"revet" poems - Hello Poetry

*** var ødelagt. Revet op indenfra. Det plagede hende, og *** frygtede, at det ville være der for altid. Hvordan han bevægedede hendes følelser. Hvordan han hviskede til hende. Hvordan han rørte hende. *** talte altid om det. *** talte altid om ham. *** gav ham skylden for næsten at tage hendes uskyld. Det gjorde ondt. Det gjorde ondt at skulle høre på. Det gjorde ondt, at *** bebrejdede ham alt. Det gjorde ondt at se hende give op. Det gjorde ondt, at vide hvordan *** havde det. Det var en smerte som forsatte, hvor hendes historie slap. Tankerne om hvordan det kunne have udviklet sig... Jeg har selv været der. Jeg kender den forsættende smerte. *** tror, at *** forstår det. Men *** vækker bare minder. Og jeg vil gøre alt for at passe på hende. For at hendes smerte aldrig skal nå så lang. For at *** kan komme lidt videre. For at *** kan få et liv. Men *** må stole på mig. *** må føle kærligheden. *** skal føle min kærlighed. Men hvad er kærlighed uden tillid? SK

0

Apr 9, 2014

Apr 9, 2014 at 7:34 AM UTC

be-my-metaphor

*** gav ham skylden for næsten at tage hendes uskyld.

*** var ødelagt. Revet op indenfra. Det plagede hende, og *** frygtede, at det ville være der for altid. Hvordan han bevægedede hendes følelser. Hvordan han hviskede til hende. Hvordan han rørte hende. *** talte altid om det. *** talte altid om ham. *** gav ham skylden for næsten at tage hendes uskyld. Det gjorde ondt. Det gjorde ondt at skulle høre på. Det gjorde ondt, at *** bebrejdede ham alt. Det gjorde ondt at se hende give op. Det gjorde ondt, at vide hvordan *** havde det. Det var en smerte som forsatte, hvor hendes historie slap. Tankerne om hvordan det kunne have udviklet sig... Jeg har selv været der. Jeg kender den forsættende smerte. *** tror, at *** forstår det. Men *** vækker bare minder. Og jeg vil gøre alt for at passe på hende. For at hendes smerte aldrig skal nå så lang. For at *** kan komme lidt videre. For at *** kan få et liv. Men *** må stole på mig. *** må føle kærligheden. *** skal føle min kærlighed. Men hvad er kærlighed uden tillid? SK

22

Poet daubed the corporal on the wings of carney Wanderer dilettante soul lusted au wild routes Counted each the millimiles covered Upside , unstrained , Unflaggingly. Yon the valleys , epitome meadows and Hillsides Beated around the alcoves amok Ridges passed the marooned trails Agape the flinged self flew spirited madrigals Slowly rooted the tints into wilderness True entity got superimposed to sylvan instincts The obsolute shadow rigged the shooner By dimension lengthier the time but shorter by grace Grazed through and some toxic airs exhaled then pulled Blinked all the roof to rugs Remembrance of concrete boxes and intimate sidekicks Cheap conflict wins to hit the ring If body wins wanderlust looses thereby path ends Simultaneous call by consciousness and objection by eternal shadow Only the body grazed the maps with pointers Though insatiably leveed Kept retention the coursing shadow Yet remained damp , savaged the sylvan traits Life was near but the abstainer failed Wilderness abysm rejected the unfortunate physique There appeared Scorched canopies along wilted flora Container flogged the shadow to a stultifying death Physique deceived self the core truth Existence thereafter without knowing the chance with eterna Several followed the imperishable conflict trail Roll of honour diminished by fourth dimension Marked victories of featherbrains over pappus chambers Only few sticked upto xanthic flowers Raise up , were the victories thristled down? Many knocked and still keep on knocking incarnations Fine array of fossilized saturnine inhibitions Callous attritions over altruism of succinct shadows Flip sorties pariance spurts "The stanchion to revet my sky" voiced the shadow

