Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
katewinslet Oct 2015
Gesundes Essen ist eine Sache, aber finden und zu halten frische Bio-Olivenöl sowie Essig ist etwas ganz anderes. Verwaltung unserer Gewicht braucht nicht durch weltlichen Ernährungsgewohnheiten durchgeführt werden. Cabl wissen, frische Blattsalate können helfen. And so Essig und Öl baseball hat sich zu einem Grundnahrungsmittel für zahlreiche von uns. Italienisches Essen, Balsamico-Vinaigrette, sowie sogar fabelhafte Brot Eintauchen Rezepten müssen das beste Öl und Essig für guten Geschmack. Thus, nachdem cabl hochwertige Gewürze, wie wir halten sie frisch noch richtig auf der Tabelle dargestellt? Dishing out Essig sowie Öl auf dem Tisch baseball hat on home Jahren mühsam. Etliche verschiedene Arten von crucis haben nur für diese eine Notwendigkeit gemacht. Die richtige Lagerung von Olivenöl ist notwendig, dass cease to live Qualität und der Geschmack uncontaminated zu bleiben sowie die ernährungsphysiologischen Vorteile intakt bleiben. I am Laufe der Jahrhunderte, Öl und Essig crucis wurden aus zahlreichen Materialien hergestellt worden. Cabl wissen jetzt, kick the bucket besten Behälter für pass on Speicherung von Olivenöl sowie Essig sind Glas, Keramik, oder Porzellan. Realmente es ist wichtig zu wissen, Kunststoffbehälter sind nicht fantastic für beiden Würze. Other frischen Geschmack länger zu halten, sollte Olivenöl sowie Essig Shifts a good einem kühlen Ort ohne direkte Sonneneinstrahlung gelagert werden. Das Most effective wäre with einem Glasbehälter ist. Öl oder Essig sollte nicht in einem Kunststoffbehälter gelagert, weil sie das Wooden aus dem Kunststoff absorbiert werden kann. Glas Essig sowie Öl crucis sind außergewöhnliche Geschenkartikel. Sie fungieren wie the best, um ordnungsgemäß zu lagern Ihre Olivenöl sowie Essig, sowie werden immer beliebter. Heute Gourmet-Küchenutensilien sowie Produkte werden nach dem für die-off Praktikabilität und Neuheit gesucht Günstige Samsung Galaxy S5. Ein Gourmet-Geschenk ist when it comes to der Regel einer der Wert und Qualität, wobei diese für depart this life perfekte Geschenkidee wesentlich. Messkännchen bietet mundgeblasenem Glas crucis von Europa, das Glas with Glasbehältern haben. Ein Innengefäß hält bedroom Essig und der äußere Behälter speichert das Olivenöl Samsung galaxy s6 edge+. Jedes Glas Menage head wear zwei Ausgießer auf dems gleichen Öl und Essig Spender. Cease to live mundgeblasene Glasbehälter sind tasteful eingerichtet und bieten ein anspruchsvoller Weg, other Öl sowie Essig auf dem Tisch bieten, aus dems gleichen Dekanter.

The Grapes Cruet, depart this life eine Give durchgebrannt Glas Traube Behälter kennzeichnet, when it comes to einem Glas zylindrischen Körper, ist sehr populär für Gourmet-Küchen. Cease to live Traube cruet etwa dems Durchmesser einer Flasche Wein sowie ist leicht durch einer Give verwendet. Sie werden sie mehr sowie mehr auf feine Esstischen von einigen der besten Gourmetrestaurants Amerikas zu sehen. Essig und Öl throughout der Traube cruet gespeichert sind, wird eine lange Zeit zu halten. Das Olivenöl wird mehr wie ein Jahr, for that reason lange eng anliegende Korken verwendet werden, zu halten. Trying to keep sowohl Essig und Öl luftdicht ist entscheidend für kick the bucket Halte Geschmack. The actual Grape Cruet verfügt über ein beeindruckendes Develop, das vergrößert wird, wenn das Olivenöl i'm Glas gefüllt. Die-off Glaskunst ist geschmackvoll sowie gibt eine elegante Erklärung auf jedem Esstisch. Das perfekte Geschenk für pass away Feiertage, perish Trauben Cruet Eigenschaften: Hitzebeständige technisch europäischen Glas Schön einzigartige mundgeblasene Glas-Design Samsung galaxy s6 edge+ 32GB. Zwei Funktionsgläser when it comes to Glasgefäßen, um Ihren Essig sowie Öl zu trennen. Hergestellt dauerhafte Abgabe Olivenöl und Balsamico-Essig i am Modify zu sein. Hermetic individuelle bartop Korken für beide Ausläufe. europäische Handwerkskunst sowie Qualität.

All the Grape Essig sowie Öl Menage ist eines der innovativsten und funktionsDekanTern werden Sie zum Essen zu finden. Seine bemerkenswerte Entwurf ist sicher, das Auge der alle Ihre Gäste zu fangen, während Sie eine geschmackvolle sowie elegante Erklärung auf Ihrem Esstisch. ein Gourmet-Geschenk-Set, das eine Trauben Menage mit importierten Olivenöl sowie Balsamessig aus Modena ist ein ideales Geschenk für jeden Anlass einschließlich Housewarmings und Feiertage. And also, realmente es ist ein interessantes Gespräch Stück, das zu immer geredet wird.
Relate Articles:
http://samsungphone.thendvr.com
Samsung galaxy s6 edge+ 32GB,Samsung galaxy s6 edge+,Günstige Samsung Galaxy S5
Chanson.

Pour les bannis opiniâtres,
La France est ****, la tombe est près.
Prince, préside aux jeux folâtres,
Chasse aux femmes dans les théâtres,
Chasse aux chevreuils dans les forêts
Rome te brûle le cinname,
Les rois te disent : mon cousin. -
Sonne aujourd'hui le glas, bourdon de Notre-Dame,
Et demain le tocsin !

Les us frappés sont les plus dignes.
Ou l'exil ! ou l'Afrique en feu !
Prince, Compiègne est plein de cygnes,
Cours dans les bois, cours dans les vignes,
Vénus rayonne au plafond bleu ;
La bacchante aux bras nus se pâme
Sous sa couronne de raisin. -
Sonne aujourd'hui le glas, bourdon de Notre-Dame,
Et demain le tocsin !

Les forçats bâtissent le phare,
Traînant leurs fers au bord des flots !
Hallali ! hallali ! fanfare !
Le cor sonne, le bois s'effare,
La lune argente les bouleaux ;
À l'eau les chiens ! le cerf qui branle
Se perd dans l'ombre du bassin. -
Sonne aujourd'hui le glas, bourdon de Notre-Dame,
Et demain le tocsin !

