"glas" poems
it was a strange and fragile Kombination--
a desperate, lonely Hunger,
frenetic Thrill to sate--
we didn't speak each other's native Tongues
but Tongues we shared
in what we found, of random Meals,
and Pocket Lexika to taste
hidden Idioms we strove to understand..
our Bodies splashing Wasser
in the murky Spree, ******* Fountain by Berliner Dom
licking Lips of Bier und Eis a ways away from Reichstag Bullet Holes
below the steel Spirale encased in Glas
transparent Government--a Show for Tourist Stroll..
our Smiles glinting, coated international, that Week agreed
"eine schwester-bruder liebe.."
temptation--and propriety--preserved--
pale lotion, paler skin to honey in the sun
aloft in hostel bunks we shared--
a cush historic castle, touristische nook
of maps and candy pockets, so geil..
gleeful us, to melt from moscau and new york
we shared the deutsch between us,
ein bisschen englisch,
a bit of russisch too for fun...
our soulwise checkpoint charlie held the lust at bay
despite lustgarten romps
and walks beneath the lindens, lane of sighs..
an awkward bridge of question-words we built to muse about the stars
and what we see with only strangers never seen again.
we named ourselves an instant familie...so you could snore on me,
and let me stroke your hair
without the guilt of infidelity
the freedom from, we traded in our blatant,
goodbye tears you shed, i kept inside to craft mnemonic gems
i share and savor in again
'
Mar 17, 2013
Mar 17, 2013 at 8:56 PM UTC
Scandinavian movies
Bring a lot of fog in my life.
My life is so foggy
My dreams are groggy..
Elvira Madigan looks at him
While he is shaving…
Scandinavian movies
I like to watch them.
They stop this crazy Flamenco
That my heart dances
They bring the coldness of
Fjords in it.
Doctor Glas reads the verdict:
“This is a chronic disease
Underneath her soul is sinful grease
Darkness blackness, the lack of light
She is so tired to fight
So tired to fight.
She loves
There is no cure
yet
She is a liar
Her love is not pure
Her life is dirt, distilled sin
She is so tired to fight
She won’t ever win.”
Elvira Madigan kisses her lover
I am imagining I am kissing you
Elvira Madigan leans forward, kisses him
He still has a blade in his hand,
He unclamps the vessel with his desires,
He unclamps his hand
The blade falls off
This is so dangerous
Like …..Love.
Scandinavian movies
I like to watch them.
Feb 12, 2015
Feb 12, 2015 at 6:11 PM UTC
Jy wys nie die son vir 'n blinde wat weer kan sien nie.
Dis mos nou kinders-kry dan trou ,
'n priem baba se : Ek is lief vir jou.
Verby nog voor dit begin het.
Of is my hart nou wiegiedood wat
doodluiters my eie galg om die baba hang.
Breek ek die glas-skoen? voordat die lewe dit kan breek?
Of het ek nou maar oulaas 'n manier
om al die goeie goed - uit vrees
van stapel te stuur?
Ek kan jou volg... sal jou volg;
sou jou volg tot waar die wind ons waai
en saam jou kan ek... sal ek
sou ek heeldag rondomtalie en tiekiedraai,
maar *** gaan ek die onbekende in
as dit tussen my en die horison le?
My hartklop eikehout in die gang,
hy klop nog koud , maar hy klop nou!
En jy praat van altyd en van later en van dan:
verder selfs as wat my sig durf reik!
Jy is my nou.
Jammer dat ek more jou gister gaan wees;
probeer verstaan, ek verlang nog silwer en plooie
en die wereld is my lapdoek en die lewe is my lee papier
en ek wil groei.
Ek kan nie die trouring dra nie
,as hy nog koud aan my vinger kleef...
my hart is dalk nog prematuur ,
maar ek wil graag uitgan
en die koue skouers en spervure
vir my self gaan beleef.
Moet my nie die son wys nie
Ek leer nou eers *** om te sien...
en moet nie se jy is lief vir my nie,
want more is dit verby nog voor dit begin het.
En dan hang ek die priem.
Sep 2, 2014
Sep 2, 2014 at 9:42 AM UTC
Daar is niks meer om te sê nie
Ek weet nie wat ek wil hê nie
Daar is niks meer om te sien nie
En alles raak nou blou.
