"luft" poems
.
***Ancient games
tell tales of dust. ||| A story drawn
from the lips of two poets.***
~~~~~
It's the wits that **** not Queens of ivory or ***ink. ***
Charged with coal strokes, scraping up the lies.
Pawns & Knights slip between the grasp of the sun, leaking into* lion jaws of Leo.
Shifting these granite plates, ignoring the Rooks common price of aslant.
Here we have slain kin, crescent traitors that backstab the night and battlefield.
Closed doors and trap floors, trade me a tie, swindling your tactic ruts.
Reality never got the noose around our necks, check turned into manslaughter, and kingdoms ripped asunder by the roar of Jupiter
Get up, get up, get away from these liars, they can't have your rank or your fire.
Peak a notion, this match is spared by a luft.
Toss away the pride buried 'neath your dusty skin, it don't matter no more if death has you by the lips.
Silence is a language too in our eyes of earth.
Take my hand, knott your soul into this downfall, and brace yourself for the wreckage in our bones.
The Sword of Sorrows will fall 'pon your shoulders, not to slay thee, but to dub thee a new day.
The drums of war will knit the lyrics in the sky,
singing:
"The mighty sharpen their fangs, the weak sharpen their wisdom"
~~~~~
I'm tired of your wishbones, and golden scales, give me the hard-earned truth.
Hot coals of honesty may you tread upon, shadow-bitten remorseful may you be, don't stray off the course of Ursa major.
The North star isn't the one I follow
It's the moon with all of it's phases,
Eclipsing and crescent, tipping the sky with it's beauty.
Now let this sink further than any soul has ever sunk,
no man could ever
*rule the moon.
~~~~~~
***Shoot on command,
C
h
e
c
k
m
a
t
e***
~~~~
You could drag me to hell and back and those words wouldn't mean anything.
Let this downfall become a downfell,
Because last I checked
"Wolves worship the moon"
and I have broke it's reflection in the water
*Just
by
throwing
s
t
o
n
e
s
.*
.
Jun 17, 2015
Jun 17, 2015 at 3:19 PM UTC
Or did the cliché use me? It infected my mind, stole my words, and left me linguistically bankrupt. Every dog has its day, and yesterday was most certainly not mine. But all’s well that ends well, unless the well is actually a drowning pool, or a rat graveyard. Only Time will tell-unless I cut out its tongue and use its guts for garters. But without Time we’re all Living on a Prayer seeking a Stairway to Heaven borne by our 99 Red Luft Balloons with nothing but Faith, like Major Tom we’re floating away. Will Another One Bite the Dust before the the finale of this Bohemian Rhapsody? Whatever will be will be, and I will set forth my Long and Lonely Hallelujah long locked in my Heart of Gold, because I’m getting old Under Pressure screaming “let me out”-STOP! Hammer Time! I may be Lost in the Supermarket, but Great Scot! I’ll get my guaranteed personality because in Nana-Land Anything Goes!
~
NM
12/12/18
Dec 13, 2018
Dec 13, 2018 at 1:12 AM UTC
Ich ging durch den beschmutzten bevölkerten Korridor mit den Reben, die drinnen und draußen wuchsen, entlang und ich sah in jeder Tür mein Spiegelbild, während ich vorüberging. Ich wohnte genau zum Zimmer – nicht einhundertfünfzig Zentimeter weg; die Entfernung war fast nicht größer, als ich war, und nicht alter. Ich erläuterte meine Angst vor dem Dunkel mit einem Frösteln. Meine Zähne klapperten und klingelnden Münzen, die in meiner Tasche blieben, schrien in meinem Ohr gewohnte Lieder.
Eine Tür öffnete und einen Moment lang hörten wir das Weltall. Wir allesamt waren in dem Korridor. Ein krystallener Stab wie einer, den Leute in der Versuchsansalt oder in der Kneipe benützten, zerbrach. Der Stabinhalt floß in die Hand des Mannes, der sein Zimmer verließ, eine silberne Flüssigkeit. Das Echo des Wortes „Quecksilber“ klang in dem Korridor.
Jedes Zimmer ist gleichbedeutend wie das Letztere, aber es ist auch unterschiedlich. Jedes beinhaltet grenzenlos Fähigkeiten, und unterschiedliche Chemikalien, unterschiedliche Chemie, und unterschiedliche Emotionen.
