Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Àŧùl Jan 2016
What's called "Good Morning" in English,
"Guten Morgen" in German,
And "Bon Matin" in French,
Is called "सुप्रभात" in Hindi and pronounced as "Suprabhaat!"

I had been studying all night,
And probably now I'll sleep.
My HP Poem #966
©Atul Kaushal
Ordomkasteren Jan 2015
Nu er det allerede morgen igen.
Og igen er jeg ikke faldet i søvn endnu.
Men det skal jeg nok.
For så at vågne op ad formiddagen og opdage at jeg har mistet dagen.
Eller tidligt senere på morgenen
for at stå op og miste dagen
til det meningsløse.
JoJo Nguyen Feb 2013
Das Fuehrer gefüllt mit Flöte.

Listening 2 yawns,
meditating on medication,
lisping a cry to Das Führer,
I proffer a pray,
im morgen Früh, im morgen Führer,
im morgen nah; hören Sie mich.
Not 4 pleasure yearning 4 unright
Unctuous crimes. Not with U.
Not with boast (yet not with hate 2).
Hating the bath water with the babe
as it bashes Reaper's polemic
hellfire falling out of window;
Still me, in that kindness enters
my home, bowing cuz the doorway is 2 large.
Guiding in black ink,
writing a way
out of loyalties mouth,
out of sclerotic liver,
and contumacious throat.
I tongue an act, a play,
staying guilty in U,
saying guilty in Us.
Lemmings encouraged to revolt,
Offending in U,
Rejoicing only in Us.
Witness our joy, that Xanex protects
against dull moments, forgetting Us,
bland blessings rightly
Surrounded by Yawn's shield.
Ordomkasteren Jan 2015
Med morgenånde kysser jeg min smøg
og ønsker min dyne et fortsat godt liv.
Marolle May 2015
der sad vi
4 venner om et terrassebord
en tidlig tirsdag morgen
hvor solen var på vej op
småfulde, glade og trætte
efter én mandagsøl
der blev til flere
der blev til en flaske Southern Comfort
og vi skal være stille
for de andre i lejligheden sover
men vi fniser og er fulde
og Karina skal til eksamen i morgen
så det er vigtigt vi er stille
altanen vender ned mod gaden
og udsigten er eventyrlig
vi evaluerer aftenen og fniser igen
vi prøver at fnise stille, Karina jo
4 venner der er enige om
at denne aften har været sjov
4 venner der er enige om
at onklen og nevøen kunne lære det
da de blev smidt ud af dørmanden
4 venner der er enige om
at vi hvert fald skal i skole i morgen
eller det er jo faktisk senere i dag
eller det er jo faktisk om 3 timer vi skal møde
der bliver rullet en og den går på runde
for 2 er det første gang
for 2 er der ikke tal på gangen
den kører rundt og rundt om bordet
vi fniser igen, men dæmpet, Karina
3 tager hjem og 1 bliver tilbage  
vi fniser hele vejen til bussen
hele vejen i bussen og hjem
3 bliver til 2, 2 bliver til 1
jeg er tilbage og når mine 14 kvadratmeter
jeg går i seng smilende
ikke fnisende, det gør 4 venner sammen
bare smilende
og føler mig velsignet over disse 4 venner
og dér er alt udmærket

*(Marolle)
Seán Mac Falls Jun 2012
Your lips, soft and full,
Are tearing at my heart.
Your skin, freckled and bumped,
Is at play with my palms.
Your eyes, of water and stone
Rain, storming like fists of hail.
Your *******, are blooms, pouring
Like white chocolate cupped.
Your hair, is a loom even
Penelope could not weave.
Your little feet, are drumming
Like puddles by the sea.
Your thighs, make me mutter
And sigh into the winds.
I will, not go wondering now
For whom is master and who
Is slave, are you the Morgen
Or are you Fand my gentle
Ocean wave?  Your voice 
Is song, your breath is air
And your pooling, marbled
Face, torso, hair, how they beckon
And your words, gifting melody,
Such words must be forbidden.
Red Colleen (cailín rua dearg)
ag Ormond
Do liopaí, bog agus go hiomlán,
An bhfuil tearing ar mo chroí.
Do craiceann, bricíneach agus bumped,
An bhfuil ag súgradh le mo palms.
Do chuid súl, ar uisce agus cloch
Rain, storming cosúil le fists na clocha sneachta.
Tá do *******, blooms, pouring
Cosúil le seacláid bhán Cuasoisre.
Do chuid gruaige, is fiú loom
Ní fhéadfadh Penelope weave.
Do dhá choisín, ag drumadóireacht
Cosúil le locháin ag na farraige.
Do thighs, a dhéanamh mutter dom
Agus osna isteach gaotha.
Ní bheidh mé, dul wondering anois
A bhfuil an mháistir agus a
Is daor, tá tú ag an Morgen
Nó tá Fand tú mo mhín
Aigéan toinne? do ghlór
An bhfuil amhrán, tá do anáil haer
Agus do comhthiomsú, marbled
Aghaidh, torso, gruaig, conas beckon
Agus do chuid focal, gifting séis,
Ní mór focail den sórt sin a thoirmeasc.
onlylovepoetry Jul 2016
<>

Hebrew calendar says Summer Sabbath,
the day of rest has, as scheduled...arrived

wryly, ironically, bitterly,
poet rhymingly thinking nowadays...survived

more apropos,
#even survived alive,
for therein is a concomitant, under-the-surface implication,
of the uncertainty of forecast  future,
for no matter how theoretically normalized and organized,
even a trip to a shopping mall...deadly

survive - a far, far bitter...but better fit

not sure of the why-well of my being here,
poem composing scheduled, always on this day of pause,
this week-ending demarcator of the who I am

I am among the many of little understanding,
who having garnered no solace nor rest,
that a seventh day supposedly, is purposed to beget,
for the world is in a ****** awful mess

with neither the rhyme or the reason,
the single breath I expirate, as proof of life,
is this season's perfect, sufficing hallmark,
symbolic of the reign of unceasing confusion that has left our minds
damaged and contused,
secretly selfishly thinking to oneself,
#my life matters


this Sabbath, I speak German,
the language of my father and his father's,
all my ancestors, even unto the years of the Age of Enlightenment,
today, spoken in the ironic dialect of Munich