Laslappies las komberse
Nie die gebroke mense
Of stukkies glas
Van ń siel wat lankal nie
Meer pas nie.
Maar dit keer my nie
Dit steur my nie
En ek sit en naald my
Lugkastele aan my vel.
Ń Asjmykomal op my voorkop
En ń golden great marriage
Op my linkerhand.
So spaar maar my lawaaiwater
En bring die tissues
Ons celebrate later
My twintowers en
Ander airplane-related issues
Dit is 11 September in my hart
Daar is niks meer om te sê nie
Ek weet nie wat ek wil hê nie
Daar is niks meer om te sien nie
En alles raak nou blou.
Bou nog ń lugkasteel
Vir jou.
Dit is altyd 11 September in my
Hart
May 24, 2014
May 24, 2014 at 3:08 PM UTC
En skide forretning jeg kun har sat fødderne i siden vi fik én Sodastream,
for regelmæssigt at købe nye smagsvarianter
De sælger blendere og glas at drikke af, batterier
og blinkende lyskæder når det er sæson for det
En røvsyg butik, der alligevel formår at vække noget i live dybt inde i mig
Det gipper i mig når jeg passerer deres butiksvinduer
Det tager al modet i mig at ture lade mine øjne lede efter dig bag kassen derinde
med din uniform på, i form af dine
selvvalgte adidasbukser og forpligtet sorte t-shirt
med logo trykt på ryggen
Forpulede ALSTRØM
Du er bare en fandens isenkræmmer der sælger lette hårde hvidevarer og diverse ting til husstanden
så hvorfor både frygter jeg for dig, skønt går en omvej i centeret bare for at krydse dig?
Dec 29, 2014
Dec 29, 2014 at 2:26 PM UTC
Kom ons wees oppervlakkig
Kom ons verbeel ons dit was niks
, 'n nag vol stampe en stote
dis al , - dis al
Kom ons wees naief
en jonk en dom
, en ... ag ek weet nie
ons leef mos net eenkeer?
Kom ons wees koud en
hard, soos die plaiveisel
en die mure waarteen jy my
vasgedruk het as ons soen!
Kom ons bou vir maande
aan iets en verloor dit
in jou hortende stem
wat soms die sprong
oor die berge kon maak,
maar nou wegkwyn in
kuberstiltes -stiltes -stiltes
waar jou ***** se echo
in die verlede verdwyn.
Waar is jy nou?
Nou dat my are al
lintend- swerwend in
die wind agter jou wapper
en my hart knus in jou
glas bottel le...
nog 'n glas bottel,
was al wat jy werklik wou he.
Kom ons wees verlief
Depressief
Agressief
Neem inisiatief en
vergeet van my...
,want diep binne
het ek jou
nog eintlik lief...
Hello Genisis
Kom ons wees oppervlakkig...
Jun 3, 2014
Jun 3, 2014 at 6:10 AM UTC
Celui qui croyait au ciel
Celui qui n'y croyait pas
Tous deux adoraient la belle (*)
Prisonnière des soldats
Lequel montait à l'échelle
Et lequel guettait en bas
Celui qui croyait au ciel
Celui qui n'y croyait pas
Qu'importe comment s'appelle
Cette clarté sur leur pas
Que l'un fut de la chapelle
Et l'autre s'y dérobât
Celui qui croyait au ciel
Celui qui n'y croyait pas
Tous les deux étaient fidèles
Des lèvres du coeur des bras
Et tous les deux disaient qu'elle
Vive et qui vivra verra
Celui qui croyait au ciel
Celui qui n'y croyait pas
Quand les blés sont sous la grêle
Fou qui fait le délicat
Fou qui songe à ses querelles
Au coeur du commun combat
Celui qui croyait au ciel
Celui qui n'y croyait pas
Du haut de la citadelle
La sentinelle tira
Par deux fois et l'un chancelle
L'autre tombe qui mourra
Celui qui croyait au ciel
Celui qui n'y croyait pas
Ils sont en prison Lequel
À le plus triste grabat
Lequel plus que l'autre gèle
Lequel préfère les rats
Celui qui croyait au ciel
Celui qui n'y croyait pas
Un rebelle est un rebelle
Deux sanglots font un seul glas
Et quand vient l'aube cruelle
Passent de vie à trépas
Celui qui croyait au ciel
Celui qui n'y croyait pas
Répétant le nom de celle
Qu'aucun des deux ne trompa
Et leur sang rouge ruisselle
Même couleur même éclat
Celui qui croyait au ciel
Celui qui n'y croyait pas
Il coule il coule il se mêle
À la terre qu'il aima
Pour qu'à la saison nouvelle
Mûrisse un raisin muscat
Celui qui croyait au ciel
Celui qui n'y croyait pas
L'un court et l'autre a des ailes
De Bretagne ou du Jura
Et framboise ou mirabelle
Le grillon rechantera
Dites flûte ou violoncelle
Le double amour qui brûla
L'alouette et l'hirondelle
La rose et le réséda.