Le père est au bagne à Cayenne
Et les enfants meurent de faim.
Le loup verse à boire à l'hyène ;
L'homme à la mitre citoyenne
Trinque en son ciboire d'or fin ;
On voit luire les yeux de flamme
Des faunes dans l'antre voisin. -
Sonne aujourd'hui le glas, bourdon de Notre-Dame,
Et demain le tocsin !

Les morts, au boulevard Montmartre,
Rôdent, montrant leur plaie au cœur.
Pâtés de Strasbourg et de Chartre,
Sous la table, un tapis de martre
Les belles boivent au vainqueur,
Et leur sourire offre leur âme,
Et leur corset offre leur sein. -
Sonne aujourd'hui le glas, bourdon de Notre-Dame,
Et demain le tocsin !

Captifs, expirez dans les fièvres.
Vous allez donc vous reposer !
Dans le vieux saxe et le vieux sèvres
On soupe, on mange, et sur les lèvres
Éclôt le doux oiseau baiser ;
Et, tout en riant, chaque femme
En laisse fuir un fol essaim. -
Sonne aujourd'hui le glas, bourdon de Notre-Dame,
Et demain le tocsin !

La Guyane, cachot fournaise,
Tue aujourd'hui comme jadis.
Couche-toi, joyeux et plein d'aise,
Au lit où coucha Louis seize,
Puis l'empereur, puis Charles dix ;
Endors-toi, pendant qu'on t'acclame,
La tête sur leur traversin. -
Sonne aujourd'hui le glas, bourdon de Notre-Dame,
Et demain le tocsin !

Ô deuil ! par un bandit féroce
L'avenir est mort poignardé !
C'est aujourd'hui la grande noce,
Le fiancé monte en carrosse ;
C'est lui ! César le bien gardé !
Peuples, chantez l'épithalame !
La France épouse l'assassin. -
Sonne aujourd'hui le glas, bourdon de Notre-Dame,
Et demain le tocsin !

Le 25 janvier 1853.
ungdomspoet Oct 2014
Tankerne kører rundt i hovedet på mig, som en karrusel snurrer de mig rundt
Jeg kigger ned, rør ved mit hår, har lyst til en smøg
Jeg betragter flammen da jeg tænder: jeg ryger i stilhed
Jeg er halv beruset, jeg tænker på dig
Jeg suger røgen ind og trækker vejret dybt, lader det fylde tomrummet i mit hjerte
Det føltes som at danse på knust glas
Jeg kan mærke smerten, jeg kan se at mine fødder bløder
Men jeg bliver ved og ved med at danse, til de smukke toner som fylder mit hoved og dæmper smerten
Jeg danser, som om at intet var galt
Jeg er ligeglad
Jeg ville danse i 1000 år, bare for at få hans opmærksomhed
SE mig
Den rigtige mig
Den pige der danser sensuelt rundt på gulvet, rør ved sit hår og ryger cigaretter – er det mig? Kan du se det?
- om kærlighed og alkohol
Du har båret rundt på et hjerteformet stykke glas hele livet indtil du tabte det på det gulv der udløste smerten
Glasset smadrede og splittede derefter til atomer
Du prøvede at samle det men du fik glasskår ind mellem fingrene og du blødte sådan
Du lod glasskårene ligge i et skab, satte en lås på og smed nøglen væk
Nu vandrer du rundt med cigaretskodder i skoene og græder rødvin, du lader natten spise dig rå og sover på en pude der ikke er din
Der går dage og der går år
Du glemmer din identitet og ønsker ikke at redes mere, du har glemt alt om det glasformede hjerte
Du var sikker på du gik alene i mørke gyder, men jeg har set dig og skriver dystre men smukke digte om dit knuste hjerteformede glas
Hvis du læser disse ord en dag skal du smage på dem og skylle dem ned med kogende vand
Jeg skrive dette digt i håb om du vil finde ud af du kan samle glasset og undgå angst og omklamrende sorg
Du skal finde nøglen, det kan tage tid men når du står med den i hånden skal du gå hen til skabet og du skal kysse glasskårene
Du vil bløde og du vil græde men så vil du mærke befrielse
Du vil vide at ingen psykolog eller ingen mand ville kunne samle det men kun din egen tro på livet
Du vil dø en dag og det kan være i morgen sågar som det kan være om tredive år men hjertet der før var af glas er solidt metal og du vil ikke lade nogle tabe det på jorden
AnnaStorm Dec 2014
S-togene er proppet af en stivnet mænge
På perronen splintres glas som et vandfald af reflektioner
Øjnene skjult bag briller, stiger han af toget
Han møder én på perronen
De spotter hinanden fra lang afstand
Kvinden i sort og med solbriller skyggende for øjnene af glas
En øredøvende larm får dem i trance hånd i hånd
Ventende på S-tog og med briller for øjnene
Scanner sig ind og ud og undslipper den frosne forsamling
Skrider i gruset
Hvorom alting er, er de to brillebærere forelsket
I en tid fuld af S-toge og glas
Kan man være forelsket i en sådan tid?
vircapio gale Mar 2013
it was a strange and fragile Kombination--
a desperate, lonely Hunger,
frenetic Thrill to sate--
we didn't speak each other's native Tongues
but Tongues we shared
in what we found, of random Meals,
and Pocket Lexika to taste
hidden Idioms we strove to understand..
our Bodies splashing Wasser
in the murky Spree, ******* Fountain by Berliner Dom
licking Lips of Bier und Eis a ways away from Reichstag Bullet Holes
below the steel Spirale encased in Glas
transparent Government--a Show for Tourist Stroll..
our Smiles glinting, coated international, that Week agreed

"eine schwester-bruder liebe.."
temptation--and propriety--preserved--
pale lotion, paler skin to honey in the sun
aloft in hostel bunks we shared--
a cush historic castle, touristische nook
of maps and candy pockets, so geil..
gleeful us, to melt from moscau and new york
we shared the deutsch between us,
ein bisschen englisch,
a bit of russisch too for fun...
our soulwise checkpoint charlie held the lust at bay
despite lustgarten romps
and walks beneath the lindens, lane of sighs..
an awkward bridge of question-words we built to muse about the stars
and what we see with only strangers never seen again.
we named ourselves an instant familie...so you could snore on me,
and let me stroke your hair
without the guilt of infidelity
the freedom from, we traded in our blatant,
goodbye tears you shed, i kept inside to craft mnemonic gems
i share and savor in again












'
Bier und Eis: "beer and ice/ice cream"

http://flickrhivemind.net/Tags/reichstag,spirale/Interesting
Kom ons wees oppervlakkig
Kom ons verbeel ons dit was niks
, 'n nag vol stampe en stote
dis al , - dis al

Kom ons wees naief
en jonk en dom
, en ... ag ek weet nie
ons leef mos net eenkeer?