Am Morgen borning glorreiche
the morning borning glorious

poet seeks an answer, mission to permission,
to rightly explain
how he visions in unsightly confusion
how he divines loving in Munich's tribulations

sitting in the poet's nook, upon the ancient Adirondack chair,
nature listens to the poet discordant chords
of musical tears upon musical chairs,
wet-staining flesh

all around, the other noise makers gone quiet as well
for they are pityingly, eavesdrop listening for what happens next

The Chair speaks:

"this day,
I am happily,
made of wood,
my living cells
long dispatched,
so that I can no longer
weep in time
with my poet-occupant's
struggling lines,
verses upon the decomposing
of the worst of times,
though in compathy,
my silence, by and to him,
is gratefully unnoticed"

the poet  has no visitors this fine day,
none human or divine anyway,
but not alone

for a gaggle of old ones have early come,
from Rebecca's and his mother's Canada dispatched,
my regular geese guests southbound have returned for their
summer stopover,
but so early,
for the calendar must be telling lies,
it says these are the days of July,
so named  for all  to recall
another murdering assignation~assassination,
that of a fallen Caesar,
another-man-who-would-be-god

my summertime flying audience comes yearly to share the bounty
of this, my sheltering isle,
good guests who in payment for their use of our facilities,
honk Facebook  "likes" in appreciation
for every writ completed in the nookery

this year of fear, the geese are newly self-tasked,
seeking solace to share and understand the world weariness,
so strongly encountered in the roughened atmospheric conditions
newly facing all of us

everybody's needy for respite from the next

where next?

a plump audience of eleven
on this grayed sunny day,
greet me, honking, feverishly, excitable honking, but!

auf Deutsch,
in German


full of questions about predatory man
which I fluently comprehend but of answers,
have none completed, none sealed as of yet,  
any writ by my hand to give away or
even keep

so when the temperature cooingly cools,
on their way further south, them,  it sends,
they will not be burdened with the empty baggage
of inexcusably and poorly manmade
naturalized, pasteurized, synthesized,
crap excuses

the poet's own reflection in the fast moving bay waters,
is not reflected,
these, no calm pond waters, but his own internal reflections,
beg him, explain this poem's entitlement,
this designation of confusion and its inflection,

confusion as something lovely?

no good answers do the witnessing waters or the winds sidebar provision,
the geese, the chair, all unfair,
only have similar quarreling questions for him to dare

foremost and direst first,
where is there loveliness in confusion the poems sees?

poet stands on the dock, as if in the dock,
noticed, the waters pause, the winds into silence, swept,
the gulls grounded, the geese aligned in rapt attention,
all to the poet, as jury, they steadfastly attend
to his creation, this poem's titled curse,
an answer even barely adequate, some solution?

In Munich,  ****** born and welcomed,
Dachau, the very first death camp,
sited a mere ten miles away

one could conceivably could demand that

this poet, this Jew, this could-be-Shylock,

having seen a pound of flesh extracted,
might accept this balancing as a compensation
of history's scales weighted by the concentrated demise
of millions of his very own flesh and faith

but he does not...

a nation takes in a million strangers and refugees,
not without peril costly,
visible now, these side servings of risk,
that noble gestures so oft bring

what he feels, why he cries is for the

loveliness of forgiveness,

he unashamedly honest borrows the words he confesses,

any innocent man's death diminishes him

now the winds kicks up, the waters refrosted frothy,
the gulls go airborne, the geese fly away,
searching for another poet to respirate, infatuate and inspire,
clearly, neither satisfied or enchanted with the one
presently available

only the aged Adirondack fair, his aged long time companion chair,
remains moved - but unmoving,
in the domaine of their unity, in the vineyard of
their conjoined, place of quiet contemplation

a woman observes tear stains upon his cheeks,
noticing them upon the chair's open arms now all-fallen,
tho a surface wood hardened,
the tears are softly welcomed and storingly embraced,
absorbed

the three,
the woman, the chair, the poet-me,
all as one, tearfully, no longer cry in vain,
having  found a white coal seam amidst the black bunting
that decorates their glum apprehension of tomorrow's tidings

<>

Saturday,
July 23, 2016
10:29am
Shelter Island
NS Mar 2015
hvordan lyder et spørgsmålstegn?
for det er lyden af mig;
dine ikke-eksisterende ord
skærer i min hud som
skarpt papir

disse dage er hårde
og mest af alt
ligner jeg dine beskidte sneaks
der ikke klarede sidste fest

jeg er en juli morgen
du er en mandag morgen
og på en skala fra 1 til 10,
er du leverpostej
og det er så meget jeg forstår dine følelser

men vi er jo bare teenagere,
beskidte sneaks og mandag morgen
uundgåelige og alligevel den bedste kombination
altså på en juli dag

dét er lyden af et spørgsmålstegn,
*hvilken?
Bonjour
buon giorno
guten morgen
despabílate amor y toma nota:
sólo en el tercer mundo mueren cuarenta mil niños por día
en el plácido cielo despejado flotan los bombarderos y losbuitres
cuatro millones tienen sida
la codicia depila la amazonia
buenos días good morning
despabílate
en los ordenadores de la abuela onu no caben más cadáveres de ruandalos fundamentalistas degüellan aextranjeros
predica el papa contra los condones
havelange estrangula a maradona
bonjour monsieur le maire
forza italia buon giorno
guten morgen ernst junger
opus dei buenos días good morning hiroshima
despabílate amor que el horror amanece
Robin Dziedzic Dec 2017
Jeg vekker verden for tiden går: våkn opp

Vi kan være borte i morgen: stå opp

Jeg vekker verden, fordi jeg vil gi bort det jeg har,

I morgen kan vi miste den gaven



For hver dag er vi nærmere slutten

Som kan være starten av en ny begynnelse.