* La France.
1.4k
Dit was middernag op ń Saterdag aand
Ek was voor die tv in my warm wolkombers
; hulle was styf teen mekaar gekrul
In die stormdreine van Die Rosestad
Dit was nag.
Dit was 1 uur op ń Sondag oggend
Ek was in ń glasie brandewyn verlore
; Sy was in ń ongeluk in Die Laan bestorwe
Dit was nag.
Dit was 3 uur op ń Sondag oggend.
Ek het aan haar lippe gehang oor die foon
; Hy het homself met ń leerbeld gehang
Oor ń brief in ń hastige hand.
Dit was nag.
Dit was 5 uur op ń Sondag oggend.
My kussing was vol trane.
Die stormdreine was vol kadawers.
Die Laan het geskitter van glas skerwe.
Die brief was vol verdriet.
, maar wie sal omgee?
Wat die oë nie sien nie...
En niemand het gesien nie,
Want dit was nag.
Jun 23, 2014
Jun 23, 2014 at 7:44 PM UTC
jeg sidder og stirrer
ud i mørket
en kold september
nat
karl william synger
om at "vi ku' ha' gjort så meget"
og jeg ved ikke om det er vinden
eller tanken om de sørgerlige
rester af
dig og mig
der får tårer til at falde
som glas på mine elfenbenskinder
kaffen er blevet bitter og kold
ligesom det jeg føler indeni
men mine hænder klamrer
sig til koppen som om
den indeholder det
sidste af dig
jeg har aldrig fundet ud af hvorfor
jeg sidder der
nat efter nat
og stirrer ud i mørket
måske håber jeg bare at se dig
få bare et eneste glimt af dig
som et stjerneskud på himlen
i et milisekund
men der kommer aldrig nogen
eller noget
og endnu en lille del af mig dør
så jeg tænder en cigaret og lader
den brænde mellem mine læber
for godt nok vil du altid
være en del af mig
men du får ikke lov til at være
den der tager livet af mig
Sep 17, 2014
Sep 17, 2014 at 3:13 PM UTC
og han lovede mig
at hvis jeg rørte ham
ville jeg blive såret
men jeg var ligeglad
fordi selvom
han var knust glas
omfavnede jeg ham
og lod hans
uperfekte skår
stikke hul
i min snehvide
uskyldige
hud
og da han forlod mig
tog han sine
sylespidse kanter med
og jeg stod tilbage
gennemhullet
blødende
og helt
helt
alene
Oct 1, 2014
Oct 1, 2014 at 12:50 PM UTC
I live in the north with the hoodies and the loons,
Where the wild gorse grows and prickles the brooms,
Where fields and pastures roll into mounds,
Which fold into mountains which tickle the clouds.
I live in the north, more water than rock,
Grey, green and blue like glas on the loch,
Reflecting the perfect mirror of the moon,
Are the world's oldest rocks, from which it was hewn.
I live in the north where cold winds blow,
Bringing hailstones and hurricanes, sunshine and snow,
To pristine white sand beaches where white waves come foaming,
To the straths and the glens serene in the gloaming.
I live in the north, the land of the Scots,
Named after the Irish, the natives forgot,
A land of Vikings and Picts, through war and through fire,
They bested the worst of the Roman empire.
I live in the north where the music runs deep,
It can make you laugh till you cry or a grown man weep,
A reel to make you believe any fable,
A blast of the pipes'll have you dance on the table.