Kom ons wees koud en
hard, soos die plaiveisel
en die mure waarteen jy my
vasgedruk het as ons soen!

Kom ons bou vir maande
aan iets en verloor dit
in jou hortende stem
wat soms die sprong
oor die berge kon maak,
maar nou wegkwyn in
kuberstiltes -stiltes -stiltes
waar jou ***** se echo
in die verlede verdwyn.

Waar is jy nou?
Nou dat my are al
lintend- swerwend in
die wind agter jou wapper
en my hart knus in jou
glas bottel le...
nog 'n glas bottel,
was al wat jy werklik wou he.

Kom ons wees verlief
Depressief
Agressief
Neem inisiatief en
vergeet van my...
,want diep binne
het ek jou
nog eintlik lief...
Hello Genisis
Kom ons wees oppervlakkig...
Mara Kennet Feb 2015
Scandinavian movies
Bring a lot of fog in my life.
My life is so foggy
My dreams are  groggy..
Elvira Madigan looks at him
While he is shaving…
Scandinavian movies
I like to watch them.
They stop this crazy Flamenco
That my heart dances
They bring the coldness of
Fjords in it.

Doctor Glas reads the verdict:

“This is a chronic disease
Underneath her soul is sinful grease
Darkness blackness, the lack of light
She is so tired to fight
So tired to fight.
She loves
There is no cure
yet
She is a liar
Her love is not pure
Her life is dirt, distilled sin
She is so tired to fight
She won’t ever win.”

Elvira Madigan kisses her lover
I am imagining I am kissing you
Elvira Madigan leans forward, kisses him
He still has a blade in his hand,
He unclamps the vessel with his desires,
He unclamps his hand
The blade falls off
This is so dangerous
Like …..Love.
Scandinavian movies
I like to watch them.
Donall Dempsey Jul 2019
EEN GLAS MELK
(A GLASS OF MILK)

Here - the lady stops
pouring milk from her pitcher

turns and gasps
to see me see her

as she
is!

"Shooo!" she says in Dutch.
"You are not allowed in here!"

"Je bent hier niet toegestaan!"
in a blue and yellow voice.

And there a lady pauses
to read her letter

stops to see
me stare.

"Go away!"( she mouths )"Ga weg!"

But I am a child
and can enter anywhere

my mind takes me
inside this Vermeer

or whatever
paint offers.

I see them both
in the before and after

the moment
captured

not merely being
what the title says.

I put first one foot
over the gilded frame

then the other and
follow where

they go
I go

becoming molecule by molecule
the pigment that they are

living the life
of paint.

"Gee honey see
that shadow that

shadow there
looks like that little kid

that was here
only a moment

ago I
hold my breath

stand perfectly still until
the obese tourist

moves on
to the next(click!)pic.

"Oooh you!"
scolds Vermeer's lady

".You nearly got us caught!"
("Je hebt ons bijna betrapt!")

Then she laughs
toussels my curls

pours me
a glass of milk!
læs mine tanker, og fortæl mig,
hvad jeg føler
spørg mig en ekstra gang, hvordan
jeg har det i dag, og hvordan jeg
havde det i går
flå dine lunger løs, riv i mig, skrig
min dybeste hemmelighed udover
altanen, så hele verden kan høre, hvad
det er, du siger, hæv stemmen, hvis
jeg ser væk, rusk i mig, hvis mine øjne
flakker, og hold dig ikke tilbage, når
jeg græder, for jeg er ikke lavet af glas,
og jeg kan ikke gå mere i stykker nu
bag månehvid hud, har jeg beskidte
knogler og mine øjne er blodsprængte
jeg er ikke smuk, men spørg mig en
ekstra gang, om jeg er ligeglad
-  elektriske silhuetter og rød læbestift
Pasquale Apr 2013
Gave everything I had away
Should've kept something is what I tell myself everyday
Funny how it turned out this way
You're so happy
And I'm just lost
With a life I just want to toss
My inner child I gave... too you
Gifts can not be returned
You can not ask them back
It was my mistake I made
I just wish I gave it to someone special
It was meant to be nourished
So when I got close to you I should've flourished
But you just stole it
And one day maybe you will regret it
But me... I'm empty...
Just a stained glass that needs to be filled
And I don't want it half full
I want someone that will spill
With fresh clean water... to my very fill
If not then I'll just break this stained glass
That holds my soul and all its seasons
Then no one would come and pick up the pieces
There just would be no reason
Saša D Lović Sep 2014
1

gledao je dugo svoju sen
zakrvavljenim očima
  grlo mu se grčilo

sekiru sa zida da ponese
u šumu
  šta bi drugo

inače često dovodi sebe
u takvu situaciju
  ne zbog nečeg patološkog

ne zbog neke skrivene želje
već zbog šume
  ona je i ovog puta kriva

usne su mu drhtale
šumom odzvanjao njegov dah
  drveće počelo da vrišti

suze cerove kvasile humus
no to ga ovog puta ne pokoleba
  ovog puta otići će mnogo dalje

na sekiru pade zrak
i ona umi njegovo telo
  svojim sjajem


2

mala fide
dim se vije mehovi nadimaju
  čekići biju

znojavi kovači brkove suku
piju vodu metal stenje
  pod serijom teških udaraca

crveni se još nerođena sekira
u agoniji nastajanja
  sijaju se oštri zub i uvo tupo

pa je utom zgrabiše klešta
sve zaneme
  sve sačeka prvi vrisak

susret sa vodom
mala fide
  šta avaj nastade


3

u početku beše raka
i on je plesao oko nje
  poslednji ples

uma atrofičnog
udovi mu leteli sekli etar
  bale kvasila mu lice

očiju zakrvavljenih
ni glasa da pusti
  zmije su stenjale upregnute

niz amove otrov se slivao
raka poče da biva jezero
  drveće spustilo grane

i sve više grdilo mu lice
o boli
  ples je bivao sve sporiji

ptice su sve tiše rikale
iz tame poče da se rađa tama
  grđa i crnja

muve su naokolo zujale
drveće počelo da vrišti
  suze cerove kvasile humus


4

i kako je plakala sekira
naišavši na kamen
  vatrene suze prštale naokolo

kamen se vrteo kamen je jeo
vatrene suze
  i zub oštriji postajaše

svetlost njena poče da izjeda tamu
grđu i crnju
  od one pređašnje

pade zrak na nagrđeno lice
i stade sa plesom
  zmijama skide jaram

umi udove svoje u jezeru
urlik zapara galamu oko njega
  i nastade tišina tišina tišina

kezio se njegov lik
sa mirne površine
  progledao je


5

u početku beše i šuma
prašuma beskrajna
  u umu njegovom atrofičnom

i u njoj on i ona u njemu
podjednako
  plakao on plakala i šuma

jeli jedno drugo
grlo mu se grčilo
  udovi sušili crni dani behu

anđeli su sletali
kljucali mu oči
  koje su bile voda

donosili vatru u prašumu
da sagori um njegov atrofični
  vatra se gasila

donosili i vodu vodu mutnu vodu bistru
belu crvenu zelenu bilo kakvu
  voda se gasila