Ängstlich öffnete ich meine Tür und trat in einen millionsten Anteil von mir selber und ich war ich selber. Symphonien flossen von meinem Kopf weiter, und von den Symphonien kamen fliegende Fische.
Es war nicht wichtig, dass andere Menschen ähnliche Zimmer wie mein Zimmer hatten; es war nur wichtig, dass ihre Zimmer verschieden waren. Ihre Zimmer waren Käfige, genau wie ihre Herzen und auch ihre Hände. Der Mann im Korridor, der hirschartige Augen hatte, blies das flüssige Metall, das seine Hand fasste weg. Die Flüssigkeit wurde Staub und glitt zu mir wie Backpulver oder Schnee im Schneesturm. Ich konnte alles hören und ich musste mich von dem Weiß, das der Staub brachte, trennen. Ich hasste den öden Morgen, den das hervorbrachte.
Ich wollte meine Tür öffnen und wollte den silbernweißen Straub vorzeigen, dass ich auch Sachen in der Luft erschaffen konnte. Ich wollte, aber ich konnte nicht. Ich konnte Sachen in der Luft meines Zimmers erschaffen, aber nicht im Korridor. Man braucht Ressourcen, um etwas zu ändern oder zu formen. Ich besaß Keine.
Die Welt schüchterte die Leute ein, die Verstand hatten.
Oct 15, 2010
Oct 15, 2010 at 1:28 PM UTC
Ich versuche in Worte zu fassen,
wieso ich ausgerechnet dich
liebe, ich könnte mit deinen Augen
anfangen oder deinem Charakter
oder deinem Lächeln oder deinen
Lippen oder ..., aber es liegt am
Rande des Schwerfallens.
Denn genauso könnte ich versuchen,
zu erklären, wie Wasser schmeckt.
*Doch ich war so lange unter Wasser;
bis ich dich getroffen habe.*
Ja, ich war lange unter Wasser, so
lange, dass ich taub von der Luft
war, vergessen habe, dass Lungen
von jeglicher Bedeutung sind.
Denn du bist mein Rettungsanker.
Jul 31, 2014
Jul 31, 2014 at 5:18 AM UTC
I singe with a hertly lud whan ycham herty,
And I arme whan singinge is ne ynewe.
Carole whan my corage blissieth,
And I shal deye whan his blase deyeth.
Druerie shal be his a-brune billets.
A stable blase that shal sustene my spyrakles.
A schrewe destroyere that kesseth so dimliche.
A þeauful kempe with an as-spire swerde.
Gostes of i-þank als ouer my vingeres.
Al-only dulce conceiptes fletene in my gostes.
Sumdel real cannot be als amaddinge.
Sumdel real cannot be te-tealte!
Is the mannish þonc als mase and puissant
Sweuenen of suic a selkout conand?
Dest Moder Folde cune of hire child?
Hire misty doter who berne and bilde?
The hoom is not where the herte is.
The herte is the hoom bote motif
The herte, the hoom, the ende, and the sepulture.
A luft who is the mest derure in the Folde.
Oct 2, 2012
Oct 2, 2012 at 11:02 AM UTC
General Patton and droppers
in between the cushions of couch,
in between the ceiling fan and carpeted wasteland,
in between nirvana and judgement day,
heavy, heavy,
I lost my way --
I Dug the Pony,
I Luft the 99th Balloon,
I was a Carpenter and You were a Lady,
in between sheets,
in between seams,
in between nail and crucifix,
heavy, heavy,
I dug in and stayed --
I wedding banded,
I honeymooned,
I threshold,
in between purgatory and heavenly blur,
in between intersection and parallel,
in between watercolor and pastel,
heavy, heavy.
