I open the night with a cigarette.
The only thing throwing light on my face in the dark, falls like stars on the broken, walked tiling along blind alleys.
My kiss with the cigarette is more intimate than with his lips, more affectionate towards my inner than his touch.
If the sidewalk was a metaphor it would indicate my thoughts spoiled walk.
In the darkness I find peace in the chaos we created.
I become a chain smoker when he infiltrates my night vision and I forget where I am walking.
The only road home is through ash clouds searching for the light at the end of the tunnel.
Written: February 13. - 2015
Dansk:
Nattesyn
Jeg åbner aftenen med en smøg. Det eneste der belyser mit ansigt i mørket, falder som stjerner på de knuste, begåede fliser langs blindeveje. Mit kys med smøgen er mere intimt end med hans læber, mere kærligt mod mit indre end hans berøring. Hvis fortovet var en metafor ville det betegne mine tankers spolerede gang. I mørket finder jeg roen i det kaos vi skabte. Jeg bliver kæderyger når han infiltrer mit nattesyn og jeg glemmer hvor jeg går. Den eneste vej hjem er gennem askeskyer, i søgen efter lyset for enden af tunnelen.