6

išla je sekira iz ruke u ruku
brzo i sigurno
  kroz vatru kroz vodu

padale glave
padalo drveće
  zub oštriji uvo tuplje držalje crnje

od krvi od zemlje
sekira je kružila
  tog su dana žene crno mleko muzle

ah nesreće
ptice su sve divlje rikale
  muve su zujale

pauci se razmrežaše
između prstiju njegovih
  ključala je lava u grudima šume

kezio se njegov lik
sa mirne površine
  jezera


7

sa rukom stopila se sekira
skameni se dah pogled znoj
  kidao je dronjke od odeće

bale kvasila mu lice
konji su bili nemirni
  anđeoskim hučanjem šuma ga zvala

lišće je padalo sa drveća
magla proždirala etar
  ptice behu odletele

rožnjače mu se zabrazdiše
srce poče da kuca
  sekira urliče

anđeli behu odleteli
samo su muve zujale
  on penio

šuma hučala
jezero ključalo
  tišina


8

na kraju beše svetlost
prasvetlost beskrajna
  u umu njegovom atrofičnom

i u njoj on i ona u njemu
podjednako
  smejao se on smejala se i svetlost

jeli jedno drugo
grlo mu se širilo
  udovi listali crni dani behu prošli

demoni su izranjali
kljucali oči
  koje su bile vatra

donosili gmazove u svetlost
da opogane um atrofični
  gmazovi se sušili

donosili pegaze sa rogom
bele crvrne zelene bilo kakve
  krila im otpadala


9

stajali bi sekira i on stopljeni
u agoniji
  svetlost zaslepi oko njegovo

iz rožnjače kapala je lava
tuga poče da izjeda svetlost
  grđu i crnju od pređašnje

zub tuplji uvo oštrije držalje istrošeno
pade tren na nagrđeno lice
  i poče sa plesom

zmijama jaram na vrat
kezilo se njegovo lice sa dna rake
  progledao je


10

granulo je sunce i nesta svetlosti
zmije su strašno siktale
  upregnute

gledale kako se otrov iz jezera
pretvara u oblak
  oblak zakri sunce

i njegov um atrofični
udovi mu leteli
  pogađali ptice

muve su zujale
očiju zakrvavljenih
  pusti glas planine su se tresle

vetar poče da duva
umrsi mu kosu koža mu se ospe
  iz tabana poče korenje da niče


11

sva se magla upi u njega
on spusti sekiru u raku
  u raku doteče lava

i ne bi više zuba oštrog uva tupog
šume prašume svetlosti prasvetlosti
  jednostavno ne bi

na kraju beše
on
  u agoniji

postojao je
"The text is typical. It's like a speech whose units mold like a dropping of a secretion. And since he is here a glottic gesture, work on oneself of the language, the element
                                                                         It is the saliva that also sticks units to each other. The association is a sort of slimy contiguity, never a reasoning or symbolic appeal; the goop from the hazard makes sense, and progress pace by small tremors, grasping and suctions, veneer - in every sense - and slippery *******. In the mouth or along the column. "
KajK Jun 2015
Jeg er farveblind
Men holder for rødt

Mens du får fartbøder
For grønt
Og ensomheden ikke skænker noget i dit ellers tomme glas

Den skænker og overfylder
Mit i forvejen fyldte glas
Hvori min nedtrykte jalousi befinder sig

Den overfalder mig
Og jeg snubler i ord
Som kun tænkes i tanker

Et virvar
Et kaos
Et uendelig langt forspring
Som jeg
Aldrig
Ville kunne indhente

En undskyldning
For en manglende egenskab
Som jeg kun ejer svagt
Som du kun ejer kraftigt
Jeg ved det
Jy wys nie die son vir 'n blinde wat weer kan sien nie.
Dis mos nou kinders-kry dan trou ,
'n priem baba se : Ek is lief vir jou.
Verby nog voor dit begin het.
Of is my hart nou wiegiedood wat
doodluiters my eie galg om die baba hang.
Breek ek die glas-skoen? voordat die lewe dit kan breek?
Of het ek nou maar oulaas 'n manier
om al die goeie goed - uit vrees
van stapel te stuur?
Ek kan jou volg... sal jou volg;
sou jou volg tot waar die wind ons waai
en saam jou kan ek... sal ek
sou ek heeldag rondomtalie en tiekiedraai,
maar *** gaan ek die onbekende in
as dit tussen my en die horison le?
My hartklop eikehout in die gang,
hy klop nog koud , maar hy klop nou!
En jy praat van altyd en van later en van dan:
verder selfs as wat my sig durf reik!
Jy is my nou.
Jammer dat ek more jou gister gaan wees;
probeer verstaan, ek verlang nog silwer en plooie
en die wereld is my lapdoek en die lewe is my lee papier
en ek wil groei.
Ek kan nie die trouring dra nie
,as hy nog koud aan my vinger kleef...
my hart is dalk nog prematuur ,
maar ek wil graag uitgan
en die koue skouers en spervure
vir my self gaan beleef.
Moet my nie die son wys nie
Ek leer nou eers *** om te sien...
en moet nie se jy is lief vir my nie,
want more is dit verby nog voor dit begin het.
En dan hang ek die priem.
Daar is niks meer om te sê nie
Ek weet nie wat ek wil hê nie
Daar is niks meer om te sien nie
En alles raak nou blou.

Laslappies las komberse
Nie die gebroke mense
Of stukkies glas
Van ń siel wat lankal nie
Meer pas nie.

Maar dit keer my nie
Dit steur my nie
En ek sit en naald my
Lugkastele aan my vel.
Ń Asjmykomal op my voorkop
En ń golden great marriage
Op my linkerhand.

So spaar maar my lawaaiwater
En bring die tissues
Ons celebrate later
My twintowers en
Ander airplane-related issues

Dit is 11 September in my hart

Daar is niks meer om te sê nie
Ek weet nie wat ek wil hê nie
Daar is niks meer om te sien nie
En alles raak nou blou.

Bou nog ń lugkasteel
Vir jou.