Så finn det stedet, din mening, din egen bølge,

Gi bort hjertet, gi bort alt,

Elsk,respekter andre, drøm,

Vær kul, vis verden at du er noen

Dag etter dag, tiden stopper ikke,

Jeg lever og vil oppleve hvert minutt.

Verdens farger i mitt blod,

Folkets **** med morgendagens luft,

Jeg skal vekke dere: Carpe Diem.



Stå opp med ordene på tunga, jeg lever

Fra nå av, ikke fra i morgen, fra nå av,

Har jeg ikke tid til å kaste tiden bort,

Skriv livets manus selv, og visk den aldri ut.

Alle har en vei å gå, alle er noen,

Og med hevet hode bærer de stolt sitt kors,

De kan lære deg å tro, vise deg vei.

Ikke vær redd for å kjempe for tilværelsen,  

ikke vær redd for nederlag.



Jeg vekker verden, det er min vei,

Mitt oppdrag, min mening.

Så jeg sier nå til dere alle:

“Opplev hver dag, og bruk din gave.”

Og hvis du tror på kjærlighet,

Sørg for at den er gjensidig,

Sammen stå opp og se alltid samme vei,

Vær sammen til døden skiller dere ad.

DET er gaven.
og det var sådan en morgen
hvor solen strakte sig i hver en
strengformet sene
jeg kunne mærke sygdommen
havde forladt min krop
jeg lod aldrig tanker omkring
dit spindelvævssind gro fast
i længere tid, vidste det ville
sætte sig som ar på sjælen
den slags man påstår ikke kan
smitte ved berøring
den slags påstande jeg påstår
de forkerte mennesker har påstået
du gjorde mig mere syg end rask
rev celler i stykker og efterlod
bidemærker langs min rygsøjle
jeg græd oftere end jeg grinte
sommetider med tårer i øjnene
andre gange med metalsakse
i håret og øjne af granit
jeg glemte helt hvordan det var
at være alene
da du havde forladt min krop
jeg glemte helt, jeg var sindssyg
- digte om et papmachesind
Eines kaltes und schwach beleuchtetes Morgens,
wachte ich, oder so ich dachte,
zu nur einem neue unverfängliche Tag.

In Verlauf des Tages
wurde es mir schwer zu unterscheiden
zwischen Wach und Traum.
Eigentlich, jetzt dass ich dran denke,
mir scheinen sie noch die gleiche zu sein...

Die am beide
beginnen und enden
sind grenzlos und begrenzt
sind echt und Illusion
sind ganz und gar im Kopf.

In der Zwischenzeit dieses Traums
hatte ich irgendwie gelernt dass vor allem,
man muss lieben, was macht man froh.

Dann,
als ob 'ne Stimme
von hinten meinem Kopf:
"Mach schon, Junge; mach mehr davon!"

Dieser Morgen war heute Morgen.
Tja, vielleicht nicht wörtlich,
doch wahrlich sinnbildlich;

ich weiß es ist wahr
die Sonne hat noch zu setzen
auf meinem traumähnliche Tag
A familiar Dream

One cold and dimly lit morning,
I woke, or so I thought,
to just another unsuspecting day.

In the course of the day
it became difficult for me to differentiate
between waking and dream.
Actually, now that I think about it,
they still seem to be the same to me...

They both
begin and end
are infinite and finite
are real and illusion
are entirely in the head.

In the meantime of this dream
I had somehow learned that before all else,
one must love what makes one happy.

Then,
as if a voice
in the back of my head:
"Come on, boy; make more of it!"

That morning was this morning,
Well, perhaps not literally,
but certainly symbolically;

I know it is true
the sun has yet to set
upon my dreamlike day.


--
Challenged myself to write in German, this is the result and my translation. Enjoy?
Nikoline Mar 2015
du kommer kun forbi
en gang hver
sjette
måned
altid et
nyt
uventet
sted
er der oftest kun
partielt
delvist
på et kort
visit
vender om på
nat
og dag
for en stund
ser man på dig
bliver man
(for)blændet
og du er et
fænomen
man skal opleve
mindst
en gang i
livet
og du kommer
i morgen
og forsvinder
i morgen
solformørkelse 20/03/15
Mateuš Conrad Dec 2019
ich würde, vielmehr: schreiben
etwas deutsche:
graswurzel, das ja!
the ******* need more you
ponce of a mongrel saxon!
better deutscheland grammar?
we had our "solistice"
time-out... welcome tomorrow...
no point leaving
a workaholic out for no
apparent reason: best bet?
"look busy"... ******* furlong's
worth of "short"...

jump that! y'ah ******* dwarf
bridge-gap brigade!
der hobbitenvolk ar kommen!
der hobbitenvolk ar kommen!
nicht die kirschemäntel... aber!
noch die "unerwartet":
zeppelinpumpernickelhoppla!
- why am i bound to the scotch
nationalists? oh... i lived among them
for over three years...
the celtic remants...
perhaps edinburgh would be
the new dublin...

christmas... it's such a german "ting"
like... that irish celtic tad woz
zee timez... C'U... C'U... no...
no L8ER...

but i managed! everything i served on
the plate and placed on a table...
the oven-cooked tatties...
the parsley snippets...
the carrots... the garlic...
the peppers... the red onions...

what the **** am i celebrating,
now? i'm pretty sure, that,
whatever it was... will fizzle out
come post-christmas hangover of a tomorrow...

and a buckling-load-of-****-of-europe...
the same islander "english" mentality...
euro-trash continent...
this... belly-button of the world
english mentality...
you wouldn't suspect it among
the welsh, the irish, the scotch...

perhaps the united kingdom can become...
the next yugoslavia under charles the III...
does he keep his name?
does he? London is long gone...
just as Danzig was long gone...
when Venice wrote the blueprints...
an ancient folklore of a city state...

******* just interrupted something...
no... it wasn't the Royal Ascot...
the horses, ran, ran and buckled...
broke some legs and not being able
to fall asleep standing: were put down...
the greengrocers of betting had their harvest...

we'll still have the top hats,
the champagne "socialism"... the CLASS...
oh you have to remember the CLASS / CASTE
pseudo-hindu "oops"...
england will still be...
what scotland and wales could be...
the less timid bits and pieces of...
what could probably hang in the air
as the new yugoslavia...