I live in the north, still ruled by a king,
Monarch of the glen, lord of the ling,
Whose forests lack trees and whose lands are bare,
Save for the lonely, hunted hare.
I live in the north where magic is real,
And you can never be sure if it's selkie or seal,
Where the goddess Aurora paints the night sky green,
And dances with more stars than you've ever seen.
Jan 6, 2018
Jan 6, 2018 at 4:06 PM UTC
Koliko dugo neprimjetno lutaš
prljavim rijekama zla?
Darovana krila gube ti svrhu;
zašto se bojiš poletjeti?
Otvori oči - rekla sam ti nježno,
puno toga ne primjećuješ.
A ti tvrdoglavo zatvorio si dušu
i toneš u psihotičan san.
Iluzija...
Vrijeme prolazi...
Srca su nam prazna pustinja
Gladna ljubavi vičem bez glasa
tebi što ne čuješ i ne vidiš.
Probudi se anđele nezasitne utjehe!
Otvori se dvama morima plavim.
Slijep pored zdravih očiju živiš,
ubijen od strane vlastitog prijatelja.
Probudi se, preklinjem!
Ne želim da toneš u vječni san.
Tihi glas šapuće ti na uho:
Vrijeme prolazi...
Jun 27, 2015
Jun 27, 2015 at 3:39 PM UTC
jeg føler mig lidt som glas
gennemsigtigt og skrøbeligt
og du jonglerer med mig
kaster mig op i luften
og griber mig igen
men jeg ved at du en dag
vil være ufokuseret og
taber mig
så jeg smadrer
jeg har aldrig troet på mennesker
der siger
jeg vil altid elske dig
for kærligheden er ikke en konstant
men minder i virkeligheden mere
om en ekspontitelfunktion
som bølger
og der skal arbejdes for at den kan
vokse
det er vel også derfor jeg ikke tror på
ægteskabsløftet
mest fordi jeg ikke stoler på kærligheden
jeg ved at den er utilregnelig og ustyrlig
men det jeg har mest lyst til er bare at forelske mig
helt vildt og ukontrolleret
men jeg tør ikke
når kærlighed ikke er en konstant følelse
men noget man skal kæmpe for
og er i konstant bevægelse
jeg er ikke sikker på at jeg er stærk nok
tvivlen på om der findes en derude
som tør kæmpe for mig
vokser i mine hjertekamre
og jeg er bange for at tillægge mine egne
følelser for dig værdi
for hvad nu hvis jeg tager fejl
og der rent faktisk findes en konstant kærlighed
at det måske er det jeg føler for dig?
tanken skræmmer mig mere end døden selv
som egentlig er et dårligt eksempel
fordi jeg altid har fundet døden
smuk og ren og fredfyldt
men måske vil jeg i min grav drømme
om et liv med dig som jeg aldrig fik
fordi jeg er rædselsslagen for at
elske
Jul 26, 2016
Jul 26, 2016 at 4:19 PM UTC
angstens afgrund er
meget dyb
og jeg har forvandlet mig til
et af de mennesker der altid
sidder i vindueskarmen
og ser verden suse forbi
mens jeg blot bliver siddende
i frygt for at de tynde stankelben
skal vakle og vælte
blandt fremmede og aldrig blive set
af nogen eller noget
din tid går
min står stille
jeg har prøvet at skifte mit blod
ud med tør hvidvin og jeg har prøvet
at samle spyttet i min mund og lade
det sive ud af mundvigen og ned i mit skød
men det eneste der kommer ud er
små lodne edderkopper
der får det til at klø og kradse
over hele kroppen
mens små minder af glas
flyver om min krop og
sætter sig som små blødende
sår der aldrig bliver til ar
og jeg bliver siddende i min vindueskarm
for jeg ved at mine tynde stankelben
vil vakle og vælte
og gulvet vil brase sammen under mig
de siger allesammen jeg skal vågne op
...men angstens afgrund er dyb
så jeg bliver siddende her i min vindueskarm