Dit is altyd 11 September in my
Hart
nana nilsson Dec 2014
En skide forretning jeg kun har sat fødderne i siden vi fik én Sodastream,
for regelmæssigt at købe nye smagsvarianter
De sælger blendere og glas at drikke af, batterier
og blinkende lyskæder når det er sæson for det
En røvsyg butik, der alligevel formår at vække noget i live dybt inde i mig
Det gipper i mig når jeg passerer deres butiksvinduer
Det tager al modet i mig at ture lade mine øjne lede efter dig bag kassen derinde
med din uniform på, i form af dine
selvvalgte adidasbukser og forpligtet sorte t-shirt
med logo trykt på ryggen
Forpulede ALSTRØM
Du er bare en fandens isenkræmmer der sælger lette hårde hvidevarer og diverse ting til husstanden
så hvorfor både frygter jeg for dig, skønt går en omvej i centeret bare for at krydse dig?
jeg ved godt hvorfor jeg gør dette. jeg gør det for at se, om han er på arbejde. for at se ham.
katewinslet Sep 2015
Keine Eindeutige Regel may well to your Genaue Anteil der ende Flüssigkeit sowie Mehl, other bei der Brotherstellung verwendet Werden, gegeben Werden, Weil einige arten von Mehl zu absorbieren viel mehr ende Flüssigkeit als weitere. Realmente es wurde jedoch festgestellt that will About three cupfuls Mehl Wird i'm Allgemeinen für JEDE Brotlaibchen notwendig.

Mit on this Bekannt ist, Kann sterben Mehlmenge ium home Betrag von Brot, sterben vorgenommen Werden soll, manages Werden. Pass on Menge der erforderlichen ende Flüssigkeit hangt von der Menge sowie Artwork von Mehl Ausgewählt ist, Aber in der Regel sollte ations ungefähr Ein drittel which means that viel ende Flüssigkeit Wie Mehl sein. Das spezielle Elle Verfahren, das für sterben herstellung von Brot Ausgewählt ist, Wie Später Erläutert Wird, sets Menge der Hefe verwendet Werden sterben. Wenn Ations Nicht erwünscht ist, das Brot anstieg schnell zu Haben, Eine geringe Menge, ETWA Ein Achtel Kuchen Presshefe oder Couple of Esslöffel ende Flüssigkeit Hefe, genügt Für jeden Laib; Jedoch, perfect für schnelle ansteigen gewünscht Wird, Müssen zwei, drei oder vier Douleur and so viel Hefe verwendet Werden, um Eine ausreichende Menge von kohlendioxid around kürzerer Zeit herzustellen. Ations sollte Daran Erinnert Werden in that ,

typically the weitere Hefe verwendet Wird, Desto schneller Wird sterben Notwendige Petrol Erzeugt Werden sowie, Wie gezeigt BEREITS Wurde, ist sterben Bildung von Fuel, das Brot leicht sowie porös macht. NEBEN Mehl, ende Flüssigkeit und Hefe, A Teelöffel Salz, 1 Esslöffel Zucker sowie A single Esslöffel Fett Sind Die Bestandteile inside der Regel Für jeden Laib Brot verwendet. Utensilien for any Brotherstellung Notwendige Ausrüstung .-- Nicht zahlreiche Utensilien for the Brotherstellung erforderlich Wir, Aber sterben, sterben Erforderlich Sindh, Müssen von der Richtigen Kunst, Wenn Die-off Besten Ergebnisse erzielt Werden Sollen. Es umfasst Eine Schüssel und Deckel, Ein Mehl Sieb Messbecher h Der Standard-Größe, Eine für feuchte and also a dog's hair kick the bucket Trockenen Zutaten, Messlöffel, including a Crash, Messer und Spachtel Einer zu messen; a fabulous langstieligen Löffel zum mischen; sowie Backen und Brot, Pfannen. Es sei denn, sterben Tabelle, to make certain that sie als Formplatte verwendet Werden, Wird realmente es notwendig sein, zu der genannten addition Geräte, Eine Formplatte von geeigneter Größe zu schaffen. sterben Rührschüssel Kann Ein irdenes Ein oder Ein Metall sein. Perish Größe der verwendeten Pfannen sowie das Product Günstige Samsung Galaxy S4, aus dems sterben Schalen gemacht Werden sollten Gleichsam sterben aufmerksamkeit. Pass on Laibe Werden gefunden, schneller sowie gründlicher,, ideal Nicht zu groß gemacht Werden gebacken Werden, und Jeder ist throughout Einem separaten Formular gebacken. Pfannen, sterben Eight Zoll lang, Several 1/2 Zoll breit und A variety of Zoll tief Sindh, Sind von Einer praktischen Größe. It is possible to aus Zinn, Eisenblech, Alloy und Einem wärmebeständigen Glas, sterben Einzige voraussetzung ist, Dass alle Any einem Backen Pfannen aus dems Gleichen Werkstoff sein, weil, Wie Wärme dringt schnell einige Materialien als weitere, sterben Zurück Erfolgen Dann mehr einheitlich sein.

Komfortable Ausstattung .-- Während sterben Utensilien during Abb. Step 2 Sind alle sterben tatsächlich bei der herstellung von Brot, Brot Mischer, von Denen Eine Craft ist for Requirements certains Kochens, Teil 2 beschrieben erforderlich Wir Sind, Werden sehr bequem Durch Depart this life Hausfrau, Pass on Grosse Mengen von Brot auf einmal backen Müssen sowie gefunden Werden wer sun hat Nicht viel Zeit, ium zur Arbeit zu widmen. This specific arbeitssparende vorrichtung verwendet Werden Kann und Natürlich Ebenso oft Durch Die-off Hausfrau, sterben Nur eine geringe Menge eines Brot macht verwendet, Wie zum beispiel Zwei bis vier Brote; Jedoch puede ser ist eigentlich nicht von ihr Benötigt Werden Samsung galaxy s6 edge 64GB, wie sie can easily Eine solche Menge leicht und schnell zu Handhaben. Ein Kühler, der Aus einem Rahmen durch Drahtnetz bedeckt sowie von Kurzen Beinen Unterstützt Besteht, is likewise to choose from Eine Bequeme Appliance Samsung galaxy s6 edge+, nr ations als ein guter Ort, Auf dem Brot legte abkühlen dient. WENN EINES about this Geräte Nicht verfügbar ist, Ersetzt Jedoch leicht Durch Strecken Eines Drahtgeflecht Über Einem Holzrahmen Hergestellt Werden.
Keine Eindeutige Regel may well to your Genaue Anteil der ende Flüssigkeit sowie Mehl, other bei der Brotherstellung verwendet Werden, gegeben Werden,
Dit was middernag op ń Saterdag aand
Ek was voor die tv in my warm wolkombers
; hulle was styf teen mekaar gekrul
In die stormdreine van Die Rosestad
Dit was nag.

