Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
AnnaStorm Dec 2014
Et inferno af stilhed
Råber stumme tanker
Bløder salte tårer
Vil mig noget mens jeg sover
Drømmende blir aldrig drømme
Det der sker det sker også der
Jeg besvimer i min pude
Til den samme larm af intet
Råber så jeg husker dagen
Så jeg glemmer meget lidt
AnnaStorm Dec 2014
En smøg på vej til skole en smøg derfra
To i træk i frikvarteret en halv i det andet
Jeg skriver stil med avancerede ord
Og debatterer i dansk og samfund
Jeg ryger en fra gymnastik
Og tæsker pigerne i badminton
Jeg lukker døren og skruer op for varmen
Og læser Yahyah og Strunge til jeg skal tisse
Jeg holder kæft ved middagsbordet
Og gemmer ordene til papiret
AnnaStorm Dec 2014
vi samler tørt støv fra floderne
de kolde ilde skinner varmt rødt
vi sover tungt på månedagene
og snakker stumme ord med øjnene
vi er her på grund af sultens glæder
fordi vi husker det glemte der kommer
og fordi ingen dør når pesten sletter alt
AnnaStorm Dec 2014
Det er blot ord på papir
Men ord der skal skrives
Og røg fra min mund
Men røg der skal ind og ud
Har ingen mening, ingen tanke bag
Men ingenting fylder alt for meget
Fordi mit liv fylder for lidt
Drukner jeg i intetheden
Og lader mine tanker forsvinde i ordene
Som ikke bliver talt men skrevet ned.
Jeg mangler at åbne op
Men istedet strammer jeg op
Lukker i for verdenen omkring
Og skriver blot ord på papir
AnnaStorm Dec 2014
En hul fornemmelse i kupeen
Hud reflekteres og blander sig med skoven gennem glasset
Forstæderne
Livløst og sort beklædt sidder hvide mennesker
Når det krymper i mig
Kommer modløshedens rutiner
Men toget kører ikke af sporet
Hamrende mod kulden
De lave rytmer hypnotiserer
Deprimerer
Jeg formørkes men smiler
For folk de kigger
AnnaStorm Dec 2014
Med blond hår som en kappe efter sig
Tramper med de små ben i store støvler
Uldtrøjen samler dråber og laver perler
På en ø i Danmark trasker mens det høvler

Tramper med de små ben i store støvler
Vinden deler lussinger ud og skriger skingert
Skriger for hende og kastes med tiden
Træhytter står banket op som kolde telte

Uldtrøjen samler dråber og laver perler
Læberne slår revner og bryder det røde lag
Bryder det med mere rødt som smeltet jern
Smadre isen med støvlen og går i land

På en ø i Danmark trasker mens det høvler
Rock'n Roll drøner i ørene og skriger med vinden
Op ad stien til en by i dybfrossen kuppel
For at stivne med de andre til al for hård musik
AnnaStorm Dec 2014
Jeg glemmer tid og sted
Jeg glemmer hvem og hvor
Jeg glemmer alt klogt
Jeg husker intet vigtigt
Jeg husker kun dig
Din hele dig, du som hel
Din lugt, din sved, din øl, dit fedtede hår
Du husker tid og sted
Du husker hvem og hvor
Du husker alt vigtigt
Du husker ikke mig
Du husker kun dig
Din hele dig, du som hel
Din lugt, din sved, din øl, dit fedtede hår
Next page