jeg   det   hende   som   hun   der   dig   dit   men   ikke   den   slet   med   ekj   dine   var   sig   hele   gte   tilbage   mens   har   smuk   ville   uden   skete   levende   vre   hjerte   eget   farligt   ind   sammen   mig   holde   leve   piger   natten   gang   ondt   perfekt   rastls   bliver   fortller   englevinger   overhovedet   vejer   lade   meget   eksistere   vinger   kigge   alligevel   din   hendes   kloge   gram   sendte   kilo   knuste   grimme   bare   aldrig   hver   igennem   knuser   ned   blndende   fungere   liges   naturlig   kramper   ordentligt   sten   savnede   bruge   selvstndigt   smerte   lber   oppe   banker   indeni   ansigt   gjorde   skarpe   ndt   sange   stter   hrer   kanter   klokken   mere   rutine   passer   kolde   kom   fejl   skrev   nervesystem   sker   kinder   varme   ogs   hrde   kan   livet   utnkeligt   nske   untitled   sniger   mennesker   trer   fle   tnk   hvad   hjerne   eksistenser   iskoldt   stoppe   flyver   fuldstndigt   min   lave   grimasser   liv   ens   tid   behver   prver   svrt   selvom   tnke   vgten   metalhjerter   kig   man   syede   skriger   vejede   sdan   metal   burde   glemmer   mindst   siger   indset   knytnve