Dit was 1 uur op ń Sondag oggend
Ek was in ń glasie brandewyn verlore
; Sy was in ń ongeluk in Die Laan bestorwe
Dit was nag.

Dit was 3 uur op ń Sondag oggend.
Ek het aan haar lippe gehang oor die foon
; Hy het homself met ń leerbeld gehang
Oor ń brief in ń hastige hand.
Dit was nag.

Dit was 5 uur op ń Sondag oggend.
My kussing was vol trane.
Die stormdreine was vol kadawers.
Die Laan het geskitter van glas skerwe.
Die brief was vol verdriet.

, maar wie sal omgee?
Wat die oë nie sien nie...
En niemand het gesien nie,
Want dit was nag.
Nikoline Oct 2014
og han lovede mig
at hvis jeg rørte ham
ville jeg blive såret
men jeg var ligeglad
fordi selvom
han var knust glas
omfavnede jeg ham
og lod hans
uperfekte skår
stikke hul
i min snehvide
uskyldige
hud
og da han forlod mig
tog han sine
sylespidse kanter med
og jeg stod tilbage
gennemhullet
blødende
og helt
helt
alene
og han holdt, hvad han lovede
Une minute encore, madame, et cette année,

Commencée avec vous, avec vous terminée,

Ne sera plus qu'un souvenir.

Minuit ! Voilà son glas que la pendule sonne,

Elle s'en est allée en un lieu d'où personne

Ne peut la faire revenir.


Quelque part, ****, bien ****, par-delà les étoiles,

Dans un pays sans nom, ombreux et plein de voiles,

Sur le bord du néant jeté ;

Limbes de l'impalpable, invisible royaume

Où va ce qui n'a pas de corps ni de fantôme,

Ce qui n'est rien, ayant été ;


Où va le son, où va le souffle ; où va la flamme,

La vision qu'en rêve on perçoit avec l'âme,

L'amour de notre cœur chassé ;

La pensée inconnue éclose en notre tête ;

L'ombre qu'en s'y mirant dans la glace on projette ;

Le présent qui se fait passé ;


Un acompte d'un an pris sur les ans qu'à vivre

Dieu veut bien nous prêter ; une feuille du livre

Tournée avec le doigt du temps ;

Une scène nouvelle à rajouter au drame,

Un chapitre de plus au roman dont la trame

S'embrouille d'instants en instants ;


Un autre pas de fait dans cette route morne

De la vie et du temps, dont la dernière borne,

Proche ou lointaine, est un tombeau ;

Où l'on ne peut poser le pied qu'il ne s'enfonce,

Où de votre bonheur toujours à chaque ronce

Derrière vous reste un lambeau.


Du haut de cette année avec labeur gravie,

Me tournant vers ce moi qui n'est plus dans ma vie

Qu'un souvenir presque effacé,

Avant qu'il ne se plonge au sein de l'ombre noire,

Je contemple un moment, des yeux de la mémoire,

Le vaste horizon du passé.


Ainsi le voyageur, du haut de la colline,

Avant que tout à fait le versant qui s'incline

Ne les dérobe à son regard,

Jette un dernier coup d'œil sur les campagnes bleues

Qu'il vient de parcourir, comptant combien de lieues

Il a fait depuis son départ.


Mes ans évanouis à mes pieds se déploient

Comme une plaine obscure où quelques points chatoient

D'un rayon de soleil frappés :

Sur les plans éloignés qu'un brouillard d'oubli cache,

Une époque, un détail nettement se détache

Et revit à mes yeux trompés.


Ce qui fut moi jadis m'apparaît : silhouette

Qui ne ressemble plus au moi qu'elle répète ;

Portrait sans modèle aujourd'hui ;

Spectre dont le cadavre est vivant ; ombre morte

Que le passé ravit au présent qu'il emporte ;

Reflet dont le corps s'est enfui.


J'hésite en me voyant devant moi reparaître,

Hélas ! Et j'ai souvent peine à me reconnaître

Sous ma figure d'autrefois,

Comme un homme qu'on met tout à coup en présence

De quelque ancien ami dont l'âge et dont l'absence

Ont changé les traits et la voix.


Tant de choses depuis, par cette pauvre tête,

Ont passé ! Dans cette âme et ce cœur de poète,

Comme dans l'aire des aiglons,

Tant d'œuvres que couva l'aile de ma pensée

Se débattent, heurtant leur coquille brisée

Avec leurs ongles déjà longs !


Je ne suis plus le même : âme et corps, tout diffère,

Hors le nom, rien de moi n'est resté ; mais qu'y faire ?

Marcher en avant, oublier.

On ne peut sur le temps reprendre une minute,

Ni faire remonter un grain après sa chute

Au fond du fatal sablier.


La tête de l'enfant n'est plus dans cette tête

Maigre, décolorée, ainsi que me l'ont faite

L'étude austère et les soucis.

Vous n'en trouveriez rien sur ce front qui médite

Et dont quelque tourmente intérieure agite

Comme deux serpents les sourcils.


Ma joue était sans plis, toute rose, et ma lèvre

Aux coins toujours arqués riait ; jamais la fièvre

N'en avait noirci le corail.

Mes yeux, vierges de pleurs, avaient des étincelles

Qu'ils n'ont plus maintenant, et leurs claires prunelles

Doublaient le ciel dans leur émail.


Mon cœur avait mon âge, il ignorait la vie,

Aucune illusion, amèrement ravie,

Jeune, ne l'avait rendu vieux ;

Il s'épanouissait à toute chose belle,

Et dans cette existence encore pour lui nouvelle,

Le mal était bien, le bien, mieux.


Ma poésie, enfant à la grâce ingénue,

Les cheveux dénoués, sans corset, jambe nue,

Un brin de folle avoine en main,

Avec son collier fait de perles de rosée,

Sa robe prismatique au soleil irisée,

Allait chantant par le chemin.


Et puis l'âge est venu qui donne la science :

J'ai lu Werther, René, son frère d'alliance,

Ces livres, vrais poisons du cœur,

Qui déflorent la vie et nous dégoûtent d'elle,

Dont chaque mot vous porte une atteinte mortelle ;

Byron et son don Juan moqueur.


Ce fut un dur réveil : ayant vu que les songes

Dont je m'étais bercé n'étaient que des mensonges,

Les croyances, des hochets creux,

Je cherchai la gangrène au fond de tout, et, comme

Je la trouvai toujours, je pris en haine l'homme,

Et je devins bien malheureux.


La pensée et la forme ont passé comme un rêve.

Mais que fait donc le temps de ce qu'il nous enlève ?

Dans quel coin du chaos met-il

Ces aspects oubliés comme l'habit qu'on change,

Tous ces moi du même homme ? Et quel royaume étrange

Leur sert de patrie ou d'exil ?