0

Aug 2, 2016

Aug 2, 2016 at 2:09 AM UTC

pilgrim

Forlorn Xanthic Flowers

Poet daubed the corporal on the wings of carney Wanderer dilettante soul lusted au wild routes Counted each the millimiles covered Upside , unstrained , Unflaggingly. Yon the valleys , epitome meadows and Hillsides Beated around the alcoves amok Ridges passed the marooned trails Agape the flinged self flew spirited madrigals Slowly rooted the tints into wilderness True entity got superimposed to sylvan instincts The obsolute shadow rigged the shooner By dimension lengthier the time but shorter by grace Grazed through and some toxic airs exhaled then pulled Blinked all the roof to rugs Remembrance of concrete boxes and intimate sidekicks Cheap conflict wins to hit the ring If body wins wanderlust looses thereby path ends Simultaneous call by consciousness and objection by eternal shadow Only the body grazed the maps with pointers Though insatiably leveed Kept retention the coursing shadow Yet remained damp , savaged the sylvan traits Life was near but the abstainer failed Wilderness abysm rejected the unfortunate physique There appeared Scorched canopies along wilted flora Container flogged the shadow to a stultifying death Physique deceived self the core truth Existence thereafter without knowing the chance with eterna Several followed the imperishable conflict trail Roll of honour diminished by fourth dimension Marked victories of featherbrains over pappus chambers Only few sticked upto xanthic flowers Raise up , were the victories thristled down? Many knocked and still keep on knocking incarnations Fine array of fossilized saturnine inhibitions Callous attritions over altruism of succinct shadows Flip sorties pariance spurts "The stanchion to revet my sky" voiced the shadow

39

DU LEVER I DIN EGEN BOBLE DIT EGET UNIVERS OG ALT KØRER FOR DIG DU BRUGER NATTEN OG DAGEN PÅ DIN TING PÅ LIGE DET DU ELSKER OG KAN DIT LIV HANDLER OM DEN ENE TING DU KAN DU GLEMMER ALT OMKRING DIG DU SMILER OG ER GLAD HELT IND I DIT HJERTE DU VÅGNER OP I ET KOLDT *** INTET LYS DU VÅGENDE OP FRA VIRKELIGHEDEN TIL KRIG OG ØDELÆGGELSE LIVET VISER SIG FRA SIN MØRKE SIDE DEN TING DU ELSKER DEN TING DU KAN ER BRAT STEMMEN SIGER TIL DIG; UNDSKYLD MEN DU KOMMER ALDRIG TIL AT DANSE IGEN DU FORSTÅR DET IKKE DU DANSER VIDERE SELVOM ALT GØR ONDT ALT ER I MOD DIG DU ER ALENE DIN BEDSTEVEN BLEV DIT VÆRSTE MARERIDT NU SKAL DU FINDE DIG SELV IGEN FINDE EN PLADS I LIVET UDEN DIT KÆRESTE EJE DU KOMMER DESVÆRRE ALDRIG TIL AT DANSE IGEN MIN PIGE

0

May 2, 2016

May 2, 2016 at 5:28 PM UTC

arpitapetersen

Når gulvtæppet bliver revet op under dig

DU LEVER I DIN EGEN BOBLE DIT EGET UNIVERS OG ALT KØRER FOR DIG DU BRUGER NATTEN OG DAGEN PÅ DIN TING PÅ LIGE DET DU ELSKER OG KAN DIT LIV HANDLER OM DEN ENE TING DU KAN DU GLEMMER ALT OMKRING DIG DU SMILER OG ER GLAD HELT IND I DIT HJERTE DU VÅGNER OP I ET KOLDT *** INTET LYS DU VÅGENDE OP FRA VIRKELIGHEDEN TIL KRIG OG ØDELÆGGELSE LIVET VISER SIG FRA SIN MØRKE SIDE DEN TING DU ELSKER DEN TING DU KAN ER BRAT STEMMEN SIGER TIL DIG; UNDSKYLD MEN DU KOMMER ALDRIG TIL AT DANSE IGEN DU FORSTÅR DET IKKE DU DANSER VIDERE SELVOM ALT GØR ONDT ALT ER I MOD DIG DU ER ALENE DIN BEDSTEVEN BLEV DIT VÆRSTE MARERIDT NU SKAL DU FINDE DIG SELV IGEN FINDE EN PLADS I LIVET UDEN DIT KÆRESTE EJE DU KOMMER DESVÆRRE ALDRIG TIL AT DANSE IGEN MIN PIGE

27

Uret slår Tik, Tok Tik, Tok Dagene forsvinder Revet ud af kalenderen De forsvinder i mængden Bilerne kører i pendulfart Først på arbejde i byen Så hjem til forstaden Ugerne passerer De bliver til måneder Der bliver til år I en ivrig iver efter det hele Forsvinder mennesket Jeg prøvede. Jeg ville have det hele Nu. Mennesket smeltede sammen Som en robot En dødsdømt robot Rutiner blev udvasket Adrenalinen pumpede Et euforiserende stof Jeg tabte. Min robot brændte sammen For altid.

