tak for alle de søde kindkys og en hel masse brændte skumfidusser(det var ligeså meget min skyld), undskyld fordi jeg blev veninder med din lillesøster en varm efterårs eftermiddag/aften - tak for turen på din Christiana-cykel, og for vores små kys i din pool, undskyld fordi din bedsteven faldt for mig endnu en efterårs aften dog knap så varm -  tak for isen, tak for din varme-jakke, hænder og kys, undskyld fordi jeg ikke var tydelig nok en kold nytårs aften - tak for hele december måned, undskyld at du skulle finde ud af det igennem hende, men jeg troede ikke det var seriøst, undskyld.
0
Feb 8, 2015
Feb 8, 2015 at 12:22 PM UTC
lovers of 2013'