Feb 21, 2012
Feb 21, 2012 at 1:19 AM UTC
Guep seeb do fug
Uptoob queev buh
Luft goo dub ug
Fleeg dahs luh
Obku *** qwuarsh
Fab go mud marsh
Me go fabroso
Egvar seeg lu
Xybahso
Imba go mu
Cabbo de
Ogg be
Aug 16, 2011
Aug 16, 2011 at 10:29 PM UTC
drømmen om storbyslivet og drømmen om ****
mareridt om landsbylivet og mareridt om hvile
det var sådan jeg havde forestillet mig det
livet i byen versus livet i landet
min forestilling var korrekt i starten
nyt hjem, ny hverdag, nye bekendtskaber
jeg faldt på plads, jeg etablerede mig, jeg integrerede mig
jeg blev det menneske jeg ikke ville være
det menneske der altid er forjaget
det menneske der ikke har tid til at smile til folk på gaden
det menneske der ikke kan andet end at smalltalke
jeg blev det menneske jeg ikke ville være
endelig opdager jeg denne forvandling af mig selv
jeg husker, hvem jeg var engang
jeg husker de stille morgener, med den friske luft
jeg husker gåtur med mine forældres labrador
jeg husker roen
jeg husker smilene
jeg husker minder
jeg savner
jeg holder disse minder i live
jeg bliver mindet om dem ofte
specielt når jeg har de dårlige dage
når jeg så tilbringer tid med mine home-girls
da opdager jeg, at det er der jeg har gemt dem
alle minderne vi deler, alle minderne om drømmene
disse er splittet mellem personer fra landsbylivet
personer der kender mig fra mit gamle liv
disse personer søger jeg til på dårlige dage
for jeg blev det menneske jeg ikke ville være
nye bekendtskaber forsøger at forstå mine minder
og omvendt forsøger jeg at forstå deres
men det kan aldrig blive det samme
for vi har levet forskellige liv før vi mødtes
og forståelsen vil derfor aldrig være fuldendt
man kan snakke om her og nu begivenheder
og forsøge at skabe fælles minder
der kan snøre os sammen som et spindelvæv
eller et ekstra sikkerhedsnet
men nye bekendtskaber vil forevig og altid
minde mig om den jeg engang var og den jeg er blevet
for jeg er blevet det menneske jeg ikke ville være
(Marolle)
May 13, 2015
May 13, 2015 at 4:23 PM UTC
it started with the alarm
which I forgot to turn off
because everyday
it's how it usually starts
but not today
I sacrificed some hard earned
hours, for a day, just for me
but forgot the alarm
sigh
So I arise
Turned on my phone
read some poetry
appreciated
every.
single.
response.
to me and my ramblings
Facebooked each piece
of my heart that poked me
while being grateful
they tickle with a finger
and not attack me
at my backbone
with a serrated knife
thats not nice
Cooked an early dinner
for my family
Because usually dinner time
clashes unusually with drinking time
and quite frankly
today, I just want them to eat heartily
and leave me be...
but one tiptoed through my sadness
because, he seems to be able
to climb any barbed wire fence,
negotiate the most hormonal minefield
see inside my ***** laundry basket
and kiss the hurts I feel
So I'm sitting here wallowing
in just another day
and I hear music from inside
I put my book down and sway
99 Luft Balloons
(in German, not English)
He hates that song with a passion
but he knows I love it.
Lucky Number...
Kate Bush
Fischer Z
Then my most favourite song!
*See chameleon
Lying there in the sun
All things to everyone*
Run run away
and my heart bursts apart!
It's not just another day
he's trying to make it special
with things to make me smile
bringing music into my life
no, it's not just another day,
it's my birthday
Raising my glass
to Iron Maiden
and Flogging Molly
Metallica and
and Jethro Tull
(the band, not the man)
I'm singing like no ones
listening
I'm dancing like no ones
looking
and I don't care!
It's my birthday
all are welcome
to feel my pleasure
and share!
Jan 28th 2014
Jan 28, 2014
Jan 28, 2014 at 3:19 AM UTC
It was kind of crazy,
Army guys listening
to Nena & her red luft balloons,
Kim Wilde’s American Kids,
a bit of Madonna Lucky Star and
Lauper’s girls just wanting to have some fun.
Man o’ man,
we danced our drunk ***** off
with all them pretty little lasses.
And like we gave a flying ****
for in a moment’s notice,
we might have been
Airborne,
hoooooaaaaah.
