Jeg er et sandkorn i Sahra
et ud af mange
jeg er her bare,  indtil den dag jeg bliver blæst væk
blæst væk af vinden
hvor mon jeg lander ?
jeg ved det i hvert fald ikke
jeg kan lande hvor som helst
på bunden eller på toppen
men det slutter jo ikke her
for  om jeg er på toppen eller bunden
blæser jeg væk igen
hen til et nyt sted
jeg blæser hele tiden væk.

Ord er vel lige så meget kunst som en streg på et lærred ?
eller er det bare mig der er helt væk
altså jeg tænker bare den måde du formulere dine ord på
den måde du bruger dine ord på
den måde du har taget tid til at vælge det perfekte ord
den måde du tænkt det inden du får det sagt
okay det er ikke alle der tænker før de taler men stadig det er vel os en slags kunst
der sidder nok folk derude og tænker hvad **** taler *** om kunst er noget der hænger på et galleri
der er nok også nogen der kan se hvad jeg mener
for hvad er kunst virkelig ?

Danser rundt i neonlys
imens månen synger godnatsange for mig
mine øjne begynder langsomt at lukke ned
men søvn
blev det ikke til
bare endu en drøm
jeg har knæstrømper på
du er i mine tanker
jeg bliver ved med at danse
solens stråler skinder ind på mine lår
mit hår er blåt.

Someday the moon will not shine at night and the sun won't rise

Someday my soul will leave this body and the remains will be dust

Someday I might rise with the sun and maybe I won't

at hjælpe folk der er ligner
ubåde men blot er synkende
både er som at blæse med
mel i munden uden at tænke
over vindretningen udenfor

det er som at se de mange
rester af hullede mennesker
som aldrig bliver hele men
alligevel køber pudefyld
til at fylde hullerne i sindet

You know more about me
than any stranger should.
You know more about me
than any friend could.
It's not always easy
to post the things I write
Because they are more of myself,
that I don't like to share.
My poems are me and me alone.
I hope you like them,
but more, I hope you like me,
even if I'm a mess.