Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Lyden af kommunikation, hører jeg
en hvisken og taster der trykkes ned
Mit blik fanger et træt ansigt
To, tre, femten
Jeg sider på en stol
Jeg rækker en finger op
Men den bliver ikke set i skoven af hænder

Et host høres i det fjerne
Et grin sendes igennem lokalet
To, tre, femten
Hendes tyssen lukker stilheden ind
Jeg vender hovedet og kigger op

En forsvinder ind i et andet univers
To, tre, femten
Jeg forsvinder
Hvad skete der
Hvad fik jeg sagt
Hvilke tankestrømme spyttede jeg ud i dit lyttende ansigt
Tårernes aftryk, mærker jeg på min kind
Din lyd runger stadig i min øregang
Det du sagde
Satte sig på hjertet
Afgørelsen blev aldrig gjort
Gør den nu?
Jeg vil ikke glemme
Men lad os pakke det væk
Jane Deer Jan 2017
Det skræmmer mig
at jeg ikke længere har følelsen af kontrol
Alt er usikkert
og min fremtid ligger i hans hænder
Så sidder vi her igen
Oppe men stadig nede
Det grå slør dækker dit ansigt
Hver onsdag
Jeg kigger op og møder dit blik
Men når verden udenfor altid rager til sig, så sidder vi her
Torsdag
Romantisk
Skulle man tro
Vi åbner øjnene op og lever videre fra igår
Ak man kunne ønske andet
Rugbrødsmadder er rådighedens beløb lige nu
Rødvinssjatterne fra weekendens strabadser afmærker sig på dugen
Fredag og fri
Her finder den nådesløse halvtomme kærlighed sig tid
Til dig
Til mig
Fristelser skal jo stilles og med sprit og vin i blodet, går det let
Vi lever og dog ikke
Vi er levende døde
Men vi er to
Os to
Mandag
Glansbilledet gemmes ikke væk, for det har aldrig været fremme
Ord over mad er ikke noget vi gør i
Men i tavshed er vi verdens mestre
Tirsdag sker det
Ikke
Byens larm en tidlig morgen
Togets forsinkelser minder mig om livets selvfølger, som jeg går og venter på
Nøglen drejes i
Onsdag
Det smagte dårligt i min mund
Dårligt
i min mund
Jeg spyttede det ud
som havde jeg mel
i min mund
Synet af din strube
du sank mine lydbølger
i din mund
Mit øje så
på dig
De lignede glasøjne
Stille
Blanke
Det smagte dårligt i min mund
Skylden var din
din nat endte
i min mund
Clindballe Dec 2016
I am daydreaming about making a difference in this corrupt, broken world but all I can do is to solve tasks that have already been answered. Second after second, year after year, I sit behind bricks in a ramshackle school where everyone are as prisoners in an alternative prison, where the years disappear in meaninglessness. Let me knock down walls and build them again, help the world instead of sitting as a product on a conveyor belt in the middle of a mass production of individuals that have solved the same tasks with the same answers, behind the same wall, at the same table, just to be able to put a way too expensive student cap on ones head and to call oneself a student. But what does it actually mean to be a student? Are you not just another number in the row, yet a grade point average, another helpless individual who can only solve problems where the answer already exists in a rule book. Let me knock down the world and build a new one, where mass production of students does not take place, but where anyone can build a future of new ideas and not only find errors on the old. But before I'm done daydreaming, tens of thousands of old assignments end op on the table, and I must sit on the chair a little longer as the conveyor belt keeps on going.
Written 30. October - 2016

Dansk version:

Jeg sidder og dagdrømmer om at gøre en forskel i denne korrupte, ødelagte verden men alt jeg kan gøre at løse opgaver som allerede er besvaret. Sekund efter sekund, år efter år sidder jeg bag mursten i en faldefærdig skole hvor alle er som fanger i et alternativt fængsel, hvor årene forsvinder i meningsløsheden. Lad mig vælte væggene og bygge dem om, hjælpe verden i stedet for at sidde som et produkt på et rullebånd midt i en masseproduktion af individer som har løst de samme opgaver med de samme svar bag den samme væg ved det samme bord på den samme stol, blot for at kunne sætte en alt for dyr hue på hovedet og kalde sig student. Men hvad betyder det egentligt at være student? Er man ikke bare endnu et tal rækken, endnu et karaktergennemsnit, endnu et hjælpeløst individ som kun kan løse opgaver hvor svaret allerede findes i en facitliste. Lad mig vælte verden og bygge en ny, hvor masseproduktion af stundenter ikke finder sted, men hvor alle kan bygge en fremtid af nye ideer, og ikke blot finde fejl på de gamle. Men inden jeg er færdig med at dagdrømme ender der titusinde gamle opgaver på bordet, og jeg må blive siddende i stolen lidt længere mens rullebåndet kører videre.
Jane Deer Dec 2016
Mine følelser raser og slår ud mod de murer de har bygget
bider og river i alt der rør sig
Flænser kød, brækker knogler, dræber alt
Jeg skriger min smerte ud
Men ingen svarer
De vender sig bare
og lader mig stå
Alene
i mørket
Mads Berg Dec 2016
UNDSKYLD

tårer der tværer mit blæk
Tomme ord
Der runger hult og langt væk

UNDSKYLD

Jeg ved det godt
Brændt og såret
Lander langt fra blødt

UNDSKYLD
             kom nu bare tilbage
Isha Nov 2016
Jeg tager bøgerne ud af reolen og bladrer manisk siderne igennem
For at finde en sætning
Eller blot et ord
Dedikeret til os
Finde sammenlignelige, naive digtere for at prøve at bevise
At der i andre tider levede nogle som os
Gående op og ned ad de samme gader
Med fingrene flettede på præcis samme måde
Nogle som os med delt spyt, som vugges med hovedet hvilende på den andens bryst og dette blik, dette hjem vi har skabt i hinanden
Men ikke det mest sortklædte firserpar, der skiftes til at tage et sug af deres delte Gauloises
Ikke Strunge’s bankende brystlomme, nej, ikke engang Gainsbourg og Birkin, ikke Tafdrup eller Thomsen, ingen, nej, nej vi må være guder i al vores almindelighed, guder der køber cola i kiosken, guder når du skyller sveden af mig, vi må være engle når du ligger med dit hoved så fredeligt på puden, dine øjenvipper der ligner fjer og dit rytmiske åndedrag
Vi må være søskende, skilt ad ved fødslen
Skulle vi ikke skamme os, for alt det blod vi har delt
Skulle det ikke være forbudt, ulykkeligt
Skulle vi ikke love hinanden
At lukke øjnene til hver en tid
Skærme os fra solen
Jane Deer Oct 2016
Strækmærker kravler hen over hendes nøgne krop
som tigerstriber
Slynger sig vildt om hendes bryst,
hendes mave,
hendes lår,
og alle de andre dele af hendes krop
som *** hader
Next page