0

Feb 20, 2015

Feb 20, 2015 at 9:04 AM UTC

onn

En Fortabt Robot

Uret slår Tik, Tok Tik, Tok Dagene forsvinder Revet ud af kalenderen De forsvinder i mængden Bilerne kører i pendulfart Først på arbejde i byen Så hjem til forstaden Ugerne passerer De bliver til måneder Der bliver til år I en ivrig iver efter det hele Forsvinder mennesket Jeg prøvede. Jeg ville have det hele Nu. Mennesket smeltede sammen Som en robot En dødsdømt robot Rutiner blev udvasket Adrenalinen pumpede Et euforiserende stof Jeg tabte. Min robot brændte sammen For altid.

26

Poet daubed the corporal on the wings of carney Wanderer dilettante soul lusted wild routes Counted each the millimiles covered Upside , unstrained , Unflaggingly. Yon the valleys , epitome meadows and Hillsides Beated around the alcoves amok Ridges passed the marooned trails Agape the flinged self flew spirited madrigals Slowly rooted the tints into wilderness True entity got superimposed to sylvan instincts The obsolute shadow rigged the shooner By dimension lengthier the time but shorter by grace Grazed through and some toxic airs exhaled then pulled Blinked all the roof to rugs Remembrance of concrete boxes and intimate sidekicks Cheap conflict wins to hit the ring If body wins, wanderlust looses thereby path ends Simultaneous call by consciousness and objection by eternal shadow Only the body grazed the maps with pointers Though insatiably leveed Kept retention the coursing shadow Yet remained damp , savaged the sylvan traits Life was near but the abstainer failed Wilderness abysm rejected the unfortunate physique There appeared Scorched canopies along wilted flora Container flogged the shadow to a stultifying death Physique deceived self the core truth Existence thereafter without knowing the chance with eterna Several followed the imperishable conflict trail Roll of honour diminished by fourth dimension Marked victories of featherbrains over pappus chambers Only few sticked upto xanthic flowers Raise up , were the victories thristled down? Many knocked and still keep on knocking incarnations Fine array of fossilized saturnine inhibitions Callous attritions over altruism of succinct shadow Flip sorties pariance spurts "The stanchion to revet my sky" voiced the shadow

0

Aug 19, 2016

Aug 19, 2016 at 3:31 AM UTC

Huhb

Xanthic Flowers

Poet daubed the corporal on the wings of carney Wanderer dilettante soul lusted wild routes Counted each the millimiles covered Upside , unstrained , Unflaggingly. Yon the valleys , epitome meadows and Hillsides Beated around the alcoves amok Ridges passed the marooned trails Agape the flinged self flew spirited madrigals Slowly rooted the tints into wilderness True entity got superimposed to sylvan instincts The obsolute shadow rigged the shooner By dimension lengthier the time but shorter by grace Grazed through and some toxic airs exhaled then pulled Blinked all the roof to rugs Remembrance of concrete boxes and intimate sidekicks Cheap conflict wins to hit the ring If body wins, wanderlust looses thereby path ends Simultaneous call by consciousness and objection by eternal shadow Only the body grazed the maps with pointers Though insatiably leveed Kept retention the coursing shadow Yet remained damp , savaged the sylvan traits Life was near but the abstainer failed Wilderness abysm rejected the unfortunate physique There appeared Scorched canopies along wilted flora Container flogged the shadow to a stultifying death Physique deceived self the core truth Existence thereafter without knowing the chance with eterna Several followed the imperishable conflict trail Roll of honour diminished by fourth dimension Marked victories of featherbrains over pappus chambers Only few sticked upto xanthic flowers Raise up , were the victories thristled down? Many knocked and still keep on knocking incarnations Fine array of fossilized saturnine inhibitions Callous attritions over altruism of succinct shadow Flip sorties pariance spurts "The stanchion to revet my sky" voiced the shadow