Aug 7, 2014
Aug 7, 2014 at 4:00 PM UTC
Jeg ofre mig hele tiden
jeg giver mig selv til folk
som kun giver halvt tilbage
Kan du tage min arbejdsvagt? Ja
Vil du med i byen og 2 dage i streg? Ja
Vil du besøge mig og så spiser vi sammen? Ja
Din flis-jakke er hæslig, skal jeg lave en ny? Ja
Denne konstante cirkel
af ting jeg skal, gøre og nå
den gør mig sindssyg
Jeg vil hellere ligge i min seng
føle spændingerne forlade min krop
og mærke hvor øm den egentlig er
af at jeg har glemt at lytte til mig selv
Jeg vil hellere se på skyer
eller bare på himlen
om den er lyserød, med skyer på eller blå
Jeg vil hellere trække vejret dybt
helt ned i lungerne, helt ned i maven
og mærke den friske luft inde i mig
Tankerne i mit hoved danser disco
og jeg er ikke selv inviteret
men det er ikke som at gå i byen
ikke som 2-dage-i-streg-bytur
mere som en konstant orkan
hvor mit ydre er orkanens rolige øje
for hvordan kan du være så rolig, Maria?
Jeg ved det ikke
Jo det ved jeg
Har ikke haft tid til at tænke over det
fordi der er en ny ofring at bringe
Ingen tid til eftertanke
eller fortanke
Før jeg ved af det er cirklen startet igen
Forfra eller bagfra
Det er det med cirkler
lige meget hvor den starter
så vil den nå hele vejen rundt
Ingen tid til eftertanke
(Marolle)
Aug 5, 2015
Aug 5, 2015 at 7:02 PM UTC
Haifische schwammen
Schwammen,
schwärmten
In einem Kreis, und gingen
Durcheinander
Wieder und wieder
Und wider meine Angst
Und meinen Willen.
Plötzlich änderte sich alles
Und ich wusste gar nicht mehr
Wo ich stand.
In Wirklichkeit saß ich,
glitt, trieb ich in der Luft oder
zwischen den Etagen.
In dem Boden bewegte
Mein Körper sich.
Du warst nicht da,
aber sie.
Sie manifestierte sich
Im Zimmer vor mir.
Ihr Geist tanzte
Und füllte mich,
Körperlich
Ein.
So schnelle wie
Sie kam, war sie
Wieder auf Einmal
Weg.
Sie fiel weg.
Ich existierte
Und zitierte
Im Dunkeln.
Er machte die Lichter,
die Sonne,
aus
und die Geister,
ihrer,
kamen und
uns fehlten
Die Worte.
Ich kann es nicht
Beschreiben, aber
Ich verlief mich und
Befand mich in einer
Neuen Welt
Füllend und überlaufend
mit ihrer
Stimme.
Mar 10, 2016
Mar 10, 2016 at 4:40 PM UTC
forpustet eksistens, forkrampet hygge, udmattende omtanke, tung luft
akavet venskabelighed, fortumlet interaktion
ligger og skrumler rundt i mig selv lige pt, du ved
skriver digte der dernæst glemmes
'ved ærligt talt ikke, hvad der fremkaldte eller inspirerede dette'
føler mig som én den ene dag og en helt anden den næste
hvem er jeg overfor dig? tilbageblikkets endegyldige tvivl og
hjernens omdrejninger
smilende øjeblik,
derefter melankolsk
du fremvækker en mærkelig, blandet følelse
hvordan kan man mærke, hvorvidt øjeblikket er essentielt? kan hjernen
filtrere al støjen væk ?
tanken om, at alle disse mennesker en skønne dag
vil glemme mig.
glædelig fødselsdag!
farvel!
hvem er jeg uden dig
velkommen tilbage, fremmed følelse
velkendt person
farvel
Oct 24, 2015
Oct 24, 2015 at 6:22 PM UTC
blidt sind,
rødligt forslåede knæ,
få tomme knogler
og lunger fyldt med rådden luft
Jan 26, 2014
Jan 26, 2014 at 4:33 PM UTC
jeg er skødesløs
musikken er så god
s-togets varme dulmer
nattemørket læner sig ind mod ruden
- presser på
tankernes strøm standser og starter og standser igen
alting er mit
jeg er tankeløs
og musikken er så god
drikker lidt for at føle mig i live
med lukkede øjne og drømme af luft
glemmer jeg både mig selv og de andre
tag mig væk herfra
tag mig med ud i natten
i mørket
vi skal danse hele natten; se solen stå op sammen
længslende eufori
af velvære
kravler op ad mine arme
alting er godt
man skal dø nogle få gange
før man virkelig kan
leve
.