mens din tid går og min står stille
Apr 16, 2015
Apr 16, 2015 at 3:30 PM UTC
Du har båret rundt på et hjerteformet stykke glas hele livet indtil du tabte det på det gulv der udløste smerten
Glasset smadrede og splittede derefter til atomer
Du prøvede at samle det men du fik glasskår ind mellem fingrene og du blødte sådan
Du lod glasskårene ligge i et skab, satte en lås på og smed nøglen væk
Nu vandrer du rundt med cigaretskodder i skoene og græder rødvin, du lader natten spise dig rå og sover på en pude der ikke er din
Der går dage og der går år
Du glemmer din identitet og ønsker ikke at redes mere, du har glemt alt om det glasformede hjerte
Du var sikker på du gik alene i mørke gyder, men jeg har set dig og skriver dystre men smukke digte om dit knuste hjerteformede glas
Hvis du læser disse ord en dag skal du smage på dem og skylle dem ned med kogende vand
Jeg skrive dette digt i håb om du vil finde ud af du kan samle glasset og undgå angst og omklamrende sorg
Du skal finde nøglen, det kan tage tid men når du står med den i hånden skal du gå hen til skabet og du skal kysse glasskårene
Du vil bløde og du vil græde men så vil du mærke befrielse
Du vil vide at ingen psykolog eller ingen mand ville kunne samle det men kun din egen tro på livet
Du vil dø en dag og det kan være i morgen sågar som det kan være om tredive år men hjertet der før var af glas er solidt metal og du vil ikke lade nogle tabe det på jorden
Feb 2, 2015
Feb 2, 2015 at 4:09 PM UTC
S-togene er proppet af en stivnet mænge
På perronen splintres glas som et vandfald af reflektioner
Øjnene skjult bag briller, stiger han af toget
Han møder én på perronen
De spotter hinanden fra lang afstand
Kvinden i sort og med solbriller skyggende for øjnene af glas
En øredøvende larm får dem i trance hånd i hånd
Ventende på S-tog og med briller for øjnene
Scanner sig ind og ud og undslipper den frosne forsamling
Skrider i gruset
Hvorom alting er, er de to brillebærere forelsket
I en tid fuld af S-toge og glas
Kan man være forelsket i en sådan tid?
Dec 9, 2014
Dec 9, 2014 at 3:32 PM UTC
du er lænket til din sengs ynkelige undertrykkelse
fars vuggeviser skygger for din livsglædes melodi
for dæmonerne i dine drømme er kendte skikkelser
djævelens afkom ser du i dit spejlbilledes selvportræt
knuste glas afslører kærlighedens farve på din hud
pillerne formår at trøste din angst bedre end jeg gør
jeg kan ikke forklare dig mit livs kaotiske tragedier
for først må du forstå din egen sørgmodige kamp
så jeg skriver det i digte som du aldrig vil læse højt
Mar 3, 2015
Mar 3, 2015 at 4:02 PM UTC
Tankerne kører rundt i hovedet på mig, som en karrusel snurrer de mig rundt
Jeg kigger ned, rør ved mit hår, har lyst til en smøg
Jeg betragter flammen da jeg tænder: jeg ryger i stilhed
Jeg er halv beruset, jeg tænker på dig
Jeg suger røgen ind og trækker vejret dybt, lader det fylde tomrummet i mit hjerte
Det føltes som at danse på knust glas
Jeg kan mærke smerten, jeg kan se at mine fødder bløder
Men jeg bliver ved og ved med at danse, til de smukke toner som fylder mit hoved og dæmper smerten
Jeg danser, som om at intet var galt
Jeg er ligeglad
Jeg ville danse i 1000 år, bare for at få hans opmærksomhed
SE mig
Den rigtige mig
Den pige der danser sensuelt rundt på gulvet, rør ved sit hår og ryger cigaretter – er det mig? Kan du se det?