"problem" being... it's an island...
it's unlike iceland...
and it's quiet unlike new zealand or...
or... japan...
it's... when...
alt vati pommerschen...
flüsterte in der kinderwagen
auf sachsen, und sagte...

the ******* think you're going?
******* yew-tree quasi-nomad
of germania? you're an imitation
hebrew... or you're...
you're not a: bayerischverwandtschaft?

as yes, christmas only makes sense
now... drinking from the amber spring
of the baltic...
some scotch runes in: mash-up...
easy, easy...

i can use this, acquired, language...
but i know the ******* will have their Ascot...
die sächsischweg...
ants-in-their-pants...
and now "they" think they're settled...
post-colonial imperialism bound
to a nationalist revival...
so much for having no nostalgia...
akin to...

the battle of Tannenberg 1410 -
the date 680 by St. Wilfrid...
such a date... a northern crusade against
the last pagans of europe:
the lithuanians... **** me, i don't need
to paint... the lithuanians and the other
baltic folk... whatever the hell became of
the prussians: who weren't exactly treated
as germans by the teutonic collective...

oh i'll sing the carol songs...
i'll sing the crusader songs... hey! pronto!
i'll sing that... baby jesus doesn't really do it for me...
i'll go and visit Catalonia where
the name Jesus is diffused...
ends up a hey-zeus construct...
a H'ezeus etc.... and the party is over...

but i could celebrate christmas...
if it was in german...
i don't know why... perhaps it's riddling
a masochism remains with teasing
the whole: "wunderbar"?

better still... when europe is cited...
there's that black-hole europe...
there's that... cindarella of europe...
that "missing link"...
between what the balkans served up
in the 1990s... the collapse of the soviety union...
how the 2008 economic crash didn't really
affect this region...
von unter die eisenvorhang...

island people: shire folk...
hobbits... you know the sort...
very idiosyncratic...
one minute a russophobe...
next minute... exotica of the siberian ooh!
aah! i have lived on these isles for...
it's not worth stating:
a better part of my life...
but i have lived... among...
the scots, the irish...
i teased the welsh...
and in London? the tower of babel came...
come to think of it...
the english have sort of reacted like
vermin... you rarely see them...
perhaps in oxford...
of ****... pakistani **** gang there too...

my bet is... elizabeth is "dying":
no she's not... seen that ***** on roller-skates?
seen her pre-house-of-windsor
Saxe-Coburg and Gotha teeth,
chin... and... what the hell and other have
they almost made... insufferable
in it being: signatured? the teeth,
the chin... the eyes!

saxons... jews of the germans...
nomads of the north...
it's not like they ever moved with
a hope for adventure...
when a saxon moves...
he moves with a sense of investment...
he brings his reproductive tools with him...
no wonder there was a feud between
the germans and the "germans": the saxons...
this is... what could not possibly be...
the basic interpretation of england...
past the "chernobyl" of the norman invasion...
how celtic became saxon became
french... became... a ******* cocktail
cosmopolitan...
but the welsh still retained their:
Cymru...
there you go...
white cross on a black canvas...
pirates!
Wales and Cornwall...
dip into a ditto-esque whatever...

the remains of the saxons when the global
cocktail decided to send a postcard from
'ere minding the cockney shlang as:
the proper way to speak... Estonian...
eh?!

bewildered germans speaking...
i don't even know what i am speaking:
it's not much of an achievement if you're
speaking english...
you're bound to suffer from a variant of
flu or fluke or slang...
it's not exactly regarded as:
high esteem latin... or hebrew...

pauper Poland: "where i'm from"...
thank god it's omitted...
never in discussions...
by western "proletariats"...
cheap beer in Prague while... Warsaw?
sowwy... not enough bi-lingual
tour-guides and trout ******* mothers
from the caravan of Zappa...

and we will beg to differ...
i don't come from a people who would
celebrate being conquered by ancient rome
had to matter...
yet somehow i write in Latin encoding...
imagine if... Latin encoding was lost
akin to cuneiform...
but it wasn't...
i did, i truly did...
miss the glagolitic transition via
greek into cyrilic...

invader kin: these slavs these indo-europeans...
it ***** up the narrative of the origin seekers...
these modern, "protestant":
afro-europeans of the YEST...
i say: part of the gesticulation of jesting...

among the saxons who disavow their germanic
heritage... thinking they could somehow
replicate the polish-lithuanian commonwealth...
last time i heard...
just because the scotch speak english...
but keep their: wee part of the equation...
the welsh still speak their welsh...
pen dal i fyny uchel draig...

what's the difference betwen...
the medieval Lithuanian...
and the modern Welsh?
what doesn't allow this "union" to sink
into a second Yugoslavia?
h'american influences?
the... "commonwealth"?
at what point sharing a tongue is a plus...
when anyone can start reciting a Bruce Lee
film: kung fu action packed:
chop sui?

augusta III sasa and
marii józefy habsburżanki...
the house of ßaß...
saxons... again: the hebrew of the germanic people...
the nomads of the confederation...
they always... need... to... move!
and if you find them not moving...
they settle for pyramids...
and i mean: pyramids without Giza
reliefs of archeological "findings"...

but there's a massive gap...
between europe... that "bit" in the middle...
and russia...
russophobia is quiet funny...
i'd still prefer to speak german when
celebrating christmas...
after all... i did make a fickenumbringen
when it came to that alcoholic cake...
nein nein...
nicht ein königskuchen noch ein
stollen! keks... kegs...
a rumtopf!

oh i don't mind the natives...
who are the natives?
where the **** is alice?
parasites leeches... sächsischumgangssprache:
wo / wann sesshaft...
are the natives the welsh with their
retainer tongue kept intact like...
the scotch? the ire hell and fire 'reesh!
who does it take...
to speak to the natives of these isles?

just wondering...
because the saxons that remained...
and the saxons that left...
have a ******* in las vegas...
glory be to man to be the man
on the moon...
and all that...