Dieu seul peut le savoir, c'est un profond mystère ;

Nous le saurons peut-être à la fin, car la terre

Que la pioche jette au cercueil

Avec sa sombre voix explique bien des choses ;

Des effets, dans la tombe, on comprend mieux les causes.

L'éternité commence au seuil.


L'on voit... Mais veuillez bien me pardonner, madame,

De vous entretenir de tout cela. Mon âme,

Ainsi qu'un vase trop rempli,

Déborde, laissant choir mille vagues pensées,

Et ces ressouvenirs d'illusions passées

Rembrunissent mon front pâli.


« Eh ! Que vous fait cela, dites-vous, tête folle,

De vous inquiéter d'une ombre qui s'envole ?

Pourquoi donc vouloir retenir

Comme un enfant mutin sa mère par la robe,

Ce passé qui s'en va ? De ce qu'il vous dérobe

Consolez-vous par l'avenir.


« Regardez ; devant vous l'horizon est immense ;

C'est l'aube de la vie et votre jour commence ;

Le ciel est bleu, le soleil luit ;

La route de ce monde est pour vous une allée,

Comme celle d'un parc, pleine d'ombre et sablée ;

Marchez où le temps vous conduit.


« Que voulez-vous de plus ? Tout vous rit, l'on vous aime.

- Oh ! Vous avez raison, je me le dis moi-même,

L'avenir devrait m'être cher ;

Mais c'est en vain, hélas ! Que votre voix m'exhorte ;

Je rêve, et mon baiser à votre front avorte,

Et je me sens le cœur amer. »
andenrangs poet Sep 2014
jeg sidder og stirrer
ud i mørket
en kold september
nat
karl william synger
om at "vi ku' ha' gjort så meget"
og jeg ved ikke om det er vinden
eller tanken om de sørgerlige
rester af
dig og mig
der får tårer til at falde
som glas på mine elfenbenskinder
kaffen er blevet bitter og kold
ligesom det jeg føler indeni
men mine hænder klamrer
sig til koppen som om
den indeholder det
sidste af dig
jeg har aldrig fundet ud af hvorfor
jeg sidder der
nat efter nat
og stirrer ud i mørket
måske håber jeg bare at se dig
få bare et eneste glimt af dig
som et stjerneskud på himlen
i et milisekund
men der kommer aldrig nogen
eller noget
og endnu en lille del af mig dør
så jeg tænder en cigaret og lader
den brænde mellem mine læber
for godt nok vil du altid
være en del af mig
men du får ikke lov til at være
den der tager livet af mig
JRS Jan 2018
I live in the north with the hoodies and the loons,
Where the wild gorse grows and prickles the brooms,
Where fields and pastures roll into mounds,
Which fold into mountains which tickle the clouds.

I live in the north, more water than rock,
Grey, green and blue like glas on the loch,
Reflecting the perfect mirror of the moon,
Are the world's oldest rocks, from which it was hewn.

I live in the north where cold winds blow,
Bringing hailstones and hurricanes, sunshine and snow,
To pristine white sand beaches where white waves come foaming,
To the straths and the glens serene in the gloaming.

I live in the north, the land of the Scots,
Named after the Irish, the natives forgot,
A land of Vikings and Picts, through war and through fire,
They bested the worst of the Roman empire.

I live in the north where the music runs deep,
It can make you laugh till you cry or a grown man weep,
A reel to make you believe any fable,
A blast of the pipes'll have you dance on the table.

I live in the north, still ruled by a king,
Monarch of the glen, lord of the ling,
Whose forests lack trees and whose lands are bare,
Save for the lonely, hunted hare.

I live in the north where magic is real,
And you can never be sure if it's selkie or seal,
Where the goddess Aurora paints the night sky green,
And dances with more stars than you've ever seen.
the dreamer Jun 2015
Koliko dugo neprimjetno lutaš
prljavim rijekama zla?
Darovana krila gube ti svrhu;
zašto se bojiš poletjeti?

Otvori oči - rekla sam ti nježno,
puno toga ne primjećuješ.
A ti tvrdoglavo zatvorio si dušu
i toneš u psihotičan san.
Iluzija...

Vrijeme prolazi...
Srca su nam prazna pustinja
Gladna ljubavi vičem bez glasa
tebi što ne čuješ i ne vidiš.

Probudi se anđele nezasitne utjehe!
Otvori se dvama morima plavim.
Slijep pored zdravih očiju živiš,
ubijen od strane vlastitog prijatelja.

Probudi se, preklinjem!
Ne želim da toneš u vječni san.
Tihi glas šapuće ti na uho:
Vrijeme prolazi...
ungdomspoet Jul 2016
jeg føler mig lidt som glas
gennemsigtigt og skrøbeligt
og du jonglerer med mig
kaster mig op i luften
og griber mig igen
men jeg ved at du en dag
vil være ufokuseret og
taber mig
så jeg smadrer
jeg har aldrig troet på mennesker
der siger
jeg vil altid elske dig
for kærligheden er ikke en konstant
men minder i virkeligheden mere
om en ekspontitelfunktion
som bølger
og der skal arbejdes for at den kan
vokse
det er vel også derfor jeg ikke tror på
ægteskabsløftet
mest fordi jeg ikke stoler på kærligheden
jeg ved at den er utilregnelig og ustyrlig
men det jeg har mest lyst til er bare at forelske mig
helt vildt og ukontrolleret
men jeg tør ikke
når kærlighed ikke er en konstant følelse
men noget man skal kæmpe for
og er i konstant bevægelse
jeg er ikke sikker på at jeg er stærk nok
tvivlen på om der findes en derude
som tør kæmpe for mig
vokser i mine hjertekamre
og jeg er bange for at tillægge mine egne
følelser for dig værdi
for hvad nu hvis jeg tager fejl
og der rent faktisk findes en konstant kærlighed
at det måske er det jeg føler for dig?
tanken skræmmer mig mere end døden selv
som egentlig er et dårligt eksempel
fordi jeg altid har fundet døden
smuk og ren og fredfyldt
men måske vil jeg i min grav drømme
om et liv med dig som jeg aldrig fik
fordi jeg er rædselsslagen for at
elske
Celui qui croyait au ciel
Celui qui n'y croyait pas
Tous deux adoraient la belle ()
Prisonnière des soldats
Lequel montait à l'échelle
Et lequel guettait en bas
Celui qui croyait au ciel
Celui qui n'y croyait pas
Qu'importe comment s'appelle
Cette clarté sur leur pas
Que l'un fut de la chapelle
Et l'autre s'y dérobât
Celui qui croyait au ciel
Celui qui n'y croyait pas
Tous les deux étaient fidèles
Des lèvres du coeur des bras
Et tous les deux disaient qu'elle
Vive et qui vivra verra
Celui qui croyait au ciel
Celui qui n'y croyait pas
Quand les blés sont sous la grêle
Fou qui fait le délicat
Fou qui songe à ses querelles
Au coeur du commun combat
Celui qui croyait au ciel
Celui qui n'y croyait pas
Du haut de la citadelle
La sentinelle tira
Par deux fois et l'un chancelle
L'autre tombe qui mourra
Celui qui croyait au ciel
Celui qui n'y croyait pas
Ils sont en prison Lequel
À le plus triste grabat
Lequel plus que l'autre gèle
Lequel préfère les rats
Celui qui croyait au ciel
Celui qui n'y croyait pas
Un rebelle est un rebelle
Deux sanglots font un seul glas
Et quand vient l'aube cruelle
Passent de vie à trépas
Celui qui croyait au ciel
Celui qui n'y croyait pas
Répétant le nom de celle
Qu'aucun des deux ne trompa
Et leur sang rouge ruisselle
Même couleur même éclat
Celui qui croyait au ciel
Celui qui n'y croyait pas
Il coule il coule il se mêle
À la terre qu'il aima
Pour qu'à la saison nouvelle
Mûrisse un raisin muscat
Celui qui croyait au ciel
Celui qui n'y croyait pas
L'un court et l'autre a des ailes
De Bretagne ou du Jura
Et framboise ou mirabelle
Le grillon rechantera
Dites flûte ou violoncelle
Le double amour qui brûla
L'alouette et l'hirondelle
La rose et le réséda.