Feb 8, 2017
Feb 8, 2017 at 4:03 PM UTC
Zu später Stund
grüßen uns die Zweifel
und in unseren Köpfen
sagt die Angst
der ungewissen Zukunft
„Hallo“
Das große Nachdenken beginnt
und lässt sämtliche Szenarien
plötzlich so einfach, so nahe
aber doch so fern wirken
Gefangen
in den eigenen Gedanken
fällt die Flucht
aus diesen imaginären
wolkenartigen
und schwebenden Konstrukten
nicht gerade einfach
Momente zwischen
Realität und Gedankenspielen
lassen uns an unseren Taten, Emotionen
und Entscheidungen zweifeln
lassen uns die Vergangenheit ***** passieren
So unaufhaltsam
und so plötzlich
sich diese grauen Wolken
in unseren Köpfen eingenistet haben
so unvorhersehbarer
verschwinden diese wieder
Wach liegend
in meinem viel zu großen Bett
halte ich die Luft an
schließe die viel zu schweren Augenlider
meine unzähligen Gedanken
fliegen umher
von mir zu dir
Mit der Hoffnung
du fängst Sie ein
Dec 4, 2022
Dec 4, 2022 at 5:21 PM UTC
Jeg vekker verden for tiden går: våkn opp
Vi kan være borte i morgen: stå opp
Jeg vekker verden, fordi jeg vil gi bort det jeg har,
I morgen kan vi miste den gaven
For hver dag er vi nærmere slutten
Som kan være starten av en ny begynnelse.
Så finn det stedet, din mening, din egen bølge,
Gi bort hjertet, gi bort alt,
Elsk,respekter andre, drøm,
Vær kul, vis verden at du er noen
Dag etter dag, tiden stopper ikke,
Jeg lever og vil oppleve hvert minutt.
Verdens farger i mitt blod,
Folkets **** med morgendagens luft,
Jeg skal vekke dere: Carpe Diem.
Stå opp med ordene på tunga, jeg lever
Fra nå av, ikke fra i morgen, fra nå av,
Har jeg ikke tid til å kaste tiden bort,
Skriv livets manus selv, og visk den aldri ut.
Alle har en vei å gå, alle er noen,
Og med hevet hode bærer de stolt sitt kors,
De kan lære deg å tro, vise deg vei.
Ikke vær redd for å kjempe for tilværelsen,
ikke vær redd for nederlag.
Jeg vekker verden, det er min vei,
Mitt oppdrag, min mening.
Så jeg sier nå til dere alle:
“Opplev hver dag, og bruk din gave.”
Og hvis du tror på kjærlighet,
Sørg for at den er gjensidig,
Sammen stå opp og se alltid samme vei,
Vær sammen til døden skiller dere ad.
DET er gaven.
Dec 19, 2017
Dec 19, 2017 at 8:46 AM UTC
Es wird nicht leichter
Und ich mach weiter
Bis der morgen
Weniger schwer ist
Bis mein Herz wieder
Atmen kann.
Bis ich wieder sagen kann:
Ich liebe mich.
Bis ich dankbar sein kann
Für die Luft.
Bis ich frei bin.
Bis ich ich bin.
Bis ich ich bin und
Mich nicht allein fühle.
Bis dahin werde ich
Weitermachen
Noch mehr lachen
Krach und Witze machen
Zeit allein genießen.
Auch wenn der Tag beschissen ist.
Ich geb nicht auf,
Wenn's am schwersten ist.
Niemand kennt mich so wie ich.
Niemand sieht meine Schmerzen ganz.
Ich bin deshalb für mich verantwortlich.
Ich werde mich nicht aufgeben, niemals.
Mit Schmerzen und Misstrauen schreib ich das.
Ich bin bereit mehr Gas zu geben.
Für mich und für ein schönes leichtes Leben.
Ohne traumatische Erinnerungen eben.
Ohne inadequate Reaktionen.
Mit lächeln und dem Wissen in mei'm Herz,
Dass jede einzelne Minute wert es war,
Mich zu dem Augenblick zu führen
Durch den Schmerz.
Dec 14, 2023
Dec 14, 2023 at 5:00 AM UTC
En varm væske i en brunrød farve
Næsten usynelig varm luft stiger
til vejrs
Et lidt for gennemblødt
lidt for brugt tebrev flyder rund
I bunden af den limegrønne kop
Snart begynder de små korn at flyde
Flyde ud af en mør og næsten ødelagt pose af tyndt papir
Først rundt i det lunkne snart kolde vand
Derefter vil det samle sig på bunden i en lille bunke
Når den bliver for kedelig ender det
I den gamle rustne og lidt for lille håndvask i kolonihavens køkken
Feb 22, 2015
Feb 22, 2015 at 11:23 AM UTC
Endlich wieder Sonne spüren,
und das Gras unter meinen Füßen fühlen.