i spent this christmas and...
i didn't buy anyone anything...
i just undermined myself...
when in england...
feel at home, during christmas...
talk some german,
some german outside of a saxon
influence of being the jew-german...
moving from place to place...
****: ja ja... ich "versammeln"...
nomadin / se-my'tine... deutsche "mischling"...

please excuse the saxons...
they are a... frivolous bunch of...
hobbit seeking elven folk...
the chinese crusade and medicinal ivory powder...
apparently: those ****-*****-base-*******-stinkers
will grow! they have size 11 feet and are...
5ft6 tall... walking on chicken nuggets then...
or stilts... or... that chinese harem of:
tied feet and toe "heels"...

oh i'm very much in england...
i can just soak myself in wild...
belligerent humour...
i've dropped any sense of irony...
it's ridicule on steroids...
but as long as there's an element of being
self-deprecating?

poland is the cindarella of europe:
hungary is worthwhile the better return of
being an: examplar reminder...
of how to deviate from socio-political norms...

black hole piece of europe...
then again: in between russia and the west...
there's some variation of an "interlude"...
which is neither west, nor east, nor central...

ensure you keep a **** in the orchestra...
so foul that it would make
a cat jump running...
giggling... turning on nazareth's
hair of a dog... being reminded:
there's a cow bell in it being towed...
and what choir spectacular didn't ever use
a castrato?

- because if i wanted to retain...
rhyme and a formality of this tongue...
how would i ever feel comfortable...
nothing of the spectacular...
the everyday myopia magic:
how umbrellas became mushrooms
in the fog grey forest of the urban
amnesia...
because i too tend to forget a Mozart...
when i find myself...
falling asleep to the sound of falling
rain on a tin roof...
violin begone! cello begone!
give me rain on a tin roof!

i'll be your Muhammad counting
the number of bones in a body...
truly and vividly so...
i can forget Mozart...
when i fall asleep...
while it's raining and...
the monotone gives me bliss...
the same note: on repeat...
on repeat.. on repeat...
nonetheless: it's still to be regarded
as a polyphony!
du efterlader skrald på gaden,
og sparker det ind til siden i håb om,
at ingen ser det, for 
hvis ingen ser det,
kan du måske fortrænge det i morgen
og trække vejret uden dårlig samvittighed

jeg har bare stadig blå mærker omkring min sjæl

og mit hjerte ligger stadig på gaden
- digte om alt det, der skete dengang
llcb Nov 2016
z


Alt er så fint i stil          heden her lige nu        
hvor du ligger til         venstre for mig og        
dynen er så varm          og brisen fra den          
skarpe luft uden          for lister igennem          

vinduet og triller ned ad mit højre ben, så det fun  
gerer som luftrør for resten af min glade krop. Det
er virkelig fint at ligge her og det er virkelig rart    
at du ligger der. Med dit hoved gravet ind mellem
min skulder og hals og det kilder næsten når du ån
der ud. Jeg kan høre dit åndedrat tydeligt og  det ly
der roligt. Bekvemt. Beroligende. Jeg ved ikke hvor
længe vi kan ligge fint her i stilheden. Du vågner    
nok om lidt og går ud for at tisse og så er det ikke  
det samme som lige nu, ellers ringer det sikkert på
døren, ellers begynder jeg sikkert at blive sulten ind
en for en times tid. Det er bare ærgerligt når det er  
så fint at ligge lige her og det er så rart at du ligger  

lige der.
og det var sådan en morgen
hvor solen strakte sig i hver en
strengformet sene
jeg kunne mærke sygdommen
havde forladt min krop
jeg lod aldrig tanker omkring
dit spindelvævssind gro fast
i længere tid, vidste det ville
sætte sig som ar på sjælen
den slags man påstår ikke kan
smitte ved berøring
den slags påstande jeg påstår
de forkerte mennesker har påstået
du gjorde mig mere syg end rask
rev celler i stykker og efterlod
bidemærker langs min rygsøjle
jeg græd oftere end jeg grinte
sommetider med tårer i øjnene
andre gange med metalsakse
i håret og øjne af granit
jeg glemte helt hvordan det var
at være alene
da du havde forladt min krop
jeg glemte helt jeg var sindssyg
- digte om et papmachesind
når det er søndag morgen, og solen skriger så skingert mod dine silkebløde øjenlåg
håber jeg
bare i ny og næ
at du vil føle, du mangler
noget, der kan fuldende dit
efterårshjerte
for  sommerforelskelser holder
alligevel aldrig
- digte om det, der aldrig skete
Domen for mine visioner
Det er dine bløde læbers bevægelser
når du taler flydende
Ser stemmen i lydbølger som rammer strandkanten.
Virker lige så smukt som solens lange stråler
Rammer tippen af græsstråene
I en form for sommerlykkeland
En søndag morgen hvor duggen er frisk.
Du får mine øjne til at løbe i vand
Bliver het fanatisk, elektrisk, allergisk
Så du må gå væk, når du kysser mig,
- men bliv ved.
L'Cie Sep 2014
Lei
Am die 24. März, sometime im der Zweitausend Jahren,
you held your farewell party;
invited sun, moon, house, ice cream,
me, friends: anything existent
and implored us
to bid your farewell.

Am die Morgen (24. May, 2012), you left.
Was was supposed to be eine guten Morgen
became a horrible dawn,
for it signified nothing less
than your nigh-permanent self-disappearance.

Now, am die Abend of 1. September, Zwanzig-und-vierzehn
I write this, in complete lament
Over the fact that
I could never accept your farewell.

9: 09 PM, you remain existent, indeed.
Reason cries out: LEAVE THIS VESSEL
Passion, retorts: You have long since left
Beauty mystifying
Lei, the unerring

Sorrow, O, Sorrow.
I no longer understand.
Have I gone mad?

