Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
cecilie hviid Oct 2017
jeg faldt engang for en kvinde
ikke på den der forelskede måde
mere bare i form af en dyb fascination
i tre år agerede *** støttehjul
og så pludselig
flyttede *** ud i periferien af mit liv
fik sådan lidt en post-fascinations-depression
og brugte yderligere tre år på at forsøge
at finde hendes dobbeltgænger
det lykkedes ikke
da jeg endelig havde sluttet fred
med fraværet af hende i mit liv
dukkede *** op og sagde alle mulige smukke ting
*** er det bål man hælder hundrede liter vand på
men som alligevel
blusser op igen og brænder skoven ned
og jeg ved ikke om jeg skal lægge
mit hoved på hendes skulder, fortælle hende
at *** har reddet mit liv mindst én gang
eller bare drikke kaffe
og snakke om vejret
Laura Amstutz Apr 28
På en lunken forårsdag
Kom jeg i tanke om alle dine tekster
Du fik mig til at lære dem udenad
Nu kan jeg aldrig mere læse samme genre
Og dine valmueviolinmelodier nynner jeg
Stadigvæk når jeg spadserer ad Nørrebrogade
Lader mine negle gro sig i vildrede
Så uanstændigt smuds begraver sig i lagene
Klipper jeg dem nu, glemmer jeg hvordan man cykler
Er i ubalance, i trance
Lad mig indse et liv levet på empati
Sjældent fremstår utiltalende
EBTI Sep 2018
They wear the blood of their victims like a suit so suited to their bodies
The guilt that they should’ve had lost its way in war to find its way into us
So as it kills us alive it keeps leaving corpses behind
So it kills us, not as it kills them
so we liv but it’s not the same without them.
Ken Pepiton Jul 5
I don't think about you at all, do I?
You are

imagine-ary. I imagine, dear reader, each
key
you see
strike sound in your mind one key ringinatime ring of rings

and one time and another
timed half
meant to be gin
but genius we

dis sip cip ated ante anti cipt

mist scryptic letter let us let this be true

me and you, imagine we liv in the words
we make peace as effort
an anomo nemo thingo non namable ibility
ifity boo...

that has worked several times for me I daren't say
it is in evit able vitaminwise

e-normous meaning lies in e, pluralized, unumus

easy and free are we,
the society so
named.

An I and I an I and I an III and eye am I
Horus was the story,
I, the eye.
Perhaps the one Odin made sacred,
the eye given for an eye,
the stories mention
with a wink.

Blink.
And we passed aha in a a a a a a a a
O
me
ga
damnitalt
erhell

For a moment there, I thought
this as real as it felt
at the time.
Come what may
Mig, jeg kaster skovle efter angsten

Kaster mig ud i diverse dårlige ideer

Kaster kroner i brønde der alligevel er tørre

Kaster karamelpapir til fuglene så de dør

Så de mærker alle andres lidelser og længsler

Efter en endegyldig ende(fuld)

Kaster konkylier tilbage i havet fordi de for
helvede ikke skal have lov til at være
andetsteds end hvor de hører til

Kaster kabaler i kloakkerne så de kalder på mig
i takt til klapsalver

Klapper ude af takt

Klapper du af mig når jeg kvajer mig?

Klapper du af mine dårlige ideer og
konsultationer med kroppens

Indre kaotiske kaos

Når jeg ikke selv kan konfrontere mig
selv?

Knuser kantstenens kølige, spørgende higen
efter mit latterlige liv

Lev det, lad det leve, lev det
din historie rodfæster en sandhed i mig
om cigarrøg og fremmede mennesker
deres magt over kønnet og min krop

i forestillingen;
jeg mister arme
jeg ser mit kød hvordan det forsvinder
               (det nemme er at falde fra)

indersiden af låret  
mavens rundhed    brysternes buen     ansigtets rene træk

mine læber; deres måde at skille på

nu vender jeg dem altid på vrangen før jeg går ud

i alle disse berøringer
disse berøringer
i én smeltet masse af hud og hår



I just want you to know (jeg ser ikke længere hendes ansigt)


i minderne;
kun krop
kun krop
kun krop



der vokser et svigt i mig

i mine øjenvipper
når jeg græder tårer   som rammer andres hudlag

diffunderer
fra væske til følelse til en berøring to mennesker imellem

vores relation er ikke andet end tag på hud
og afstumpede nik gennem bevoksede ***  



I metroen;
altid metroen et ikke *** vi kører imod

et transportmiddel der opsluger. du kan se det i øjnene på disse ”mennesker” i ikke-rummet.

og ud på skinnerne, de drømmer, stigende over kanten. En stemme;

attention à la marche en descendant du train

og jeg retter opmærksomhed, for jeg stoler mere og mere  på stemmer uden ansigter
på højtalermagt
end på alle de mennesker, jeg kender.



I metroen;

jeg er så træt af at være træt af hans opførsel

catcalling som fænomen, der stammer fra metroens ikke-***
det må det gøre !

den opslugende kraft, han kan lugte den den hænger i luften,
og alle er usikre

må man gerne efterlade sit liv inden man stiger ind?

attention à ton corps et ta voix

du ved aldrig hvilket ansigt han bærer



det er en forventning om at være utilpas, der bor i mig.
en forventning om
at blive catcallet
at mærke fremmede mænds hænder på min krop
at iklæde mig tøj jeg tør gå alene hjem i
at sove på gulvet hos venner for at undgå natbussen



jeg ved godt
at ikke alt er mit eget valg



og jeg brækker mig i metroen i en uber på gaden i min egen opgang

og jeg skammer mig over skammen

den skam forbundet med fremmedes ord og handlinger



du ventede engang på boulevard Saint-Denis
og en mand spurgte dig om hvor meget du kostede for at være hans

én hel nat

og det tog mig én hel dag at forstå din tavshed overfor ham

han kan ikke gå og forvente at alle kvinder på gaden potentielt kan være hans til den rette pris

VI EJER IKKE HINANDEN

OG JEG ER TRÆT AF MIG SELV

NÅR JEG LØBER VEJEN FRA MIN METRO TIL MIN HOVEDDØR

og ånder lettet op
        bag en låst dør

— The End —