Endlich wieder in der Luft,
wunderbar zarter Blumenduft.
Endlich wieder bunte Farben,
heilen meine Winternarben.
Endlich wieder warme Tage,
und nur eine Frage:
Endlich wieder mit dir sein,
hier im warmen Sonnenschein?
Apr 8, 2018
Apr 8, 2018 at 5:44 AM UTC
ferskenfarvet
skrattende
over os er himmelen kongeblå og pyntet med stjerner, med vidundere, med vidner til dette
rundt
kirsebær-rød
blødt og varmt gulvtæppe
sen-septemberens luft
lyde, mennesker
åbent vindue som en varm invitation til gadens liv
intet er for meget eller for lidt
lige præcis tilpas, balanceret, roligt men spændende
komfortabelt men udfordrende
voksende følelse, lysende, brændende - men let
lavendel
ingen tårer; tunge, skamfyldte, drænende
kun et let smil
fyrfadslys
cremefarvet og fjerlet latter
rosmarin
lykkelig stilhed
poetisk øjeblik, stilnet samtale
citrongræs
smuk og stilfærdig fortællerform; ydmyg
inspirationen ligger så tæt i rummet at dug former sig på ruden
og tanker i hovederne
og samtaler der flyder sammen og fletter sig til ét forhold; én tanke
et ideal
sommerfugle-flagrende øjenvipper
morgenfruer
vi ligger på gulvet
en brise af brænde-røg
pladespilleren kører, dæmpet, upåtrængende
dyb vejrtrækning
vi føler os okay
ferskner
Jan 11, 2016
Jan 11, 2016 at 12:49 PM UTC
en forestilling; en gennemsigtig verden, en verden af luft, tanker - det pure opspind
uvirkelighed
en mentalt konstrueret realitet
'nu lader vi som om'
indforstået univers
opbygge; nedbryde
at gennembryde illusionen
selvbedrageri - vrangforestilling
og så på scenen!
intet er forkert - bortset fra det, du gør dér
Nov 14, 2015
Nov 14, 2015 at 5:09 PM UTC
jeg puster tavst den giftige grå røg ud
lader den danse i den kolde luft
hvor tusinde små hvide stjerner daler ned
og lægger sig ved mine fødder
vasker jorden ren og pæn
uskyldig
jeg taber min brændende nikotinstang
ned på den urørte hvide silke dug
den brænder hul i overfladen
og afslører at
der er helt sort af asfalt inde bag ved
ikke så uskyldig alligevel
Dec 28, 2014
Dec 28, 2014 at 7:15 PM UTC
den kolde luft river i mit ansigt
de farverige blade danser rundt om mine fødder som ildens stråler
jeg træder forkert, for jeg kan ikke danse i det tempo
har aldrig lært at danse to og to
jeg brænder mig
prøver desperat at slukke flammen
men den æder mig og min letantændelige krop op
jeg ender som det fineste sorte aske
efterårsvinden kommer susende forbi
og puster mig stille væk
så nu var det som om at jeg aldrig var faldet over
ildens lange ben og skubbet af den kolde luft
det var som om at jeg aldrig havde danset
det var som om mine dådyrøjne aldrig havde kigget i dine blå
det var som om at du aldrig havde forført mig mens de gule blade lå på jorden
og jeg kiggede op i luften og tænke
hvor er livet dog smukt
hvis bare jeg var ligesom efterår;
forførende men kold, smuk men trist
Nov 7, 2014
Nov 7, 2014 at 10:10 AM UTC
triste piger ryger meget
jeg ved ikke hvorfor dette er sandt
men det er det
tung grå røg
cigaretter der kysses
suges
man trækker vejret bedst gennem et filter
luften er smukkest
når den er forgiftet
dulmende sød smag
blød i munden
kan pludselig trække vejret
kan ikke få luft uden
triste piger ryger meget
nu ved jeg hvorfor dette er sandt
de ryger for at dø
ikke for at nyde det
hold kæft man, hvor skal jeg have en smøg nu
Oct 6, 2014
Oct 6, 2014 at 3:06 PM UTC