Indeed, you may have.
Heh.
Annesofie Olsen Dec 2014
Når du er ødelagt og du sidder med din smøg
Når du hver morgen vågner op og tænder din morgen smøg
Når du hver aften inden du går i seng tænder din godnat smøg
Når du er sammen med vennerne tænder i en smøg
Når du har pause fra job eller skole tænder du en smøg
Hvad med at slukke smøgen ?
m Oct 2010
Ich ging durch den beschmutzten bevölkerten Korridor mit den Reben, die drinnen und draußen wuchsen, entlang und ich sah in jeder Tür mein Spiegelbild, während ich vorüberging. Ich wohnte genau zum Zimmer – nicht einhundertfünfzig Zentimeter weg; die Entfernung war fast nicht größer, als ich war, und nicht alter. Ich erläuterte meine Angst vor dem Dunkel mit einem Frösteln. Meine Zähne klapperten und klingelnden Münzen, die in meiner Tasche blieben, schrien in meinem Ohr gewohnte Lieder.
Eine Tür öffnete und einen Moment lang hörten wir das Weltall. Wir allesamt waren in dem Korridor. Ein krystallener Stab wie einer, den Leute in der Versuchsansalt oder in der Kneipe benützten, zerbrach. Der Stabinhalt floß in die Hand des Mannes, der sein Zimmer verließ, eine silberne Flüssigkeit. Das Echo des Wortes „Quecksilber“ klang in dem Korridor.
Jedes Zimmer ist gleichbedeutend wie das Letztere, aber es ist auch unterschiedlich. Jedes beinhaltet grenzenlos Fähigkeiten, und unterschiedliche Chemikalien, unterschiedliche Chemie, und unterschiedliche Emotionen.
Ängstlich öffnete ich meine Tür und trat in einen millionsten Anteil von mir selber und ich war ich selber. Symphonien flossen von meinem Kopf weiter, und von den Symphonien kamen fliegende Fische.
Es war nicht wichtig, dass andere Menschen ähnliche Zimmer wie mein Zimmer hatten; es war nur wichtig, dass ihre Zimmer verschieden waren. Ihre Zimmer waren Käfige, genau wie ihre Herzen und auch ihre Hände. Der Mann im Korridor, der hirschartige Augen hatte, blies das flüssige Metall, das seine Hand fasste weg. Die Flüssigkeit wurde Staub und glitt zu mir wie Backpulver oder Schnee im Schneesturm. Ich konnte alles hören und ich musste mich von dem Weiß, das der Staub brachte, trennen. Ich hasste den öden Morgen, den das hervorbrachte.
Ich wollte meine Tür öffnen und wollte den silbernweißen Straub vorzeigen, dass ich auch Sachen in der Luft erschaffen konnte. Ich wollte, aber ich konnte nicht. Ich konnte Sachen in der Luft meines Zimmers erschaffen, aber nicht im Korridor. Man braucht Ressourcen, um etwas zu ändern oder zu formen. Ich besaß Keine.
Die Welt schüchterte die Leute ein, die Verstand hatten.
llcb Oct 2017
*** var ligesom hendes billeder. Underbukser og bare bryster som *** stod der i dørkammen. Ikke ude på noget udover at høre om jeg ville have mælk i kaffen. Bare der med lettere brun hud og få blå mærker. Og håret i en hårklemme så jeg kunne se hendes lige skuldre og lige kraveben der rakte ud fra hendes hals til arme. Klare, let puffede øjne og varme kinder af nattesøvn. Og blikket på mig.

Jeg tror ikke på kærlighed ved første blik. Men jeg tror på kærlighed. Og i det blik. Øjeblik. Blev jeg forelsket.
Timo Kat Dec 2014
Where I’m from,*
               unlike what Willie Perdomo says,
                        she might know
                                   where I was from.

Where I’m from,
                we love the breath of whispers.
                         My mom would sing and rhyme
                                   in the ears of my little sisters.

                She would hum and mumble,
                         my dad would whistle,
                                   they would never grumble
                                             until we fall asleep.

Where I’m from,
               we greet with
                          "guten morgen"
                                     to everyone in the breakfast’s table,
               and we smile and say,
                          "takk for maten"
                                     for those who serve the food.

Where I’m from,
            we play with colors for Holi,
                       we fast Ramadan,
                                  we celebrate Christmas.

Where I’m from,
                 we wish you Happy birthday
                               in more than 90 languages,
                                        and these are the advantages;
                              we make you a strawberry cake,
                         we even make you a card,
      but we might throw you in a lake,
or prank you very hard.

Where I’m from,
          we say,
                 “Ni hao ma?”
                           For the person living next door,
when we leave
          we say,
                “hasta luego mi amor.”

Where I’m from,
                we love the breath of whispers,
          she whispers,
                         “habibi, waheshtini.”
          I reply,
                         "I missed you more,"
          and add
                         “Ma armastan sind.”