La France.
andenrangs poet Apr 2015
angstens afgrund er
meget dyb
og jeg har forvandlet mig til
et af de mennesker der altid
sidder i vindueskarmen
og ser verden suse forbi
mens jeg blot bliver siddende
i frygt for at de tynde stankelben
skal vakle og vælte
blandt fremmede og aldrig blive set
af nogen eller noget

din tid går
min står stille

jeg har prøvet at skifte mit blod
ud med tør hvidvin og jeg har prøvet
at samle spyttet i min mund og lade
det sive ud af mundvigen og ned i mit skød
men det eneste der kommer ud er
små lodne edderkopper
der får det til at klø og kradse
over hele kroppen
mens små minder af glas
flyver om min krop og
sætter sig som små blødende
sår der aldrig bliver til ar

og jeg bliver siddende i min vindueskarm
for jeg ved at mine tynde stankelben
vil vakle og vælte
og gulvet vil brase sammen under mig

de siger allesammen jeg skal vågne op
...men angstens afgrund er dyb
så jeg bliver siddende her i min vindueskarm
mens din tid går og min står stille
Clindballe Mar 2015
du er lænket til din sengs ynkelige undertrykkelse
fars vuggeviser skygger for din livsglædes melodi
for dæmonerne i dine drømme er kendte skikkelser
djævelens afkom ser du i dit spejlbilledes selvportræt
knuste glas afslører kærlighedens farve på din hud
pillerne formår at trøste din angst bedre end jeg gør
jeg kan ikke forklare dig mit livs kaotiske tragedier
for først må du forstå din egen sørgmodige kamp
så jeg skriver det i digte som du aldrig vil læse højt
Skrevet: 3. marts - 2015
Tallerken, gaffel, glas og krus.
Gryder, pande, høj og lav.
Køleskabet min bedsteven.
Ovn, vask og ske.
Rindende vand og plaster på såret.
Skærebræt og store knive.
Blod på bordet, blod på salaten.
Et højt irriteret brøl.
Tekopper, kaffekopper, grimme kopper, flotte kopper.
Skåle og dybetallerkner.
Vandkander, brødkrummer og forgamle rester.
Morgen, aften, nat og dag.
Altid og aldrig.
“tøm skraldespanden inden du går!”
Eowyn Sep 2017
Life is an illusion
Breath is naught but a game
Stealing thoughts to the manipulated mind
Exploring misery through coins
Taping madness so it runs in circles
Faking importance through copy and paste
Loathe for the humanity of pity taste
Losing faith and building fences
Picking choices from blurring nonsense

[Chorus:]
High above likes monarchy
Saving thoughts for industry
Society challenged euthanasia
Piece by piece owned by Wikipedia
Reality gave birth to stupidity
Education equals lunacy


Halo for heaven
They smiled down on you
Like the pieces of glas you're stepping on
Remember those you never heard
Laugh out your common phrase
Reputation of the guilty
Never destroy those unfilthy
Lunatic minds rules the world
Ignorance keeps the fools curled

[Chorus:]
High above likes monarchy
Saving thoughts for industry
Society challenged euthanasia
Piece by piece owned by Wikipedia
Reality gave birth to stupidity
Education equals lunacy

Justice fed by cannibals
News delivered from hungry animals
Cracking up the disobedience
Praying their lust for bigger audience
Coughing, bleeding, losing touch
Asylum is open for those prejudged


[Chorus:]
High above likes monarchy
Saving thoughts for industry
Society challenged euthanasia
Piece by piece owned by Wikipedia
Reality gave birth to stupidity
Education equals lunacy
Written as a song
Johanne Borup Jan 2015
jeg
skulle jo
have en lejlighed
på månen og få den
til at bevæge sig som en
meteor,  gøre månen til et
måneskud mens jeg sad i
vinduet overfor mig og
vi så på hinandens
passioner. på
et tidspunkt
aftalte jeg
at give
mine øjne
en ny farve så
ofte jeg havde tid
til at lakere dem, jeg
aftalte at blive så god til
kunst at jeg kunne ryste
ametyst af mine hænder
uden at have egentlige
ideer. jeg skulle
kalde mig
cigaret-
fjæs fordi
mit ansigt nogle
gange gik i røg, når
det var for langt oppe
i skyerne og så skulle jeg
komme op at skændes, indtil
jeg plukkede en blomst fra
floden udenfor lejlighed-
en og bad mig lægge
den i et glas vand
indtil den
lugtede.

jeg ved at jeg overholder aftalen, måske, i det mindste.
sabinasophie Feb 2015
jeg er hende den sjove
hende der med beton i øjnene smiler og griner
jeg er hende den sjove
hende der danser ballet hen over tilværelsen, iført blodige ******>jeg hende den sjove
hende der med et smil, fjerner de knuste glas uden at skære sig
jeg er hende den sjove
hende der har det vidunderligt, selv med tårer trillendne ned af kinderne
jeg er hende den sjove
hende der får det bedste frem i dig, når din selvtillid er i kælderen
jeg er hende den sjove
hende der som talent kan skjule smerte med den efterhåden slidte frase "jeg er hende den sjove, jeg har aldrig haft det bedre"
jeg er hende den sjove
men det er bare ikke sjovt
sabina sandager

— The End —