Skyggedrengen
Ånder blot sandheder
Spiser talte ord og tygger
Skyggedrengen
Brænder andres øjne
Svøber ind i længsel
Skyggedrengen
Tiltrækkende følsomt
Æder han tankerne ud
Skyggedrengen
Ved intet om sig selv
Men alt om andre

Now I'm getting old
Feeling my fingers getting scratched
Looking on my room while it changes
Hoping for someone to ask
If I wanna go

Now I'm getting old
Going through thoughts by my own
Stealing the ours back in my head
Hoping for someone
To grab my hand

Hvor er jeg alene med mine øjeblikke
Som jeg sidder her fyldt op med dem
Det kradser af dig i min hals
Men jeg kan ikke hoste nu
Hvor er jeg ene om at kende de ord
Hoste dem op og gengive dem
I mit øre er der stille som dødt vand
Men halsen er forlængst stoppet til
Jeg kan ikke tale, ikke fortælle
Og til hvem skulle jeg det
Som om øjeblikkene stoppede da du forsvandt
Jeg smager på dine mørke øjne
Og holder om dine ord til de sidder fast på min hånd
Klistrer som din stemme på mine læber
Min mund er tør
For du har taget det hele

When it starts......I just never go back when it begins
Home alone is the ultimate freedom for the young folks
So when the music goes on and on, we all feel infinite
And your kiss make my parents know that the music was on all night
Now I'm sitting in my secret room trying to remember life the way you told
And this is as far as I get
When it starts.... I just never go back when it begins

When it starts..... I just never go back when it begins
It feels like never ending, never ending music
We all know when to stop, but we don't like to know
Your kiss makes the music even louder and it's now I smile the most
Now I'm sitting in my secret room trying to remember life the way you told
And this is as far as I get
When it starts...... I just never go back when it begins

Min krop er spændt op
Slipper ikke grebet
Finder ud af
At jeg er alene blandt mange
Alene i min spændte krop
Måske er det dig
For dig har jeg aldrig sluppet grebet om
Lad mig sluge din stemme
Giv mig dine mørke øjne
Send mig et tegn
For måske er du druknet

Hvidstrakte palæer af skarpe flader
Skarpe som papir, som origami
Hvidt og dødt fortsætter det mod horisonten
Klinisk og stilfuldt spirer kuplerne spidst
Spirer som larmen i vores hoveder
Larmen af ingenting
Larmen af hvidt

Tomhed fylder i mig
Som dine hænder i mine
Stakket åndedrag
Som da du sagde
At tomhed kommer af kærlighed
Skærer tænder
Som da jeg druknede i natten
Druknede i dig
Spændt krop
Som da du foldede vingerne sammen
Og sagde du ikke ville flyve længere
Flyve i tomhed