Where I’m from,
           the smell of your kisses
                      plays with my senses
               so,
                      I could hear your hair,
                   I could taste your beauty,
                I could see your wintry smell
               and I could touch the echo of
                               I love you
              spelled out from your mouth.
Nikoline Oct 2014
når jeg går forbi
storkespringvandet
og dufter
de nybagte croissanter
deres varme sødme
der fylder luften
denne søndag morgen
kan jeg høre
mit hjerte
knuse
og lyden
er altoverdøvende
så jeg drejer
rundt om hjørnet
og lader mig selv
fare vild
i københavns
snoede gader
og husker
de morgener
jeg for vild
i dine øjne
og mine
kolde hænder
møder mine
kolde læber
berører
piller
kradser
og begynder at bløde
og dråberne
er ikke alene
de er aldrig alene
tårerne falder
løber langs min
snehvide hud
falder foran mig
og går i et
med regnens pytter
og for ikke at gå i stykker
for at føle mig hel
falder jeg
sammen med
mit blod
sammen med
mine tårer
til jorden
og drukner
i en pøl
af croissanter
sort kaffe
kolde morgener
varme lagner
og tanken om
at det hele blot
er minder
Mercedes Sep 2014
Denne morgen
tager det mig tre dage at vågne
det tager mig tre dage at tænke
det tager mig tre dage at gå
Jeg sover
inden jeg tager fat på dagen
jeg drømmer i farver og i billeder, blomster, smil, kroppe
for jeg er ikke blind
Denne morgen
tager det mig tre dage at vågne
Seán Mac Falls Oct 2013
Your lips, soft and full,
Are tearing at my heart.
Your skin, freckled and bumped,
Is at play with my palms.
Your eyes, of water and stone
Rain, storming like fists of hail.
Your *******, are blooms, pouring
Like white chocolate cupped.
Your hair, is a loom even
Penelope could not weave.
Your little feet, are drumming
Like puddles by the sea.
Your thighs, make me mutter
And sigh into the winds.
I will, not go wondering now
For whom is master and who
Is slave, are you the Morgen
Or are you Fand my gentle
Ocean wave?  Your voice
Is song, your breath is air
And your pooling, marbled
Face, torso, hair, how they beckon
And your words, gifting melody,
Such words must be forbidden.
Red Colleen (cailín rua dearg)
ag Ormond
Do liopaí, bog agus go hiomlán,
An bhfuil tearing ar mo chroí.
Do craiceann, bricíneach agus bumped,
An bhfuil ag súgradh le mo palms.
Do chuid súl, ar uisce agus cloch
Rain, storming cosúil le fists na clocha sneachta.
Tá do *******, blooms, pouring
Cosúil le seacláid bhán Cuasoisre.
Do chuid gruaige, is fiú loom
Ní fhéadfadh Penelope weave.
Do dhá choisín, ag drumadóireacht
Cosúil le locháin ag na farraige.
Do thighs, a dhéanamh mutter dom
Agus osna isteach gaotha.
Ní bheidh mé, dul wondering anois
A bhfuil an mháistir agus a
Is daor, tá tú ag an Morgen
Nó tá Fand tú mo mhín
Aigéan toinne? do ghlór
An bhfuil amhrán, tá do anáil haer
Agus do comhthiomsú, marbled
Aghaidh, torso, gruaig, conas beckon
Agus do chuid focal, gifting séis,
Ní mór focail den sórt sin a thoirmeasc.
andenrangs poet Feb 2015
jeg husker ikke meget fra den nat

jeg husker blot
at s-toget
tog mig til et sted
mellem himmel og jord
hvor stjernerne vendte sig
og tiden stod stille

din station

der hvor alting gjorde
ondt men hvor solen
altid skinnede på februar morgner
selvom det regnede mod ruden
og håbet stod højt
med solen  

det der gemmer sig  

jeg sad på din sengekant
og kiggede på dine øjenlåg
jeg ved godt
hvor meget der foregår inde bag
de øjenlåg
en helt ny verden
som ingen ser
fordi du aldrig
holder dine øjne
åbne længe nok

følelsesløsheden

og jeg stryger din
kind og dine
skægstubbe
kradser mine fingre

du vågner og spørger
om jeg ikke
ligger mig ned til dig

hvor har du været

jeg smiler bare og svarer at
jeg har været der hvor stjernerne
vender

hvorfor er du kommet
spurgte du

fordi jeg fryser

du vidste altid
hvad jeg tænkte
og holdte mig tæt
i et milisekund
du er så smuk,
ved du godt det

dine øjne

de lyste altid en
lille smule op
og jeg kunne mærke
varmen sprede sig
til mine fingerspidser
og duften af dit
nyvaskede hår
mindede mig om
tusinde somre
jeg beundrede
dig længe

du var verdens partikler
samlet i en
hvorfor havde jeg aldrig set det før

hvorfor lukker du øjnene
hviskede jeg
det er stadig koldt

fordi det er meningsløst at tænde
for varmen
du bliver her jo alligevel kun til i morgen

svarede du

der var en verden imellem os
og dog alligevel var der ikke
mere end en centimeter og
et forgyldent spinkelt håb

... da du vendte dig om
og lukkede dine øjne igen

glastårer ramte din
pude
den pude du havde lånt
mig i et kærligt
øjeblik

der var koldt i værelset
igen

og i natten kyssede jeg dig farvel
og strøg din kind og
undrede mig for sidste gang
over hvad der sker bag dine lukkede
øjenlåg

da jeg gik ud
i februar natten var der varmt
og der vidste jeg
at det var bag dine øjenlåg det frøs

for varmen kom indefra
men altid kun når
du mistede kontrol

og når jeg tager s-toget
nu, idag
mellem himmel og jord
der hvor stjernerne vender
og tiden står stille

så undrer jeg mig


men det af dig
der svæver om mig

det får mig stadig til at fryse
fordi jeg aldrig fandt ud af hvad der
skete bag dine øjenlåg

... fordi du altid lod
mig fryse

men det varmer stadig lidt
helt inde bagerst
når toget stopper
på din station

måske fordi jeg aldrig
fik lov at mærke rigtigt efter
nej. ingenting giver mening.
og det er okay.
jeg fryser og sveder på samme tid. måske har jeg feber?
Panos Ambelas Feb 2016
O hübße Frau
mit deinem grünen Kleid
was ist deine Name?
Ich denke dir
wenn die Sohne aufgeht
Schimmernd auf dem Meer.
Ich denke dir
wenn die Nachtigallen singen in den Morgen.

Ich denke dir
wenn ich bin auf fernen Straßen
nur deine Schönheit hält mich Unternehmens.
Bei Einbruch der Dunkelheit
der Mond sagt mir deine Geschichte.
Ich bin deiner reisender.

Ich fühle deine Berührung.
Die Welle steigt.
Es gibt keine Ruhe in unser Welt.

Ich bin immer bei dir.
Du bist meine Sohne und mein Mond.
O hübße Frau
mit deinem grünen Kleid
was ist deine Name?
Ich denke dir...
Daan Jun 2019
Denk toch niet zo veel aan dan, Daan.
Denk maar aan de zon,
de schaapjes in het veld,
de vrienden die je telt,
de momenten die je won.

Denk maar aan het zachte bed
voor straks en aan muziek,
die liedjes die je luisterde met
je lieve naasten, je hechte kliek.

Denk maar aan dieren, bomen,
gras en rolmodelfiguren komen
vanzelf je netvlies op, stap
naar buiten, lach om de grap
van de pakjesman,
lach met de mop
van je kind.

