og da vi stod
der i hinandens arme
bare lige for at sige
godnat
og den larmende
stilhed bredte sig
helt uden ord
forstod jeg
hvorfor
og et øjeblik
levede jeg
ubesværet

I may* have put up a happy surface
but* my soul is not happy
I may have put up a joyful face
but I am not enjoying any of it
I may always seem fine
but inside it is all poles apart
I have lied to myself
but I am not any more
I used to think I was happy
but now I know I am not

*(Marolle)

hvad mon
du og jeg ville betro
hinanden i en af de der intime og
livsbekræftende snakke man
har med et menneske tidligt om
morgenen
i det mørke efterår
hvor resten af verden drømmer
og det eneste der er
vigtigt
er du og jeg
og vores sårbare slør af
følelser
jeg spekulerer ofte
over det
også
den nat hvor jeg spankulerede hen over trægulvet langsomt
og forsigtigt som var
det beklædt med blanke
glasskår fra knuste vinglas
hen til den lukkede dør
på den anden side af trappen
hvor jeg ved du er
men jeg tøver i det
jeg skal til at banke på
som om det virker
meningsløst
så jeg går tilbage
hen over gulvet uden at trække
vejret for de mange skår
af glas
er kommet under huden
og følelserne
bløder fra mine fødder
til der ikke er mere
tilbage og jeg håber
du vil gå den samme tur
over gulvet til den anden
side af trappen til der
hvor jeg er og bløde følelser
fra dine fødder så vi
en nat kan føle alting
sammen
mens resten af verden
drømmer

jeg nyder morgentimerne
og kaffe i efterårsmørket
og bliver ikke sendt
ind i en depressions
lignende tilstand
jeg danser og glædes
ånder og lever som
før trækker vejret
og mærker den
ætsende syre
forsvinde
hvor kom det fra
hvad er det
der sker
når jeg lige
at tænke
før du står i døråbningen
og får mine hjerteskår
til at smile og
jeg husker hvorfra
det kom

jeg vågner her
på mit yndlings sted
badet i morgensol
og kan dufte resterne
af chanel og rødvinen
fra i går og
hjemmebagte boller
og nymalet kaffe
til at starte dagen på
jeg kan høre dig grine i
køkkenet og den ring
af ætsende syre der havde dannet
sig om mit hjerte forsvinder
som var du helende medicin
følelsesløs
havde jeg været så længe
at jeg helt havde glemt
hvordan det var at
føle
og hvorfor det jeg føler
lige er for dig ved jeg ikke
men lige nu er det okay
ikke at vide og bare nyde
for det er
så ubegribeligt
men det er okay
så jeg lukker øjnene
og sover ubesværet
videre mens lyden
og følelsen af dig
og dit dyrebare nærvær
svæver hen over mig
som en beskyttende skygge
og snart vil vi
drikke dagens første kop
kaffe på terrassen og
det hele vil stadig
forekomme mig
så ubegribeligt
...
men det er okay
så længe du er her

Når jeg tænker på dig
er det kun et spørgsmål om tid
før du vil sidde fast i mine tanker bestandigt
og vandre til dine sko er slidt.

Derefter vil jeg give dig nye sko
og lade dig atter vandre.
For så længe jeg tænker på dig
ved jeg du stadig eksisterer.

For så længe du atter vandre
og ikke stikker af fra mine tanker
da kan jeg stadig leve og tro
at alt er godt fra min tanke-boble.

*(Marolle)

I* am sorry for the things I have said
I am sorry for telling you lies
I am sorry for not getting out of bed
Despite all the times you have tried
To help, to advice, to guide
And comforted me when I have cried
Therefore I am telling you sorry
Because I know you love me so
Again I will tell you not to worry
Of cause I will never let you go
I will love you from birth to grave
I hope we never lose touch
I will try to always be brave
You have always given so much

(Marolle)

vi siger at vi bare
er gode venner.
så vi holder hinanden
i hånden bag deres ryg
og ser på hinanden
med det-der-blik
...

jeg bevarede roen
lige indtil jeg river mine
nye nylonstrømper
på et rusten søm
husk dit pas og
husk din frakke
det kan være koldt
og måske vil det
regne men vi
ved det ikke så
husk også en paraply
jeg drukner i ord
om blå sygesikring
kommafejl og fejlagtige
billeder på snapchat
med misforståede ord
så jeg sætter mig
på tæppet
og er ligeglad
mens jeg ser mine
følelser gå
op i røg
og slukker
for min
kaos maksine

jeg sidder og stirrer
ud i mørket
en kold september
nat
karl william synger
om at "vi ku' ha' gjort så meget"
og jeg ved ikke om det er vinden
eller tanken om de sørgerlige
rester af
dig og mig
der får tårer til at falde
som glas på mine elfenbenskinder
kaffen er blevet bitter og kold
ligesom det jeg føler indeni
men mine hænder klamrer
sig til koppen som om
den indeholder det
sidste af dig
jeg har aldrig fundet ud af hvorfor
jeg sidder der
nat efter nat
og stirrer ud i mørket
måske håber jeg bare at se dig
få bare et eneste glimt af dig
som et stjerneskud på himlen
i et milisekund
men der kommer aldrig nogen
eller noget
og endnu en lille del af mig dør
så jeg tænder en cigaret og lader
den brænde mellem mine læber
for godt nok vil du altid
være en del af mig
men du får ikke lov til at være
den der tager livet af mig