Oct 5, 2014
Oct 5, 2014 at 7:11 PM UTC
Life is an illusion
Breath is naught but a game
Stealing thoughts to the manipulated mind
Exploring misery through coins
Taping madness so it runs in circles
Faking importance through copy and paste
Loathe for the humanity of pity taste
Losing faith and building fences
Picking choices from blurring nonsense
[Chorus:]
High above likes monarchy
Saving thoughts for industry
Society challenged euthanasia
Piece by piece owned by Wikipedia
Reality gave birth to stupidity
Education equals lunacy
Halo for heaven
They smiled down on you
Like the pieces of glas you're stepping on
Remember those you never heard
Laugh out your common phrase
Reputation of the guilty
Never destroy those unfilthy
Lunatic minds rules the world
Ignorance keeps the fools curled
[Chorus:]
High above likes monarchy
Saving thoughts for industry
Society challenged euthanasia
Piece by piece owned by Wikipedia
Reality gave birth to stupidity
Education equals lunacy
Justice fed by cannibals
News delivered from hungry animals
Cracking up the disobedience
Praying their lust for bigger audience
Coughing, bleeding, losing touch
Asylum is open for those prejudged
[Chorus:]
High above likes monarchy
Saving thoughts for industry
Society challenged euthanasia
Piece by piece owned by Wikipedia
Reality gave birth to stupidity
Education equals lunacy
Sep 24, 2017
Sep 24, 2017 at 3:15 PM UTC
Tallerken, gaffel, glas og krus.
Gryder, pande, høj og lav.
Køleskabet min bedsteven.
Ovn, vask og ske.
Rindende vand og plaster på såret.
Skærebræt og store knive.
Blod på bordet, blod på salaten.
Et højt irriteret brøl.
Tekopper, kaffekopper, grimme kopper, flotte kopper.
Skåle og dybetallerkner.
Vandkander, brødkrummer og forgamle rester.
Morgen, aften, nat og dag.
Altid og aldrig.
“tøm skraldespanden inden du går!”
Dec 19, 2016
Dec 19, 2016 at 5:36 AM UTC
jeg er hende den sjove
hende der med beton i øjnene smiler og griner
jeg er hende den sjove
hende der danser ballet hen over tilværelsen, iført blodige sko
jeg hende den sjove
hende der med et smil, fjerner de knuste glas uden at skære sig
jeg er hende den sjove
hende der har det vidunderligt, selv med tårer trillendne ned af kinderne
jeg er hende den sjove
hende der får det bedste frem i dig, når din selvtillid er i kælderen
jeg er hende den sjove
hende der som talent kan skjule smerte med den efterhåden slidte frase "jeg er hende den sjove, jeg har aldrig haft det bedre"
jeg er hende den sjove
men det er bare ikke sjovt
Feb 16, 2015
Feb 16, 2015 at 6:14 PM UTC
jeg
skulle jo
have en lejlighed
på månen og få den
til at bevæge sig som en
meteor, gøre månen til et
måneskud mens jeg sad i
vinduet overfor mig og
vi så på hinandens
passioner. på
et tidspunkt
aftalte jeg
at give
mine øjne
en ny farve så
ofte jeg havde tid
til at lakere dem, jeg
aftalte at blive så god til
kunst at jeg kunne ryste
ametyst af mine hænder
uden at have egentlige
ideer. jeg skulle
kalde mig
cigaret-
fjæs fordi
mit ansigt nogle
gange gik i røg, når
det var for langt oppe
i skyerne og så skulle jeg
komme op at skændes, indtil
jeg plukkede en blomst fra
floden udenfor lejlighed-
en og bad mig lægge
den i et glas vand
indtil den
lugtede.
jeg ved at jeg overholder aftalen, måske, i det mindste.
Jan 12, 2015
Jan 12, 2015 at 5:06 PM UTC
hvad mon
du og jeg ville betro
hinanden i en af de der intime og
livsbekræftende snakke man
har med et menneske tidligt om
morgenen
i det mørke efterår
hvor resten af verden drømmer
og det eneste der er
vigtigt
er du og jeg
og vores sårbare slør af
følelser
jeg spekulerer ofte
over det
også
den nat hvor jeg spankulerede hen over trægulvet langsomt
og forsigtigt som var
det beklædt med blanke
glasskår fra knuste vinglas
hen til den lukkede dør
på den anden side af trappen
hvor jeg ved du er
men jeg tøver i det
jeg skal til at banke på
som om det virker
meningsløst
så jeg går tilbage
hen over gulvet uden at trække
vejret for de mange skår
af glas
er kommet under huden
og følelserne
bløder fra mine fødder
til der ikke er mere
tilbage og jeg håber
du vil gå den samme tur
over gulvet til den anden
side af trappen til der
hvor jeg er og bløde følelser
fra dine fødder så vi
en nat kan føle alting
sammen
mens resten af verden
drømmer
Oct 14, 2014
Oct 14, 2014 at 7:25 PM UTC