Wees gewoon vandaag
de beste versie van jezelf,
wees lief en help waar nodig
en als dat niet lukt,
maak je niet zovele zorgen,
je mag het allemaal opnieuw proberen
morgen.
zijn zorgen voor morgen.
Seán Mac Falls Mar 2014
Your lips, soft and full,
Are tearing at my heart.
Your skin, freckled and bumped,
Is at play with my palms.
Your eyes, of water and stone
Rain, storming like fists of hail.
Your *******, are blooms, pouring
Like white chocolate cupped.
Your hair, is a loom even
Penelope could not weave.
Your little feet, are drumming
Like puddles by the sea.
Your thighs, make me mutter
And sigh into the winds.
I will, not go wondering now
For whom is master and who
Is slave, are you the Morgen
Or are you Fand my gentle
Ocean wave?  Your voice
Is song, your breath is air
And your pooling, marbled
Face, torso, hair, how they beckon
And your words, gifting melody,
Such words must be forbidden.
Red Colleen (cailín rua dearg)
ag Ormond
Do liopaí, bog agus go hiomlán,
An bhfuil tearing ar mo chroí.
Do craiceann, bricíneach agus bumped,
An bhfuil ag súgradh le mo palms.
Do chuid súl, ar uisce agus cloch
Rain, storming cosúil le fists na clocha sneachta.
Tá do *******, blooms, pouring
Cosúil le seacláid bhán Cuasoisre.
Do chuid gruaige, is fiú loom
Ní fhéadfadh Penelope weave.
Do dhá choisín, ag drumadóireacht
Cosúil le locháin ag na farraige.
Do thighs, a dhéanamh mutter dom
Agus osna isteach gaotha.
Ní bheidh mé, dul wondering anois
A bhfuil an mháistir agus a
Is daor, tá tú ag an Morgen
Nó tá Fand tú mo mhín
Aigéan toinne? do ghlór
An bhfuil amhrán, tá do anáil haer
Agus do comhthiomsú, marbled
Aghaidh, torso, gruaig, conas beckon
Agus do chuid focal, gifting séis,
Ní mór focail den sórt sin a thoirmeasc.
Daan Jul 2020
Mag ik morgen nog eens komen,
blijven slapen, samen dromen, laat
naar bed en, zonder gapen, draaien tot
we liggen en daarna je wangen aaien?

Mag ik morgen, alsjeblieft,
jou bezoeken met de fiets.
Dan gaan we samen langs die lange weg
met kleurplaatbloemen in de heg en
wortels die het pad doen scheuren.

Mag ik morgen voor je zorgen?
Is het goed als ik me naast je vlij?
Mag ik morgen voor je zorgen
en doe jij dat ook voor mij?
Doe het
Nikola Kaberline Jun 2014
They hang limply from the walls as
Old friend DECAY settles
Suburbia Mexicana neons and
Obscene jabs in raspberry
Demonizing the scalp of an 18th cake
The lipstick is not dark enough to
Carry a meaning here

No scent lingers as the calendar turns
Another year burnt to death as
We move further away from coincidence
And desperately memorize the lines of a
Modern work, every brushstroke an intellectual
Marvel so if we stare enough it will enfold on
Itself to glass

Guten morgen, Herr Schicksal!
Would you be so kind as to
Dissolve the peppermint stench
And leave the shower on?
I may see a reflection through the
Steam and like it more than yours
I never much liked chloroform or
Frosted roses

Settle on with
Delusions of Poland
And lazy eye tangos
With naked melodies re-vamped
By a 21st century greaser
Please don’t leave
Hail to Canon, brute of mine!
AW May 2018
Morgen is de minste zorg
Zonder waterval aan vragen
Waarom? Wat? *** wil je dat ik dat doe?
Nu
Is altijd meer dan honger,
Gisteren nooit minder dan spijt

Het leven leest voor uit de legende
Maar leeft die niet
Nog steeds roepen de weken om stilstand
De uren om snelheid
De seconden om jou

En dus geef ik mij over
Aan de afkeer, de omkeer, de terugkeer, de wederkeer
Wederom went de nieuwe start
Tot elke gedachte versmelt tot vervreemding
Van voordeur, gewoonte en de geur van dat huis

Waar ooit thuis was is nu een regel,
Een vooroordeel dat schreeuwt 'nooit meer'
Een wereld te leren leidt altijd tot anders
Maar het keerpunt komt,
Onherroepelijk
Zoals geen dag zó steekt dat hij nooit stopt

Zo is morgen de minste zorg
En jij het verschiet dat elk keerpunt doet lonken
Souleater Dec 2017
Ein bisschen Wein und Bier
und schon sind wir weg hier
Flasche im Rucksack stecken
wird schwer sein uns morgen zu wecken
keine Gedanken an den Tag danach verschwenden
du wirst sehen, morgen geht es und blendend

Sitzen einfach nur da und reden
ich weis es ist nicht was für jeden
doch können sagen was wir denken
sind uns gegenseitig vertrauen am schenken

Spielt keine Rolle ob gut oder schlecht
denn es ist echt
kennen uns seit ner Ewigkeit
daher auch dir Vertrauenswürdigkeit
Weis auf dich ist immer Verlass
nie ein Grund zum hass
Gott was haben wir nicht alles zusammen gemacht ?
im Matsch gespielt und gelacht
Kerle kennengelernt
darüber geredet wie es unser Herz erwärmt
Gemeinsam diskutiert
Momente erlebt in denen man sich verliert
uns aufgefangen
und dann gemeinsam weitergegangen

Egal wer, wo oder wann
gegen uns kommt man nicht einfach so an

Könnte mir nicht vorstellen wie es ohne dich wäre
bin mir aber sicher es würde mein Leben erschwer'n
All die Erinnerung die Wir teilen
sind Dinge die unsere Wunden heilen
Zeigen uns wir sind nie allein
werden immer zusammen sein
Freu mich auf jedes treffen erneut
ich weis das es dich genauso freut

— The End —