39

det kilder i min rygsøjle, små dråber af farven kirsebærrød rammer gulvet ved mine fødder de former fine, perfekte cirkler hvor er det typisk ironi unik, enestående blev der hvisket af en ukendt stemme i skyggen lys på højde med solens stråler var placeret med retning mod mig stilheden laver en klapsalve, som fylder salen jeg bliver ført rundt i manegen af hvem, tja, hvem ved sårene uden skorpe bliver revet op de fine, perfekte cirkler bliver til et vandfald af varm, rød væske det tunge gardin falder ned, lyset mister sin ***** der mindede en om den smukke sommerdag og det sidste syn er gråhvide, bløde tabte fjer

0

Mar 2, 2015

Mar 2, 2015 at 5:37 PM UTC

sara-p

sammensatte fjer

det kilder i min rygsøjle, små dråber af farven kirsebærrød rammer gulvet ved mine fødder de former fine, perfekte cirkler hvor er det typisk ironi unik, enestående blev der hvisket af en ukendt stemme i skyggen lys på højde med solens stråler var placeret med retning mod mig stilheden laver en klapsalve, som fylder salen jeg bliver ført rundt i manegen af hvem, tja, hvem ved sårene uden skorpe bliver revet op de fine, perfekte cirkler bliver til et vandfald af varm, rød væske det tunge gardin falder ned, lyset mister sin ***** der mindede en om den smukke sommerdag og det sidste syn er gråhvide, bløde tabte fjer

22

Vinterkulda sprer seg i rommet Biter seg fast i nakken Stålet fryser Det har sluttet å dryppe Alt som gjenstår er kulde Og en kald klump med kjøtt Hjertet er revet ut Det slår ikke mer Døden deler ikke på kjærlighet

0

May 31, 2013

May 31, 2013 at 8:58 PM UTC

jonathan-dyhre

Untitled

Vinterkulda sprer seg i rommet Biter seg fast i nakken Stålet fryser Det har sluttet å dryppe Alt som gjenstår er kulde Og en kald klump med kjøtt Hjertet er revet ut Det slår ikke mer Døden deler ikke på kjærlighet

9

Sjovt nok, så du mig da jeg lå der Jeg lå helt nede på bunden Jeg var nede på bunden Du kiggede bare og lod som ingenting Jeg vidste ikke hvad der skete med mig Det var ikke mig Jeg er stadig ikke blevet helt mig selv Men jeg fik revet mig selv lidt længere op på overfalden Med min egen hjælp Og jeg tager hele tiden små skridt længere op mod overfalden Men så falder jeg Også må jeg bare rejse mig op igen.

0

May 24, 2015

May 24, 2015 at 7:22 PM UTC

annesofie-olsen

Tak for hjælpen

Sjovt nok, så du mig da jeg lå der Jeg lå helt nede på bunden Jeg var nede på bunden Du kiggede bare og lod som ingenting Jeg vidste ikke hvad der skete med mig Det var ikke mig Jeg er stadig ikke blevet helt mig selv Men jeg fik revet mig selv lidt længere op på overfalden Med min egen hjælp Og jeg tager hele tiden små skridt længere op mod overfalden Men så falder jeg Også må jeg bare rejse mig op igen.

12

Jeg er ude af den. Sejler rundt mellem drøm og virkelighed og dun og vanvittighed. Noget er efter mig, jæger mig, hader mig vil røre mig. Det bidder i mig, hiver i mig, kigger på mig og ved, hvem jeg er. Jeg er bundet på hænder og fødder mens den håner mig; Her ligger den hjælpeløse, som døde alene. Alt er revet væk under mig, som jeg vågner op på et stille, mørkt værelse med rullegardiner og rad for egen dyne, for jeg bliver dræbt her hver nat for at leve videre dagen efter. Jeg håber på, at jeg en af nætterne får lov til at være den, der holder kniven.

0

Sep 13, 2016

Sep 13, 2016 at 8:42 PM UTC

llcb

2:42

Jeg er ude af den. Sejler rundt mellem drøm og virkelighed og dun og vanvittighed. Noget er efter mig, jæger mig, hader mig vil røre mig. Det bidder i mig, hiver i mig, kigger på mig og ved, hvem jeg er. Jeg er bundet på hænder og fødder mens den håner mig; Her ligger den hjælpeløse, som døde alene. Alt er revet væk under mig, som jeg vågner op på et stille, mørkt værelse med rullegardiner og rad for egen dyne, for jeg bliver dræbt her hver nat for at leve videre dagen efter. Jeg håber på, at jeg en af nætterne får lov til at være den, der holder kniven.

28