Du viser mig

Dit smukke jeg

Det forblænder mig

At kende dig

Hvor er jeg

Uden dig?

Hendes negle er perfekt formede og lakerede sorte
(hendes fingre knækker, når *** bladrer i bogen)
Hendes hår falder naturligt ned ad ryggen med de små tjavser
der former hendes ansigt
(hendes hoved føles tungt men tomt)
Hendes stemme er let og lyder af klokkeklang
(hendes indre stemme skriger evigt)
Hendes smil kan smelte enhver, og tænderne er en perlerække
(hendes spejlbillede har ikke set et smil længe)
Hendes ben er kilometerlange og giver hende en svævende gang
(hendes ben er blå af selvskyldige ****)
Hendes latter klinger gennem lokalet
(hendes tanker griner ad hende selv)

*** har rodet hår
*** har spenderet natten i hans seng igen
selvom *** sidste gang sagde
at det var sidste gang
men det sagde *** også gangen før
(og gangen før det)
og *** sagde det også til ham i morges
da han gik i bad
for at vaske hende af sig
og *** tog tøjet på fra nattens strabadser
men *** ved godt
at *** siger det igen næste weekend

Hvad er det dog
du leder efter
som du tror
du kan finde i mig
Har du søgt alle vegne
og er endt hos mig
Fik du et kald
der sagde
at det var jeg
som holdte nøglen
Eller er jeg blot det sidste sted
den kan være

Natten kribler ind
under min hud
og medbringer de
negative tanker
I morgen er endnu en dag
og jeg vil bare
*sove

jeg smiler stift og monotomt til verden udenfor,
alt i mens jeg drikker kaffe der er ligeså sort som mit indre.